V ahl, Wahl. Af Slægter med Navnet V. skal først nævnes en navnlig til Botanikken og til ...

628 Pages·2010·3.47 MB·Danish

V ahl, Wahl. Af Slægter med Navnet V. skal først nævnes en
navnlig til Botanikken og til Lægevirksomhed knyttet Slægt V.,
som føres tilbage til Skipper, senere Købmand i Bergen Henrich Ras
mussen (1720—94), hvis Søn nedenn. Botaniker Martin V. (1749—
1804) blev opkaldt efter sin Mormoders Broder Martinus V. (Fahl,
Faal). Han var Fader til de nedenn. Botanikeren Jens Laurentius
Mocstue V. (1796—1854) og Generalmajor Johan V. (1799—1875)
samt til Regimentskirurg Hen{d)rik V. (1789—1837), hvis Sønner
var Lægen, Forstander for Frederik VH.s Stiftelse paa Jægerspris
Martin V. (1827—87) og de nedenn. Bibliotekar Johannes V.
(1831—1901) og Provst Jens V. (1828—98); denne var Fader
til nedenn. Geograf Martin V. (f. 1863) og til Helga Ingeborg
V. (f 1880), der var gift med Fysikeren Hans Marius Hansen
(f. 1886, s. d.). — En fra Krummenhennersdorf ved Freiberg
stammende Haandværkerslægt W. føres tilbage til Godsforvalter
Christian W. (1607—69), hvis Sønnesøn Vicedommer i Oberbo-
britzsch Daniel W. (1650—97) var Bedstefader til Tømrerfrimester
i Kbh. Hans Christoph W. (1727—97); dennes Søn Tømrer
mester, Brandmajor Johann Christopher W. (1759—1838) var
Fader til Murermester, Oldermand Frantz Ludvig W. (1792—
1863), der opførte Thorvaldsens Museum, til Tømrermester, Older
mand Carl Vilhelm W. (1797—1856), til Garvermester August
Frederik W. (1800—62) — hvis Søn var Stiftamtmand i Aalborg
Eduard Johan W. (1831—99) — til Sognepræst til Laastrup Chri
stian Ferdinand W. (1811—84) og til Mathilde Augusta W. (1825—
93), som i Ægteskab med Fuldmægtig i Krigsministeriet, Krigsasses
sor Peter Ewald Beyer Sørensen (1821—53) var Moder til Over
lærerved Metropolitanskolen Axel Sørensen (1851—1920); af den
nes Børn, der tog Navneforandring til W., skal nævnes fhv. Biblio
tekar i Studenterforeningen, Lektor Aage James Ewald W. (f. 1884).
J. Vahl: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, 9. Hæfte, 1892,
S. i8f. — A. Wahl: Stamtavle over Efterkommere af Erbgerichtsvcrwalter
Christian Wahl, 1926. Albert Fabritius.
Dansk biografisk Leksikon. XXV. Aug. 1943 I
2 WM, Georg Wilhelm.
Wahl, Georg Wilhelm, 1706—78, Medaillør og Møntmester. F.
1706 i Tyskland, d. 81. Maj 1778 i Kbh. (Petri), begr. sst. (Petri).
Gift 28. Aug. 1739 i Kbh. (Petri) med Mette Dorothea Gercken.
W. blev 1726 ansat som Stempelskærer i Hamburg. Herfra blev
han kort efter Christian VI.s Tronbestigelse indkaldt af Mønt
mester Wineke til Kbh. for at skære Stemplerne til den nye Mønt
af 1731 og til Medaillerne til Kongeparrets Salving s. A. Disse
vandt ikke Bifald, og skønt han gjorde Arbejdet om, blev hans
Medailler kasseret. Paa Kongens Bekostning blev han sendt til
den berømte Medaillør J. C. Hedlinger i Stockholm »for at pcr-
fectionere sig i Konsten«. Her opholdt han sig 1733—34. I Aarene
efter sin Hjemkomst fik W. i alt ca. 20 Medailler at udføre, idet
han 1737 efterfulgte Peter Berg som Hofmedaillør. Hans Por
trætter af Christian VI. og Dronning er nøje kopieret efter Hed-
lingers Portrætmedailler; i øvrigt stod hans Arbejder langt tilbage
for Arbiens. Nævnes kan hans Medailler over Kronprins Frederik
1732 (udført 1734), Kongeparrets Norgerejsc 1733 (udført 1735),
Reformationsfesten 1736, Vallø Stift 1738, Dokken 1739, Chri
stiansborg 1740, Kronprinsens Bryllup 1743, Hirschholm 1744,
Frederik V.s Salving 1747 og Kongehusets Jubilæum 1749. Efter
den Tid udførte han kun en uanselig Medaille til Grev C. F.
Reventlow og Hustrus Guldbryllup 1760. W. havde lige fra 1731
jævnlig skaarct Møntstempler for Møntmester Wineke, 1749 blev
han Stempelskærer ved den nyoprettede kgl. Mønt, h*vor han 1751
tillige blev adjungeret i Møntmesterembedet. April 1761 blev han
Møntmester ved den kgl. Mønt, men allerede i Juni s. A. for
flyttedes han til Kurantbankens Mønt. Da denne ophørte 1764,
sattes han paa Pension.
J. Wilcke: Kurantmonten 1736—1788, 1927. Georg Galster: Danske og Nor-
ske Medailler og Jetons, .936. ^^
Qmg
Vahl, Johannes, 1831—1901, Biblioteksmand. F. 1. Jan. 1831
i Aalborg, d. 22. Marts 1901 paa Frbg., begr. i Kbh. (Vestre).
Forældre: Regimentskirurg Hen(d)rik V. (1789—1837) og Vilhel
mine Bøggild (1796—1868). Gift 7. Nov. 1868 paa Frbg. med
Marie Kirstine Bentsen, f. 1. Sept. 1834 i Bagsværd, d. 21. Marts
191 o paa Frbg., D. af Husmand Bent Hansen (1780—1862) og
Mette Christensdatter (1796—1879).
V. blev Student 1849 fra Aalborg og cand. med. 1857, men
havde ingen Lyst til Lægegerning, og da han n. A. fik en Opfor
dring til at træde i Det kgl. Biblioteks Tjeneste, fulgte han den
gerne. Han blev lønnet Volontær under Lederen af Bibliotekets
VM,J. 3
danske Afdeling Fr. Fabricius, og da denne afgik 1861, overtog
han som Assistent (fra 1863 2. Underbibliotekar, fra 1885 i. Under
bibliotekar) hans Post, hvorunder hørte Modtagelse og Ordning
af den danske Pligtaflevering fra Bogtrykkerierne; indtil 1887 ud
førte han dette store Arbejde uden nogen Art af Medhjælp. Ogsaa
paa anden Maade viste han sin overordentlige Arbejdskraft og
store Nidkærhed; da Chr. Bruun 1863 sammen med V. havde
planlagt og iværksat Arbejdet paa det hidtil stærkt savnede Katalog
over den danske Afdeling, blev dette meget omfattende Foreta
gende fuldført før Udløbet af den fastsatte Frist af tolv Aar; da
Bruun 1875 udgav et Skrift om Kataloget, tilegnede han V. det.
Lige til sin Død vedblev V. personlig at indføre alle nye Bøger i
de smukt skrevne Katalogbind og erhvervede saaledes et ene-
staaende Kendskab til dansk Bogavl; i Forbindelse hermed ud
arbejdede han de tre Bind af »Dansk Bogfortegnelse«, som om
fatter Aarene 1859—92, og han var en hjælpsom Vejleder for
de mange, der søgte hans Bistand i bibliografiske Spørgsmaal.
Han havde ingen andre Interesser end den danske Afdelings
Trivsel; til Gengæld følte han sig her suveræn og har utvivlsomt
haft en væsentlig Andel i Afdelingens Udvikling til en selvstændig
Enhed inden for Biblioteket; mere, end nogen anden har han
skabt den Tradition, der stadig i det store og hele præger dens
Virksomhed. — Breve til V. i Det kgl. Bibliotek. — R. 1888.
DM. 1893.
H. Ehrencron-Muller i Bogvennen 1900, S. 39—42. C. Nyrop sst. 1904—06,
S. 29 ff. V. Dahlerup i 111. Tid. 6. Jan. 1901. Chr. Bruun: Erindringer
fra det gamle kgl. Bibi., 1906, S. 11. Jul. Clausen: Mennesker paa min Vej,
.94.. S. 40-43, 98. Svend Dahl.
Vahl, Jens Laurentius Moestue, 1796—1854, Botaniker. F. 4.
Dec. 1796 i Kbh. (Nic.), d. 12. Nov. 1854 sst. (Frue), begr. sst.
(Ass.). Forældre: Botanikeren Martin V. (s. d.) og Hustru.
Ugift.
Efter Faderens Død 1804 lykkedes det Moderen trods trange
Kaar at give sine Sønner en god Uddannelse, og V. tog farma
ceutisk Eksamen 1819. Han studerede derefter Botanik og Kemi
og foretog 1822—26 en farmaceutisk Studierejse med længere Op
hold i Gottingen og Paris og en botanisk Rejse til Østalperne, Karst
og Illyrien, hvorfra han hjembragte store Samlinger. 1828—30
deltog han som Naturforsker i W. Graahs Ekspedition til Sydøst
grønland, et da uudforsket Omraade, og V.s Samlinger derfra
vakte saa stor Tilfredshed, at det blev overdraget ham med kgl.
1*
4 Vahl, Jens.
Understøttelse at fortsætte sine Undersøgelser i Vestgrønland samt
foretage meteorologiske Observationer for Videnskabernes Selskab.
Han kom først hjem 1836 efter at have besøgt alle de danske
Kolonier og været længere inde i Landet end nogen Naturforsker
før ham. Den botaniske Professor J. W. Hornemann, der i Graahs
Rejscværk havde givet en Liste over V.s østgrønlandske Planter,
overlod ham selv at bearbejde sine meget store Samlinger fra Vest
grønland, men Arbejdet dermed blev afbrudt ved hans Deltagelse
1838—39 i P. Gaimards franske Ekspedition til Nordkap og Spits-
bergen; hans Plantesamling fra denne Øgruppe er den ældste
kendte, og V.s foreløbige Artsliste blev trykt i »Bot. Notiser« 1840.
1840 blev V. Medhjælper og 1842 Assistent og Bibliotekar ved
Botanisk Museum, hvilke Stillinger han fratraadte 1850. — V. var
en flittig Samler og pertentlig Museumsmand, der efterlod sig en
Række Manuskripter om arktiske Planter, som han sammen med
sit Herbarium testamenterede til Botanisk Museum, men ud over
nogle Beskrivelser af nye grønlandske Arter i »Flora Danica« 1840
fik han kun meget lidt trykt. Hans vigtigste Manuskript er det til
hans »Flora groenlandica«, der i udstrakt Grad blev benyttet af
Johan Lange til hans »Conspectus Florae Groenlandicae« (I—H,
1880—87), hvilket Hovedværk i det væsentlige er baseret paa V.s
Samlinger. V. blev Dr. phil. ved Universitetet i Rostock 1842.
To Planteslægter, Mostuea Didr. og Vahlodea Fr., er opkaldt ef
ter V. »
Carl Christensen: Den danske Botaniks Historie, 1924—a6, I, S. 244; II,
• '^^' Carl Christensen.
Vahl, Jens, 1828—98, Præst og Missions- og Personalhistoriker.
F. 24. Nov. 1828 i Aalborg, d. i. April 1898 i Nørre Alslev, begr.
sst. Broder til J. V. (s. d.). Gift 9. Nov. 1864 i Raarup med
Emilie Magdalene Christine Worm, f. 10. Juni 1836 paa Nørre
Aldumgaard, d. 26. Maj 1912 paa Frbg., D. af Proprietær, senere
til Kalsbøl m, m., exam. jur. Christian Jacob W. (1805—95) og
Andriette Justine Vilhelmine Hastrup (1810—87).
V. blev Student 1848 fra Sorø Akademi, cand. thcol. 1854 og
s. A. Huslærer hos Proprietær Worm paa Gaardcn Kalsbøl ved
Horsens. 1856 blev han personel Kapellan i Farum, 1858 i Jets
mark i Vendsyssel, 1864 residerende Kapellan ved Vor Frue Kirke
i Aarhus og Sognepræst i Aaby, 1869 Sognepræst i Øster Snede ved
Horsens og tillige Provst for Nørvang og Tørrild Herreder, 1877
Sognepræst i Karrebæk ved Næstved, 1884 i Nørre Vedby og
Nørre Alslev paa Falster.
VaU, Jens. 5
V. var en ualmindelig flittig og arbejdsdygtig Præst. Han var
en nær Ven af Vilhelm Beck og sluttede sig i kirkelig og teologisk
Henseende til Indre Mission. Allerede som ung Kapellan i Farum
kom han i Forbindelse med de vakte Kredse og begyndte at arbejde
for Indre og Ydre Mission. Han var med til at stifte Foreningen
for gudelige Smaaskrifters Udbredelse og blev selv Formand for
dette Traktatselskab. Sin Iver for at fremme kristelig Opbyggelse
viste han ogsaa ved paa ny at udgive Jesper Brochmands »Hus-
Postil« (1862) og ved selv at forfatte en »Husandagtsbog« (1875)
med opbyggelige Betragtninger til hver Dag i Aaret. V. var Med
lem af Bestyrelsen for Stefansforeningen, Diakonissestiftelsen og
Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark, ligesom han vir
kede for Søndagsskolesagen og den kristne Ungdomsbevægelse, for
Sømandsmissionen, Valdensermissionen og Santalmissionen. Han
var en varm Ven af alle kirkelige Enhcdsbestræbelscr, særlig af
Den evangeliske Alliance, og deltog i flere af dens store Møder.
Da der 1885 oprettedes en dansk Afdeling af Alliancen, blev han
Næstformand. Han var en af Indbyderne til det første Bethesda-
møde 1886 og en af Ophavsmændene til Mcnighedskonventet af
1891. 1860—98 udgav han (1860—-^4 sammen med O. S. Assens)
»Almindelig Kirketidende«, der bragte Efterretninger om kirkelige
Forhold i fremmede Lande, særlig om Arbejdet for Kristendommens
Udbredelse blandt Hedningerne.
Sine bedste Kræfter skænkede V. Arbejdet for Hedningemis
sionen. Hans Interesse herfor var allerede blevet vakt i Studenter-
aarene gennem nogle Missionsblade, som han havde købt paa en
Bogauktion. 1859 udgav han under Titlen »Er det Guds Villie,
at Christendommen i vore Dage skal udbredes blandt Hedningerne,
og hvorledes kan dette ske paa den bedste Maade?«, en Afhand
ling, som han forinden havde indsendt til det teologiske Fakultet
og faaet tilbage med den Bedømmelse, at den var uegnet til
Disputats, men »for en almindelig Læsekreds .... ikke vil være
uden Interesse og efter dens praktiske Formaal kunne stifte Gavn,
naar den først gennemses med Omhu«.
Senere fulgte dygtige Skrifter om »Lapperne og den lapske Mis
sion« (1866), »Alaska, Folket og Missionen« (1872) og en kort
fattet »Lærebog i den evangeliske Missionshistorie« (1897). Hans
Hovedværk var »Missionsatlas med tilhørende Forklaring« (I—IV,
1883—86), der under stadig Henvisning til Kilderne gav en knap
og paalidelig Statusopgørelse over Missionen i alle Jordens Egne.
Som en Fortsættelse heraf udgav han nogle statistiske Oversigter
»Missions to the Heathen« (1892—98). Ogsaa udenlandske Fag-
6 Kuhl, Jens.
tidsskrifter anerkendte V.s »beundringsværdige Flid og store Sag
kundskab«, og som Missionshistoriker var han faktisk den første i
sin Samtid — selv om der kan paavises adskillige Unøjagtigheder
i hans mange Tal og nogen Uklarhed i Anvendelsen af de missions-
statistiske Kategorier.
Paa mange Møder baadc her hjemme og i Udlandet talte V.
Missionens Sag, og det tilfaldt derfor naturligt ham at blive den
første Udgiver af »Nordisk Missions-Tidsskrift« (1891—98), hvor
han skrev en Mængde værdifulde Afhandlinger. 1870 blev han
Medlem af Bestyrelsen for Dansk Missionsselskab og 1889 Formand.
I hans Formandstid fik Selskabet en ny demokratisk Forfatning
og en ny Missionsmark i Manchuriet; men Samarbejdet med Sel
skabets Sekretær, Pastor T. Løgstrup (s. d.), voldte saa store Van
skeligheder, at V. 1897 saa sig nødsaget til at træde tilbage som
Formand og gaa ud af Bestyrelsen.
V. havde ogsaa en udpræget genealogisk Interesse og udgav en
udførlig, ufuldendt »Slægtebog over Afkommet af Christjern Niel
sen, Borgmester i Varde o. 1500« (1879—97). — Lige fra sin tidhge
Ungdom havde V. været en ivrig Bogsamler, og ved sin Død efter
lod han et Missionsbibliotek paa ca. 12 000 Numre. Det blev købt
af Staten og optaget som en særlig AfdeUng i det nylig oprettede
Statsbibliotek i Aarhus, og der blev bevilget en aarlig Sum til dets
Fortsættelse. 1942 udgav Bibliotekar Ejler Haugsted en syste
matisk ordnet »Katalog over V.s Missionsbibliotek i Statsbiblioteket
i Aarhus«. Udgivelsen af dette anselige og for Missicfhsstudiet
nyttige Værk blev bekostet af de skandinaviske Missionsraad og
flere Legatstiftelser. — Maleri af H. L. Galster 1854 og af A.
Fritz 1869 (Familieeje). Posthumt Maleri af Arvid Aae 1902 i
Statsbiblioteket i Aarhus.
F. Munck og E. Haugsted i den anførte Katalog, S. V—XVI. Vilh. Beck og
L. Blauenfeldt i Den indre Missions Tidende, XLV, 1898, S. 257—66. Johanne
Blauenfeldt: Provst J. V. [,1906]. Louis Blauenfeldt: Provst J. V., 1918. Axel
Beck: Vilhelm og Nina Beck, II, 1922, S. 314—19. N. Bundgaard: Det danske
Missionssclskabs Historie, I, 1935, især S. 158—87. L. Bergmann i Kristeligt
Dagblad 20. Maj 1942. R. Grundemann i Allgemeine Missions-Zeitschrift,
X, 1883, S. 383 f. G. Kurzesst., XXV, 1898, S. 316—20. G. Warneck sst., V,
1878, S. 188 ff. Nord. tidskr. f. bok- och biblioteksvåsen, XXIX, 1942.
Lorenz Bergmann.
Vahl, Johan, 1799—1875, Officer. F. 18. Marts 1799 i Kbh.
(Nic), d. 7. Juni 1875 sst. (Garn.), begr. sst. (Garn.). Broder
til Jens V. (s. d.). Gift i. Juni 1843 i Rendsborg med Louise Mar
grethe Hempel, f. 18. Febr. 1817 i Rendsborg, d. 29. Dec. 1900
VM, Johan. 7
i Kbh., D. af Kaptajn, senere Major Just Heinrich H. (1769—
1837) og Ludovica (Louise) Henriette Hallensen (1783—1851).
V. blev 1807 indskrevet som Volontær ved Artilleriet, 1812 vir
kelig Artillerikadet, n. A. Stykjunker, 1816 (Anciennitet 1815) efter
Officerseksamen Sekondløjtnant, 1827 kar., 1830 virkelig Premier
løjtnant. 1833—39 var han 2. Skolcofficer ved Højskolen, blev
1840 Sekondkaptajn, 1842 Kaptajn L Som Major deltog han
1849 i Fredericias Forsvar og blev saaret, blev 1856 (Anciennitet
1854) Oberstløjtnant og Chef for 2. Artilleriregiment i Rendsborg,
1861 kar. Oberst. Ved Mobiliseringen 1863 kommanderede han
3. Divisions Artilleri, men blev kort efter Artillerikommandør i
Danevirkestillingcn. Formentlig i Overensstemmelse med Artilleri
generalen, Mathias Liittichau, men i Modstrid med Overkom
mandoens Anvisninger udstedte han sin egen Instruktion for Artil
leriets Anvendelse under Kamp. I sine tidligere Aar havde han
været kendt som en udmærket dygtig Pontonnerofficer, senere, i
Krig og Fred, som en dygtig Artillerist, en pligtopfyldende, streng
foresat; men han synes tidligt ældet, og hans Anordninger i Krigens
senere Afsnit var kun lidet effektive. 1865 afskedigedes han med
Generalmajors Karakter. — I »Militairt Repertorium«, 2. Rk., H,
1844 (1845) skrev han en Beretning om sit Pontonneikompagnis
Deltagelse ved Liineburg 1843. 1834 udarbejdede han et udmær
ket Eksercerreglement for Artilleriet. — R. 1845. DM. 1849.
K. 1862.
Den dansk-tydske Krig 1848—50, udg. af Generaktaben, II—III, 1873—87.
Den dansk—tydskc Krig 1864, udg. af Generalstaben, I—III, 1890—92.
Hæren ved Danevirke 1864, udg. af Generalstaben ved J. Johansen, 1938,
• ' ' •' ^' Rockstroh (P. N. Nieuwenhuis).
Wahl (du Wahl), Johan Salomon, 1689—1765, Portrætmaler.
F. 1689 i Chemnitz i Sachsen, d. 5. Dec. 1765 i Kbh. (Fred. ty.),
begr. sst. (Fred. ty. K.). Gift med Marie Sophie Davidsen, f. ca.
1689, begr. 17. Maj 1760 i Kbh. (Fred. ty. K.s Kapel).
W.s Bysbarn var den ansete Portrætmaler David Hoyer i Leipzig;
hos ham kom han i Lære 1705. Hoyer var Hofmaler ved saavel
det sachsiskc som det brandenburgske Hof, og han har ogsaa 1709
malet Kong Frederik IV. (Christiansborg, Løgum Kloster, tilh.
Fr.borg), formentlig under Kongens Ophold i Dresden; da var
W. Elev hos Hoyer. Betydning for hans kunstneriske Udvikling
fik det, at den ungarske Maler Joannes Kupezky kort efter skulde
male Peter den Store under dennes Ophold i Karlsbad og, over
vældet med Arbejde, kaldte Hoyer til Hjælp; gennem en Tid var
8 Wahl, Johan Salomon.
denne Kupezkys Hjælper i Atelieret, og antagehg har den næsten
udlærte W. gjort Kampagnen med; i hvert Fald er hans Arbejder
stærkt prægede af K.s Manér. Et Portræt af Kupezky (Gaunø)
skyldes ogsaa W. Han blev udlært omkring 1711, han har derpaa i
nogle Aar rejst rundt i Tyskland, og der er Ting, som tyder paa,
at han har været knyttet til Kupezky, da denne arbejdede i Wien
— 1742 solgte han Kongen et Billede af Karl VLs Aftentaffel med
Portrætter af Kejserfamilien og Ministrene. Senere rejste han
rundt i Nordtyskland (Hamburg, Biitzow, Neustadt), hvor han
var en Del beskæftiget (Hertug Christian Ludvig af Schwerin
og GemaHnde (1719 paa Gripsholm)), og han skal s. A. ved
Pinsetid være kommet til Kbh. paa Anbefaling af Hendrik
Krock, hvis Billede han da skulde have malet i Hamburg;
Portrættet findes endog i to ens Eksemplarer paa Fr.borg. Men
om Traditionen er rigtig, faar staa hen; intet andet Arbejde
kendes her af ham fra denne Tid, og han synes heller ikke ar-
kivalsk at kunne stedfæstes her før 1722, da han faar Betaling
for et Originalportræt af Kronprinsen (70 Rdl.) og for en Kopi
derefter (50 Rdl.) samt for en Miniature af Kronprinsessen (50
Rdl.), hvilket vel her vil sige Kronprinsens Brud, som Chri
stian (VL) netop havde hentet hjem fra Sachsen, hvor hun var
opdraget ved Hoffet. Man har ogsaa ment, at det var den Om
stændighed, at han i Sachsen havde haft LejUghed til at male
Prinsessen før Brylluppet, der bevirkede, at han slog sig ned her,
i hvert Fald blev han i de følgende Aar benyttet af Hoffet og dets
Omgivelser. 1724 er Maleriet af Hertug Chr. August af Augusten
borg (Fr.borg) udført, og Arkiverne meddeler, at W. nævnte Aar
af Kronprins Christians Kasse fik Betaling for fem Kopier og en
Miniature, formentlig Portrætter af Prinsen. 1727 malede han det
fornøjelige Portræt af Hofnarren Otto Kyhl (Kunstmuseet). Paa
Holsteinborg hænger det karakteristiske Helfigurs-Billedc af den
lille Prins Frederik Christian, Dronning Anna Sophies Søn; W. var
altsaa nu naaet Tronen helt nær, og 20. Sept. 1727 fulgte hans
Udnævnelse til Hofmaler med 400 Rdl. i Løn, desuden Betaling
for de Portrætter, han maatte male. Og han blev beskæftiget; alle
de kongelige Kasser for den følgende Snes Aar rummer Regninger
fra ham; stundom synes det endog, at han har faaet samme Maleri
betalt fra forskellige Kasser. Frederik IV. har han malet fra 1727;
af Christian VL er det ældste daterede Billede fra hans Haand
Billedet paa Holsteinborg fra 1729; s. A. malede han sit første
Billede af Frederik V.; 1737 leverede han alene syv Helfigurs-
billeder af ham (eet hænger paa Rosenholm), og han endte med
Wahl, Johan Salomon. 9
1756 at faa Betaling for et Brystbillede af Christian VII. Desuden
malede han Dronningen og Prinsesserne. Naar man desuden
erfarer, at han f. Eks. 1728 leverede atten forskellige kongelige
Portrætter, endnu 1755 malede eller maaske først da solgte og fik
Betaling for et Portræt af Anna Sophie Reventlow og endog fik
afhændet Billeder af Christian V., som han aldrig havde set, at
han efter Arkiverne har leveret til Hoffet langt over hundrede Ma
lerier, vil man forstaa, hvor højt anskrevet den lille ivrige Mand
har været. Efter et meget sømmeligt, tungt, noget dystert, barokt
Skema gengav han de høje Herskabers Kontrafej paa en saa
ulastelig og imposant Maade, at det maa have frydet dem at stirre
ind i et sligt Spejl af Ulastehghed, Ophøjethed og Vælde. 1737
ombyttede han Hofmalerstillingen med en endnu bedre Hofstilling;
han blev Kunstkammer- eller, som man sagde. Kunstforvalter med
en Løn paa 600 Rdl. Kongen skrev da til Schulin, at Udnævnelsen
skete for at spare 400 Rdl., som W. hidtil unyttigt havde nydt (som
Hofmaler) (Mnemosyne, III, 1832, Anhang, S. CI). I sit tidligere
Embede havde han haft Pligt til at sørge for Restaureringen af Bil
lederne paa Slottene; nu fortsatte han dette Arbejde mod særlig
Betaling, men 1749 betaltes det med et aarligt Honorar paa 100
Rdl. Ved Siden af sin Gerning for Hoffet havde han meget at
gøre for de fornemme Kredse. Ikke uden en vis Karakteristik kan
han gengive de høje Herrers og Damers Træk og i et Arrangement
af en vis Massivhed, Louis XlV.-Tidens Monumentalitet, un
derstreget af tysk Saglighed. Af saadanne Portrætter kan nævnes
Grev Ferdinand Anton Laurwigen (1738, Fr.borg; 1741, Gissel
feld), Iver Rosenkrantz (1737, Universitetet), Christian Ditlev
Reventlow (Brahetrolleborg) samt en Række Holstein'ske Billeder
efter M. Tuschers Død (Ledreborg). Kun undtagelsesvis forekom
mer der borgerlige Portrætter fra hans Haand, og da har de
adskilUg mere Karakterfuldhed end Repræsentationsbillederne; thi
saa er de malede med hele Kuriositetsinteressen bagved. Paa Fr.
borg findes saaledes Malerier af Chr. Drakenberg (1736), af den
lærde Hans Gram og hans Kontubernal Lægen Jens Bing (1743),
paa Kunstmaseet Portrætter af Gerhard Morell og af ham selv
(1755). Ogsaa som Modellør arbejdede W. Han forfærdigede til
Kunstkammeret forskellige kongelige Voksbuster, som iklædtes
kongelige Dragter og udstilledes i Glasskabe. Et Eksemplar er
bevaret, den rædsomme, men sikkert historisk korrekte Fremstil
ling af Christian VI. (Fr.borg). Ogsaa som Landskabsmaler har
W. virket, men intet Arbejde kendes. Som Kunstkammerforvalter,
hvor han efterfulgte sin Ven Bendix Grodtschilling (III.), bragte
10 Wahl, Johan Salomon.
han Orden i de betydelige Samlinger og fik skrevet en mægtig
Katalog over Museet, et Værk af stor museumshistorisk Interesse.
Han var ikke meget energisk som Indkøber, hvorfor han paa sine
senere Aar, da Sansen for højklassede Malerier voksede her i Lan
det, fik Gerhard Morell adjungeret (1759), men han formaaede
dog at faa Hoffet til at erhverve fra sig en Del Ting, Kobberstik,
Smaamalerier, Billeder, han selv havde udført til Samlingens Kom
plettering, og blandt de større Billeder Karel van Manders store
Lærred af Fundet af Prins Svends Lig (efter Tassos Digtning),
som han synes selv at have ejet og 1753 solgte for 150 Rdl. Selv
fik han 250 Rdl. for et Helfigurs Originalmaleri, 100 Rdl. for en
Gentagelse, 70 Rdl. for et Original-Knæstykke, 50 Rdl. for Gen
tagelse og for Brystbilleder 50—35 Rdl. Han blev ret velstaaende,
havde en stor Samling af Malerier, Bøger og Tegninger og levede
i sit eget Hus nær Slottet i Ny Børsgade. — I kunstnerisk Henseende
har W. trods, eller maaske snarere i Kraft af sin nøgterne Soliditet
og materielle Sans for Pondus ikke hørt til de fremragende Kunst
nere; han mangler ikke blot Ynde, men ogsaa Smil og Tempera
ment. Kunsthistorisk set er han ejendommeligt forbundet med hele
den Retning, som gennem Dronningen og Baireuth'erne beher
skede vor Kunst, den sydtyske Barok eller Rokoko, med dens
Tyngdegiven til fransk Lethed og Elegance. Gestikuleringen bliver
balletmæssig overdreven. Minen til Maske eller Grimasse; Frem
stillingen virker let hult. Men W. er dygtig som Tegner og han
har en kraftig, stundom noget grel Palet med især svære, varme,
røde Farver. Sjældent gaar han op i Lyset, i de lette Farver;
Malerierne er bundne af det mættede i Farverne og af det sodede
og sortagtige i Skyggepartierne. Der kan være noget ubehageligt
over den maskeagtigt gennemførte, udglattede, som paasmurte,
Karnation, og dog besidder disse Paradebilleder unægtelig en Evne
til ulasteligt at dekorere en Væg, hvortil de er malede eller er
indpassede. Da Rokokomaleriet med Pilo holdt sit Indtog, svandt
Grundlaget for hans Kunst. Af sin Svigersøn Marcus Tuscher
synes han vel noget paavirket; hans Palet kunde faa en lysere og
klarere Tone. Men hans Tid var ude, og han efterlod ingen Skole
eller Elever. Han havde intet at gøre med Akademierne i Kbh.;
men i sine Velmagtsdage havde han, som Mandtalslisterne viser,
et Par Elever i sit Hus. Arbejder af ham foruden i danske Mu
seer (Fr.borg, Rosenborg, Kunstmuseet) ogsaa i den Sinebry-
choffskc Samling i Helsingfors (Sophie Magdalene) og paa Grips-
holm. I Kobberstiksamlingen i Kbh. bl. a. en Tegning fra 1706.