tSrandt, Navnet paa flere danske Slægter, af hvilke kan nævnes en sønderjysk Borgerslægt, der ...

624 Pages·2010·16.27 MB·Danish

tSrandt, Navnet paa flere danske Slægter, af hvilke kan nævnes
en sønderjysk Borgerslægt, der føres tilbage til to Brødre fra Ribe
Stift Købmand i Sønderborg Niels B. og Raadmand sst. Mathias
B. Af disse var Niels B. Stamfader til en udbredt Præsteslægt,
hans Søn Nicolaus B. (1586—1648) var Sognepræst i Egen, hvilket
Embede i ubrudt Række beklædtes af hans Søn, Sønnesøn og
Sønnesøns Søn. Han var Fader til nedenn. Pastor Frederik B.
(1632—91). Nævnte Raadmand Mathias B. var Fader til Køb
mand i Sønderborg Jurgen B. (d. før 1650) — hvis Descendens
beklædte Borgmester- og Raadmandstillinger i Sønderborg og
Flensborg — og til Marina B., der 1592 ægtede Land- og Ting
skriver i Als og Sundeved Claus Petersen, med hvem hun skal
have haft flere Sønner, som antog hendes Slægtnavn. Iflg. Tra
ditionen skal nedenn. Overrentemester Peter B. (1644—-1701)
stamme fra hende; hans Fader Borger i Sønderborg Christian B.
maa i saa Tilfælde have været hendes Søn. Overrentemester Peter
B., der 1679 fik Vaabenbrev, var Fader til Schoutbynacht Henrik
B. (1687—1733) til Pederstrup og til Konferensraad Carl B. (1696
—1738) til Teichhof, der i andet Ægteskab var Fader til de
nedenn. Enevold B. (1738—72) — der 1771 optoges i Grevestand
— og Kancellipræsident Christian B. (1735—1805), med hvem
den adlede Slægt uddøde. — En odenseansk Bogtrykkerslægt stam
mer fra nedenn. Bogtrykker Johan Christopher B. (d. 1738), hvis
Søn Peter Wilhelm B. (1722—78) fortsatte Faderens Virksomhed.
— En anden odenseansk Slægt gaar tilbage til Klokker Peder
Jensen B. (d. 1749) i Odense, der var Fader til nedenn. Histo
riker Christian B. (1733—80) og til Klokker i Odense Jens Pe
dersen B. (1723—65), der i sit 3. Ægteskab var Fader til Farver
Christian B. (1763—1814). Dennes Søn Morten Kisbye B. (1804
—81) — der grundlagde B.s Klædefabrik — var Fader til nedenn.
Klædefabrikant S. Chr. B. (1847—1905) og til Morten Vilhelm
B. (1854—1921). Sidstnævnte stiftede 1905 til Minde om sin
Dansk biografisk Leksikon. IV. Marts 19.14. '
2 Brandt.
Hustru Tagea Rovsing (1847—^2) Tagea Brandts Rejselegat for
Kvinder, hvis Fundats (1922) fastslaar, at Uddelingen skal fore-
gaa »i frisindet Aand med lidt konservativ Tendens«. — Blandt
de mange Præsteslægter kan nævnes en, der begynder med Raad-
mand i Ærøskøbing Gomme Jensen (1624—89), hvis Sønnesøns
Søn Købmand i Faaborg Alexander B. var Fader til Sognepræst
i Gamtofte Gomme Jacob B. (1777—1835). Denne var Fa
der til Sognepræsterne Christian Peter Nicolai B. (1808—92)
i Krummerup, Jens Sophus B. (1812—98) i Ollerup og Alexander
Hans Henrik B. (1806—59) i Børglum, der var Fader til nedenn.
Rederidirektør Jacob Ludvig Henrik B. (1856—1912) — Skræd
dermester i Kbh. Joachim B. (1708—86) var Fader til Klokker
ved Vor Frelsers K. Johannes Joachim B. (1741—1800), blandt
hvis tolv Børn var Grosserer Johannes Hegelund B. (1788—1840),
der var Fader til Sognepræst i Veggerløse August Frederik B.
(1815—93), hvis Søn var nedenn. Marinemaler Johannes Herman
B. (1850-1926).
I. M., H. C. og G. F. Møller: Geneal. Tabelle Nicolaus Brandt,
1766. Danmarks Adels Aarbog, XXXVI, 1919, S. 493—96. Louis Bobé:
Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, S. 420. Fra Arkiv og Museum, IV,
1909—11, S. 397—407. Chr. Emil Kjær: Familien Brandt, 1858. De danske
Byerhverv, Øerne, 1904—10, Odense, S. 109. Albert Fabritius.
Brandt, Carl Joakim, 1817—89, Præst og Litteraturhistoriker.
F. 15. Aug. 1817 i Nyborg, d. 27. Dec. 1889 paa Frbg., begr. i
Kbh. (Ass.). Forældre: Købmand Rasmus Peter B. (1789—1860)
og Louise Esther Boesen (1793—1847). Gift 9. Maj 1845 i Holmens
K. i Kbh. (Helligg. Kbg.) med Dorothea Louise Elisabeth Hen
ningsen, f. 6. Jan. 1823 i Kbh. (Trin.), d. 81. Okt. 1881 sst. (Frue),
D. af Handelsbetjent, senere Urtekræmmer Frans Peter H. (1795
—1840) og Marie Louise Elisabeth Olding (1801—72) .
Efter at have tilbragt flere Aar i Huset hos sin Morfader, Provst
J. F. Boesen, kom B. i Nyborg Skole og blev Student derfra 1835.
Paa Rejsen over Store Bælt traf han L. N. Helveg, og med ham
sluttede han et Venskab, der satte Frugt i et langt og betydnings
fuldt Samarbejde. B. valgte det teologiske Studium, og som Student
var han i nogle Aar Huslærer hos Professor, Konferensraad Kol-
derup-Rosenvinge; 1841 blev han teologisk Kandidat. To Aar
senere blev han Lærer ved Vajsenhuset, og i denne Stilling virkede
han ca. ti Aar. 1845 begyndte han i Forbindelse med sin Svoger
R. T. Fenger Udgivelsen af Ugebladet »Dansk Kirketidende«, som
han senere, med Undtagelse af Præstetiden paa Landet, udgav
dels ene, dels i Forening med andre (foruden Fenger L. N. Helveg,
Brandt, C. J. 3
O. J. Sadolin og Fr. Nielsen). I Kandidataarene syslede han des
uden med kirke- og litteraturhistoriske Studier, og 1851 foretog
han med offentlig Understøttelse en Rejse til Stockholm og Uppsala
for at benytte de derværende gammeldanske Haandskrifter. 1848
var han Medstifter af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, af
hvis Bestyrelse han i mange Aar var Medlem, og 1853 deltog han
i Stiftelsen af Dansk Forening. 1856 blev han Forstander for
Grundtvigs Højskole paa Marielyst, 1860 udnævntes han til
Sognepræst i Rønnebæk og Olstrup, og som saadan var han Med
lem af Kirkekommissionen af 1868. 1872 blev han Grundtvigs
Efterfølger som Præst ved Vartov og blev i denne Stilling til
sin Død.
B. var en af de betydeligste Talsmænd for Grundtvigs Kirke-
og Skoletanker og førte paa Møder og ved mangfoldige Bidrag
til Litteraturen, især i »Dansk Kirketidende«, den Grundtvig'ske
Retnings Sag. Som Præst paa Landet og i Hovedstaden samlede
han en stor Kreds om sin Prædikestol, og flere af hans Salmer,
dels originale (»Vær stille, Hjærte, bi paa Gud«), dels oversatte,
er blevet Menighedens Ejendom. En Bibelhistorie »Bibelsk Bil
ledbog med Fortællinger« (1858, 6. Opl. 1893), en Ledetraad i
den kristelige Børnelærdom og hans »Legender« (I—III, 1850—51,
3. Opl. 1887) fandt stor Udbredelse og megen Paaskønnelse. Ogsaa
som Præst fortsatte han sine historiske Studier, og flere værdifulde
Arbejder bærer Vidne om hans Samlerflid og hans Fremstillings
evne. Han udgav »Lucidarius« (1849), en meget fortjenstfuld »Gam
meldansk Læsebog« (1857), et Udvalg af »Ældre danske Digtere«
(I, 1862), »Dansk Klosterlæsning (1865), »Romantisk Digtning fra
Middelalderen« (I—III, 1869—77) og, til Dels sammen med R.
T. Fenger, fem Bind af Christiern Pedersens danske Skrifter (1850
—55). Paa Grundlag af sine omfattende Samlinger til Christiern
Pedersens Levned udarbejdede han en udførlig, smuk og hjertelig
Monografi »om Lunde-Kanniken Chr. Pedersen og hans Skrifter«
(1882), som indeholder flere nye og værdifulde Oplysninger til
Reformationstidens Litteratur- og Kirkehistorie. Den Del af Lit
teraturen, som han med størst Kærlighed gennempløjede, var dog
Salmedigtningen. Sammen med L. N. Helveg udgav han (1846-47)
»Den danske Salmedigtning« i to Bind, et betydningsfuldt Arbejde,
som ikke blot indeholder en Antologi af danske Salmer lige fra
Middelalderen til vore Dage, deriblandt mange forhen utrykte,
men tillige Bidrag til en dansk Salmehistorie og biografiske Oplys
ninger om Salmedigterne. Senere gav han en Skildring af »vore
danske Kirkesalmebøger fra Reformationen til Nutiden« (1886)
1*
4 Brandt, C. J.
og en udførlig Levnedstegning af Salmedigteren Hans Christensen
Sthen, ledsaget af et Udvalg af Sthens Salmer og aandelige Rim
(1888). B.s udstrakte Kendskab til den danske Salmedigtning kom
ogsaa Menigheden til gode derved, at han var Medlem af det
Udvalg, der udarbejdede Tillægget til Roskilde Konvents Salme
bog (1873), og af det, som udgav Forslaget til en ny »Salmebog
for Kirke og Hjem« (1885, gennemset 1888), ligesom han ogsaa
føjede flere Tillæg til Grundtvigs »Festsalmer«, der af ham blev
omordnet til »N. F. S. Grundtvigs Kirkesalmebog« (1874). — Efter
ladte Papirer i Det kgl. Bibliotek. — R. 1869. — Maleri af F.
Vermehren i Vartov K. Litografier 1873, af E. Fortling 1874 og
af I. W. Tegner 1890 efter Fotografi. Træsnit 1873, bl. a. efter
Fotografi, af C. Poulsen 1887, af W. Obermann 1890 og af H. P.
Hansen 1892.
F. Rønning: C. J. Brandt, 1892. Samme i Højskolebladet, 1917. L. Schrøder:
Ludvig Helveg, 1884. Samme i Danskeren, 1890. V. Birkedal: Personlige
Oplevelser, II, 1890. 111. Tid. 14. Aug. 1887 og 5. Jan. 1890. V. Briicker i
Højskolebladet 21. Febr., 7. og 14. Marts 1890. Efterladte Papirer i Dansk
Kirketid., 1893. Lyngby Elever, 1916. K. G. Brandt i Vartovpræster gennem
80 Aar, 1925. Holger Begtrup: Dansk Menighedsliv i grundtvigske Kredse,
I, 1931, S. 87—98. Agnete Bardenfleth, f. Brandt, i Minder fra gamle grundt-
vigske Hjem, ,9.4. p j y^ j *
f (A Rud }
Brandt, Christian, 1733—80, Historiker. F. 30. Juni 1733 i
Odense, d. 25. Juni 1780 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Forældre:
Første Kateket, senere Klokker ved St. Knuds Kirke Peder Jensen
B. (ca. 1693—1749) og Birgitte Margrethe Blangsted (1693—1758).
Ugift.
B. blev Student 1753 fra Odense Gymnasium, tog 1755 filosofisk
Eksamen og Baccalaureus-Graden. Han studerede en Tid i Odense,
kom 1758 til Kbh., hvor han hørte Forelæsninger over Teologi
og orientalske Sprog uden dog at tage nogen Embedseksamen.
1760 blev han Famulus ved Universitetsbiblioteket, 1762 Amanu
ensis ved Det kgl. Bibliotek, 1769 Formand for Studenterne paa
Regensen, o: Formand for Ligbærerne. De mange haandskrevne
Ekscerpter og Samlinger, han har efterladt sig, og som findes i
Det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling, vidner om hans store Flid
og omfattende, men spredte litterære Interesser. Foruden et Par
biografiske Tidsskrift-Bidrag leverede han 1760 en ny Udgave af
»Epithalamium Francisci a Lotharingia ae Christinae a Dania,
per Jacobum Jasparum, 1541«, med en Indledning om Digtet og
dets Forfatter, en Indledning, der tjente som Regens-Disputats.
B. havde samlet Materiale til et Skrift om Pestepidemierne, Pest-
Brandt, Christian. 5
husene i Kbh. og Litteraturen herom, men der udkom kun (uvist
i hvilket Aar) nogle enkelte Dokumentaftryk under Titelen »Kiøben-
havnske Pesthuus-Historic«. — Maleri af Andreas Windfeld i
Familieeje.
Autobiografi i Ny kgl. Saml. 2° 743. R. Nyerup i Minerva, 1789, III,
S. 409. Dansk Litteratur-Tid., 1825, S. 788. E. C. Werlauff: Det store kgl.
Bibliothek, 2. Udg., .844, S. .79. p _
Chr Bruun (R aulliV
Brandt, Christian, 1735—1805, Kancellipræsident. F. 20. Okt.
1735 i Kbh. (Petri), d. 16. Marts 1805 paa Herlufsholm, begr.
i Kbh. (Petri K.). Forældre: Kabinetssekretær, Konferensraad Carl
B. til Teichhof (1696—1738, gift i° 1722 med Anna Catharine
v. Ehrenschild, 1706—24) og Else Berregaard (1715—93, gift 20
1761 med Rigsfriherre, Amtmand, Gehejmekonferensraad Georg
Wilhelm v. Soehlenthal, 1698—1768). Gift 15. April 1768 paa
Christiansborg (Slotsk.) med Regitze Kirstine Charlotte Skeel, f.
2. Juni 1746 i Nordborg, d. 10. Dec. 1806 i Sorø (begr. i Petri K.),
D. af Amtmand, senere Stiftamtmand og Gehejmeraad Holger S.
(1699-1764) og Baronesse Regitze Sophie Giildencrone (1706-79).
B. var i Kraft af Afstamning født til en anselig Løbebane, blev
1753 Hofjunker, 1756 Kammerjunker, 1760 Kommitteret i Gene
ral-Landvæsens- og Kommercekollegiet, 1764 Landfoged i Delmen-
horst, 1768 Administrator for Grevskabet Rantzau, 1784 første
Deputeret for det vestindisk-guineiske Rente- og Toldkammer, 1788
Direktør i Danske Kancelli og Forstander for Herlufsholm, 1789
Direktør i Missionskollegiet og Vajsenhuset samt Provisor for Vallø
Stift, s. A. (28. Nov.) Præsident i Kancelliet, tog Dec. 1799 sin
Afsked fra samtlige Statsembeder, vedblev at være Provisor for
Vallø og Forstander for Herlufsholm (hvor han tog Bolig), blev
1803 tillige Kurator for Vemmetofte. — B. var ingen særlig bety
delig Mand. Han var Chef for Danske Kancelli i en stor og
afgørende Reformperiode, men den virkelige Ledelse, det geniale,
banebrydende Initiativ laa hos Generalprokurøren, Chr. Colbjørn-
sen. Ved sin Karakter har B. egnet sig godt til beskedent og
loyalt Samarbejde med andre. Han var pligtopfyldende, troskyldig
og uegennyttig, samtidig dog noget smaatskaaren og pertentlig
— i det hele altsaa en stor Modsætning til Broderen Enevold B.
En af hans undergivne (J. Gude) har paa den smukkeste Maade
skildret ham som den godmodige, jævne, bogelskende (men ikke
lærde) Mand; han »havde slet intet af det, man kalder Minister-
Air«. — Kammerherre 1768. Gehejmeraad 1784. Rang med blaa
Riddere 1799. — Hv. R. 1776. — Maleri paa Herlufsholm. Farve-
I) Brandt, Christian.
lagt Tegning paa Fr.borg. Portrætteret af W. HafTncr paa Maleri
af Teselskabet 1794 (Jægerspris).
E. Holm: Danmark-Norges Hist. 1720—1814, VI, 2, 1909. Axel Linvald:
Kronprins Frederik og hans Regering, I, 1923. Personalh. Tidsskr., 2. Rk.,
II, 1887, S. 184—90. Louis Bobé: Efterl. Papirer fra den Reventlow'ske
Familiekreds, I—VIII, i8g5—1917, passim (se Registret). Samme: Diedeutsche
St. Petri Gemeinde, 1925, S. 420. Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm,
II, 1925-30. Hans Jensen.
Brandt, Enevold, Greve, 1738—72, Hofmand. F. 7. Sept. 1738
i Kbh. (Petri), d. 28. April 1772 sst., formentlig begr. i Petri K.s
Krypt. Broder til Christian B. (s. d.). Ugift.
Som sin Fælle i Ophøjelsen og Ulykken, Struensee, udgik B.
fra et pietistisk Hjem, men blev selv Frilever og Fritænker, en
Beundrer af Voltaire, hvem han fik Lejlighed til at aflægge et
Besøg. 1755—56 studerede han ved Sorø Akademi, læste senere
Jura ved Universitetet, blev 1759 Auscultant, 1764 Assessor i
Højesteret, rejste s. A. udenlands og opholdt sig i Paris og Geneve.
Efter Christian VII.s Tronbestigelse vendte han hjem for at gøre
sig gældende ved det nye Hof, forsøgte i April 1768 at fortrænge
Kongens Yndling Grev Holck, især ved at fremstille sig skriftlig
for Majestæten som den, der, modsat Holck, havde vist sin Iver
for at bevare Støvlet-Kathrine i hendes nu ophævede Mætresse-
stilling; Resultatet blev blot, at B. for en Tid faldt i Unaade og
Landsforvisning. Han beholdt dog foreløbig Løn som Højesterets
assessor, og det blev meget snart bestemt, at han skulde have en
Ansættelse i Oldenburg. Sept. 1768 fik han Regeringens Tilladelse
til at opholde sig et Aar i Sydfrankrig, benyttede herved Lejlig
heden til at indfinde sig hos Kongen i Paris under dennes Uden
landsrejse og kunde 1769 tiltræde en Stilling ved Regeringskan-
celliet i Oldenburg. B. kedede sig paa det afsides Sted og søgte
forgæves gennem Bernstorff at opnaa en Stilling i Diplomatiet.
Under Kongens Ophold i Holsten 1770 sluttede han det For
bund med Struensee og Rantzau-Ascheberg, der skabte hans store
Avancement; han indførtes blandt Kongens nærmeste Omgivelser,
fik paa ny sin Assessorgage og opnaaede endelig at se Holck i
Unaade. Selv kunde han følge med Hoffet til Kbh., hvor hans
Forfremmelse nu finder Sted jævnsides med Struensees. I Efter-
aaret 1770 blev han Direktør for det franske Teater, Kunstkam
meret og Billedgalleriet. Jan. 1771 fik han Overopsynet med Hof
kapellet, Teatret og øvrige Lystigheder ved Hoffet, i Sept. ud
nævntes han til Lensgreve, i Nov. til Grand maitre de garderobe,
hvormed fulgte Ekscellencetitlen.
Brandt, Enevold. 7
B., der var grim af Udseende og kejtet af Væsen, men velbegavet,
havde ingen anden virkelig Ærgerrighed end at spille en Rolle
som Hofmand; som han engang udtrykte det over for Reverdil:
fra sin Ungdom havde han tænkt sig det som den højeste Lykke
at kunne gaa op til Kongen ad den hemmelige Trappe. Og som
det siges med Reverdils egen Karakteristik: »De væsentligste For
dele, han ønskede af sin Ophøjelse, var at kunne vise sig rigtig
som hjemme ved Hoffet, holde Fester, give Penge ud, have Elskovs
historier og faa Lejlighed til at give sin onde Tunge dristigt Løb«.
B. var i en sjælden Grad, hvad man tør kalde »letfærdig«, men
nærede dog ogsaa visse Forestillinger om at skulle være med til
at indlede store Fremskridt, en »ny Æra« for Landet. Over for
Struensee, som han skyldte sin Ophøjelse, var han ikke særlig
loyal, men misundelig og tilbøjelig til Intriger.
Det blev B.s særlige Opgave at passe paa Kongen, medens
Struensee optraadte som Landets Regent og var Dronningens
Elsker. Han maatte til Stadighed være Selskabsbroder og Syge
vogter for den sindssyge og ondskabsfulde Christian VIL, en ikke
let eller behagelig Opgave. B. faldt ofte for Fristelsen til at vise
sig mindre hensynsfuld over for »Herrens Salvede«, selv hvor hans
Adfærd i saa Henseende blev iagttaget af andre. Engang i Efter-
aaret 1771, paa et Tidspunkt, da han i øvrigt havde faaet en
Del af Byrden ved den daglige Omgang med Kongen væltet over
paa Reverdil, forløb han sig slemt. Da Kongen i sin Ondskab
truede ham med Prygl og kastede en Citron efter ham, besluttede
han efter Samraad med Struensee og Dronningen, der begge var
til Stede, at give den afsindige Mand en Lærestreg for Fremtiden.
Han udfordrede ham til et Slagsmaal, hvorunder han fik bidt
ham i Haanden og revet ham paa Halsen; tillige trakterede han
ham med grove Skældsord og Trusler. Alt dette var utvivlsomt at
overtræde Lovens Forbud mod »at laste Kongen til Beskæmmelse«.
Det skulde faa sin grusomme Straf efter Paragraffens strengeste
Ordlyd, ganske uanset, at den almindelige Opfattelse af B. som
Kongens daglige Plageaand i Virkeligheden var forkert.
Ved Statskuppet 17. Jan. 1772 arresteredes B. sammen med
Struensee. Under den følgende Proces mod ham kom den omtalte
Episode til at udgøre Hovedpunktet i Anklagen. Han blev af den
nedsatte Kommission dømt fra Ære, Liv og Gods, til at faa den
højre Haand afhugget før Hovedet, Kroppen parteret og lagt paa
Stejle og Hjul, men Hovedet sat paa en Stage. 28. April 1772
henrettedes han efter denne Dom paa Østerfælled sammen
med Struensee; det var ham, der først besteg Skafottet, og
•s Brandt, Enevold.
han gjorde det med i hvert Fald udvortes Ro. Under sit
Fængselsophold var han blevet omvendt til den kristne
Tro af Provst Hee ved Holmens Kirke, hvem det ikke var faldet
vanskeligt at overbevise denne letbevægelige Natur, der nu var
tvunget til at beskæftige sin Fantasi med andre Muligheder end
Jordelivets. De formentlige Rester af B. og Struensee fremdroges
1927 og nedsattes Marts 1931 i Petri Kirkes Krypt. — Kammerherre
1769. — Miniature paa Fr.borg. Foregivet Maleri af P. Cramer
sst. Samtidige Stik, Profilbilleder. Radering af A. P. Madsen
efter Tegning af Mme Clemens.
E. Holm: Danmark-Norges Hist. 1720—1814, IV, 1902. J. K. Høst: J. F.
Struensee og hans Ministerium, 1824. K. Wittich: Struensee, 1879 (overs, og
bearbejdet af Chr. Blangstrup 1887). A. Friis: Bernstorff'ske Papirer, I—II,
1904—07. Reverdil: Memoirer, overs, af Lassoe-Muller, 1916. Holger Hansen:
Inkvisitionskommissionen af 20. Jan. 1772, I—III, 1927—-32. Louis Bobé:
Efterl. Papirer fra den Reventlow'ske Familiekreds, I—X, 1895—1932, pas
sim (se Registret). Samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, S. 420.
Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm, I, 1915—30. Victor Lange:
Fra Struenseetiden, 1926. Om Stedet for Henrettelsen og de formentlige
Rester: Politiken 25. April—30. Maj 1927 passim, sst. 20. Juni 1928; Berl.
Tid. 25. April—16. Juli 1927 passim. Hans Jensen.
Brandt, Frederik, 1632—91, Præst, Forfatter. F. 13. Aug. 1632
i Egen, d. 22. April 1691 i Nykøbing F., begr. i Systofte K. For
ældre: Sognepræst, tidligere Hofpræst hos Hertug Hans den Yngre
Nicolaus B. (1586—1648) og Margaretha Conradi. Gift i° 9. Juni
1661 i Sønderborg med Anna Lorentzen, d. 15. Febr. 1663 i Svindin
ge, D. af Raadmand i Sønderborg Lorentz L. (1603—49) og Catha
rina Jiirgensdatter Brandt. 2° 6. Sept. 1664 med Sophie Elisabeth
Rehefeld, f. ca. 1646, d. 27. Aug. 1667 i Svindinge, D. af General
superintendent Bonaventura R. (161c—73) og Magdalene Wol-
fersdorf (1613—68). 30 6. Sept. 1668 i Gislev med Anna Riis-
brich, begr. 8. Aug. 1687, D. af Sognepræst i Gislev og Eliested
Broder R. (1611—74) og 2. Hustru Maren Johansdatter (ca. 1609
—94). 40 1688 med Agnete Portuan (Herforth), f. ca. 1660, begr.
19. Nov. 1740 i Kbh. (Petri) (gift 20 1692 med Rektor i Nykøbing
F., Mag. Peder Højelse, 1654—'1704), D. af Tolder i Nakskov
Jens Jacobsen P. (d. 1688) og Agnete Rasmusdatter (d. 1676).
Efter at have gaaet i Skole i Sønderborg og Odense og siden
besøgt Gymnasiet i Stettin, hvorfra han blev Student 1652, stu
derede F. B. ved Universiteterne i Wittenberg, Leipzig og Greifs-
wald. Særlig Opholdet i Wittenberg blev af Betydning for ham,
da han ikke blot hørte de berømte Teologer Abraham Calovius
og Qyenstedt, men ogsaa gjorde Bekendtskab med Professor August
Brandt, Frederik. 9
Buchner, kendt som Latinist, tysk Digter og den første schlesiske
Skoles betydeligste Teoretiker. Ca. 1653 rejste F. B. hjem, opholdt
sig en kort Tid i Sorø og blev 1653 immatrikuleret i Kbh., hvor han
1654 tog teologisk Attestats. Derpaa var han i fire Aar Huslærer
paa Fyn for den senere Stiftamtmand Diderik Schult og kom
herigennem i Forbindelse med Henning Walkendorf til Glorup.
Ved dennes Død 1658 skrev han et smukt Trøstedigt »Hvile i Bedrø
velsens Tid« til hans Enke, Fru Margrethe Blome, der s. A. kaldte
ham til Sognepræst i Svindinge. 1676 forflyttedes han til Nykøbing
F. som Hofpræst for Dronning Sophie Amalie og Sognepræst i
Byen med dens Anneks Systofte. 1677 blev han Provst over Falsters
Sønder Herred, og s. A. disputerede han for Magistergraden, der
dog først 1690 blev ham konfereret. Med sine tre første Hustruer
havde han femten Børn. Den sidste bragte ham en betydelig For
mue, der i Forening med hans egne Midler gjorde ham til en af
Landets rigeste Præster. Han ejede desuden et Bibliotek paa 3000
Bind og en stor Samling Kobberstik og »Rariteter«. — F. B. berøm
mes som en fortræffelig Taler, men hvad der i særlig Grad har
bevaret hans Navn, er hans Forfattervirksomhed. Allerede under
sit Ophold i Tyskland havde han med Iver studeret Poetik og
Retorik, og han vedblev Livet igennem paa disse Omraader at
staa i nær Forbindelse med tyske Personligheder og Retninger.
Et typisk Vidnesbyrd herom er hans Mindeskrift paa Tysk om
Wittenbergpoeten Friederich Taubmann »Glåntzende Tauben-
Fliigel« (1675). Blandt hans øvrige Prosaarbejder kan især frem
hæves »Sylva soliloquiorum seu meditationum sacrarum (1663,
oversat fra Tysk til Dansk 1681), livfulde Betragtninger, ofte i
allegorisk Form, over kristne Dyder og kristen Livsopfattelse. Som
Digter udmærker F. B. sig ved Aand, naturlig poetisk Følelse og
en usædvanlig versifikatorisk Færdighed. Med lige Lethed digtede
han paa Tysk, Dansk og Latin, og der tilkommer ham Pladsen,
næst Kingo, som sin Tids betydeligste religiøse Digter her hjemme.
I sine »Minutiæ piarum cogitationum« (1682) viser han, hvad han
formaaede som dansk og latinsk Digter, og hans tyske Oversættelse
af Th. Kingos Morgen- og Aftensange (1685) vidner om hans
betydelige Evner til at udtrykke sig i dette Sprog. Blandt hans
originale Salmer var »Himlen er det rette Land« særlig yndet. —
Maleri af J. Jebsen 1680 i Systofte K., stukket af H. Schaten 1683.
Epitafiemaleri i Svindinge K. 1668. Stik 1663.
Programma funebre over F. B. af 30. April 1691. Immanuel Barfod: Den
falsterske Gejstligheds Personal-Historie, I, 1854, S. 11 —14; II, 1854, S. 298 f.
F. B.s Fortale til den ovenn. Oversættelse af Thomas Kingo, 1685. A. Poulsen:
CO Brandt, Frederik.
Svindinge Kirke med dens Præster, Degne og Ejere, 1894, S. II, 18 f., ao,
36 f. Personalh. Tidsskr., IV, 1883, S. 295; 2. Rk., IV, 1889, S. 158; 8. Rk.,
II, 1923, S. 163, 166 f., 189; IV, 1925, S. 305; VI, 1927, S. 70. Lolland-
Falsters hist. Samfunds Aarbog, III, 1915, S. 55 f., 77 f. Jul. Paludan: Rcnais-
sancebevægelsen i Danmarks Literatur, især i det 17. Aarh., 1887, S. 176, 265 f.
Bjørn Kornerup.
Brandt, Gudmund Nyeland, f. 1878, Havearkitekt. F. 17. Marts
1878 paa Frbg. Forældre: Gartner, senere Bankbestyrer og Sogne
foged i Ordrup Peter Christoffer B. (1849—l9lfy °g Anna Kir
stine Nyeland (1849—-1919)- Gift 1. April 1909 i Kbh. (Jesusk.)
med Gerda Petersen, f. 14. Okt. 1880 i Valby (Frbg.), D. af Han
delsgartner Emil Frederik Daniel P. (1849—'910) °g Marie Caro
line Elisabeth Clement (f. 1855).
B. blev Student 1897 fra Ordrup og tog Filosofikum 1898,
hvorefter han uddannedes hos Handelsgartner N. Jensen, Valdal,
Valby, og derpaa rejste til Udlandet, hvor han arbejdede i engelske
Gartnerier, i Jardin des plantes, Paris (1902) samt i Gartnerier
i Tyskland og Belgien (1903). Efter Hjemkomsten indtraadte han
1904 i Faderens Forretning i Ordrup, hvilken han overtog 1906
for senere at afhænde den. 1906 blev han Gartner ved Gentofte
Kommune, og 1910—27 var han Graver ved Ordrup Kgd. Alle
rede 1905 fremkom B. sammen med Ingeniør A. Klixbiill med et
Konkurrenceforslag til Fælledparkens Anlæggelse, hvilket blev
præmieret. I omtrent to Aar, nemlig fra Aug. 1905 til Juli 1907,
var B. Redaktør af »Gartner-Tidende« og Sekretær i Almindelig
dansk Gartnerforening. Fra 1924 er han Lektor i Havekunst ved
Kunstakademiet. I sin Virksomhed som Havearkitekt har han
bl. a. anlagt Haven ved Svastika og omlagt Marienlyst Park. —
Takket være stor Arbejdsevne, Overlegenhed, udpræget kunstne
risk Sans og et godt Overblik har B. betydet meget for Have
kunstens Vækst og Udvikling i Danmark; denne hans Betydning
er af en af hans samtidige udtrykt saaledes: »B. kom med Klarhed,
og det Afsnit i Havekunstens Historie, som kendetegnes ved hans
Navn, bliver derfor Afklaringens Periode. Det var i og for sig
ikke noget nyt, B. bragte frem, men alt, hvad vi famlende og usik
kert havde stilet henimod og drømt om, men ikke formaaet at
sammenfatte, fremstillede B. i faa klare intelligente Linier«. B.
har omplantet paa dansk Grund moderne engelsk Havekunst og
samtidig vist egen særpræget Skaberevne. Han har skrevet talrige
Artikler i danske og udenlandske Tidsskrifter, bl. a. i »Architekten«
og »Havekunst«,; endvidere har han udgivet »Stauder« (1915, 3.
Udg. 1919) og redigeret »Roser« (1915), »Vand- og Stenhøjsplan-