Table Of ContentTidsskrift for læreruddannelse og skole
79
TRO OG KRITIK
27. ÅRGANG. NOVEMBER 2007
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 11 0066//1111//0077 1122::1188::3322
Tidsskriftet KvaN
VIA University College
Peter Sabroes Gade 14
8000 Århus C
Tlf. 86 10 21 00, Fax 86 16 59 62
Giro 146-1230
E-mail:[email protected]
Internet: www.kvan.dk
Redaktion
Vibeke Boelt Tlf. 75 60 29 20
e-mail: [email protected]
Martin Jørgensen Tlf. 86 28 30 95
e-mail: [email protected]
Torben Nørregaard Rasmussen Tlf. 40 79 32 56
e-mail:[email protected]
Ole Pedersen Tlf. 62 24 13 15
e-mail: [email protected]
Børge Troelsen Tlf. 86 29 21 41
e-mail: [email protected]
Omslag
Anne Bergkvist Graah
og
Lone C. Platz
Udgivet med støtte af Undervisningsministeriets tips/lottomidler
Abonnementspris: 160 kr.
Løssalg ved køb af 1 stk.: 65 kr. (+ forsendelse)
Løssalg ved køb af 5 stk.: 10 % rabat (+ forsendelse)
ISBN 978-87-92871-07-7
BØRGE MØLLERS GRAFISKE HUS, ÅRHUS
2007
Indhold
Forord ............................................................................. 4
Følelse og fornuft – er religion uetisk?
Malene Busk………………………………………………. 6
Kritik af kritikken – om troens fornuft
Lars Sandbech …………………………………………… 23
Kristendommens religionskritik
Niels Grønkjær ………………………………………….. 34
Religionskritik indefra
Niels Højlund …………………………………………….. 44
Antidarwinismens globale succes
Hans Henrik Hjermitslev ………………………………… 55
Multikulturalisme og sekularisme
Tina Magaard …………………………………………… 66
Fundamentalismeforvirring
Børge Troelsen …………………………………………… 74
Religion og konspirationsteorier
Dan H. Andersen…………………………………………… 84
Tro og kritik hos skolens elever
Peter Green Sørensen ……………………………………... 95
Kritisk religionsundervisning – en trussel for
forældreautoriteten?
Vibeke Hagemann ………………………………………. 106
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 33 0066//1111//0077 1122::1188::3366
Forord
Religion er i de senere år kommet til at fylde mere i det offent-
lige rum – også i det sekulariserede Vesten. Tilsvarende er sen-
sibiliteten over for kritik af ”religiøse sandheder” vokset i en
sådan grad, at religionen af nogen anses for hævet over kritik.
Profeter må ikke forhånes, og Darwins teorier må ikke stå
uimodsagte. Der stilles krav om, at religiøs skabelsestro skal
tilkendes en plads i biologiundervisningen på linje med viden-
skabelige teorier, og almindelige demokratiske principper sæt-
tes under pres, så de risikerer at måtte vige for sharia eller andre
religiøse regelsæt.
Samtidig ser man eksempler på, at kritikken udvikler intrika-
te konspirationsteorier og præsenterer os for ”afsløringer” af
ubekvemme historier fra religionernes verden. Populær fiktions-
litteratur som fx ’Da Vinci Mysteriet’ spiller i den forbindelse
en rolle for bevidsthedsdannelsen i den moderne mediestyrede
offentlige debat – og dermed for opfattelsen af forholdet mel-
lem religion, kultur og samfund.
Hvordan skabes der på så broget en baggrund i samfund og
skole en nøgtern og nuanceret diskussion om religionens ind-
flydelse og rolle i en moderne pluralistisk verden?
Hvordan kan tro og kritik brydes med hinanden i den danske
folkeskole, som i dag rummer mange nuancer af det religiøse?
4
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 44 0066//1111//0077 1122::1188::3377
Er tro en skolesag? Og ikke mindst: Er religionskritik en skole-
sag?
KvaN 79 leverer et bidrag til overvejelser over problemstil-
lingen Tro og kritik ud fra den forudsætning, at religionskritik
har forskellige udgangspunkter – og dermed nødvendigvis
fremtræder i forskellige udformninger. Den forudsætning er væ-
sentlig at tage i betragtning, når man skal vurdere kritikkens
vægt og gyldighed.
God læseslyst.
Redaktionen
5
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 55 0066//1111//0077 1122::1188::3388
Følelse og fornuft – er religion
uetisk?
Malene Busk
"I dag, hvor religion fremstår som den største kilde til
morderisk vold verden over, er vi efterhånden ved at være
trætte af de mange forsikringer om, at de kristne, muslim-
ske eller hinduistiske fundamentalister blot udnytter og
perverterer det ædle åndelige budskab, som ligger i deres
tro. Hvad med at rehabilitere ateismen, som måske er vo-
res eneste chance for fred?"
(Slavoj Zizek, filosof, i Lettre Internationale nr. 12, august
06)
Afvisningen af religion handler ikke om, at en eller anden ab-
strakt, eviggyldig rationalitet skal fordrive alle andre aspekter af
menneskelivet end de videnskabeligt prøvbare eller økonomisk
nyttige. Moderne videnskabsmænd er som regel de sidste til at
påstå, at alt væsentligt kan vides i et målbart referentielt system
og anerkender fx kunst eller filosofi som ligeværdige og irredu-
cérbare til videnskab. Men det følger på ingen måde af denne
pluralisme, at også trossystemer, der opererer med eksistensen
af overnaturlige væsner, dermed skulle være begrundet eller
sandsynliggjort. At der findes mere end én væsentlig erkendel-
sesdisciplin betyder selvfølgelig ikke, at al postuleret erkendelse
automatisk er legitimeret. Reelt ender mange forsøg på at ordne
verden, både med og uden guder, stadig i inkonsistenser, kli-
chéer, pseudoviden, illusioner eller dogmer og bliver derfor uin-
teressante.
Religiøs smag?
Mange steder kan religioner ikke længere missionere effektivt
gennem tidligere tiders mafialignende kampagner om, hvor
6 KvaN 79/2007
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 66 0066//1111//0077 1122::1188::3388
magtfuld ens guddom er, og hvor effektivt den vil straffe dig el-
ler beskytte dig, alt efter om du adlyder den. I erkendelse af det-
te og forhåbentlig også ud fra en voksende afsmag for spirituel
afpresning er moderne teologer blevet mere varsomme med
snak om åbenbaringer, mirakler, forbud og dommedag, og aver-
terer hellere for troen som en slags cola: man får det så godt,
kommer ind i et fællesskab, fyldes af store følelser, røde sol-
nedgange og mening i livet.
Således varegjort virker fænomenet religiøsitet mindre totali-
tært på sindets vegne og mindre påståeligt på universets vegne.
Det glider ned som et spørgsmål om personlig smag og forbru-
gets privatsfære. Holdningen synes at være, at selvom indholdet
sine steder kan være problematisk, så skader tro i sig selv ikke.
Det er imidlertid ikke helt rigtigt, at religion tilhører smags-
præferencernes glade pluralisme. Mens en smag for sushi ikke
udelukker kærlighed til oksesteg, og kvantefysikken hverken
modsiger semiotik eller kubisme, er de religiøse trosdogmer ri-
valer, der alle hævder at kende evige sandheder, som gensidigt
udelukker hinanden. De mange trosbegrundede forfølgelser og
religionskrige, både historisk og aktuelt, er en trist illustration
af, at religioner er konfliktuelle, uforenelige bud på verdens ind-
retning og livets mening, der ikke viger tilbage for at bruge
magt som argument for deres ‘sandhed’. Alligevel ser vi, at når
troende gør grusomme, komiske eller ufornuftige ting i troens
navn, er det tilsyneladende kun de troende, der er noget galt
med, og aldrig den tro de har sat deres lid til, endsige tro som
fænomen: tro som sådan frikendes på forhånd fra ansvar. Til-
svarende bliver fortolkninger af ‘hellige’ tekster diskuteret og
forsvaret, men det bliver sjældent berørt, hvorfor det overhove-
det skulle være vist, godt, følsomt eller ønskeligt at lade (en for-
tolkning af) en postuleret hellig tekst afgøre vores verdensfor-
ståelse, vores etik eller vores selvforhold. Når man ikke selv
tror på en gud, undrer man sig over disse kollektive blinde plet-
ter. Faktisk synes religionernes absolutistiske rethaveriskhed
om ‘noget højere’ at være ligefremt proportionalt med manglen
på gode grunde til at tro på det. Det gør religion markant for-
7
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 77 0066//1111//0077 1122::1188::3399
skellig fra andre seriøse og ikke-trivielle stærke ideer om, hvor-
dan universet er, hvordan mellemmenneskelige forhold bør væ-
re, og hvem vi selv kan blive. Denne farlige cocktail af troens
styrke og erkendelsens svaghed kan træde i baggrunden i heldi-
ge tider, men afvæbnes nok bedst af en overgribende ikke-
religiøs beskyttelse af tankefrihed for alle, uden hensyn til tan-
kernes kvalitet. Om tankerne så faktisk er kvalificerede, interes-
sante og adækvate kan og bør tages op i alle mulige problemati-
seringer, hvor man forsøger at begribe trosfænomenet og dets
gyldighed eller ønskelighed, uafhængigt af religionernes fore-
trukne skønmalerier af sig selv.
Tro på hvad? - en minimumsdefinition
Religion kan vagt defineres som tro på ‘noget højere’ med en
vilje, dvs. egentlig en ‘nogen’. Der er mange fortolkninger af,
hvad det er for en. Nogle er meget omstændelige og lader til at
kende denne ‘højere’ viljes præferencer i forhold til påklæd-
ning, mad og seksuel praksis. Andre nøjes med mindstedefini-
tionen og gør deres mangel på klarhed og præcision til et dyds-
mærke på ydmyghed og kritisk sans.
Men selve ideen ‘højere’ implicerer altid tre afgørende træk:
Det betegner noget, der er over denne verden og uafhængigt af
dens naturkræfter, dens tilfældigheder, dens mennesker og dens
tidsbundethed: dvs. en transcendent (overnaturlig) gud. Det be-
tegner desuden noget, der er før denne verden og årsag til den:
en skabende (uskabt) gud. Og det betegner endelig noget, der er
uendeligt bedre end verden og dømmer over Godt og Ondt: en
moralsk (algod) gud. Uden at tage parti for nogle af de utallige
modstridende specifikationer af ‘den sande tro’ (mirakler eller
ej, tekstbundet eller intuitiv, profeter eller gudssønner, politisk
eller personlig, mystisk eller intellektuel osv.) ligner dette såle-
des den mindste fællesnævner for religionerne: at tilværelsen
både føles og forstås ud fra troen på en transcendent, skabende
og moralsk guddom. Det er denne mindste fællesnævner, der
gør religiøs tro forskellig fra andre typer menneskelige ideer,
8
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 88 0066//1111//0077 1122::1188::4400
det er dens særtræk eller essens. Dens unikke bidrag til verdens
sum af ideer og forestillinger.
Troens essentielle træk indebærer imidlertid også nogle intel-
lektuelle, etiske og emotionelle begrænsninger. Ideerne om no-
get transcendent, skabende og moralsk ‘højere’ udtrykker en
grundlæggende dualistisk opdeling i transcendent hinsidigt og
immanent dennesidigt, med ‘Godt og Ondt’ til at angive den
moralske dimension mellem ophøjet og lavt: ren tro og syndig
vantro, værdifuld ånd og værdiløst stof, evigt liv og jordisk død,
sjælfuldt menneske og sjælløs natur, aktiv skaber og passiv
skabning osv. osv.
Det er en dualisme, der i øvrigt også har produceret arvinger
uden for religionerne, som f.eks. rationalismens og den tidlige
naturvidenskabs opfattelse af dyret og naturen som livløst me-
kanisk ‘stof’, klassiske æstetiske idealer om kunst som åndens
overvindelse af materien eller patriarkalske ideer om, at manden
er kvindens hovede osv. At verden skulle være splittet i to mod-
satte substanser afvises efterhånden inden for både grundviden-
skab, økologi, psykologi og filosofi. Også vores hverdagslige
og kunstneriske erfaringer af uadskilleligheden mellem kropsli-
ge og åndelige udtryk peger på, at verden snarere er en mang-
foldighed af forskellige moduleringer af væren end et abstrakt
hierarki mellem højt og lavt. Vores begrundede erkendelser af
verden strider altså imod en sådan dualistisk spaltning, som den
religiøse grundidé aktivt missionerer for, når den beskriver den
immanente verden som underkastet og ‘forklaret’ af en trans-
cendent guddom. Religion udtrykker ikke blot en fejlagtig anta-
gelse om verden. Den er også en uetisk tænkemåde, som i år-
hundreder har mødt både filosofisk kritik og samfundsmæssig
kamp for at forsvare de nederste i dette hierarki: kroppen, køn-
net, kvinden, landskabet, kunstens sanselighed, dyret, slaven, ja
dette liv overhovedet.
Moderat tro
Der findes selvfølgelig mange forskellige religiøse stillejer, fra
fundamentalistisk bogstavtro over komisk-abstrakte (bort)-for-
9
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 99 0066//1111//0077 1122::1188::4411
tolkninger til naiv accept af ethvert løfte om overnaturlig me-
ning med netop ‘mig’. De voldelige og ekstreme udtryk er nok
de mindst interessante i denne sammenhæng, fordi det omgi-
vende oplyste samfunds tiltagende intolerance over for vold
gør, at såkaldt ‘moderate’ religiøse folk selv skynder sig at læg-
ge afstand. Ikke fordi de vil redde menneskeliv, men fordi de vil
redde religiøsiteten. Det dyrebare er selve den ideologisk-emo-
tionelle konstruktion: tro skal fortsat forbindes med noget ær-
værdigt og intellektuelt legitimt, kaldt ‘moderat tro’ af de tæn-
kende og følende mennesker, som identificerer sig med andre
religiøse stillejer end det åbenlyst voldelige eller bogstavelige.
De fleste religiøse mennesker i Danmark er ikke fundamenta-
lister i betydningen, at de i den ene eller den anden historiske
tekst læser en bogstavelig sandhed, åbenbaret ad overnaturlig
vej. Selvom alle de store trossamfund grundlæggende søger le-
gitimitet i påstande om, at netop deres tekster er overnaturligt
åbenbarede, er det svært i relativt oplyste samfund at vinde sjæ-
le gennem en sådan ublu overtro på udvalgte magiske genstan-
de. Der er ikke mange, der ved nærmere eftertanke vil accepte-
re, at selvmodsigende sætninger i ubehjælpsom prosa fra volde-
lige kulturer i uoplyste tider har krav på respektfuld særbehand-
ling. De vil snarere sige, at deres måde at ‘tro’ på drejer sig om
en følelse eller et behov, en særlig sindstilstand, der giver glæde
eller mening eller fornemmelsen af at høre til i verden. Disse
sindstilstande af glæde eller ærefrygt over for universets ufatte-
lighed kender de fleste mennesker, helt uafhængigt af religion.
Følelsen er sublim i sig selv. Den har ikke brug for noget over-
naturligt supplement, og det er synd at svække den ved at indfø-
re fantasielementer, der stjæler scenen fra det møde mellem et
overvældende univers og et kontemplativt sind, som er den vir-
kelige årsag til følelsen. Det særegne er, at troende derimod be-
handler sådanne i udgangspunktet virkelige følelser, som om de
er ubetvivlelige henvisninger til præcis deres forestilling om en
‘gud’ uden fysisk krop, men med uendelig magt, uendelig god-
hed og uendelig viden. Og heldigvis også med uendelig kos-
10
KKvvaann 7799 OOmmbbrruuddtt..iinndddd 1100 0066//1111//0077 1122::1188::4422
