Tidsskrift for Professionsstudier

120 Pages·2017·4.98 MB·Danish

Nr. 24
Tidsskrift for Professionsstudier
Kultur og
civilisering
4
TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER
Nr. 24, 2017
UDGIVET AF
Professionshøjskolen VIA University College
Skejbyvej 1, 8240 Risskov
REDAKTION
Martin Blok Johansen (ansv. red.), Sanne Haase, Preben Thomassen,
Frits Hedegaard Eriksen, Jan Thorhauge Frederiksen og Søren Gytz Olesen
LAYOUT
Lene Schaarup
Ordre nr. 7789
INDHOLD
TEMA – KULTUR OG CIVILISERING
Introduktion til temaet ................................................................................................................................................................................................. 5
Redaktionen
Civilisering og distinktioner. Med Norbert Elias i skole og børnehave ....................................................................................... 6
Laura Gilliam og Eva Gulløv
Mobilen er med alle vegne – et praksisteoretisk bud på kulturbegrebet ............................................................................... 16
Iben Jensen
Permanent midlertidighed – undervisning af asylsøgende børn i kommunale skoletilbudsordninger ........... 28
Bolette Moldenhawer
Varme mødesteder i Cold Hawaii? .................................................................................................................................................................... 38
Gunnar Lind Haase Svendsen og Gert Tinggaard Svendsen
Om unge danske pigers forhold til den nøgne krop i forbindelse med omklædning .................................................... 46
Maria Gliemann Hybholt og Lone Friis Thing
En længsel efter fællesskaber og kæft, trit og retning ...................................................................................................................... 56
Anne Mia Steno
ARTIKLER UDEN FOR TEMA
Forskningsbaseret undervisning i UC-sektoren – hvad og hvordan? ...................................................................................... 64
Peter Sørensen, Malene Slott og Søren Harnow Klausen
Mænd i børnehaven – gør de egentlig nogen forskel? ......................................................................................................................... 72
Bent Olsen og Eli Smeplass
Fra revalidering til rehabilitering – en dansk begrebshistorie ....................................................................................................... 86
Marte Feiring
Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde ................................................................................................................ 98
Lisbeth Haastrup og Lars Emmerik Damgaard Knudsen
ANMELDELSER
Skriv med glæde – en guide til akademisk skrivning ....................................................................................................................................... 104
Trine Gandil
A Government that Worked Better and Cost Less? ......................................................................................................................................... 106
Steen Juul Hansen
NYE PH.D.-AFHANDLINGER
Diætetikkens væsen og uvæsen ...................................................................................................................................................................... 108
Frank Juul Agerholm
Systematiske reviews og kvalitativ forskning ......................................................................................................................................... 112
Rikke Eline Wendt

INTRODUKTION 5
Velkommen til Tidsskrift
for Professionsstudier nr. 24
I dette nummer af Tidsskrift for Pro- delalderen og fremefter begyndte de to begreberne hver for sig, men også på
fessionsstudier sætter vi fokus på dimensioner af kulturbegrebet imidlertid hvilken måde, de er forbundne indbyrdes.
begreberne ’kultur’ og ’civilisering’. Både at blive adskilt, og fra sidste del af det 18. Samtidig undersøger vi, hvordan de to
begreberne hver for sig og forbindelsen århundrede etableredes begrebet kultur teoretiske begreber kan være relevante
mellem dem. på tysk i vores betydning, mens begrebet for analyser af praksisfeltet – hvilken
civilisation udviklede sig på fransk og analytisk kraft har begreberne i forhold til
Kulturbegrebet knytter sig ofte til enten engelsk (Johansen & Morsing 2014: 7). uddannelse, undervisning og pædagogik?
kunst og filosofi (et æstetisk kultur-
begreb) eller hverdagsliv og livsformer Civiliseringsbegrebet er en såkaldt Temanummeret om kultur og civilisering
(et antropologisk kulturbegreb), mens neologisme, der er dannet ud fra det er tilegnet Hans Jørgen Staugaard, som
civiliseringsbegrebet typisk handler om latinske civis, der betyder borger og er døde i sommeren 2016. Hans Jørgen var
opdragelsesidealer, normer og selvkon- afledt af civilis, der har at gøre med det i flere år redaktionsmedlem i Tidsskrift
trol. Begreberne er imidlertid langt fra politiske. Det er i den forbindelse bemær- for Professionsstudier, hvor han med
entydige, men har en lang og broget kelsesværdigt, at der ikke oprindeligt stort overblik og viden bidrog i planlæg-
idéhistorie og anvendes samtidig på en var et substantiv, som vi i dag kender ningen af kommende tematikker og til
lige så lang rækker forskellige måder. det med civilisation – det blev først for analyserne af indkomne artikelforslag,
alvor udbredt at tale om civilisationer i og hvor han samtidig altid var hyggelig,
Etymologisk kommer ordet ’kultur’ 1700-tallet i forlængelse af oplysnings- morsom og dejligt diskussionslysten at
af verbet colere, som i sin latinske tiden. Men samtidig var netop det med være sammen med. Han var uddannet
oprindelse kan spaltes i to (Fisch til at udstikke begrebets oprindelige cand.mag. i dansk og fransk og ph.d. i
1993: 679-774). På den ene side som dobbeltbetydning: at der på den ene uddannelsessociologi og var ansat som
cultus, det vil sige, hvor man mere eller side er civitas, altså det at være borger lektor og projektleder ved Enheden for
mindre tilbedende forholdt sig til det i et samfund på højt udviklingsniveau Forskning og Udvikling på University
ikke-menneskelige, nemlig guderne. og reguleret af nogle givne betingelser, College Nordjylland. Hans egen forskning
På den anden side som cultura, hvor og på den anden side civilis, altså det omfattede bl.a. analyser af velfærds- og
man dyrkede jorden og i det hele tager man gør – den konkrete politik, der både relationsprofessioner, og han udgav i
plejede og passede alt det menneske- er afgrænset af byen og begrænset til den forbindelse en lang række artikler
skabte i samfundet – det vi i dag kalder borgerskabet (ibid.). og bøger om professioner og profes-
at kultivere. Denne dobbelthed i begre- sionsuddannelser. Med Hans Jørgens død
bet colere gjorde, at man befandt sig i en I temanummeret vil vi langt fra begrænse har dansk professionsforskning mistet
kultur (cultus), men man bevægede sig os til de oprindelige forståelser af begre- en skarp og begavet skribent og kritiker. I
også i en kultur (cultura). Det vil sige, at berne, men forsøge at komme omkring redaktionen har vi mistet en ven.
kultur var både forudsætning og resultat. mange af de forskellige betydninger,
At ære guderne og dyrke jorden var som begreberne har fået. Vi tematiserer
to sider af samme sag. I løbet af mid- forskelle og ligheder og analyserer
TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 24 6
Tema: Kultur og civilisering

Civilisering og distinktioner
Med Norbert Elias i skole og børnehave
Laura Gilliam, Med afsæt i Norbert Elias’ begreb Indledning
lektor, DPU, Aarhus
om civilisering vil vi i denne artikel Artiklen her er baseret på et antropo-
Universitet og Eva
Gulløv, lektor, DPU, diskutere opdragelsesidealer og logisk studie af opdragelsesidealer og
Aarhus Universitet -praksis i skoler og daginstitutioner. -praksisser i danske daginstitutioner og
Elias’ civiliseringsbegreb sætter fokus skoler. Gennem langvarige etnografiske
på sammenhængen mellem idealer feltarbejder i børnehaver, skoler og
og distinktioner ved at vise, hvordan familier i forskellige sociale miljøer og
normer for det civiliserede også rummer interview med børn, unge, forældre,
en konstruktion af og afstandtagen pædagoger og lærere har vi sammen
til det, der ikke vurderes civiliseret. med Karen Fog Olwig og Dil Bach
Denne opmærksomhed er relevant ift. at været optaget af at undersøge, hvordan
udforske børneinstitutioners opdragel- man historisk, men især aktuelt har
sesprojekter, og samtidig forstå hvorfor arbejdet med at lære børn normer for
de ikke altid udvikler sig som tilsigtet. opførsel. Vi har været interesseret i at
Der lægges mange kræfter i at lære børn forstå, hvad der opfattes som vigtigt i
at kontrollere sig selv og omgås andre den sociale omgang og her især blevet
mennesker på, hvad der aktuelt opfattes opmærksomme på, hvor mange kræfter
som ordentlige måder, men dette pro- der lægges i at lære børn og unge
jekt fortæller samtidig børn om sociale at kontrollere deres følelsesudtryk,
og moralske distinktioner og hierarkier respektere andres grænser og samtidig
i de konkrete sociale sammenhænge have fornemmelse for, hvem de selv er.
såvel som i samfundet mere generelt. Det har vi skrevet mere udførligt om i
ARTIKEL 7
Innovative projekter – udfordret af den politiske og skolastiske kontekst
bogen Civiliserende institutioner. Om med en udviklet institutionel struktur. staten og dens monopol på udøvelse af
idealer og distinktioner i opdragelse Disse statssamfund konsolideres og vold. Fra at være et udbredt fænomen,
(Gilliam & Gulløv 2012). I denne artikel får langsomt kontrol med stadig flere at folk korporligt selv regulerede deres
vil vi især trække på materialet fra vores beslutningsprocesser, ligesom staten mellemværender, bliver enhver form for
feltarbejder i børnehaver og skoler. Vi vil vinder monopol på opkrævning af skat voldsudøvelse langsomt kriminaliseret.
indlede med at præsentere Elias’ begreb og kontrol med udøvelse af vold. Det bliver en statsopgave at udrede
om civilisering og forklare, hvordan vi har konflikter, vurdere skyldsspørgsmål,
arbejdet med det i vores analyser. Deref- Ifølge Elias medfører sådanne forandrin- afsige dom og straffe. Elias’ pointe er
ter vil vi på baggrund af vores materiale ger i samfundsorganisation og -struktur imidlertid, at denne udvikling ikke er
diskutere aktuelle civiliseringsidealer, og forandringer i menneskers omgang, udtryk for en dominerende stat, der
hvilken betydning de deraf kommende relationer og psykiske konstitution. Det autoritativt dikterer menneskers måde
opdragelses- og læringsprioriteringer har er således en central pointe i hans teori, at omgås, men netop er en proces, hvor
for børns hverdagsliv og opfattelser af at der er en klar sammenhæng mellem normerne for social omgang gradvist
dem selv og andre. Udgangspunktet er, ”sociogenese” og ”psykogenese” (ibid.: ændres med konsekvenser for såvel
at i et velfærdssamfund som det danske 411). Ændringen fra små produktions- den enkeltes optræden, som for de
er opdragelse ikke kun et anliggende for enheder til stadig mere differentierede rationaler, som staten tager form i
konkrete familier, professionelle og børn, arbejdsprocesser etablerer afhængig- forhold til. Staten er ikke en enhed
men i høj grad et forhold, som samfundet hedsrelationer, som igen har betydning overfor individer (Elias 1970:14-16). Begge
investerer tid og ressourcer i. Ikke desto for måden, man omgås. Man må kunne dele er formet og defineret gennem
mindre former projektet og resultatet stole på hinanden, og det stiller krav til langstrakte sociale processer og i en tæt
sig ikke altid, som det var tilsigtet. Vi forudsigelighed i både levevis, tidsregu- dialektik mellem samfundsændringer og
vil derfor afslutningsvis pege på, hvad lering og optræden. Det viser Elias blandt psykiske ændringer. Når forældre i dag
aktuelle civiliseringsprojekter kan have af andet gennem en analyse af opdragel- for eksempel generelt tager afstand fra
konsekvenser for integrative og disinte- sesforskrifter. Heraf fremgår det, hvor- at slå deres børn og oplever det som en
grative processer i lokale institutionsfæl- dan forventningerne til det velopdragne skammelig handling, er det ikke, fordi
lesskaber såvel som i det større samfund. barn gradvist øges med stadig større de blev frataget revselsesretten i 1997.
krav til selvbeherskelse og kropskontrol, I stedet er denne lovændring det sidste
Norbert Elias’ begreb om civilisering som langsomt internaliseres og over eksempel i en lang række på, hvordan
Den tyske sociolog Norbert Elias skrev århundrederne forårsager ændringer i voldsudøvelse langsomt er gledet ud
umiddelbart før udbruddet af 2. verdens- menneskets psyke (ibid. 119-20). I takt af den almindelige sociale omgang
krig det omfattende værk The Civilizing hermed bliver det stadig mere socialt og blevet en socialt stigmatiserende
Process om ændringer i omgangsformer stigmatiserende at give efter for sine kommunikationsform. I løbet af århund-
fra middelalderen til 1900-tallet i Fran- drifter og følelser og tilfredsstillelsen af rederne er forudsigelighed i opførsel og
krig og Tyskland (Elias 1994 [1939]). Han de fleste kropsbehov trækkes tilbage fra beherskelse af udtryk blevet indarbejdet
beskriver heri en historisk proces, hvor den offentlige til den private sfære. Især i en grad, så det vækker følelser som
arbejde gradvist bliver mere opdelt og vold, aggression og anden adfærd, som skam, væmmelse og foragt på egne og
differentieret, og folk derfor i stigende kan støde andre mennesker, bliver opfat- andres vegne at udøve eller overvære
grad bliver mere internt afhængige i, tet som tegn på utilregnelighed eller set voldelige handlinger. Hvor vold engang
hvad han kalder stadig længere ”inter- ned på som ukultiveret adfærd (Elias var almindeligt accepteret og udøvet i
dependenskæder” (se f.eks. Elias 1994 1994 [1939]: 365, 1998:182–93). alle slags relationer, har statens monopol
[1939]: 289, 370). Igennem denne proces på vold gradvist mindsket folks erfaring
sker der også en centralisering af magt- Denne ”civiliseringsproces” er ikke kun med vold, samtidigt med at tærsklen
formen fra at være fordelt på et væld af forårsaget af ændringer i arbejdsrela- for accept af det aggressive gradvist er
mindre kongedømmer med lokale hof- tioner, men relaterer som nævnt også blevet højere (se eksempelvis Elias’ dis-
samfund til bureaukratiske statssamfund til opkomsten og konsolideringen af kussion om ”civilising af forældre” i Elias
TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 24 8
Tema: Kultur og civilisering
1998). Det er denne bevægelse i normer Begrebet er således relativt; dvs. det for vurdering af andre handlinger og
for social omgang og den interrelaterede varierer, hvad der i et givet samfund mennesker. Det civiliserede er uløseligt
ændring i menneskers psykogenese, som opfattes som civiliseret. I vores undersø- forbundet med distinktion og netop
loven om ophævelse af revselsesretten gelser er vi således ikke gået ud med en derfor også noget, der løbende anfægtes
dels reflekterer og dels har forstærket. bestemt ide om, hvad der kendetegner og udfordres i symbolske kampe om
civiliseret opførsel. Vi har tværtimod positioner, status og vurderingskriterier.
Begrebets potentiale været optaget af at finde frem til de
Selvom Elias konkret beskæftiger sig lokale og aktuelle civiliseringsidealer. Vi Civilisering som distinktion
med historiske forandringer i Tyskland og har søgt efter dette ved at se efter, hvad At markere sig selv som et civiliseret
Frankrig i The Civilizing Proces, har hans man i de forskellige institutioner lagde menneske er en distinktions- og positio-
begreb om civilisering en mere generel vægt på, at børn skulle lære, hvilken neringspraksis. Det vil sige, at det indgår
teoretisk karakter. Han betoner, at alle adfærd, følelsesudtryk og omgang med i den sociale forhandling af positioner,
samfund har idealer for det passende og andre, der blev anset for passende, status og dermed af indflydelse og legiti-
sondringer mellem mennesker i forhold anerkendelsesværdig og hævet over mitet mellem individer, men især mellem
til, om de behersker de anerkendte nor- andre former, som man til gengæld fandt sociale grupper i et samfund. Historisk
mer. Der er således ikke nogen samfund, bekymrende eller problematisk og ikke set er det tydeligt ift. klassemarkeringer
der ikke har civiliseringsnormer, og der mindst skamfulde. Som vi vil vende og -vurderinger, men også etniske
er ikke noget nul-punkt for civiliserings- tilbage til, skifter sådanne opfattelser af grupperinger, kønsrelationer, nabolag
processer (dvs. noget tidspunkt, hvor adfærd over tid, og det vil derfor være og generationsforhold er ofte præget
folk ikke var civiliserede). Det er også en forskellige opførselsnormer, der priorite- af ulig status og adkomst til at definere,
vigtig pointe, at der ikke er nogen given res i børneopdragelsen. Men analyser af, hvilke typer opførsel der er passende, og
bevægelse for civiliseringsprocesser, dvs. hvad der lægges vægt på i samfundets hvilke der må ændres, tilpasse sig eller
en bestemt progression mod et stadig børneinstitutioner, er et godt udgangs- simpelthen anses for afvigende (Elias
mere civiliseret stadie (Elias 1992: 119). punkt for at få indblik i mere generelle 1994 [1977]). Normer for vurdering er ofte
Civiliseringsprocesser bliver afbrudt af kulturelle normsætninger på et givet understøttet af myndighedsstrukturer
deciviliseringsbølger, som hurtigt kan tidspunkt. og institutionelle arrangementer, hvorfor
nedbryde de mere fredelige og regule- udfordringer af vurderinger også er en
rede adfærds- og samfundsformer, som En af begrebets styrker er nemlig, at kamp mod autoriteter. I mange tilfælde
er opbygget over lange perioder. Dertil det retter fokus mod de normer for risikerer anfægtelse af bedømmelse
er det vigtigt at understrege, at ethvert adfærd, der er blevet etableret som de uintenderet at komme til at bekræfte de
samfund vil have sine forståelser af, hvad dominerende, og som ligger til grund for etablerede vurderinger og hierarkier og
der er civiliseret adfærd. Det er kulturelt sociale hierarkiseringer af mennesker: fører ofte til regulerende og korrigerende
relativt, hvad der opfattes som passende de fine og pæne overfor de grove og tiltag.
og upassende, og hvad der lægges vægt vulgære og de kultiverede adfærdsfor-
på: Det ændrer sig løbende i takt med mer overfor de tarvelige eller ligefrem Sådanne regulerende tiltag kan også
forskydninger i magtbalancerne mellem barbariske. Begrebet rummer således en kaldes civiliserende projekter. Elias
sociale grupperinger i et givet samfund grundlæggende interesse for at forstå pegede på, at de dominante grupper, om
(Elias 1994 [1939]: 365-67). Så selvom etableringen af dominerende normer og de så er toneangivende klasser, koloni-
Elias beskæftiger sig med en bestemt idealer, men også de kontrasteringer og magter eller de etablerede beboere i et
historisk udvikling, retter hans begreb sig sociale distinktioner, som uløseligt er nabolag, ofte vil ønske at integrere de
helt generelt mod at betegne, hvad der forbundet med normsætninger. Nogle uciviliserede i deres livsform og derigen-
i et givet samfund opfattes som socialt måder at handle og omgås på betragtes nem civilisere dem. Dette sker typisk
accepteret adfærd i kontrast til det ikke- som rigtigere end andre, dvs. de fremstår gennem opdragelse, afstraffelse eller
acceptable, og hvem der i en given social som de legitime og overlegne, men anden form for regulering og anvisning.
sammenhæng definerer dette. derved fungerer de også som målestok Det interessante er imidlertid, at hvor
ARTIKEL 9
Innovative projekter – udfordret af den politiske og skolastiske kontekst
Vi har været interesseret i at forstå, hvad der
opfattes som vigtigt i den sociale omgang
og her især blevet opmærksomme på, hvor
mange kræfter der lægges i at lære børn
og unge at kontrollere deres følelsesudtryk,
respektere andres grænser og samtidig have
fornemmelse for, hvem de selv er.
sådanne tiltag er succesfulde, sker der normer til at blive udbredte og almin- samtidig fremstod som et neutralt og
en udbredelse af de toneangivende deliggjorte (for beslægtet diskussion i retfærdigt udtryk for evner snarere end
normer, der således udjævner nogle af de Sverige se Frykman og Löfgren 1979). baggrund. Så selvom man på den ene side
eksisterende sociale skel. Historisk kan over tid kan iagttage en relativ udjævning
man f.eks. se en udbredelse af normer i Samtidig er der imidlertid også en mod- af sociale skel dels på grund af øget social
forhold til bestemte hygiejniske stan- satrettet bevægelse eftersom privilege- integration dels som følge af civiliserende
darder (tandbørstning, hårvask, jævnlige rede grupper ofte vil finde andre måder at projekter og dels på grund en social
skift af undertøj), skolegang og i opfat- markere deres egen position på, når deres opadstræben fra mindre privilegerede
telsen af, at vold er upassende på gaden former bliver almindeligt accepterede. grupper, kan man samtidig notere, at der
såvel som i hjemmet. Denne udbredelse Således løftes barren for civiliseret adfærd fortsat eksisterer forskelle i indflydelse og
af bestemte livsformer og standarder kontinuerligt, og kravene bliver stadig status. Ændringer i den sociale formation
handler imidlertid ikke bare om påføring mere nuancerede. For det bedre borger- fjerner ikke distinktioner, men ændrer
af normer, men også om en interesse fra skab i den første del af det 20. århundrede måden man markerer dem på.
de ’lavere’ sociale strata i at opnå social opstod der f.eks. en forventning om, at
mobilitet (Elias 1994 [1939]:430). Der vil børnene fik mere end syv års skolegang. Civiliseringsparadokset
ofte være en bestræbelse på at overtage Da det blev en mere etableret norm, kom Man kan således konstatere, at civilise-
anerkendte former for at opnå øget social stadig flere af borgerskabets sønner og ring på én gang rummer en integrations-
status, anerkendelse eller indflydelse. Der døtre i gymnasiet. Studentereksamen og en distinktionsbevægelse. På den ene
er således flere processer, der tilsammen kom derved til at fungere som en subtil side er der en tendens til, at privilegerede
får privilegerede gruppers livsformer og markør af social stand og distinktion, der gruppers normer og idealer udbredes til
TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 24 10
Tema: Kultur og civilisering
Der er således ikke nogen samfund, der ikke
har civiliseringsnormer, og der er ikke noget
nul-punkt for civiliseringsprocesser.
andre grupper, på den anden side sker søgt. Vi har gennem vores daglige og tes som det civiliseredes modpol (Gilliam
der løbende vurderinger og markeringer månedlange observationer konstateret & Gulløv 2012).
af skel, hvor uciviliseret adfærd markeres et intenst arbejde med at lære børn at
og ofte tilskrives bestemte kategorier af omgås ved især at kontrollere deres Børneinstitutionernes
folk. Som konsekvens heraf har vi peget sprog og følelsesudbrud. Men vi har civiliseringsopgave
på, at civiliseringsprojekter rummer et også kunnet konstatere, at det ikke altid Som det fremgår af ovenstående, er
paradoks. Nemlig at de, der er optaget af er tilfældet, at de opdragende tiltag civiliseringsbegrebet relevant i forhold
at civilisere og integrere, på samme tid fører til mere harmoniske omgangs- til pædagogik. Børneopdragelse er et
markerer en del adfærdsformer og folk former. For det hænder, at børn, der i civiliseringsprojekt og rummer dermed
som ’problematiske’ og ’uciviliserede’, og særlig grad erfarer, at de betragtes som også ideer om, hvordan man skal opføre
dermed risikerer de i samme bevægelse uopdragne og upassende, vender sig i og udvikle sig og vurderinger af, om man
at stigmatisere og ekskludere en del mod det opdragende projekt og søger lever op til normer og forventninger.
af dem, det var hensigten at civilisere anerkendelse hos andre børn ved at lave Børneopdragelse er en del af de sociale
(Gilliam 2010, Gilliam & Gulløv 2012:34ff). ballade, dyrke et vulgært sprog og en relationer og er i stigende grad blevet en
Denne eksklusion giver ofte grobund for aggressiv adfærd for at udfordre den markør af social status og distinktion.
modstand, fordi de ekskluderede har ten- stigmatiserende problematisering, de I takt med at der gradvist er kommet
dens til at samle sig om og dyrke det, der møder fra børnehaven eller skolen. Ofte flere forventninger til, hvordan man skal
markeres som uciviliseret i deres opgør forbinder de denne adfærd med den opføre sig i forskellige sammenhænge, er
med de vurderinger, de rammes af. Det sociale, kønnede, religiøse eller etniske det blevet stadig vigtigere for forældre
hænder, at sådanne magtudfordringer kategori, de tilskrives i institutionen, at sikre, at deres børn behersker de
fører til nye civiliseringsidealer, men hyp- og er derfor med til at producere de gældende koder. Det er samtidig blevet
pigere sker der en forstærket betoning af fællesskaber og sociale skillelinjer, som en stadig mere prioriteret opgave for
idealer og en yderligere stigmatisering, institutionens civiliseringsprojekt ellers staten at tilse, at den opvoksende gene-
især hvor uligheden i magtforholdet ikke stræber mod at udjævne. Konsekvensen ration handler på anerkendte måder, er
står til at ændre. er, at civiliseringsprojekter ikke kun tilregnelige og f.eks. afstår fra selvtægt
integrerer og opdrager, men også skaber og vold. Det er således ikke tilfældigt,
Dette dobbeltrettede forhold ser vi disintegration og identifikation med det at etableringen af en statsreguleret
tydeligt i de institutioner, vi har under- der i den specifikke sammenhæng opfat- skole i Danmark fandt sted samtidig