Sygemeldte borgere i aktivering

70 Pages·2011·0.87 MB·Danish

0
1
Indholdsfortegnelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. ............................................................................................................................ 1
INDLEDENDE RESUME .................................................................................................................................... 3
KAPITEL 1 – INDLEDNING .............................................................................................................................. 3
INDLEDNING ........................................................................................................................................................ 3
DEFINITION AF SOCIALT PROBLEM ...................................................................................................................... 5
REDEGØRELSE PÅ 4 NIVEAUER ............................................................................................................................ 5
Mikroniveau: ................................................................................................................................................. 5
Mesoniveau: .................................................................................................................................................. 5
Exoniveau ...................................................................................................................................................... 5
Makroniveau .................................................................................................................................................. 6
PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................................................... 6
AFGRÆNSNING .................................................................................................................................................... 7
CENTRALE BEGREBER ......................................................................................................................................... 7
METODISK TILGANG ............................................................................................................................................ 8
PROJEKTETS OPBYGNING .................................................................................................................................... 8
KAPITEL 2 - REDEGØRELSE FOR DEN SOCIALE INDSATS OG DET FÆNOMEN, SOM DEN
KONKRETE SOCIALE INDSATS RETTER SIG IMOD. .............................................................................. 9
BESKRIVELSE AF QUICK CARE .......................................................................................................................... 10
KAPITEL 3 – EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE. ........................................................................... 12
DATABEARBEJDNING ........................................................................................................................................ 14
ANALYSESTRATEGI OG KODNING ...................................................................................................................... 15
KAPITEL 4. PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT ................................................................ 15
MOTIVATIONSARBEJDE ..................................................................................................................................... 16
MOTIVATIONSTEORIEN. .................................................................................................................................... 17
KAPITEL 5. PRÆSENTATION AF EMPIRIEN ........................................................................................... 18
VALG AF INFORMANTERNE ............................................................................................................................... 18
BESKRIVELSE AF DE RESPONDENTER SOM JEG HAR INTERVIEWET ..................................................................... 19
RAMMERNE OMKRING INTERVIEWSITUATIONEN ............................................................................................... 20
ETISKE OVERVEJELSER ...................................................................................................................................... 20
KAPITEL 6. ANALYSE ..................................................................................................................................... 20
1. DELANALYSE. ............................................................................................................................................... 21
1. Delkonklusion .......................................................................................................................................... 24
2. DELANALYSE. ............................................................................................................................................... 24
2. Delkonklusion .......................................................................................................................................... 27
3. DELANALYSE ................................................................................................................................................ 27
3. Delkonklusion .......................................................................................................................................... 28
KAPITEL 7. KONKLUSION, PERSPEKTIVERING & METODEKRITIK .............................................. 28
KONKLUSION .................................................................................................................................................... 28
PERSPEKTIVERING ............................................................................................................................................. 29
METODEKRITIK. ................................................................................................................................................ 30
LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................ 31
BILAG .................................................................................................................................................................. 33
BILAG 1. OBSERVATIONSREFERAT AF OBSERVATION FORETAGET I QUICK CARE .............................................. 33
BILAG 2. TRANSSKRIBERET INTERVIEW MED BORGER ”JESPER” ....................................................................... 35
BILAG 3. TRANSSKRIBERET INTERVIEW AF BORGER ”SONJA” ........................................................................... 41
BILAG 4 TRANSSKRIBEREDE INTERVIEW AF MEDARBEJDER, PER I QUICK CARE. .............................................. 47
BILAG 5 STØTTENDE INTERVIEWGUIDE TIL BORGER I QUICK CARE .................................................................. 57
BILAG 6 INTERVIEWGUIDE TIL MEDARBEJDER I QUICK CARE. .......................................................................... 58
2
BILAG 7. FØLGEBREV TIL UDLEVERING AF SPØRGESKEMAER. ........................................................................... 59
BILAG 8. KONSTRUERET SPØRGESKEMA. .......................................................................................................... 60
BILAG 9. BESVARELSER AF SPØRGESKEMA ....................................................................................................... 64
BILAG 10. KOMMENTARER FRA SPØRGESKEMA................................................................................................ 68
BILAG 11. MASLOW’S BEHOVSPYRAMIDE ......................................................................................................... 69
3
Indledende resume
Jeg har i denne opgave valgt, at tage udgangspunkt i sygedagpengemodtagere der bliver sendt
i aktivering. Helt konkret har jeg beskæftiget mig med aktiveringstilbuddet Quick Care, som
er en privat ejet virksomhed som aktiverer blandt andet sygemeldte borgere med henblik på,
at de skal blive arbejdsmarkedsparate. Quick Care opererer flere steder i landet, men den
afdeling som jeg har taget udgangspunkt i findes i Stevns Kommune. Ideen til dette projekt,
fik jeg da jeg var i praktik i sygedagpengeafdelingen i Stevns kommune. I min praktikperiode
var jeg vidne til, at loven løbende ændrede sig indenfor dette område og der kom dermed
ekstra fokus på, at sende sygemeldte borgere i aktivering. Jeg observerede, at mange af de
borgere der blev visiteret til aktivering, var utilfredse med situationen og havde den holdning,
at hvis man var syg så var man syg og dermed skulle man ikke sendes i aktivering. Dette
vakte min interesse, for hvad der egentlig sker med disse mennesker der bliver sendt i
aktivering hos Quick Care. Jeg ønskede at finde ud af hvordan det påvirkede den enkelte at
blive sendt i aktivering som sygemeldt og hvilke metoder Quik Care, gøre brug af i deres
bestræbelse på, at gøre den sygemeldte borger arbejdsmarkedsparat. Da det kun var en lille
procentdel af de visiterede borgere, som jeg fik kendskab til under min praktikperiode,
ønskede jeg, at finde ud af om den utilfredse holdning til, at blive sendt i aktivering var
generel, eller et udtryk for en tilfældighed. I den forbindelse har jeg lavet jeg en kvantitativ
undersøgelse, der skal være med til, at påvise den generelle holdning inden for dette område.

Kapitel 1 – Indledning

Indledning
At være borger i det danske universelle velfærdssystem indbefatter, at man via et veletableret
system er sikret i forhold til forsørgelse og trivsel.1 Sammenholdt med Grundlovens § 75 stk.
22 som udtrykker, at alle er berettiget til hjælp fra det offentlige, så frem man ikke kan
forsørge sig selv, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser som loven forviser.
Her står det klart, at man som borger af det danske samfund har krav på hjælp fra det
offentlige såfremt, man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Det der står mindre klart er
hvilke forpligtelser denne hjælp forudsætter.

1 Ejrnæs, Morten, Guldager, Jens, Hansen, Kenneth Finn, Hansen, Henning, Jørgensen, Carsten og Kruse, Filip.
Sociologi og socialt arbejde 2005 s. 270.
2 http://www.grundloven.dk/
4
Samfundet er under konstant udvikling hvilket bevirker at lov og regler for, hvad der kræves
af os som borgere af det Danske samfund, er under konstant ombygning.
Konjunkturændringer, demografiske tendenser samt politiske retninger er medvirkende til, at
kravene til hvert enkelt individ løbende ændres.
I forhold til hvordan vi forholder os til gruppen af sygemeldte borgere, er der sket et såkaldt
paradigmeskift i løbet af de senere år. Fokusset på denne gruppe har flyttet sig fra, tidligere at
have været rettet mod den sygemeldtes barriere, fokuseres der i dag i stedet på den
sygemeldtes funktionsniveau. Dette giver sig udslag i udførelses af ressourceprofiler,
fastholdelsesplaner, mulighedserklæringer og brug af anden aktør.
I dag er det vanskeligt at være syg og ikke samtidig være aktiv.
Regeringen har en vision og en målsætning om, at reducere sygefraværet med 20 % inden år
20153. Dette har bevirket, at lovgivningen omkring varetagelses af de sygemeldte borger har
ændret sig. Disse ændringer er løbende sket fra 1. juni 2009 og frem til 1. januar 2010, hvor
den sidste ændring trådte i kraft, i form af ændring af refusionsreglerne for kommunerne.
Denne ændring af refusionsreglerne har bevirket, at kommunerne har været ekstra
opmærksomme på, at få aktiveret de sygemeldte borgere, for derved at opnå maksimal
refusion.
Er det rimeligt, at man som syg skal i aktivering, kunne man spørge sig selv om og er det godt
eller skidt for borgeren. Det er svært at svare på, når man befinder sig midt i en proces af nye
tiltag.
Effekten af ændringen af lovgivningen vil formentlig først kunne måles, efter en
længerevarende periode. Men i den mellemliggende periode vil der være en del mennesker,
som bliver berørt af disse nye forpligtelser. Grunden til, at dette har vakt min interesse, er at
jeg under mit praktikforløb i en sygedagpengeafdeling, var med til at administrere denne nye
lovgivning inden for området. Dette indbefattede, at jeg på baggrund af vurderinger, var med
til at visitere borgere til aktivering. Her forekom det mig, at det ikke var alle borgere der var
tilfredse med dette indgreb. Dette har medvirket til, at jeg har fundet det interessant, at
undersøge hvad der konkret gøres for den enkelte sygemeldte borger i den konkrete indsats, i
bestræbelsen på at gøre den sygemeldte arbejdsmarkedsparat. Hvad betyder det og hvordan
påvirker det den enkelte, at deltage i aktivering, har været spørgsmål der har været
udslagsgivende for, at jeg har valgt at undersøge dette fænomen.

3 http://www.ftf.dk/oekonomi/artikel/-fec22ce0a7
5
Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i Quick Care, som er et af de arbejdsmarkedsprojekter,
som vi visiterede vore borgere til i den pågældende kommune.

Definition af socialt problem
Jeg vil starte med at redegøre for hvad et socialt problem er og jeg har valgt, at benytte mig af
Peter Bundesens definition af et socialt problem.
” Det er en observeret uønsket social (livs) situation, som der er en udbredt opfattelse om, at
kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet4”
Redegørelse på 4 niveauer
Hvad betyder det for den enkelte at være sygemeldt og dermed udelukket fra
arbejdsmarkedet? Og hvad betyder det i forhold til relationerne til andre? Og hvilken
påvirkning har det på organisations plan hvis sygefraværet ikke reduceres? Og hvilken
indvirkning har det på samfundsplan? Det vil jeg kort skitsere i næstkommende afsnit.
Mikroniveau:
At være sygemeldt kan have store personlige konsekvenser for den enkelte. Det at være syg,
hvad enten det drejer sig og sygdom i bevægeapparatet eller sygdom af psykisk karakter, kan i
sig selv være en omvæltning af hele ens livssituation. Folk som pludselig bliver syge kan
befinde sig i en krise situation5 og derved have brug for ekstra hjælp. Hvis man er syg over en
længere periode, kan det have konsekvenser for ens identitetsfølelse og derved påvirke ens
omgivelser. Ens sygdom kan medføre, at man er udelukket for arbejdsmarkedet, hvilket
betyder at man er udelukket for en daglig deltagelse i et fællesskab. Hvis man er i besiddelse
af en høj arbejdsidentitet og har brug for arbejdsrelateret anerkendelse, kan det at være syg og
derved fraværende fra arbejdslivet være en stor belastning i ens hverdag.
Mesoniveau:
Hvis det ikke lykkes for den enkelte at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan det have
store konsekvenser for ens omkringliggende relationer. Det kan betyde, at ens økonomiske
situation ændrer sig, hvilket kan påvirke hele familien. Ens sociale status ændrer karakter og
relationen til andre er derfor i fare for at blive påvirket.
Exoniveau
Som sygemeldt bliver man en del af et system, som varetager ens sag.
Sygedagpengeafdelingen som der er tale om i dette tilfælde, vil gå ind og vurdere hvilke
foranstaltninger der skal til, for at den sygemeldte kan bevare tilknytningen til

4 Bundesen, Peter. Sociale problemer og socialpolitik 2006 s. 14
5 Koester, Thomas & Frandsen, Kim Introduktion til psykologi 2005 s. 949
6
arbejdsmarkedet. Der vil for den enkelte sagsbehandler være forskellige hensyn at tage blandt
andet lovgivningen, som løbende ændrer sig inden for området. Rammerne for hvad der kan
tilbydes, den enkelte under sit sygdomsforløb varierer og det kan resultere i, at det ikke er den
optimale hjælp, som sagsbehandleren kan tilbyde den sygemeldte i den konkrete sag. Dette
kan resultere i, at den sygemeldte kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.
Hvilket vil kunne medvirke til, at de tilstødende sociale problemer der opstår i sådan et forløb
forværres og der vil være risiko for, at det vil være svært at rette op på igen.
Makroniveau
Før 2008 under højkonjunkturens6 år var der lav ledighed og dermed risiko for, at der ville
mangle ”hænder” til, at udføre kommende arbejdsopgaver i samfundet. Dette udløste ekstra
opmærksomhed på, de sygemeldte borgere og der blev udarbejdet en handlingsplan7, der
skulle afhjælpe dette problem. Denne handlingsplan var et resultat af en aftale mellem
regering og arbejdsmarkedets parter, som skulle hjælpe med at reducere sygefraværet. Man
har via forskningsresultater, kunnet konkludere, at jo længere tid man er væk fra
arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage. Dette ville kunne medføre, at man ville
stå med en gruppe mennesker, som er på overførelsesindkomster og derved en økonomisk
belastning for samfundets økonomi, i stedet for bidragsydere til samfundet
:Integrationen på arbejdsmarkedet er den eneste vej til, at blive et fuldt integreret medlem af
samfundet, når vi kigger på de politiske beslutningstageres indstilling til sygefraværet i
Danmark. Visionen om at reducere sygefraværet og derved sørge for, at de sygemeldte ikke
mister tilknytningen til arbejdsmarkedet må siges at være det eneste ene, set i forhold til
regeringens udspil, dette i et forsøg på ikke at ekskludere sygemeldte borger fra samfundets
fællesskab8
Jeg har i denne opgave valgt, at forholde mig til microniveauet, set i forhold til hvad der sker
med den enkelte som er sygemeldt som står udenfor arbejdsmarkedet.
Problemformulering
Jeg har på baggrund af min interesse for arbejdsmarkedsproblematikken specielt med fokus
på hvilke tiltag der gøres for, at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, valgt at undersøge
hvilken indsats der gøres for at hjælpe den syge med, at fastholde tilknytningen til
arbejdsmarkedet. Jeg har valgt at beskæftige mig med Quick Care, som er et af de projekter

6http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_inflation/h%C
3%B8jkonjunktur
7 http://bm.dk/Aktuelt/Publikationer/Arkiv/2008/06/Sygefravaer%20-%20en%20faelles%20udfordring.aspx
8Andersen, Jørgen Goul, Larsen, Christian Albrekt og, Jensen, Jan Bendix. Marginalisering og velfærdspolitik
2003 s.276.
7
som varetager en indsats i forhold til, at gøre sygemeldte arbejdsmarkedsparate i forbindelse
med et sygdomsforløb. Jeg har i min undren fundet det interessant, at finde ud af hvad der
konkret sker og hvilke konsekvenser det har for den enkelte, når de starter op i et
aktiveringsforløb under deres sygdomsforløb. Derfor har jeg valgt, at formulere min
problemformulering som et hovedspørgsmål understøttet af to hjælpespørgsmål. Min
problemformulering lyder således:
”Hvilken betydning har det for den sygemeldte og hvordan påvirkes den sygemeldte af,
at blive sendt ud i et aktiverings projekt som Quick Care?”
-” Hvilke metoder bruger Quick Care i deres indsats overfor den sygemeldte
borger?”
-” Hvordan er holdningen blandt sygedagpengemodtagere i forhold til, at blive
sendt i aktivering, når man er syg?”

Afgrænsning
Projektet Quick Care henvender sig både til kontanthjælpsmodtagere, ledige og sygemeldte på
sygedagpenge. Jeg har i min analyse, valgt kun at koncentrere mig om sygemeldte borgere der
er på sygedagpenge i henhold til Lov om Dagpenge.9 Dette på baggrund af, at der ville være
alt for mange faktorer, at skulle tilgodese under udarbejdelsen af empirien, hvis jeg valgte at
tage udgangspunkt i alle førnævnte kategorier.
Undervejs fandt jeg det interessant, at undersøge om der er forskel på, hvordan mænd og
kvinder mestrer denne livssituation, som de befinder sig i, men jeg har valgt ikke at skelne
mellem kønnene, da det ville blive for omfattende i forhold til opgavens størrelse. Ligeledes
fandt jeg det også interessant om ens habitus har indflydelse på hvordan man påvirkes og
hvilke holdninger man har til det, at skulle aktiveres i et sygdomsforløb. Dette ville dog også
kræve en langt større indhentelse af empiri og derfor kræve et længere tidsforløb, end der er
sat til rådighed til udførelse af denne opgave.
Centrale begreber

Behov
Ordet behov vil i sin betydning fremgå som værende de behov den enkelte får dækket ved sin
deltagelse i aktivering. Disse behov som er nødvendige at få opfyldte for, at medvirkende til
at gøre den sygemeldte arbejdsmarkedsparat
Relation
Relationen i denne opgave vil tage sit udgangspunkt i relationen mellem medarbejder og
borger. Måden hvor på interaktionen imellem den sygemeldte og medarbejderen foregår og
derfor er udslagsgivende for opnåelse af en positiv relation.

9 Lov om sygedagpenge. Lov 563. – 9. juni 2006
8
Påvirker
I forhold til ordet påvirker, mener jeg hvilken indvirkning det har på den enkelte borger og
om det derved har nogen effekt.
Arbejdsmarkedsparathed: At være arbejdsmarkedsparat i forhold til de sygemeldte borgere,
som jeg har valgt at koncentrere mig om, betyder at de enten vil overgå til at stå ledige i deres
respektive a-kasse eller vender tilbage til job på arbejdsmarkedet.
Metodisk tilgang
Min metodiske fremgangsmåde vil som udgangspunkt tage sit afsæt i den fænomenologiske10
tankegang. Jeg vil i min i bestræbelse på, at få belyst min problemformulering foretage nogle
kvalitative interviews. Tilgangen til disse interviews vil bero på den induktive tilgang. Jeg har
ikke på forhånd fastlagt, hvilken teoretisk vinkel, jeg ønsker at analysere min indhentede
empiri ud fra, og jeg vil under mine interviews møde op med åbenhed for respondentens
selvforståelse og derved ikke være forudindtaget. Min dialog med respondenten vil
hovedsagligt være baseret på både af cirkulære og lineære11 spørgsmål, da hensigten med
interviewene både er afklarende og undersøgende karakter. I min fortolkning af mine
interviews vil jeg anvende den hermeneutiske12 tilgang, hvilket vil sige at jeg ud fra udvalgt
teori sammenholdt med min empiri, vil analysere mig frem til en forståelse af helheden
baseret på de enkelte dele13.
Jeg har ligeledes valgt, at lave en bredere vurdering ud fra et positivistisk syn. Jeg har i den
henseende valgt, at udlevere et udarbejdet spørgeskema hvis hensigt er, at måle en generel
holdning til emnet. Dette har jeg valgt da et af mine underspørgsmål i min
problemformulering drejer sig om” Hvilken holdning der er til, at sygemeldte i dag sendes i
aktivering”
Jeg vil gennem udarbejdelsen af min opgave, holde den kvalitative metode op i mod den
kvantitative metode. Grunden til at jeg har valgt at kombinere flere undersøgelses metoder og
derved triangulere mine resultater, er for opnå større sikkerhed omkring undersøgelsens
resultater.
Projektets opbygning
I opbygning af opgaven vil jeg bestræbe mig på, at holde den røde tråd hele vejen igennem
udarbejdelsen. Jeg vil under hele arbejdsprocessen holde mig for øje, at det er

10 Boolsen, Merete Watt. Introduktion til sociologisk metode. 1996 s. 12
11 Hermansen, Mads. Løw, Ole, Petersen, Vibeke. Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer,
2004 s. 111
12http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/hermeneu
tik

13 Boolsen, Merete Watt. Introduktion til sociologisk metode. 1996 s. 13
9
problemformuleringen der er min styrepind. Ligeledes vil jeg være opmærksom på, at det er
vigtigt for læseren, at der er et naturligt flow i overlapningen af afsnit, for at læseren derved
opnår et optimalt udbytte af gennemgangen.
Jeg vil starte med at redegøre for hvilken social indsats, jeg har valgt at beskæftige mig med,
samt få konkretiseret hvem der er berørt af fænomenet og dermed har et problem, som kræver
en social indsats. Efterfølgende vil jeg redegøre for hvordan jeg har tænkt mig at indhente den
nødvendige empiri, set i forhold til min udarbejdede problemformulering. Jeg vil komme ind
på hvorfor jeg har valgt de på gældende undersøgelsesmetoder samt fordele og ulemper ved
mine respektive valg.
Måden hvorpå jeg har valgt at bearbejde min indsamlede empiri vil jeg beskrive samt
begrunde. Dernæst vil jeg give læseren et indblik i hvilken strategi jeg har haft, set i forhold
til hvordan jeg har brugt interviewene konstruktivt, i min bestræbelse på at nå frem til en
konklusion.
I forhold til den hermeneutiske del af opgaven vil jeg beskrive hvilke teorier jeg har valgt at
tage afsæt i, i forhold til fortolkning af min indhentede empiri. Dette afsnit vil blive efterfulgt
af en præsentation af den empiri, som jeg har valgt at indhente i undersøgelsen af den sociale
indsats.
Hvem der er en del af min empiri og hvorfor, vil blive beskrevet samt hvilke etiske
overvejelser jeg har haft i min indhentelse af empirien. Da rammerne omkring selve
interviewsituationen kan have indvirkning på resultatet, vil jeg i et afsnit beskrive måden
hvorpå interviewene foregik.

Kapitel 2 - Redegørelse for den sociale indsats og det fænomen, som den
konkrete sociale indsats retter sig imod.
Som tidligere nævnt har jeg valgt, at beskæftige mig med sygemeldte borgere der bliver sendt
i aktivering. Jeg har valgt, at koncentrere mig om den kategori af sygemeldte borgere, der er
på sygedagpenge i henhold til Lov om Sygedagpenge14.
Borgere der sygemeldes fra deres a-kasse eller deres arbejdsplads, skal indkaldes til en
samtale på kommunen i henhold til Lov om sygedagpenge § 815.
Ved gennemførelse af første samtale og i henhold til gældende regler jf. § 15 i Lov om
Sygedagpenge16, har socialrådgiveren pligt til, at foretage en samlet vurdering af den

14 Lov om sygedagpenge § 2 Lov 563 – 9. juni 2006
15 Ibid. : § 8
16 Ibid. : § 15