Table Of ContentERIK HANSEN & JØRN LUND
SÆT TRYK PÅ
SYNTAKTISK TRYK I DANSK
Urt
LÆRERFORENINGERNES MATERIALEUDVALG
1983
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
Forord 3
Indledning 4
Hvad er tryk? 6
Grader af tryk 7
Typer af tryk 10
Substantiver 17
Mængdehelheder 17
Navnehypotagmer 19
Appositionsforbindelser 21
Adjektiver 25
Pronominer 27
Personlige, possessive og refleksive pronominer 27
Kontekstbestemte regler 29
Demonstrative pronominer 33
Spørgende pronominer 33
Reciprokke pronominer 34
Relative pronominer 34
Talord 36
Adverbier 38
Adverbier i funktion som sætningsled 38
Adverbier i attributiv funktion 43
Konjunktioner 46
Med nultryk 46
Med nul- eller hovedtryk 47
Indledere i bisætningsformede helsætninger 47
Præpositioner 49
Verber 54
Modalverber 54
Hjælpeverber 54
Akkusativ + infinit 55
Prædikativforbindelser 56
Være og blive med tids- eller stedsbetegnelse 58
Verbum + objekt + statisk adverbial 62
Verbum med "nøgent" objekt 64
Verbum + præpositionsforbindelse 72
Translokalt verbum + motorisk adverbial 74
Konstruktioner med "mobilt adverbial" 81
Andre adverbialforbindelser 82
Trykforhold i verbalsubstantiver på -en 85
Idiomatisk tryk 85
Idiomer 87
Metaforiske udtryk 91
Institutionaliserende udtryk 92
Kontekstbetinget annullering af tryktabsreglen 95
Stikord og forklaringer 100
Litteratur 104
3
FORORD
SÆT TRYK PÅ er en redegørelse for syntaktiske trykforhold i
moderne dansk. I beskrivelsen af dansk sprog har dette om
råde været stedmoderligt behandlet, først og fremmest for
di emnet for dansk grammatisk forskning traditionelt har
været det skrevne sprog, men også fordi fonetikken natur
ligt nok mere har beskæftiget sig med trykkets fonetiske
egenskaber end med dets syntaktiske funktion, og mere har
studeret trykforhold inden for ord og kortere sekvenser af
ord end inden for sætninger som helhed. En trykbeskrivelse
er et anliggende for fonetikken, syntaksen, tekstlingvi-
stikken, semantikken, pragmatikken og retorikken.
Trykforhold er mere centrale i sprogbeskrivelsen end
man almindeligvis forestiller sig. De har bl.a. stor betyd
ning for forståelsen af talt sprog. En hæderlig beherskelse
af danske enkeltlyde er ikke tilstrækkeligt for den udlæn
ding der vil lære at tale og forstå dansk, og skal man læse
godt op og lette forståelsen for dem der lytter på, må man
overholde sprogets trykregler. Kun få når så langt. Hertil
kommer så at trykforholdene er bestemmende for prosarytmen
i en tekst og dermed også for vores æstetiske opfattelse
af den som mere eller mindre vellykket.
Fremstillingen forudsætter at læseren behersker den
mest elementære grammatik, svarende fx til dansklæreruddan
nelsens minimumskrav på seminarier og universiteter. De
ganske få steder hvor det har været nødvendigt at gå ud
over dette stof, er nye begréber defineret og forklaret. I
øvrigt afsluttes bogen af et register med stikord og forkla
ringer.
Afhandlingen er blevet til gennem et længere forsknings
samarbejde mellem de to forfattere. Adskillige trykiagtta
gelser har ikke kunnet finde plads i denne bog, men vil mu
ligvis blive fremlagt i en senere publikation. Erik Hansen
har udarbejdet § 9-14 og § 31-76, Jørn Lund har udarbejdet
§ 1-8 og § 15-30. Forfatterne har i fællesskab færdigbe
handlet stoffet.
Vi takker Jørgen Gimbel og Vibeke Sandersen for deres
værdifulde bemærkninger til manuskriptet.
Erik Hansen Jørn Lund
4
INDLEDNING
§ 1 "'En 'dag 'fik 'Kirsten 'pludselig 'lyst til at 'slå til
'Søren og be'stilte bil'let til 'sig selv og sin 'ven.
'Hun ville 'se 'Ibsen. 'Han blev 'lagt på 'is, da han 'fra
rådede hende at gå i'gen."
Man kan være temmelig god til dansk og alligevel begå
9 fejl ved gengivelsen af det korte stykke ovenfor. Det
erfarede vi mens vi underviste flere grupper af udlændinge
der studerede dansk sprog ved Københavns Universitet. Alle
studenterne var dygtige til at læse og forstå dansk, de
fleste havde en rimelig udtale, men netop de forkert pla
cerede tryk røbede straks at dansk var et fremmedsprog for
dem. Noget af det sidste de lærte når de nærmede sig ind
fødte danskeres sprog, var netop trykreglerne.
Det er der ikke noget at sige til, for der foreligger
ikke en offentliggjort sammenhængende redegørelse for syn
taktiske trykregler i dansk. Men det er forkert i første
sætning ovenfor at give en og fik, slå, bestilte og sig
hovedtryk. Det er også forkert at give se hovedtryk i 2.
sætning, eftersom det drejer sig om en forestilling af dra
matikeren Ibsen, og ikke om det unge pars husven Ibsen.
Han i den påfølgende sætning er også med urette forsynet
med hovedtryk. Ordet refererer nemlig ikke til Ibsen. I
sidste sætning skal £a have hovedtryk, da sætningen intet
har med genfærd at gøre. Hun i sætning 2 kan udmærket have
hovedtryk uden at blive emfatisk. Hvorfor? Det står ingen
steder, de steder hvor pronominers tryk behandles meddeles
der kun den hovedregel at personlige pronominer i nomina-
tiv normalt er ubetonede.
Vi fik derfor lyst til at give en sammenhængende rede
gørelse for nogle syntaktiske trykregler i dansk, både de
velkendte lovmæssigheder og (mere tillokkende) de lovmæs
sigheder der afdækker sig når man sætter sig for at udfor
ske området. En gennemgang af trykforekomsterne på blot en
enkelt side dansk normalprosa vil demonstrere hvor util
strækkelig den tilgængelige viden på området er: en mængde
trykforhold vil ikke kunne forklares eller bryder med de
forklaringsforsøg der hidtil er præsteret.
5
Der er stadig store ubeskrevne områder, ligesom der er
felter som ville kunne beskrives enklere og mere modsi
gelsesfrit, hvis den syntaktiske, semantiske og tekst
lingvistiske forskning havde været mere fremskreden el
ler havde kunnet tages i anvendelse uden pædagogiske om
kostninger .
Den sprogbrug der ligger til grund for fremstillingen
er moderne dansk rigsmål. Der findes trykmæssige forskel
le mellem københavnsk og jysk regionalsprog (den let lo
kalprægede rigsmålsvariant), navnlig mht. præpositionstryk
(han har gået 'på seminariet) og visse forhold mht. attri
butive adjektiver (en „lille 'dreng), men alt i alt er
forskellene beskedne, og de vil blive omtalt de pågælden
de steder. Helt ubetydelige synes de syntaktisk betingede
trykforskelle mellem de socialt afgrænsede sprogvarianter
(sociolekter) at være.
§ 2 Vores fremlæggelse er indrettet således at den skulle være
tilgængelig for interesserede lærere i dansk som fremmed
sprog. Arbejdet henvender sig altså ikke direkte til frem
medsprogede elever, men er tænkt som et redskab til brug
ved lærerens forberedelse. Formodentlig vil størsteparten
af eksemplerne og en del af reglerne kunne overføres direk
te til eleverne uden større terminologiske problemer.
Disponeringen følger den klassiske (men unægtelig også
diskutable) inddeling af ordene i ordklasser. Dette kan mu
ligvis virke overraskende i et arbejde om syntaktisk tryk,
som snarere kunne skabe forventninger om en disponering
der fulgte grænserne mellem sætningsleddene, altså med af
snit om verbaler, substantiviske og adverbielle led etc.
Vi har imidlertid foretrukket ordklasseinddelingen fordi
den for de fleste læsere er lettere, og fordi medlemmerne
af en given ordklasse ikke optræder tilfældigt fordelt på
ledfunktioner i sætningen, men typisk varetager bestemte
opgaver af syntaktisk art. Hertil kommer at ord der kan op
træde i forskellige sætningsfunktioner, trykmæssigt tit
opfører sig på samme måde overalt. I nedenstående sætnin
ger har substantivet juleaften forskellig ledfunktion, men
samme tryk:
6
'jule'aften er årets dejligste aften (subjekt)
'jule1aften kommer svigermor (adverbial)
jeg foretrækker nu 'jule'aften (objekt)
biografen er lukket fra 'jule'aften og en uge frem
(styrelse i adverbiel præpositionsforbindelse)
Selv om hovedformålet med at udgive en afhandling om syn
taktisk tryk og ikke en ordbog netop er at trykket i mange
ord er afhængigt af den syntaktiske sammenhæng, kan der
altså fremføres argumenter til støtte for en disponering
efter ordklasse.
Én ordklasse (der undertiden henregnes som en særkate
gori under substantiverne) er dog stort set ikke repræsen
teret. Det er proprierne. At person- og stednavne, firma-
og varenavne som for en nutidig (synkron) betragtning er
usammensatte, ikke er medtaget, er nærmest en selvfølge.
Det er en ordbogsopgave. Men drejer det sig om flerledde
de navne, opbygget efter bestemte syntaktiske mønstre (Sto
re Heddinge, Lille Skensved, Liden Kirsten, Nordisk Kabel
og Tråd), er opgaven straks mere nærliggende. Vi har ikke
kunnet løse den, men har dog et afsnit om trykforholdene
især i flerleddede personnavne (§ 11-13) .
Hvad er tryk?
§ 3 Trykforhold er ud fra enhver synsvinkel væsentlige, både
ved produktion og perception (opfattelse) af sprog. At no
get i en sekvens er mere fremhævet, og andet er mindre
fremhævet, iagttages meget tidligt i sprogudviklingen og
ligger fx bag børns hurtigt udviklede sans for rytme. I
den anden ende af udviklingsforløbet er trykforholdene i
ord (herunder navne) ofte en egenskab som fastholdes let
tere end ordets inventar af lyde, og alle kender vel det
at have et ord lige på læben uden at kunne genkalde sig
det helt. Ofte vil da netop ordets rytmiske struktur være
et væsentligt pejlemærke: "Det er noget med dada'dåm".
Hvad det imidlertid er for fonetisk-artikulatoriske
faktorer der fremkalder oplevelsen af at en given størrelse
(stavelse) har tryk, er der ikke fuld enighed om. Tidligere
hæftede man sig navnlig ved udåndingstryk, stemmestyrke og
artikulationsenergi. Dette ligger bag betegnelsen dynamisk
accent, som undertiden bruges om tryk.
7
I dag betragter man tonebevægelser og varighed som væ
sentligere indikatorer for tryk. Vi har ikke baggrund for
at bringe denne diskussion videre, men kan glæde os over
at uanset om det er den ene, den anden eller flere samvir
kende faktorer i sprogproduktionen der fremkalder trykop
levelse, så er der konstans i denne opfattelse, idet den
fører til én og samme registrering af en stavelse som frem
hævet eller mindre fremhævet.
Indfødte danskere er da i almindelighed også enige om
hvor der er tryk ("hvad der er betonet"), selv om der selv
følgelig kan være analyseproblemer for uøvede. Når der op
står diskussion om trykforhold, er det på grund af forskel
lig sprogbrug, ikke på grund af usikkerhed mht. høreind-
trykket (perception):
det 1 smager godt det osmager godt
jeg skal omed bussen jeg skal 'med bussen
Grader af tryk
§ 4 Der kan skelnes, og der er skelnet, mellem mange forskel
lige grader af tryk. Otto Jespersen satte i Modersmålets
Fonetik tal foran stavelserne for at markere deres indbyr
des trykforhold, og hører man godt efter kan man spænde
over ikke så lidt af talskalaen mellem 1 og 10. Hans Bas-
bøll (Basbøll 1977) kan høre 5 grader af tryk i det sam
mensatte ord perlehalsbåndet, idet stavelserne efter fal
dende tryk kan rangordnes således: per-, -hals-, -bånd-,
-et, -le-: men han understreger rigtigt at der er et kon
tinuum af trykgrader, og ønsker man at udarbejde nogle
strukturregler for det syntaktiske tryk i dansk, er der
kun grund til at regne med det antal grænser inden for
trykskalaen der har funktion i sprogbrugen, forstået på
den måde at de pågældende trykgrader kan bruges til at ad
skille betydninger, altså har kommunikativ funktion i for
hold til hinanden.
At der må skelnes mellem et hovedtryk og et bitryk
ikke alene i en redegørelse for leksikalsk tryk, men også
hvor det drejer sig om syntaktisk tryk, ses af eksempler
som:
- 8 -
hovedtryk bitryk
'grib 'Egon! 'grib .Egon!
(en) 'norsk 'lærer en 'norsk,lærer
vi kan jo 'høre 'Erik vi kan jo 'høre, .Erik
det er det bedste for det er det bedste, for
'Søren ,Søren
På samme måde er grænsen mellem hovedtvyk og vultryk funk'
tionel:
hovedtryk nultryk
hun 'lagde det på hylden hun olagde det på hylden
han 'stod på tæerne han ostod på tæerne
han 'gik i skole han ogik i skole
hun havde en 'ven 'inde hun havde en oven'inde
til te til te
Forskellen mellem bitryk og nultryk udnyttes ikke så meget i
syntaktiske sammenhænge, men den kan påvises i eksempler som
bitryk nultryk
'kom, ,Au,gust 'kom oau,gust
'sagde ,Lis 0det? ’saoligoste
Medens bitryk som leksikalsk fænomen er ganske udbredt,
først og fremmest som andetledsmarkør i sammensætninger
(fx 'vand,kande, 'læse,hest), er bitryk som syntaktisk be
tinget fænomen begrænset til relativt få typer, fx efter-
stillet præposition:
ham kan man godt stole ,på
det må man vel gå ud ,fra
Desuden ved anførende indskud (inquit):
"Er De træt", .spurgte .konsulen.
"Vi får se", .sagde hun i,det hun ,tog en ,dyb .ind
ånding.
"De er fyret!" .Chefen .rejste sig .vredt ,op. "De
kan gå med det samme!"
og ved tiltale (apostrofe) før eller efter replik:
9
.Viggo, der er vist noget vi to må tale om.
Du ved vist godt hvad det er, .Viggo.
.Viggo, der var læbestift på din undertrøje, der
var, .Viggo.
Se på mig, .Viggo!
Nultryksstavelser bærer et langt ringere tryk end hoved
tryksstavelser og et noget mindre tryk end bitryksstavelser
men betegnelsen nultryk er egentlig misvisende eftersom der
faktisk forekommer et tryk. Uden tryk, ingen stavelse i
dansk, der har såkaldte accentstavelser. Men trykket er i
nultryksstavelser så beskedent at en stavelse mister sit
stød i nultryksposition:
med stød uden stød
' gå ogå 'hjem
der var ikke noget at det var sjovt at ose fjern
' se syn
vi så 'fem vi så 0fem-'seks stykker
vi traf en ad'junkt vi traf ad,junkt Bruun
På den måde vil tilstedeværelse eller travær at stød i en
stavelse der har stød i trykstærk position kunne bruges
til afklaring af om stavelsen i en given kontekst er pla
ceret i nultryks- eller bitryksposition. Eksempel: vi vil
afklare om slutstillede præpositioner bærer nultryk. Præ
positionerne på og af (m.fl.) har stød i stærktryksposition
som leksikalske enheder. Man kan da undersøge om stødet be
vares i forbindelser som
ham kan du ikke stole på
det bliver man aldrig træt af
Præpositionerne har stød her (sammenlign med stødløse som
vi så 'på ham, han bor „på landet, hun gjorde sig fri 'af
ham, „af skade bliver man klog) - og dette viser at stavel
sen ikke bærer nultryk. Stavelserne bærer altså bitryk i
eksemplerne:
ham kan du ikke stole ,på
det bliver man aldrig træt ,af
(Hovedtryk kan også forekomme, men kun emfatisk).
