Skt. Hans Kirke

335 Pages·2011·41.97 MB·Danish

Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. Hude fot. 1900. - Exterior seen from the south-east.
S. HANS KIRKE
NOTER s. 1509
Kirken nævnes tidligst 1295 i forbindelse med Niels gravsten i korgavlen og en begravelse fra 1200'erne
Hamundsens testamentariske gaver til bl.a. kirkerne i (s. 1233, 1272, 1289f. og 1418). Dens alder har været
Odense.1 Den var da viet til 5. Mikael. Kort tid her- genstand for diskussion, bl.a. med udgangspunkt i
efter er kirken antagelig blevet overdraget til johanni- dedikationen til S. Mikael,5 men uanset hvor langt
terordenen,2 hvis tilstedeværelse i Odense tidligst tilbage i tiden, der har været en kirke på dette sted,
omtales 1280, da Magistraten gav dem tilladelse til at forekommer det sandsynligt, at der senest i 1200'erne
lade deres kvæg græsse på Ålykken (Odense Hede).3 eksisterede en romansk granitkvaderkirke i tilknyt-
Denne beskedne start svarer til forholdene andet- ning til en bebyggelse omkring Nørregade.6 Sognet
steds, bl.a. i Viborg, hvor sogneboerne i S. Ibs sogn (»S. Michels Sogn i Otthens«) er i øvrigt tidligst
1284 skænkede deres kirke til et johanniterbo (kom- nævnt 1450.7
mendatur), hvorefter kirken kom til at fungere både Stiftelsen, der 1329 kaldtes den hellige Johannes'
som sogne- og klosterkirke.4 I Odense beholdt kir- hus (domus beati Iohannis)8, og 1340 S. Johannes' ho-
ken sin indvielse til ærkeenglen Mikael og omtales i spitalshus (domus hospitalis S. Iohannis),9 nævnes ud-
kendte middelalderlige kilder ved dette navn (sml. trykkeligt som kloster 1402, da lensmanden på Næs-
også klokke nr. 2). Efter overdragelsen til johanni- byhoved som den første udpegedes til klosterets
terne har den dog i lighed med ordenens andre kirker skytsfoged (præfectus monasterii Iohannæi).10 Igennem
været viet til Johannes Døberen (jfr. †højaltertavle). 1400'erne oplevede institutionen en markant vækst-
Den kirke, som omtaltes 1295, er helt forsvundet periode, der for kirkens vedkommende resulterede i
ved senere ombygninger og kan nu kun indirekte på- en fuldstændig fornyelse og ombygning. Midlerne
vises gennem granitkvadre, en romansk døbefont, en stammede hovedsagelig fra den fynske adel, der her
Danmarks Kirker, Odense 78
1222 ODENSE • S. HANS KIRKE
Fig. 2. Præstegården og S. Hans kirke, set fra nordøst. H. Lønborg fot. kort tid efter præstegårdens restaurering
1906. - Rectory and St. Hans' Church seen from the north-east.
som andetsteds med forkærlighed begunstigede jo- derik II besked til lensmanden, Erik Rosenkrantz, om
hanniterordenen. Magtfulde adelsslægter, der byg- at påbegynde en istandsættelse af klosteret med hen-
gede gårde i kvarteret omkring Nørregade og Skul- blik på at indrette det til bolig for kongen, når denne
kenborg, stiftede ikke blot sjælemesser og altre, men opholdt sig i Odense (s. 1235).17 Navnet på lenet, der
opførte tilmed kapeller med karakter af familiemau- siden reformationen betegnedes som Odensegård
solæer (s. 1224f., 1234f.). len, benyttedes nu undertiden også som navn på klo-
Klosterkomplekset omfattede en skole, der nævnes steret, der efter opførelsen af den nuværende nordfløj
1447,11 samt et hospital, der omtales 1503, beliggende i 1720'erne betegnedes som Odense Slot.
nord for kirken på kirkegården.12 1505 betænkte Indtil reformationen var kirken blevet opretholdt
dronning Christine dette hopital eller helligåndshus og udvidet takket være de rige gaver, som tilflød klo-
(»Helligegesthwss ... paa sancti Hanss kircke- steret. Da kronen (og lensmanden) overtog klosteret,
gardt«),13 der tillige rummede et kapel, muligvis viet hvis klenodier og arkiv med gavebreve registreredes
til S. Hieromymus.14 henholdsvis 1554 og 1558 (s. 1343, 1223), forsømte
Efter reformationen og klosterets ophævelse over- man at ordne den tilhørende kirkes indtægtsfor-
gik kirken til kongen, der 1541 anviste sognepræsten hold.18 En tid lang vedligeholdtes den af lenets ind-
bolig i det gamle sygehus.15 Kirken kaldtes nu og tægter, men ofte kompliceredes forholdene, bl.a. ved
senere alene S. Hans kirke. Samme år fik lensmanden uklarhed om, hvorvidt der var tale om en slotskirke
S. Hans kloster som residens i stedet for det 1534 øde- eller en almindelig købstadskirke.19 Dette gav bl.a.
lagte Næsbyhoved Slot.16 1555 fik kirken tillige en anledning til en forbitret strid om kirkegårdsmuren i
kapellan, som aflønnedes ved at betjene kirken i 1694 mellem stiftamtmanden, Helmuth Otto von
Højby (Åsum hrd.), der allerede i middelalderen Winterfeldt, og biskoppen, Thomas Kingo (s.
havde været annekteret klosteret og nu atter blev an- 1245f.). Så sent som i 1800'ernes begyndelse iværksat-
neks til S. Hans frem til 1805.16a 28. juli 1575 gav Fre- tes en undersøgelse af dette spørgsmål.20
HISTORISK INDLEDNING 1223
Kirken disponerede ikke over tiendeindtægter, idet lende, hvorfor de tyske gudstjenester begrænsedes til
landsognet kun bestod af Marienlund, Ålykkegård to gange årligt for snart helt at bortfalde. Endnu ved
og de uden for S.Jørgens port beliggende huse, kal- genindvielsen af kirken efter hovedrestaureringen
det Blæsenborg.21 Den var derfor meget fattig, og når 1877-80 nævnes kirken som garnisonskirke, da den
man ikke modtog noget fra lenet, måtte man lede femte bataljon overdrog kirken sine alterkar, der hid-
med lys og lygte efter midler til at vedligeholde såvel til havde været brugt i felten (s. 1358).32
den vidtløftige kirkebygning som embedsboligerne.
Endnu på Christian IV's tid drog kongen omsorg for Møntfund. Thomas Bircherod beretter, at han 1690
finansieringen, således 1617, da en lang række fynske fandt over 10 mønter i kirkens †fattigblok (s. 1386).
kirker blev pålagt at bidrage til S. Hans kirkes istand- Han skønnede, at de var fundet i sognet og herefter
sættelse.22 1635 søgte kongen at løse problemet én lagt i blokken på grund af deres ringe metalværdi.33
gang for alle ved at pålægge kirkerne på Fyn, Tåsinge Kun to af fundets mønter, fra Erik Plovpennings tid
og Langeland at afgive indtægten af et års korntiende
(1241-50), synes i dag bevaret.
til S. Hans, som derved skulle blive i stand til både at
betale istandsættelse af embedsboligerne og erhverve
Sagn. Ifølge traditionen var alle overdommere i Dan-
en kapital, hvis renter kunne fremtidssikre kirken.23
mark bange for Vor Frelsers kirke i København,
Pengene synes imidlertid at være udeblevet eller
mens alle underdommere på Fyn frygtede S. Hans
kun delvis kommet ind,24 og ved en nyordning af
kirke i Odense. Sagnet er vel opstået på bagrund af
kirkens indtægter, som Christian V konfirmerede 10.
beslutningen om at lade retsbøder tilfalde S. Hans i
sept. 1672, søgte man at bøde på den prekære øko-
lighed med praksis i hovedstaden.34 Da området ved
nomi ved at sikre småindtægter fra leje af stolestader
S. Hans var meget sumpet, fortaltes det, at ligene på
og haver på kirkegården og fra begravelser (jfr.
kirkegården druknede (jfr. s. 1242). En spådom sagde
s. 1249f., 1413f.).25 Det hjalp imidlertid kun lidt, og
desuden, at kirken engang skulle synke i vandet.35
senere opnåede man supplerende bevillinger gennem
retsbøder fra fynske domstole, lotterier og hjælp fra
andre kirker;26 men endnu i 1800'ernes første årtier, MIDDELALDERLIGE ALTRE OG
og navnlig efter statsbankerotten, var kirkens øko- KAPELLER
nomi alt andet end gunstig. Da den hverken var i
Indledning. Det må tages for givet, at johanniternes
stand til at betale sin gæld eller 'vedligeholde sin højst
klosterkirke i Odense har haft flere altre og kapeller,
forfaldne bygning', fremsatte en anonym derfor 1818
end der kan udledes af de kendte kilder. Vigtigst i
forslag om, at man nedlagde sognet.27 Det skete dog
denne forbindelse er det engang så righoldige klo-
ikke, og den længe ønskede istandsættelse gennem-
sterarkiv, hvis brevsamling registreredes, dels 1558 af
førtes herefter med midler tilvejebragt gennem en
kancellisekretær Lave Brockenhus (bl.a. ud fra en
landsdækkende kollekt i henhold til kgl. resolution af
ældre, nu tabt fortegnelse fra o. 1539), dels 1811 af
3. maj 1822.28
Odenseantikvaren L. S. Vedel Simonsen.36 Tabet af
I hele nedgangsperioden, som først ophørte efter hovedparten af dette akriv, der endnu i 1800'ernes
junigrundloven, medgik alt, hvad der kunne skrabes begyndelse for størstedelens vedkommende fandtes
sammen, til bygningens nødtørftige vedligeholdelse. på Odense Slot,37 gør derfor disse registraturer til en
Til inventaret kunne der ikke blive noget tilovers. hovedkilde mht. viden om private donationer til klo-
Dog kom der milde gaver fra kongen, stiftamtman- sterkirken, ikke blot i forbindelse med oprettelsen af
den og flere private til alterdug, kalk mv. (s. 1344, altre og kapeller, men også mht. stiftelser af vikarier
1349 og 1358), men ikke til de mere tarvelige ting. Da til aflønning af alterpræsterne og af privatmesser, ce-
sognepræsten i 1707 blev syg under prædikenen, til- lebreret ved de pågældende altre. Kun en mindre del
kaldte man kapellanen til at fuldføre gudstjenesten og af dokumenterne nævner imidlertid konkret mål eller
trak så messeskjorten af den døende sognepræst; for genstand (alter eller kapel) for gaven eller for vikariet.
kirken ejede kun den samme, som kapellanen derfor Det gælder f. eks det vikarie, som før 1416 indstifte-
skulle have på.29 des af Johan Olufsen Bjørn til Lykkesholm, jfr. dog
I 17- og 1800'erne fungerede kirken som garnisons- ndf. (S. Hans' alter).38
kirke for de indkvarterede soldater, der hovedsagelig Supplerende viden giver betænkningen af 1541 om
var tysktalende. Tilladelse til at holde tysk gudstjene- udnyttelsen af ældre, hjemløst alter- og vikariegods
ste i en af byens kirker var allerede givet 1700, og fra til aflønning af byens præster, kapellaner og skoleper-
1707 besluttedes det at holde den i S. Hans, der fra sonale39 og endelig prior Chr. Povlsens statusopgø-
1722 officielt blev garnisonskirke med ugentlige ty- relse o. 1560 vedr. samme sag (jfr. også s. 87, 1015).40
ske gudstjenester.30 Efterhånden blev de også søgt af Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at førstnævnte
en del indvandrede tyske håndværkere.31 Mod slut- liste kun anfører et enkelt alter i kirken (S. Anne alter)
ningen af 1700'erne var de fleste soldater danskta- til aflønning af sognets kapellan. De øvrige indtægter
78*
1224 ODENSE • ST. HANS CHURCH
S. Andreas' alter. 1433 skænkede rigsråd Bjørn
Olufsen Bjørn alt sit gods i Torpe (Lumby sogn,
Lunde hrd.) til klosteret til gengæld for evige sjæle-
messer for dronning Margrete, ham selv, hans hu-
struer (Sophie og Elsebe Henningsdatter Kabel, jfr.
gravsten nr. 1 og †gravsten nr. 3), børn og forældre
efter en fast ugentlig plan, idet alle messer holdtes ved
S. Andreas' alter i det kapel, han selv havde ladet
bygge.45 Som et supplement til disse indtægter sik-
rede et paveligt brev fra 1437 aflad til dem, der på
bestemte dage besøgte alteret og således ofrede her-
til.46
At dømme efter dobbeltgravstenen (nr. 1) over
Bjørn Olufsens enke, Elsebe Kabel, og hendes 2. æg-
temand, Gert Bryske, kan alteret og dermed kapellet
have været placeret ved korsskæringen eller snarere i
søndre korsarm, jfr. ndf. Dersom Bjørn Olufsens ka-
pel lader sig identificere med sidstnævnte, ville al-
terudbygningen på korsarmens østside (jfr. fig. 34)
have været en naturlig ramme om kapellets hoved-
alter.
S. Anne alter. 1471 skænkede Odenseborgeren Jes
Jepsen en gård ved den yderste Nørreport til alteret 'i
det søndre kapel af S. Hans kirke'; gavebrevet blev
1487 stadfæstet af kong Hans.47 Muligvis har det
S. Annegilde i sognet, som nævnes 1532, været til-
Fig. 3. Gravsten nr. 3, o. 1486, over rigsråd Claus knyttet alteret.48 Efter reformationen fik den nye sko-
Rønnow (†1486) og hustru, Christina Henriksdatter lemester tildelt en del af den rente, der lå til dette
Gyldenstjerne (†før 1454) (s. 1434). Efter Bircherod, alter.49 Alterets placering kan have været enten i søn-
Monumenta. - Tombstone no. 3, c. 1486, for Counsellor of dre korsarm (muligvis Bjørn Olufsen Bjørns kapel,
State Claus Rønnow and his wife. jfr. ndf.) eller i dobbeltkapellet vest herfor (antagelig
Claus Rønnows kapel).
Bernike Skinkels kapel. Opført før 1427. Dette år
til kirkens personale måtte tilsyneladende hentes fra skænkede hans enke, Katrine Kistesdatter (Karen
altre og vikarier, knyttet til andre af byens kirker (†S. Jensdatter Kiste) og søn, Ditlev Skinkel, en række
Albani, Vor Frue, S. Knud), måske bl.a. »forty tyll gårde i forskellige fynske sogne til oprettelse af et
den Sogen ær ingen bønder som tyll the andre«.41 vikarie (»fekkeri«) i kirken med forpligtelse til en
Kredsen af stiftere ved S. Hans har således over- daglig sungen messe ved Helligkorsalteret i Bernike
vejende haft et aristokratisk præg, og lavs- eller gil- Skinkels kapel (»hær Bærnics kappel«).50 Kapellets
desaltre for byens håndværkere eller andre grupper bygherre kan enten være Bernike Skinkel selv, der
blandt byens befolkning fandtes muligvis slet ikke døde 1418, eller enken. At dømme efter parrets
her som ved de førnævnte kirker (jfr. s. 89, 90, 1015 †gravsten (nr. 2) kan placeringen af kapellet og alteret
og 1224).42 (se ndf.) have været enten i korsskæringen (midtski-
Konfiskationen af stiftergodset efter reformationen bets 1. fag) eller i nordre korsarm.
turde allerede o. 1560 have været vidt fremskredet Bjørn Olufsen Bjørns kapel. Opført før 1433. Som
ved S. Hans, siden Chr. Povlsen kun kan opregne to ovf. nævnt indstiftedes dette år sjælemesser af Bjørn
eksempler (vikariegodset ved Helligtrekongers alter Olufsen Bjørn ved S. Andreas' alter i 'mit kapel, som
og de Gyldenstjerners alter), alt endda forlængst jeg lod bygge'.45 Om placeringen, jfr. s. 1278. Som
hjemtaget af de respektive arvinger på dette tids- omtalt s. 1338 (†kalkmalerier) fandtes Bjørnvåbenet
punkt.43 under hovedrestaureringen 1877-80 malet på væggen
Mht. placeringen af de enkelte altre og kapeller er eller hvælvet i 'sideskibene' (fig. 116), dvs. sandsynlig-
kilderne som oftest yderst summariske, og en for- vis i det tidligere privatkapel. Placeringen af dette har
søgsvis rekonstruktion af disses lokalisering i kirken ligesom alteret antagelig været i søndre korsarm.51
støtter sig derfor til Jens og Jacob Bircherods grav- Claus Rønnows kapel. Opført før 1464. Ifølge et
minderegistrant fra o. 1680 (Bircherod, Monumenta; ikke-bevaret aktstykke, sekundært overleveret gen-
om det topografiske system heri, jfr. s. 1409).44 nem yngre afskrifter, lod rigsmarsk Claus Rønnow
MIDDELALDERLIGE ALTRE OG KAPELLER 1225
Fig. 4. Ydre, set fra sydvest. Hude fot. 1900. - Exterior, seen from the south-west.
1464 indstifte en sjælemesse for sine forældre, sine tre forbindelse (jfr. også s. 1410).54 Til denne donation
hustruer, Christina (Gyldenstjerne), Birgitta (Chris- føjedes tre gårde i Avnslev, Dalby og Hindsholm."
tiernsdatter Vasa) og Mette (Berthelsdatter) samt sine Alteret kan enten have været placeret i Bjørn Olufsen
børn (levende såvel som døde) (samt vel for sig selv) Bjørns kapel eller på et andet sted i kirken. I den
- efter at have opført et dobbeltkapel i Odense (»ex- forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Elsebe Ka-
structo Othoniæ sacello duplici«).52 Aktstykkets tekst bel foruden dobbeltmonumentet over sig og gemalen
er behæftet med fortolkningsproblemer, både mht. Gert Bryske (†1441, nr. 1) efterlod sig endnu en sten,
dateringen53 og omtalen af »et dobbeltkapel i alene over sig selv (†gravsten nr. 3), antagelig udført
Odense«. Tilstedeværelsen i kirken af rigsmarskens en snes år efter den første. Dette kunne tolkes således,
vældige gravsten (nr. 3), bekostet af sønnen, biskop at førstnævnte havde en plads i Bjørn Olufsen Bjørns
Carl Rønnow, for faderen og moderen (Claus Røn- kapel, vel nær hovedalteret (S. Andreas' alter), mens
nows første hustru) turde udelukke, at kapellet kunne den sidste havde en anden placering ved det af hende
have ligget ved en anden af byens kirker. Placeringen særligt begunstigede alter.
af gravstenen - som dokumenteret siden 1600'erne - i De Gyldenstjerners alter (Alle Sjæles alter?). Omtalt
søndre sideskibs vestende taler ydermere for, at dob- o. 1560 af S. Knuds klosters prior, Chr. Povlsen, un-
beltkapellet kunne være identisk med de to vestligste der opregningen af vikarier ved kirken. Altergodset
fag af søndre sideskib, opført før 1464 og måske al- var på dette tidspunkt blevet konfiskeret af 'de Gyl-
lerede i forbindelse med Christina Gyldenstjernes denstierner'.40 Alteret har sandsynligvis været an-
død (før 1454). bragt i Gyldenstjernernes kapel i nordre sideskib (jfr.
S. Dorotheas alter. 1462 skænkede Elsebe Kabel, ndf.) og været smykket med en tavle, bekostet 1489
enke efter Gert Bryske, en gård og en grund »sønden af Hilleborg Skinkel (g.m. Knud Henriksen Gylden-
næst for« kirkegården til en evig, daglig sjælemesse stjerne) »tho lobe und eren godhes und her Knud
for familie og slægt foran dette alter efter en nøje Henricksens seele og alle christen seele« (jfr. s.
fastlagt plan, der yderligere skulle udbygges ved hen- 1358).56 I givet fald kunne alteret have været viet til
des egen begravelse og de fremtidige årtider i den Gud Fader og samtidig båret betegnelsen »alle kristne
1226 ODENSE • S. HANS KIRKE
Bille (†nr. 5) og Knud Gøye (†nr. 7) samt mindetavle
og gravskjold for sidstnævnte (†epitafium nr. 1 og s.
1502). Også andre blandt familiens yngre medlem-
mer havde gravsten i denne del af kirken (jfr. grav-
sten nr. 7, 8, 12). Som nævnt s. 1338 og 1381 fandtes
Gyldenstjernernes våben yderligere på glasvinduer
og stolestader i kirken, vel netop i deres privatkapel
(jfr. fig. 115). Uden at kapellet nævnes direkte, er det
nærliggende at sætte dettes stiftelse i forbindelse med
et gavebrev til klosteret fra Knud Henriksen Gylden-
stjerne, stadfæstet 1467 af enken, Hilleborg Skinkel.59
S. Hans' alter. Klosterets brevregistratur omtaler en
godsdonation til »sancti Hannsis altere«, bevidnet af
fire breve fra fru Ermegard (Clausdatter Krumpen,
†efter 1497), der var g.m. Johan Frille (†efter 1467) til
Uggerslevgård, en brorsøn til Eggert Frille, jfr. ndf.60
Alteret kan være identisk med højalteret, S.Johannes
evangelists alter (jfr. ndf.) eller med et særskilt alter,
der i lighed med højalteret var viet Johannes Døbe-
ren.
Helligkorsalter. Omtalt 1427 i forbindelse med op-
rettelse af et vikarie og en messetjeneste af Karen
Jensdatter Kiste og hendes søn, Ditlev Skinkel, i Ber-
nike Skinkels kapel, betegnet efter ovennævntes af-
døde gemal og far (jfr. ovf.).61 Vikariet overdroges
klosterets forstander, Jep Andersen, og brødrene. At
Fig. 5. Gravsten nr. 8, o. 1521, over Anna Knuds- dømme efter Bernike Skinkels og Karen Kistes for-
datter Gyldenstjerne (†1521) (s. 1440). Efter Birche- svundne gravsten (†nr. 2) kan placeringen af alteret
rod, Monumenta. - Tombstone no. 8, c. 1521, for Anna have været nær korsskæringen, dvs. umiddelbart vest
Gyldenstjerne (†1521). for koret, svarende til praksis for middelalderens Hel-
ligkors- eller lægmandsaltre, jfr. s. 88. Selve kapellet
har dog antagelig været i nordre korsarm. jfr. ovf.
sjæles alter«, svarende bl.a. til det af enkedronning Helligtrekongers alter. Nævnt 1560 af prior Chr.
Dorothea 1487 stiftede alter af dette navn i Helligtre- Povlsen. Altergodset blev efter reformationen taget
kongers kapel ved Roskilde domkirke (DK KbhAmt tilbage af Ebbe Munk (†1560) og arvingerne efter Ei-
1633).57 I Mogens Billes testamente 1537 betingede ler Eriksen Bølle (†1534) til Nakkebølle.40
han sig at blive begravet foran det alter, som hans Højalteret. Antagelig viet Jomfru Maria, ærkeeng-
moder, Anna Gyldenstjerne, havde stiftet.58 Der ken- len Mikael og Johannes Døberen at dømme efter be-
des ingen altre, specielt stiftet af denne, og det om- skrivelsen af klosterkirkens forsvundne senmiddela-
talte alter kan derfor være identisk med de Gylden- derlige højaltertavle (s. 1355).
stjerners alter, formentlig stiftet af Mogens Billes S. Johannes evangelists alter. 1413 skænkede Mathies
morfar, Knud Henriksen Gyldenstjerne eller af en- Jensen 'af Odense' fem marker ved Snestrup til dette
ken, Hilleborg Skinkel. alter.62
Gyldenstjernernes kapel. En skjoldblænding med S. Salvators alter. 1472 skænkede Anne Nielsdatter,
Gyldenstjernernes syvtakkede stjerne, der før kirkens enke efter Tyge Lunge, gods på Lolland til 'S. Salva-
hovedrestaurering 1877-80 smykkede nordfacadens toris alter'.63 Giveren kan være identisk med Anna
nordvestligste fag (fig. 38), henviser utvivlsomt til Nielsdatter Kabel, hvis gravsten (nr. 4) o. 1680 fand-
Gyldenstjernernes privatkapel, som efter alt at tes i nordre sideskib, fra begyndelsen af 1700'erne
dømme har haft form som et dobbeltkapel, svarende dog registreret i midtskibets østligste fag. Dersom
til det søndre kapel (her identificeret med Claus Røn- identiteten er den samme, kan alteret ligesom stenen
nows kapel), jfr. s. 1224. Eksistensen af et kapel for have været i nordre sideskib, dvs. i Gyldenstjernernes
denne mægtige og indflydelsesrige familie bekræftes kapel64 eller i nordre korsarm, dvs. i Bernike Skinkels
af Jørgen Emmiksen Kaas' omtale 1606,56 der yderli- kapel. Udelukkes kan det heller ikke, at dette alter har
gere nævner dettes udsmykning med altertavle (jfr. været identisk med det ovennævnte Helligkorsalter.
ovf. og s. 1358), gravsten for hhv. Knud Henriksen Vor Frue alter. 1468 skænkede Eggert Frille en gård i
Gyldenstjerne og Hilleborg Skinkel (nr. 3), Peder Trøstrup i forbindelse med indstiftelse af en messe
MIDDELALDERLIGE ALTRE OG KAPELLER 1227
Fig. 6. Nordre sideskib, set mod øst. Henrik Wichmann fot. 1997. - North side aisle to the east.
ved Vor Frue alter. Således skulle der fra pinse til med to lys.65 Eggert Frilles og hustruen, Anna Ivers-
advent under Vor Frue messe fremføres sekvensen datter Juls gravsten (†nr. 4) fandtes formentlig i ko-
»Ave præclara maris stella« i vekselsang mellem kir- ret, hvor det ovennævnte alter kan have været pla-
kens kor og to peblinge, stående eller knælende foran ceret; muligvis var det endog identisk med højalteret
det førnævnte alter, iført messeskjorte og forsynet (jfr. ovf.).
1228 ODENSE • S. HANS KIRKE
Fig. 7. Nørregadekvarteret med S. Hans kirke og Odense Slot. Udsnit af Odense Kommunes tekniske kort
1999. 1:1500. - The Nørregade quarter with St. Hans' church and Odense Castle. Detail of the municipality's technical
map 1999.
KIRKENS OMGIVELSER
NOTER s. 1510
Kirken ligger i den nordre udkant af den histori- valtning. Nord for løngangen fører vejen videre
ske bykerne med koret grænsende op til vestsi- mod øst til Nørregade hen over S. Hans Plads,
den af Nørregade. Syd for kirken er anlagt en der er anlagt som et parklignende område på
parkeringsplads, fra hvilken der er kørevej gen- resterne af den gamle kirkegård. Pladsen be-
nem den løngang, som forbinder kirken med grænses i nord af en række ejendomme (menig-
det vest for liggende Odense Slot, nu ramme hedshus og skole) i forlængelse af den gamle
om Fyns statsamt og kommunens tekniske for- præstegård ud til Nørregade og åbner sig i vest
OMGIVELSERNE I MIDDELALDEREN 1229
Fig. 8. Nørregadekvarteret med S. Hans kirke og Odense Slot, set fra syd. HJ fot. 1999. - The Nørregade quarter
with St. Hans' Church and Odense Castle seen from the south.
til Kongens Have, anlagt som afløser for slottets Da vor viden om forgængeren for den nu stå-
indhegnede have. ende kirke er meget begrænset, kan man ikke
herigennem sige noget sikkert om baggrunden
og tidspunktet for oprettelsen af en kirke på
DE MIDDELALDERLIGE OMGIVELSER
dette sted. Det er med udgangspunkt i kirkens
Kirken er opført på fladt terræn ved vestsiden af værnehelgen, S. Mikael, blevet foreslået, at kir-
Nørregade, som er byens gamle udfaldsvej mod ken kunne være opført som dåbskirke allerede i
Næsbyhoved Sø og fjorden. Stedet ligger uden den tidlige kristne tid.67
for Odenses ældste nordlige afgrænsning, der Denne teori har imidlertid ikke vundet tilslut-
fulgte byens bæk, Rosenbækken, i et buet forløb ning, og den mest almindelige opfattelse er nu,
nord om de to tiggermunkeklostre - gråbrødre- at kirken er opført i sammenhæng med en ud-
nes og sortebrødrenes.66 videlse af byen, muligvis efter 1200, langs Nør-
1230 ODENSE • S. HANS KIRKE
Fig. 9. Nørregadekvarteret med S. Hans kirke og kloster. Udsnit af bykort 1593 i Georg Braun og Frans
Hogenberg, Civitates orbis terrarum V, Køln 1597, jfr. s.79, fig. 8. Signaturforklaring: a. S. Hans Kloster, hvor nu
- efter at brødrene har forladt det - kongsgården er (Coenobiu(m) D(ominus) Joannis, vbi nunc defunctis fatribus curia
regia). De hovedsagelig latinske navne er: Den skrå gade - Windegade (Platea obliqua), Nørregade eller Konge-
gade (Via Borealis sen regia), Nørreport (Porta Borealis) og Skulkenborg-kvarteret (Vicus Skulkenborch). - The
Nørregade quarter with S. Hans Church and Monastery. Detail of map of Odense 1593 in Georg Braun and Frans
Hogenberg: 'Civitates orbis terrarvm', V, Cologne 1597, cf. p. 79, fig. 8. Key: a. The Monastery af S. Hans, now the
royal seat after the hospitaller's departure. The street names are mostly in Latin: The oblique street - Windegade (Platea
obliqua), Nørregade or the King's Street (Via Borealis seu regia), the North Gate (Porta Borealis) and the Skulkenborg
quarter (Vicus Skulkenborch).
regade og uden for den ældste afgrænsning.66 borgen på Næsbyhoved, som muligvis skyldes
Nyere arkæologiske undersøgelser i området Erik Menved.
omkring kirken har ikke vist spor efter bybe- Klosteret. Det vides ikke, hvor ordensbrødre-
byggelse forud for kirkegården, og de ældste nes boliger og stalde har ligget i den første tid.
fund stammer fra o. 1200.68 Da institutionen 1329 omtales som 'den hellige
Efter johanniternes overtagelse af kirken, som Johannes' hus (s. 1221), har de utvivlsomt haft
tidligst synes sket kort efter 1295, oplevede kir- flere huse på arealet nær den gamle sognekirke.
ken og det omgivende kvarter en vækst, der for Den nuværende præstegård, som i middelalde-
alvor tog fart i 1400'erne og medførte, at byens ren var klosterets hospital, er et eksempel herpå,
vold blev rykket nordpå (se ndf.). En medvir- selvom den stående bygning næppe rummer
kende faktor hertil kan have været opførelsen af levn fra 1300'erne (s. 1231). På kirkegården syd