Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan 2015-2018

23 Pages·2014·0.7 MB·Danish

Selvhjulpenhed, recovery og
aktiv deltagelse understøttet af
velfærdsteknologi

Plan 2015-2018

1. årlige udgave, april 2014
Indhold
Kapitel 1. Formålet med planen ........................................................................................... 3
Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne ................................................ 3
Definitioner ................................................................................................................... 3
Forankring, processer og overordnet tidsplan ...................................................................... 4
Kapitel 2. Nationale strategier og handlingsplaner ................................................................... 6
Kapitel 3. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune ........................................................ 7
Målgruppe 1 - Personer med fysiske funktionsnedsættelser .................................................... 8
Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser................................................... 9
Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer ............................................................ 10
Kapitel 4. Indsatsspor for planen ........................................................................................ 10
Kapitel 5. Strategiske metoder til at realisere planen .............................................................. 13
Kapitel 6. Handlingsplan.................................................................................................... 16
6.1 Prioritering af projekter ........................................................................................ 16
6.2 Investeringsoversigt for budget 2015 ...................................................................... 20

2
Kapitel 1. Formålet med planen

Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne
Plan for velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde danner ramme for planlægning og vi-
dereudvikling af kommunens velfærdsteknologiske projekter i perioden 2015-2018. Planen skal ses
som en samlet og helhedsorienteret strategisk indsats, der understøtter kommunens politik på områ-
det med særlig fokus på livskvalitet.
I befolkningen generelt er der en
Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere positiv holdning til velfærdstekno-
med fysiske, psykiske eller sociale funktionsbegrænsninger. Tek- logi, der rummer store muligheder
for at øge den enkeltes selvstæn-
nologien er ikke et mål i sig selv. For Frederiksberg Kommune er
dighed og styrke de sociale relati-
det afgørende, at de velfærdsteknologiske løsninger anvendes
oner.
dér, hvor de kommer den enkelte borger til gode, og at den en-
kelte borger selv oplever en kvalitet.
I befolkningen er der generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi, der rummer store muligheder
for at øge den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. Velfærdsteknologi kan i frem-
tiden bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp i de eksisterende tilbud, og velfærds-
teknologi vil erstatte nogle af de ydelser, som kommunerne leverer nu og frigøre ressourcer til andre
formål.
Formålet med planen for velfærdsteknologi er derfor at sikre sammenhængende faglige og teknologi-
ske indsatser. Planen viser nogle af de mange facetter af den moderne velfærdsteknologi, og hvordan
den kan bruges konstruktivt til gavn for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområ-
de.
Planen skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politikker på social– og handicapom-
rådet samt de pejlemærker, der er politisk besluttet på socialområdet. De socialpolitiske pejlemærker
indgår i kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov. Planens initiativer om velfærds-
teknologi bør især støtte de pejlemærker, der handler om den enkelte borgers livskvalitet. Det skal
opnås ved at arbejde med:
1. Selvhjulpenhed
2. Recovery og rehabilitering
3. Aktiv deltagelse

I plan for velfærdsteknologi lægges der op til, at de tre pejlemærker selvhjulpenhed, rehabilitering og
aktiv deltagelse bruges som udgangspunkt for tre tilsvarende indsatsspor i det videre arbejde med
velfærdsteknologien på det voksenspecialiserede socialområde.
Definitioner
Planen opererer med en række centrale begreber, og disse skal i det følgende defineres nærmere.
Det bemærkes indledningsvist, at Socialstyrelsens definition af recovery skelner mellem at komme
sig helt og at komme sig socialt.
 Recovery - at komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer, og borgeren
vender tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. For at blive
betragtet sig som et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis
3
varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Ca. 25 pct.
kommer sig helt fra en skizofrenilidelse.

 Recovery - At komme sig socialt betyder, at borgeren stadig kan fremvise tegn kliniske tegn
på psykisk lidelse, som eksempelvis at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger.
Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt
netværk og deltagelse i sociale aktiviteter), og der er ikke sket indlæggelser på psykiatriske
afdelinger. Ca. 35 pct. kommer sig socialt af en skizofrenilidelse.

 Selvhjulpenhed er primært det at kunne klare såkaldte ADL, Almindelig Daglig Livsførelse.
ADL er funktioner i hjemmet som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, vask og andet.

 Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en bor-
ger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få be-
grænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og
meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og be-
står af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

 Aktiv deltagelse kan både omfatte borgerens deltagelse i de nære netværk og aktivt medbor-
gerskab i mere bred forstand, i lokal- og civilsamfundet bl.a.

 Mindste-indgrebsprincippet defineres som at den enkelte borger modtager netop den støtte,
der er nødvendig og tilstrækkelig for pågældende. Tilgangen til alle borgere er ens, men der
sættes mål og findes løsninger med udgangspunkt i, at borgerne har forskellige forudsætnin-
ger og behov.

 Velfærdsteknologi kan defineres på flere måder, men anvendes i denne plan som et fællesbe-
greb for blandt andet social-it, hverdagsteknologi, smart home teknologi, sundhedsteknologi
og telesundhed.

 Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og social netværk, der f.eks. kan
anvendes på hverdagsteknologi som ipads, tablets og smartphone.

 Smart home teknologi er teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der vareta-
ger fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, spiserobotter og elektroniske vinduer.

 Sundhedsteknologi og telesundhed er teknologier, der støtter behandling og rehabilitering og
recovery eksempelvis i psykiatrien.
Forankring, processer og overordnet tidsplan
Planen for velfærdsteknologi lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologipro-
jekter og skal ses som en samlet strategisk indsats. Planen er bygget op i to sektioner. Første sektion
er en fast del med målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende hand-
lingsplan med en flerårig projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres
med aktuelle udmøntninger. Afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav håndteres
gennem opfølgning i forventet regnskab samt ved årlige opdateringer af planen for velfærdsteknolo-
gi. Her forelægger forvaltningen en status samt revideret plan for Socialudvalget, Magistrat og Kom-
munalbestyrelse med udgangspunkt i de målsætninger, der er fastsat for planen.
4
Til budgetproces 2015 fremlægges derfor en samlet plan, der indeholder investeringsplan med an-
lægsramme for perioden 2015-2018 samt budgetplan for 2015 der indeholder projektoversigt og
udmøntning/effektivisering.
Samtidig indgår planens projektforslag også som udvalgets fulde og integrerede andel i kommunens
samlede digitaliseringsplan for 2015 til brug for budgetproces 2015-18. For nogle projekter er det
vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen, jf. bilaget, kun er angivet forvent-
ninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på forvalt-
ningens bedste skøn baseret på den faglige viden om området.
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på socialområdet med de
igangværende og planlagte initiativer for planen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og mål-
tal på områderne (jv. også oversigt fra budgetproces 2014 vedr. realisering af potentialer, indarbej-
det i planen). Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL’s udmeldinger på området og
indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af planen.

5
Kapitel 2. Nationale strategier og handlingsplaner
Planen giver konkrete bud på initiativer i tråd med en række nationale strategier og handlingsplaner,
f.eks. for digitalisering og velfærdsteknologi, som er uddybet nedenfor. Men planen læner sig også op
ad øvrige socialpolitiske strategier og planer, som indføres i disse år. F.eks. regeringens udspil på
psykiatriområdet ”Alle skal med – målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020” – samt KL’s
socialpolitiske udspil fra 2013 ”Investér før det sker”, der begge udpeger samskabelse som fremti-
dens centrale socialpolitiske redskab. De politiske udspil fremhæver også et forstærket fokus på at
gøre det, der virker. Sammen med regeringens handicappolitiske handlingsplan, omtalt nedenfor,
peger de to udspil på mestring, inklusion og deltagelse som pejlemærker for alle borgere – uanset
funktionsevne.
Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig strategi for digital
velfærd 2013-2020”. Strategien bygger på to centrale ledetråde: Borgerne som mere aktive medspil-
lere samt mere effektiv og sammenhængende velfærd. Digitale muligheder skal medvirke til, at bor-
gerne kan bruge sine egne ressourcer mere aktivt, samt at det offentlige i højere grad løser vel-
færdsopgaver sammen med borgerne og ikke for borgerne.
En række initiativer indgår i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, bl.a. at udbrede vel-
færdsteknologi i Danmark med f.eks. hjælp til løft, vasketoiletter, bedre brug af hjælpemidler og spi-
serobotter i botilbud samt bedre brug af velfærdsteknologi til gavn for borgere med handicap.
Mere viden om effektive indsatser på socialområdet er også et indsatsområde, der skal nås med nye
digitale veje i sagsbehandlingen.

Handicappolitisk handlingsplan – Et samfund for alle
I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 præsenterer den sine visioner for handicap-
området. Her er der fokus på teknologiske løsninger, der kan forbedre fysisk tilgængelighed og gøre
mennesker med handicap mindre afhængige af hjælp fra andre og dermed styrke deres selvhjulpen-
hed. Bedre fysisk tilgængelighed kan være i forhold til bygninger, boliger, nære byrum og i den of-
fentlige transport. Handlingsplanen har også fokus på, hvordan nye digitale løsninger bliver tilgænge-
lige for mennesker med handicap, så de sikres ligebehandling og størst mulig uafhængighed.
Udvikling af velfærdsteknologi i MedCom-samarbejdet
Regeringen, KL og Danske Regioner har udarbejdet en national handlingsplan for telemedicin for at
sætte fart på brugen af telemedicin få bredt de løsninger ud til hele landet, der har størst potentiale.
Telepsykiatriprojektet "Demonstration og udbredelse af telepsykiatri" er en del af handlingsplanen.
Teknologien er en videokonference, og projektet gennemføres i perioden 1. oktober 2012 - 31. de-
cember 2014.

6
Kapitel 3. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune
Målgrupperne i planen er voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer.
 Fysiske handicap som følge af funktionsned-
sættelse såsom, nedsat bevægelsesfunktion, Tre målgrupper
 Personer med fysiske funktionsned-
manglende eller nedsat talefunktion, syns- el-
sættelser
ler hørenedsættelse.  Personer med psykiske funktions-
nedsættelser
 Psykiske handicap såsom udviklingshæmning,  Personer med psykosociale proble-
mer
autisme, asperger, hjerneskade og andre syn-
dromer.
 Psykosociale problemer herunder borgere med psykiatriske diagnoser eller særligt svære følger
af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug.

For at perspektivere og kvalificere, hvorfor de konkrete projekter er udvalgt til planen, gennemgår de
følgende afsnit omfanget af borgere, der modtager ydelser på baggrund af en diagnose inden for de
tre målgrupper. Formålet er, at give et så solidt og dækkende grundlag for prioritering af projekter og
generelle indsatsområder som muligt.
Det skal bemærkes, at en borger kan have både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse og
dermed være repræsenteret i mere end en enkelt målgruppe. Det skal også bemærkes, at tabellerne
er baseret på datatræk over de borgere, som modtager sociale indsatser fra kommunen og bor i Fre-
deriksberg Kommune. For målgruppe 3 må der formodes at eksistere et antal borgere, som ikke
modtager sociale tilbud fra kommunen. En vurdering af de tre målgruppers samlede størrelse på Fre-
deriksberg kan derfor ikke baseres på en sammentælling af nedenstående tabeller.
Antal i de enkelte målgrupper var borgere omfattet af kommunens egne tilbud i løbet af 2013, dvs.
ikke borgere i udenbys tilbud. I takt med realiseringen af den sociale masterplan med modernisering
og udbygning af kommunens egne tilbud og efterfølgende mulighed for hjemtagning styrkes mulig-
hederne og perspektiverne i at arbejde med velfærdsteknologi i større skala for flere borgere.
7
Målgruppe 1 - Personer med fysiske funktionsnedsættelser
Tabellen nedenfor viser målgruppe 1 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg
Kommune:

Fysisk funktionsnedsættelse
Botilbud Egen bolig Botilbud med Aktivitets- og 201
med perso- med støtte døgndækning samværstilbud 3
naledæk-

ning i dag-
Blinde og svagtseende og aftenti- 1 1 I al2t
Cerebral parese mer 1 1 2
Bevægelseshæmmede 3 3
Modtagere af BPA (flere di- 27 27
ai ganlto ser) 2 3 2 35
Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud
Målgruppen består først og fremmest af borgere med bevægehandicap. For nogle er der tale om
medfødte handicap, f.eks. i form af spasticitet eller muskelsvind, men for de fleste er det erhvervede
handicap, herunder følger efter polio, sclerose og andre epidemiske eller neurologiske sygdomme. Til
målgruppen hører også blinde og svagtseende, døve og tunghøre samt døvblinde.
Målgruppen som helhed repræsenterer en meget bred variation i funktionsniveau. De fleste kan bo i
egen bolig med lidt eller megen støtte, mens få har behov for egentlige botilbud.
Indsatserne for de 35 borgere i Frederiksberg Kommune er først og fremmest støtteforanstaltninger,
som kan gøre det muligt at leve et selvstændigt liv i egen bolig. Dels drejer det sig om boligindret-
ning og mange forskellige former for hjælpemidler, dels om praktisk støtte i hjemmet og eventuelt en
ledsageordning, som giver mulighed for 15 timers ledsa-
gelse om måneden. For de 35 borgere i målgruppen
er der fokus på støtteforanstalt-
Gruppen af svært fysisk handicappede har en hjælperord-
ninger, der øger den enkeltes
ning i form af en såkaldt BPA - brugerstyret personlig
selvhjulpenhed og muligheder
assistance. Med 27 borgere er brugere af BPA den største
for aktiv deltagelse
andel af målgruppen.
For at få en BPA-ordning skal borgeren have et omfatten-
de behov for hjælp, og borgeren skal være i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Vi
taler her især om borgere i eget hjem, og derfor er det oplagt at fokusere på smart home teknologi,
der støtter den enkelte borgers selvhjulpenhed - også for de borgere, der har støtte fra en personlig
hjælper 24 timer i døgnet.

8
Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser
Tabellen nedenfor viser målgruppe 2 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg
Kommune.
Psykisk funktionsnedsættelse
Botilbud med Egen bolig Botilbud med Aktivitets og 201
personaledæk- med støtte døgndækning samværstil- 3
ning i dag- og bud

aftentimer I
ADHD 1 22 1 0 2a4lt
Affektive lidelser 3 37 1 0 41
Asperger mm. 2 15 1 0 18
Autisme 3 0 10 7 20
Epileptiker 0 1 0 0 1
Personlighedsforstyrrelser 0 17 1 0 18
Hjerneskade erhvervet 2 12 0 0 14
Hjerneskade medfødt 1 0 0 0 1
Multihandicappede 1 0 1 1 3
PTSD 0 7 0 0 7
Skizofreni mm 5 61 46 0 112
Udviklingshæmmede 24 13 30 29 96
35
Samlet 5
Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud
Denne gruppe er meget sammensat og består af borgere med udviklingshæmning, autisme - under
fællesbetegnelsen autismespektrum-forstyrrelser -, sindslidelser, herunder psykoser og svære de-
pressioner, kognitive problemer efter hjerneskade og nu også i stigende omfang ADHD – en forkor-
telse af diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
Derfor taler vi også om meget forskellige typer af psykiske funktionsnedsættelser, som både kan
være medfødte - mange med udviklingshæmning, eller autisme - eller er kommet i en senere alder,
som det ofte er tilfældet med sindslidelser og erhvervede hjerneskader. Graden af funktionsnedsæt-
telser er også meget varierende, og de sociale indsatser
spænder derfor bredt. Det vil for disse målgrupper
ofte være relevant at inddrage
Med 112 borgere udgør borgere med skizofreni den største
social-IT eksempelvis kogniti-
andel af målgruppen, mens de 96 udviklingshæmmede bor-
ve individualiserede værktøjer
gere udgør den næststørste andel. AHDH er steget fra 8 til
i behandling og forebyggelse
24 borgere fra 2012 til 2013 og er den størst stigende di-
agnose.
Mange kan bo i egen bolig med socialpædagogisk støtte, mens andre har behov for egentlige botilbud
med støtte fra personale. Her kan der være tale om enten støtte i dag- og aftentimer eller hele døg-
net afhængig af beboernes funktionsniveau. Udover botilbuddene er der en lang række dagtilbud til
de enkelte målgrupper, f.eks. beskyttet værksted, dagcentertilbud, væresteder samt klub- og andre
fritidstilbud. For disse målgrupper kan det f.eks være relevant at inddrage social-it, eksempelvis kog-
nitive individualiserede værktøjer i behandling og forebyggelse.
Det vigtigt også at være opmærksom på, at mange psykisk udviklingshæmmede og autister tillige
har fysiske funktionsnedsættelser. Derfor kan der være behov for både velfærdsteknologi, som kom-
9
penserer det fysiske handicap, og løsninger, der styrker borgerens kognitive og kommunikative fær-
digheder. Der er derfor brug for fleksible, når der skal inddrages hverdagsteknologier og social- it i
det pædagogiske arbejde.
Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer
Tabellen nedenfor viser målgruppe 3 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg
Kommune:
Psykisk funktionsnedsættelse
Botilbud med Egen bolig Botilbud med Aktivitets og 2013
personaledækning med støtte døgndækning samværstilbud
i dag- og aftenti-

mer I alt
Psykosociale problemer 13 13
Samlet 13
Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud
Målgruppen kan være vanskelig at definere, da der i vid udstrækning er tale om kombinationer af
uspecificerede personlighedsforstyrrelser, psykosociale problemstillinger og misbrug, herunder med
en klar grænseflade til det stigende antal borgere med ADHD.
Et fælles kendetegn for gruppen er, at mange personer har et betydeligt misbrug eller blandingsmis-
brug af stoffer eller alkohol.
Målgruppen er også kendetegnet ved lavt selvværd og psykiske problemer, undertiden i form af lette-
re sindslidelser, som kræver behandling. De fleste er enlige, og mange er hjemløse i kortere eller
længere perioder, fordi de kan have svært ved at holde fast i en bolig og svært ved at opnå og fast-
holde et arbejde.
De sociale indsatser sker ofte sideløbende med tiltag til aktivering og lignende, og de omfatter først
og fremmest misbrugsbehandling, undertiden i form af døgnbehandling samt støtte til at kunne bo i
egen bolig. Teknologier som for eksempel egenmonitorerings-værktøjer , virtuelle bostøttefunktioner
vil derfor være relevante før eller efter borgeren har behov for
intensiv behandling eller støtte. Sms er for længst blevet
mange unges foretrukne
Mange af de unge i målgruppen har særligt brug for intensiv kommunikationskanal – også
støtte i en periode for at få styr på tilværelsen. Hverdagstek- med deres støttepersoner.
nologi kan derfor være en del af indsatsen i det pædagogiske
arbejde, f.eks sms der for længst blevet mange unges foretrukne ko mmunikationskanal – også med
deres støttepersoner.
Kapitel 4. Indsatsspor for planen
I forlængelse af målgrupperne arbejdes der i tre indsatsspor: selvhjulpenhed, recovery & rehabilite-
ring og aktiv deltagelse. Planens sigte er at sætte rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi
bedst opnår eller støtter målene for hver målgruppe af borgere. På den måde sikres det, at teknolo-
gien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med at borgernes individuelle behov forbliver i cen-
trum.

10