Table Of ContentEn e-bog fra
A N I S
Se flere titler på www.anis.dk
Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital
mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre
personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.
Rosens Råb
Rosens Råb
Intelligent design i naturen
Opgør med darwinismen
JAKOB WOLF
Forlaget ANIS
København 2011
Rosens Råb
Intelligent design i naturen
Opgør med darwinismen
Jakob Wolf
© Forfatteren og Forlaget ANIS, 2004
Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center
2. udgave 2011
ISBN97887 7457 5559
Omslag: Mindgame
Forlaget ANIS
Frederiksberg Allé 10
DK-1820 Frederiksberg C
tlf. 3324 9250 - fax 3325 0607
www.anis.dk
Jeg takker lektor Phd. Poul G. Hjorth, Dan-
marks Tekniske Universitet, og lektor
cand.scient. Troels Wolf, Solrød Gymna-
sium, for at have været inspirerende diskus-
sionspartnere undervejs i den erkendelses-
proces, det har været at skrive denne bog
Til Lærke
Indhold
I. Indledning 7
II. Teologi og darwinisme 12
1. Forholdet mellem teologi og darwinisme 12
2. Kritik af uafhængigheds-teorien 20
III. Den analoge erkendeform 24
1. Den analoge erkendeform alment 24
2. Den analoge erkendeform og biologien 29
3. Den analoge erkendeform mellem teologi og biologi 45
IV. Irreducibel kompleksitet 47
1. Den komplekse celle 47
2. Den darwinistiske mekanisme kan ikke forklare irreducible
komplekse systemers opståen 49
3. Eksempler på irreducible komplekse systemer i naturen 53
4. Behes kritik af de darwinistiske forklaringer 57
5. Behes kritik af forklaringer på livets opståen,
kemisk evolution 63
6. De fossile fund 67
7. Kritik af Behe – en indirekte udviklingsvej? 69
8. Hverken darwinismen eller kritikken af darwinismen kan
bevises 73
9. Hvad med fremtiden? 80
10. Diskussionen kan ikke afsluttes 82
V. Intelligent design teori og naturvidenskab 85
1. Intelligent design teoriens overskridelse af grænsen 85
2. Darwinistisk kritik af intelligent design teorien 91
3. Intelligent design teorien og den analoge erkendeform 101
VI. Darwinismen som ideologi 111
1. Darwinismens overskridelse af grænsen 111
2. Kritik af darwinismen som ideologi 112
VII. Den analoge erkendelse er “the missing link” mellem teologi
og darwinisme 119
Litteratur 123
Navne- og emneregister 126
I. INDLEDNING
Der hersker i dag bred enighed om, at teologi og darwinisme ikke bør bekri-
ge hinanden. De bør leve fredeligt sammen. Problemet er imidlertid, hvor-
dan man kan slutte fred mellem darwinisme og teologi, da der umiddelbart
består en konflikt imellem dem. Darwinismen hævder, at naturens udvikling
skyldes en naturlig udvælgelse af de bedst tilpassede organismer blandt den
tilfældigt givne variation, og teologien hævder, at naturens udvikling skyldes
en guddommelig skaber. Konflikten består i, at darwinismen hævder, at en
immanent naturlov kan forklare naturens udvikling, mens teologien hævder,
at naturens udvikling skyldes en transcendent magt. Begge parter kan ikke
have ret. Er den ene påstand sand, er den anden falsk.
Den mest udbredte løsning på problemet består i, at man hævder, at dar-
winisme og teologi er to helt forskellige perspektiver på verden, og derfor er
der ingen problemer i på én gang at acceptere den darwinistiske teori og teo-
logiens påstand. Det darwinistiske perspektiv vedrører spørgsmålet om, hvor-
dan naturen fungerer, og teologiens perspektiv handler om spørgsmålet om
godt og ondt, etikken, og spørgsmålet om, hvad der er meningen med tilvæ-
relsen. Disse to perspektiver er helt uafhængige af hinanden. De kan derfor
ikke udelukke hinanden, men supplerer hinanden, da vi har brug for begge
perspektiver.
Denne bog er et opgør med dette synspunkt. Man kan ikke adskille det
darwinistiske og det teologiske perspektiv, fordi det hører uløseligt med til
det teologiske perspektiv, at teologien påstår, naturens udvikling skyldes en
guddommelig transcendent magt. Teologien kan ikke opgive denne påstand
uden at opgive sig selv, da en opgivelse af denne påstand opløser selve guds-
begrebet. Det hører uadskilleligt med til begrebet om Gud, at Gud har skabt
universet og naturen. En Gud, der ikke har skabt universet og naturen, er in-
gen Gud.1 Det kan ikke undgås, at det darwinistiske og det teologiske per-
spektiv overlapper hinanden. Et andet problem ved adskillelses-synspunktet
er, at det fører til en to-verdens eller to-sandheds opfattelse. Konsekvensen af
1. Det gælder i hvert fald for de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristen-
dom og islam.
7
I. INDLEDNING
synspunktet er, at vi lever i en naturvidenskabeligt forstået verden og en teo-
logisk forstået verden som to adskilte verdener, eller at vi lever med to sand-
heder, en naturvidenskabelig sandhed og en teologisk sandhed. Dette syns-
punkt er uholdbart, fordi der hverken findes to verdener eller to sandheder.
Verden og sandheden er én. Ligesom det er ensbetydende med at ophæve be-
grebet om Gud at hævde, at Gud ikke har skabt universet og naturen, sådan
er det ensbetydende med en ophævelse af selve sandhedsbegrebet at påstå, at
der findes to sandheder. Adskillelses-løsningen er en uholdbar skin-løsning.
Problemet ved at forene darwinisme og teologi er, at på den ene side kan
man ikke adskille dem som to helt forskellige perspektiver, og på den anden
side modsiger de to perspektiver hinanden.
Påstanden i denne bog er, at man kun kan løse problemet, hvis der findes
noget “tredje”, der kan være et bindeled mellem den darwinistiske teori og te-
ologien. Stiller man umiddelbart de to størrelser, darwinismen og teologien,
over for hinanden, kan resultatet kun være en uforsonlig konflikt. Men findes
der en tredje størrelse, som er forenelig med både darwinismen og teologien,
så kan darwinismen og teologien forenes igennem dette tredje.
Dette tredje findes, og det er den såkaldte “analoge erkendeform”. Denne
erkendeform har især Immanuel Kant (1724-1804) og fænomenologiske fi-
losoffer fra det 20. århundrede gjort opmærksom på.
Den analoge erkendeform består i, at vi erkender noget i kraft af analogi.
Vi erkender noget ukendt i kraft af, at det ligner noget kendt. Denne erken-
deform, hævder den fænomenologiske filosofi, er vores mest fundamentale
erkendeform. Det viser en analyse af dagligsproget. Denne erkendeforms re-
levans for biologien er, at vi kun kan forstå, hvad en organisme grundlæggen-
de er i kraft af en analogi. I et biologisk system er delene integreret i en hel-
hed, der udfører en bestemt funktion, som ingen enkeltdel kan udføre. I et
hjerte er delene f.eks. arrangeret således, at de tilsammen udfører funktionen,
at pumpe blod. Derved ligner det en menneskeskabt maskine. I et ur er dele-
ne f.eks. også sat sammen på en sådan måde, at de tilsammen udfører en be-
stemt funktion, nemlig at vise tiden. Det vil sige, at vi kun kan forstå et bio-
logisk systems grundlæggende struktur i kraft af en analogi mellem det og en
menneskeskabt maskine. Det følger af analogien, at ligesom en menneske-
skabt maskine kun kan have en intelligent årsag, sådan kan organismen også
kun have en intelligent årsag.
Ifølge den fænomenologiske filosofi er den analoge erkendeform en er-
kendeform i sin egen ret. Den er forskellig fra såvel den darwinistiske, natur-
videnskabelige erkendeform som den teologiske erkendeform, men den har
en relation til begge erkendeformer. Den analoge erkendelse er forenelig med
8
I. INDLEDNING
såvel den naturvidenskabelige som den teologiske erkendelse. Derved kan
den bygge bro over kløften mellem darwinisme og teologi.
Den analoge erkendeform er forskellig fra den naturvidenskabelige erken-
deform, da den naturvidenskabelige erkendeform er kausal og ikke analog. I
naturvidenskaben erkender man ikke noget i kraft af, at det ligner noget an-
det, men i kraft af at man blotlægger årsagen til det. Den analoge erkende-
form er imidlertid også forenelig med den naturvidenskabelige erkendelse på
den måde, at de to erkendelser skal supplere hinanden, hvis vi skal have en
fuldstændig forståelse af organismen. Organismen kan ikke forklares alene
naturvidenskabeligt som et resultat af mekaniske årsager. Organismen som et
komplekst system kan vi kun erkende i kraft af, at vi ser en analogi imellem
det biologiske system og den menneskeskabte maskine. Med den naturviden-
skabelige erkendelse erkender vi, hvordan delene i organismen virker sam-
men, og med den analoge erkendelse erkender vi organismens grundliggende
struktur. En helhedsforståelse af organismen kræver, at vi supplerer den na-
turvidenskabelige erkendelse med den analoge erkendelse.
Den analoge erkendeform er forskellig fra den teologiske erkendeform
ved, at den specifikke teologiske erkendeform ikke som den analoge erkende-
form har sin kilde i en iagttagelse af naturen. Den specifikke teologiske er-
kendeform har sin kilde i en tro på, at guddommen har åbenbaret sig for be-
stemte personer, og at denne åbenbaring er bevidnet i bestemte hellige skrif-
ter. Ifølge f.eks. kristendommen har guddommen åbenbaret sig i Jesus fra
Nazareth, og denne åbenbaring er bevidnet i kristendommens hellige skrift,
Bibelen. Den analoge erkendeform er imidlertid forenelig med den teologi-
ske erkendelse, fordi den analoge erkendelse af den organiske natur peger på,
at naturen kun kan have en intelligent årsag. Dette forhold er åbent for den
fortolkning, at organismen have en transcendent årsag. Den analoge erken-
delse forbinder således troen på den åbenbarede Gud med den almen-men-
neskelige erfaring og erkendelse af naturen. På den måde supplerer de to er-
kendelser hinanden. Hvis ikke den teologiske erkendelse har en forbindelse
til den almen-menneskelige erfaring og erkendelse, isoleres den som en sekte-
risk, privat erkendelse, der kun kan være af betydning for de indforståede,
troende.2
I den model, der fremlægges her, adskiller man også den naturvidenskabe-
lige og den teologiske erkendelse som to forskellige perspektiver på naturen,
men man bliver ikke stående ved adskillelsen; man forener dem også. Den
analoge erkendelse skaber en forbindelse mellem den naturvidenskabelige te-
2. Jf. Jakob Wolf Den skjulte Gud – Om naturlig teologiKbh. 2001.
9
I. INDLEDNING
ori og den teologiske erkendelse ved ikke blot at adskille dem i forskellige
planer, men ved også at skabe en forbindelse mellem de forskellige niveauer.
Den naturvidenskabelige og den analoge erkendelse er to forskellige perspek-
tiver på naturens organismer. Det naturvidenskabelige perspektiv består i, at
vi ser på, hvor langt vi kan komme med at forklare naturens organismer ude-
lukkende ud fra mekaniske, immanente årsager, og den analoge erkendelses
perspektiv består i, at organismen som en kompleks helhed kun kan forklares
som et resultat af en intelligent, transcendent årsag. Disse to perspektiver for-
enes imidlertid ved tilsammen at give os en fuld forståelse af organismen. Det
følger heraf, at den naturvidenskabelige erkendelse af organismen er udtryk
for en reduceret erkendelse. Den naturvidenskabelige erkendelse ser nemlig
bort fra den analoge erkendelse, når den prøver at se på, hvor langt vi kan
komme med at forklare organismen ud fra mekaniske, immanente årsager
alene. Den naturvidenskabelige erkendelse modsiges således ikke af den teo-
logiske erkendelse, men den bestemmes som en reduceret erkendelse. Ifølge
denne model findes der således ikke to sandheder. Spørger vi, hvad der er år-
sag til organismen, så får vi kun ét svar: det er en transcendent magt. En im-
manent naturlov kan kun give en reduceret forklaring på komplekse biologi-
ske systemer.
Da mange darwinister sikkert vil hævde, at Kants påstand, at organismen
ikke er forklarlig ud fra en mekanisk kausalitet, er blevet overhalet af især bio-
kemiens udvikling de sidste 50 år, så introducerer denne bog den såkaldte
“intelligent design” teori, der er blevet fremsat af biologer og biokemikere i
USA de sidste 10 år, som en underbygning af, at Kants påstand stadigvæk
står ved magt. Intelligent design forskerne viser naturvidenskabeligt detalje-
ret, at det er usandsynligt, at den darwinistiske mekanisme kan forklare tilbli-
velsen af meget komplekse organismer. Den kan højst forklare små ændringer
i udviklingen. Disse forskere hævder, at komplekse organismers tilblivelse
kun kan forklares ved hjælp af en intelligent årsag, ligesom komplekse maski-
ner kun kan blive til i kraft af en menneskelig intelligens.
Intelligent design teoretikerne forstår selv intelligent design teorien som
en naturvidenskabelig teori. Denne opfattelse forholder bogen sig kritisk til.
Intelligent design teorien er en teori, der underbygger den analoge erkendel-
sesforms uundværlighed inden for biologien; den er ikke en naturvidenska-
belig teori. Intelligent design teoretikerne overser ligesom darwinisterne den
analoge erkendeform og skelner ikke mellem den analoge og den naturviden-
skabelige erkendeform.
10
