Patienters oplevelser af nylig implementeret elektiv modtagelse af Mette Boulund Kristensen

82 Pages·2015·17.53 MB·Danish

Kandidatspeciale

Patienters oplevelser af nylig implementeret
elektiv modtagelse

En interviewundersøgelse

af
Mette Boulund Kristensen
________________________________________________________________________________________________
Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
nr. 280/2015
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

Navn: Mette Boulund Kristensen
Speciale: Kandidatspeciale
Måned og år: Juni 2015
Vejleder: Vibeke Lorentzen
Anslag: 119.399

Patienters oplevelser af nylig implementeret
elektiv modtagelse

En interviewundersøgelse

af
Mette Boulund Kristensen

Sektion for Sygepleje
Institut for Folkesundhed, Health
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6A
Bygning 1633
8000 Aarhus C
Copyright © Mette Boulund Kristensen og Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Elektronisk udgivelse på http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer
ISSN 1602-1541. ISBN 978-87-93117-14-3

Dette kandidatspeciale har i 2015 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus
Universitet
Resume
Formål: At undersøge patienters oplevelse af ny modtageform ved elektiv indlæggelse samt
omorganiseringens betydning for oplevelsen af sammenhængende patientforløb.
Metode: Det empiriske grundlag er fem kvalitative interviews, inspireret af Kvale & Brinkmann,
med hæmatologiske patienter. Induktiv indholdsanalyse, inspireret af Graneheim & Lundman og
Elo & Kyngäs, er anvendt som analysemetode.
Fund: Seks hovedkategorier beskriver patienters oplevelser: Ventetid, Information, Relationer,
Sygeplejersken som ’ankerperson’, En god atmosfære og Praktiske aspekter samt et tværgående
tema: Ændringen af den elektive modtagelse.
Konklusion: Omorganiseringen af den elektive modtagelse medfører positive ændringer for
patienterne. Med afsæt i begreberne relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet,
inspireret af Waibel et al, konkluderes det endvidere, at omorganiseringen har positiv indflydelse
på patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb.
Det kvalitative forskningsinterview har været egnet til at besvare problemformuleringen. Med
baggrund i diskussionen vurderes specialets reliabilitet og validitet god, mens generaliserbarhed er
begrænset.

! 2!
The patients’ experience of the newly implemented elective admission
An interview study

Abstract
Purpose: To examine the patients’ experience in regards to the reorganisation of elective admission
and how the reorganisation has affected the continuity of care.
Method: Inspired by Kvale & Brinkmann the empirical foundation is five qualitative interviews
with haematological patients. As method of analysis an inductive content analysis has been chosen.
This is inspired by both Elo & Kyngäs and Graneheim & Lundman.
Finding: Six main categories describe the patients’ experience: Waiting time, Information,
Relations, The nurse as a ‘key person’, A good atmosphere and Practical aspects together with the
theme; Change of the elective admission.
Conclusion: The reorganisation of the elective admission entails positive changes for the patients.
Further, based on Waibel et al.’s relational -, informational - and management continuity it can be
concluded, that the reorganisation has positive influence on the patients’ experience of the
continuity of care.
The qualitative method has been very suitable. Based on the discussion the validity and reliability
of the thesis is considered good while the generalisability is more limited.

! 3!
Indholdsfortegnelse
Resume&.........................................................................................................................................................&2!
Abstract&........................................................................................................................................................&3!
1.!Indledning&...............................................................................................................................................&5!
1.2&Baggrund&..........................................................................................................................................................&6!
2.&Litteratursøgning&..................................................................................................................................&9!
2.1&Søgestrategi&....................................................................................................................................................&9!
2.2&Udvælgelsesproces&.....................................................................................................................................&11!
2.3&Litteraturgennemgang&..............................................................................................................................&13!
2.3.1 Relationel kontinuitet!...............................................................................................................................................!14!
2.3.2 Informations kontinuitet!.........................................................................................................................................!14!
2.3.3 Organisatorisk kontinuitet!......................................................................................................................................!15!
2.4&Afgrænsning&..................................................................................................................................................&15!
2.5&Problemformulering&..................................................................................................................................&16!
3.&Metode&....................................................................................................................................................&16!
3.1&Videnskabsteoretisk&tilgang&...................................................................................................................&17!
3.2&Forforståelse&.................................................................................................................................................&18!
3.3&Udvælgelse&af&informanter&......................................................................................................................&19!
3.4&Dataindsamling&............................................................................................................................................&21!
3.5&Transskribering&..........................................................................................................................................&22!
3.6&Analysemetode&............................................................................................................................................&23!
3.7&Etiske&overvejelser&.....................................................................................................................................&25!
4.&Analyse&...................................................................................................................................................&26!
4.1&Ventetid&..........................................................................................................................................................&27!
4.2&Information&...................................................................................................................................................&28!
4.3&Relationer&......................................................................................................................................................&30!
4.4&Sygeplejersken&som&’ankerperson’&.......................................................................................................&33!
4.5&En&god&atmosfære&.......................................................................................................................................&34!
4.6&Praktiske&aspekter&.....................................................................................................................................&35!
4.7&Ændringen&af&den&elektive&modtagelse&...............................................................................................&36!
5.&Analyse&og&diskussion&.......................................................................................................................&37!
5.1&Analyse&og&diskussion&af&fund&.................................................................................................................&37!
5.1.1 Relationel kontinuitet!...............................................................................................................................................!38!
5.1.2 Informations kontinuitet!.........................................................................................................................................!42!
5.1.3 Organisatorisk kontinuitet!......................................................................................................................................!43!
5.1.4 Sammenfatning mht. patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb!...............................!45!
5.2&Diskussion&af&metode&................................................................................................................................&46!
5.2.1 Reliabilitet!...................................................................................................................................................................!46!
5.2.2 Validitet!........................................................................................................................................................................!49!
5.2.3 Generalisering!............................................................................................................................................................!52!
6.&Konklusion&............................................................................................................................................&52!
7.&Perspektivering&...................................................................................................................................&54!
8.&Referenceliste&......................................................................................................................................&56!
9.&Bilagsfortegnelse&................................................................................................................................&61!

! 4!
1. Indledning
Dette speciale omhandler hæmatologiske patienters oplevelse af elektiv indlæggelse. Baggrunden
for dette fokus udspringer af mit arbejde på en hæmatologisk afdeling. Afdelingen er et
subspecialiseret hæmatologisk sengeafsnit, der primært modtager patienter med lymfekræft.
Patienterne indlægges enten elektivt eller akut, og afsnittet varetager diagnostik, pleje og
behandling (Aarhus Universitets Hospital). Hæmatologisk Afdeling har pr. 1. december 2014
indført en omorganisering af den elektive modtagelse af patienter, således at patienterne nu
modtages direkte i sengeafdelingen fremfor, som tidligere, gennem et modtagerafsnit1. Baggrunden
herfor er, at den lægelige beslutningskompetence ligger ved speciallægerne, som på daglig basis går
stuegang i sengeafdelingen, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at den elektive indlæggelse af
patienter også sker her. Formålet er således at sikre effektiv ressourceudnyttelse og et
sammenhængende patientforløb (Møller, Nørgaard 20142).
Beslutningen om denne ændring er sket på et organisatorisk niveau uden inddragelse af patienter.
Patienter er en vigtig kilde og inspiration til at forbedre kvaliteten af patientforløbet, da det er dem,
der gennemlever forløbet og har erfaringer med hele sundhedsvæsenet på tværs af sektorer,
sygehuse og afdelinger (Sandager et al. 2011). Ifølge sundhedsstyrelsen er der behov for at øge
patientinddragelse i relation til kræftområdet. Patienter bør fx inddrages i beslutningsprocesser af
betydning for organisering, udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet, hvilket kan fremme
sammenhæng og kvalitet af patientforløbet (Sundhedsstyrelsen 2010, s. 44-45).
Det er derfor interessant at undersøge patienternes oplevelse af den nye modtageform ved elektiv
indlæggelse herunder deres oplevelse af sammenhæng i patientforløbet.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1!Modtagelse af den elektive patient foregik tidligere i Hæmatologisk Modtagelse. Modtagelsen ligger rent fysisk væk
fra de hæmatologiske sengeafdelinger og er bemandet med lægesekretærer, en sygeplejerske og to læger. Lægeteamet
består af en seniorlæge samt en yngre læge. I Modtagelsen får patienten taget blodprøver (evt. på Klinisk-Biokemisk
Afdeling), målt vitale værdier samt vægt og evt. højde, foretaget lægeundersøgelse med journaloptag og får planlagt
den undersøgelse/behandling, som skal foregå under indlæggelsen. Efter modtagelsen følges patienten til
sengeafdelingen, hvor patienten modtages af personalet.
Pr. 1. december 2014 omorganiseres modtagelsen af den elektive patient til at foregå direkte via sengeafdelingen. I
sengeafdelingen er der oprettet en modetagestue, hvor modtagelsen foregår. Patienten modtages af en læge og en
sygeplejerske fra afdelingen. Modtagelsen i sengeafdelingen omfatter de sammen trin som modtagelsen i Hæmatologisk
Modtagelse.
!
2 Internt materiale. Er vedlagt, se bilag 1.
! 5!
1.2 Baggrund
Der konstateres årligt knap 35.000 nye tilfælde af kræft i Danmark, og der dør knap 16.000 årligt af
sygdommen (NORDCAN 2014). Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, hvilket, i sig selv,
gør kræftbehandlingen til en af de vigtigste udfordringer for det danske sundhedsvæsen (Østerbye,
Nyby 2009, s. 5).
Hæmatologisk kræftsygdom er én af de mindre hyppigt forekommende kræftformer i Danmark med
ca. 2400 nye tilfælde årligt (Statens Serum Institut 2013, s. 9). Det drejer sig om lymfekræft,
myelomatose, akut- og kronisk leukæmi, myeloproleferative - og myelodysplastiske syndromer.
Bortset fra den akutte leukæmi, som er den hyppigste kræftform hos børn, opstår de hæmatologiske
kræftsygdomme kun blandt voksne (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 14).
Lymfekræft er den hyppigst forekommende kræftform indenfor hæmatologisk kræftsygdom med
ca. 1600 nye tilfælde årligt (Statens Serum Institut 2013, s. 9). Lymfekræft optræder særdeles
forskelligartet og omfatter både tilstande med højaggressive undertyper, der kræver umiddelbar
indgriben og undertyper med et mildere og mere kronisk forløb (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 23).
Hos 80 % af patienterne med nydiagnosticeret lymfekræft er der indikation for behandling.
Behandlingsformerne er kemoterapi, immunterapi og stråleterapi. Valg af behandling afhænger af
undertype, udbredelse af sygdommen, stadieinddelingen samt patientens symptomer, performance
status og komorbiditet (Ibid., s. 27).
I 2009 blev der indført pakkeforløb for hæmatologiske kræftformer med det formål at skabe et
veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling og herved forbedre prognosen og
livskvaliteten for patienterne. Pakkeforløbet involverer de specialer, afdelinger og enheder i
primær- og sekundær sektor, der varetager dele af patientforløbet (Ibid., s. 9). Indgangen til det
hæmatologiske pakkeforløb starter typisk ved den praktiserende læge, der fungerer som gatekeeper
til sygehusvæsenet. Ved begrundet mistanke om lymfekræft henviser praktiserende læge til et
pakkeforløb på en øre-næse-halsafdeling eller en kirurgisk afdeling med henblik på biopsitagning
fra den suspekte lymfeknude. Såfremt mistanken om lymfekræft bekræftes henvises patienten til
Hæmatologisk Afdeling. Herefter følger den videre udredning, behandling, efterbehandling og
slutteligt et kontrolforløb, hvor nye sundhedsprofessionelle varetager patientforløbet. Det drejer sig
hovedsageligt om hæmatologiske læger og sygeplejersker, men også andre specialer inddrages
såsom onkologi, stråleterapi og radiologi /nuklearmedicin. Patientforløbet foregår både i ambulant
regi og under indlæggelse (Ibid., s. 34-36).
! 6!
Det hæmatologiske patientforløb er således kendetegnet ved at være komplekst med involvering af
flere sundhedsprofessionelle i det enkelte patientforløb, hvilket stiller krav om koordinering og
samarbejde på tværs af sektorer, enheder og afdelinger. For at imødekomme disse udfordringer er
der i det danske sundhedsvæsen særligt fokus på at skabe sammenhængende patientforløb
(Thuesen, Præstgaard 2011, s. 147).

Tilsvarende er der også internationalt fokus på at skabe sammenhæng i patientløbet (Waibel et al.
2012), hvor sammenhængende patientforløb, som begreb bl.a. er undersøgt (Haggerty et al. 2003,
Thuesen, Præstgaard 2011)3. I den internationale forskningslitteratur findes der ingen entydig
definition af sammenhængende patientforløb, og forskellige termer er derfor anvendt (Haggerty et
al. 2003, Lafferty et al. 2011). På baggrund af den begrebslige forvirring udarbejdede Haggerty et
al. et review for at præcisere begrebet ’continuity’ og kommer frem til følgende definition:
“Continuity is the degree to which a series of discrete healthcare events is experienced as coherent
and connected and consistent with the patient’s medical needs and personal context” (Haggerty et
al. 2003). I studiet identificeres endvidere tre typer af kontinuitet; relationel -, informations - og
organisatorisk kontinuitet (Ibid.).
Relationel kontinuitet henviser til kontinuitet mellem de sundhedsprofessionelle, som patienten
møder (Ibid.).
Informations kontinuitet forbinder sundhedsprofessionelle samt sygdomsrelaterede begivenheder til
hinanden ved at videregive information om patientens helbredstilstand, behandlingspræferencer og
patientens personlige præferencer (Ibid.).
Organisatorisk kontinuitet refererer til koordineret, sammenhængende, komplementær og rettidig
levering af sundhedsydelser (Ibid.).

Tilsvarende findes der i Danmark også uklarhed om begrebet sammenhængende patientforløb, og
der foreligger ikke en egentlig dansk definition. Begrebet tillægges forskellig betydning afhængig
af, hvilket perspektiv det anskues fra (Thuesen, Præstgaard 2011, s. 147-148). I den danske
litteratur beskrives sammenhængende patientforløb ud fra tre optikker; organisatorisk og
samfundsmæssigt -, professionelt - og patientens optik (Ibid., s. 148).
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
3 I fagterminologien anvendes begrebet kontinuitet synonymt med begrebet sammenhængende patientforløb
(Lindegaard, Qvist 2012). Derfor oversættes sammenhængende patientforløb med ’Continuity of care’. De to begreber
anvendes synonymt specialet igennem.
!
! 7!
Set fra en organisatorisk og samfundsmæssig optik handler det om, hvordan behandlingssystemets
samlede ressourcer og indsatser organiseres og distribueres til størst mulig gavn for befolkningen.
Her er lovgivning, national regulering, politik, økonomi, logistik, ledelse og intra- og
interorganisatorisk koordination og samarbejde i fokus (Ibid., s. 148-149). Den professionelle optik
kan ses i tilknytning til Den Danske Kvalitets Models (DDKM) perspektiv på det sammenhængende
patientforløb. DDKM er et væsentligt omdrejningspunkt for kvaliteten i sundhedsvæsenet og
måden, hvorpå sammenhæng defineres i DDKM har derfor betydning for den måde, de
sundhedsprofessionelle forstår deres praksis på samt deres rolle i det enkelte patientforløb (Ibid., s.
150). DDKM har ikke defineret begrebet sammenhængende patientforløb, men der arbejdes i stedet
ud fra en sammensætning af begreberne: patientforløb, kontinuitet og koordination. Patientforløb
defineres som: ”Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en
patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse”
(IKAS 2009). Kontinuitet defineres som: ”At patienten oplever et patientforløb, der forløber uden
fagligt ubegrundet ventetid” (Ibid.) og sluttelig defineres koordinering som: ”Midlet til kontinuitet;
proces med at få forskellige aktiviteter til at passe sammen” (Ibid.). Definitionerne afspejler en
lineær tilgang til sammenhængende patientforløb som summen af afgrænsede enkelt aktiviteter,
som tids- og indholdsmæssigt er koordineret. DDKM fremmer således ikke helhedstænkning i
sundhedsvæsenet, men peger i stedet i retning af specialisering i stedet for generelle kompetencer,
der kan bidrage til sammenhæng og helhed (Thuesen, Præstgaard 2011, s. 150-151).
Studier viser, at patienter kan opleve problemer i deres møde med sundhedsvæsenet, der er relateret
til mangel på sammenhæng i patientforløbet. Dette kan fx dreje sig om manglende samarbejde og
utilstrækkelig koordinering, ventetid, manglende information og mangel på personalekontinuitet
(Martin 2010, Sandager et al. 2011, Sandager et al. 2013, Østerbye, Nyby 2009, Lindegaard, Qvist
2012). I en interviewundersøgelse, med danske patienter, er hovedkonklusionen, at sammenhængen
findes i det nære møde med sundhedsprofessionelle, i samtalen, i hverdagen og de arbejdsgange,
der bidrager til at forme patientforløbet (Martin 2010, s. 7). Ifølge Helle Max Martin tænker
patienterne i episoder frem for lineære forløb. Fokus ligger på de episoder, der har vist sig at være
afgørende eller problematiske mht. udredning og behandling (Ibid., s. 7). For patienterne er det
væsentligt, at der er orden og sammenhæng i indlæggelsen. Ventetid, aflysninger, manglende
information om det videre forløb og usikkerhed om, hvornår aktiviteter finder sted skaber
usikkerhed hos patienterne og giver dem oplevelsen af, at der ikke er styr på tingene (Ibid., s. 7).
Kontakten med de sundhedsprofessionelle spiller en afgørende rolle i spørgsmålet om
! 8!
sammenhæng. Kontinuitet i kontakten til sundhedsprofessionelle giver oplevelsen af sammenhæng,
mens fx skiftende læger skaber uro i indlæggelsen (Ibid., s. 8). Patienterne handler aktivt for at
skabe sammenhæng ved at søge viden om deres sygdom og hospitalet. De fornemmer hverdagslivet
på afdelingen, og får en fornemmelse af om ’systemet’ fungerer som helhed (Ibid., s. 8).
I en anden undersøgelse af kontinuitets betydning for patienter udledes resultaterne ift. de
førnævnte begreber; relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet. Undersøgelsen viser,
at patienternes oplevelse af mangel på sammenhæng i patientforløbet i særlig grad kan relateres til
problemer af organisatorisk karakter (Lindegaard, Qvist 2012).
2. Litteratursøgning
Litteratursøgningen er indledt bredt for at få et overblik over problemstillingen. Der er søgt på
følgende hjemmesider: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen for
Lymfekræft og Leukemi, Statens Serum Institut, Aarhus Universitetshospital samt suppleret med
søgninger i google.dk. Der er endvidere søgt i den danske database library.au.dk samt SveMed+.
Følgende søgeord er anvendt: hæmatologi, lymfekræft, kræft, patientoplevelser, sammenhængende
patientforløb, elektiv indlæggelse, indlæggelsesforløb samt tilsvarende engelske søgeord. Gennem
den indledende søgning fremkom bl.a. to rapporter udgivet af Kræftens Bekæmpelse vedrørende
patienter diagnosticeret med kræfts behov og oplevelser med patientforløbet (Sandager et al. 2011,
Sandager et al. 2013). Desuden fremkom to studier, der undersøger danske patienters oplevelse af
sammenhæng i patientforløbet (Lindegaard, Qvist 2012, Martin 2010). Endvidere er der fundet et
review over begrebet ’continuity of care’ (Haggerty et al. 2003). Den indledende litteratursøgning
danner grundlag for baggrundsafsnittet.
!
Den indledende søgning efterfølges af en struktureret litteratursøgning med henblik på afklaring,
problematisering og afgrænsning (Bjerrum 2005, s. 32). Søgestrategien er gennemgået med en
forskningsbiblioteker, hvilket er med til at sikre en stringent og udtømmende søgning i relevante
databaser (Polit, Beck 2014a, s. 118).
I det følgende beskrives søgestrategien, og den fremkomne litteratur vil derefter blive gennemgået.
Afsnittet afsluttes med en afgrænsning, som leder til specialets problemformulering.
2.1 Søgestrategi
Der er søgt efter evidensbaseret viden om oplevelsen af sammenhængende patientforløb primært fra
patientperspektivet.
! 9!