Table Of ContentDette værk er downloadet fra
Slægtsforskernes Bibliotek
''ægtsforskernes Bi.
DIS-DANMARK
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen
DlS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special
bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal-
og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DlS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både
med og uden ophavsret. Når det drejer sig om
ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet,
kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet
af ophavsret, er det vigtigt at være
opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent
personlig, privat brug.
OVERSIGT OVER LANDSARKIVETS SAMLING
AF
KORT OG TEGNINGER
INDTIL CA. 1900
mFuiiiiiitiiiiiiiiiitiiiUfliiiiniO
Foreløbige arkivregistraturer
udgivet af
Landsarkivet for Sjælland m. m.
KØBENHAVN 1973
OVERSIGT OVER LANDSARKIVETS SAMLING
AF
KORT OG TEGNINGER
INDTIL CA. 1900
Foreløbige arkivregistraturer
udgivet af
Landsarkivet for Sjælland m. m.
KØBENHAVN 1973
: ..to?
nibooioi-.
Forord
Overtagelsen af landsarkivets nybygning i 1966 gjorde det muligt
at gå i gang med løsningen af en række nye store arbejdsopgaver,
fin af disse var at få bragt kort- og tegningssamlingen i orden.
Vigtige forudsætninger for at løse denne opgave var bl.a., at man
fik rådighed over et moderne restaureringsværksted, et fotografisk
atelier og et specialmagasin for den fremtidige opbevaring af det
originale kort- og tegningsmateriale. Som et foreløbigt resultat
af dette arbejde udsendes denne oversigt over indholdet af "kort
samlingen" ældre end år 19oo.
Det bør allerede her understreges, at oversigten kun behand
ler det materiale, der findes i den såkaldte kortsamling, og at
den ikke medtager de kort og tegninger, som indgår i adskillige
af landsarkivets arkivfonds. Man får således ikke besked om samt
lige eksisterende kort og tegninger, som opbevares af landsarkivet.
Det ville have været en helt uoverkommelig opgave, hvis man skulle
have gennemgået samtlige eksisterende arkivfonds for at undersøge,
om der i disse skulle være indlagt eller indheftet kort og tegnin
ger.
Nyregistreringen af kortsamlingen blev tilrettelagt af arki
var Andreas Jørgensen. Registreringsarbejdet er blevet fortsat af
arkivar Knud Prange, stud.mag. Jens Henrik Tiemroth og arkivar
Helle Linde, som har afsluttet arbejdet og tilvejebragt den her
med foreliggende oversigt. Oversigten er renskrevet af assistent
Anne-lise Hansen, og assistent Verner Wilken har udarbejdet regi
stret. Restaurering og fotografering er udført af bogbinder Arne
Møller Pedersen og hans medarbejdere, samt landsarkivets fotograf
Marie Jensen.
Landsarkivet for Sjælland m.m. Oktober 1973.
Harald Jørgensen
Indhold
Side
Forord
Indledning I
Kortsamlingens opståen og behandling I
Vejledning i benyttelse af oversigten IV
Oversigt over de registrerede kort og tegninger
Kirkeinspektionsarkiver. Arkivfond nr. 1-5 1
Sognekaldsarkiver. Arkivfond nr. 5a - 5b 4
Hospitalsarkiver. Arkivfond nr. 6 6
Skolearkiver, Arkivfond nr. 7 7
Retsbetjentarkiver. Arkivfond nr. 8-17 7
Amts- og amtsrådsarkiver. Arkivfond nr. 18 - 21 12
Rådstuearkiver. Arkivfond nr. 22 - 25 2o
Amtstuearkiver. Arkivfond nr. 26 - 27 3o
De kgl. bygningsinspektoraters arkiver.
Arkivfond nr. 28 35
Forstarkiver. Arkivfond nr. 29 - 4o 44
Københavns brandforsikring (karréplaner)
Arkivfond nr. 41 68
landsarkivet for Sjælland m.m. Arkivfond nr. 42 73
Godsarkiver. Arkivfond nr. 43 - 71 73
Lavsarkiver. Arkivfond nr. 72 156
Privatarkiver. Arkivfond nr. 73 159
Topografisk samling (kort og situationsplaner).
Arkivfond nr. 9o 159
Herunder:
Diverse udenlandske kort 159
Videnskabernes Selskabs kort 160
Mansa's litografiske kort over Jylland. 2.udg. 161
Andre jyske kort 161
Trykt kort over Sjælland (del af) 1858 163
N.Severin Sterms trykte kort over Køben
havns amt 163
Andre kort fra Sjælland 164
Side
Bornholms arat 171
Maribo arat 171
Topografisk samling (tegninger og grundplaner)
Arkivfond nr. 91 172
Stednavneregister 177
- I -
Indledning:
Kortsamlingens opståen og behandling
Normalt vil det være således, at enhver arkivinstitution besidder
en større eller mindre samling af løse kort og tegninger. Dens
forsvarlige opbevaring og registrering rejser en række problemer.
Det sjællandske landsarkiv er ingen undtagelse herfra.
Da landsarkivet i 1893 tog sin oprindelige bygning i brug og
begyndte at samle arkivmaterialet ind, ankom også de første kort
og planer. Dette havde man forudset, og hos arkitekten havde man
bestilt de fornødne kortskabe til materialets opbevaring. Af vene
ration overfor arkitekt Martin Nyrop har man bevaret et enkelt af
disse skabe. De var naturligvis lavet af træ, og de havde den sam
me dybrøde farve som arkivreolerne og det øvrige magasinudstyr.
Hele skabets forside kunne klappes ned, således at man havde nem
adgang til hylderne, hvorpå man kunne anbringe de forskellige rul
ler med kort. At kort bedst arkiveredes sammenrullede var den al
mindelige opfattelse dengang.
De bestilte kortskabe blev hurtigt fyldt, og da man stadig fik
nye afleveringer af kort og tegninger, begyndte man at anbringe dem
på hylderne i de almindelige arkivreoler. Da også denne plads blev
opbrugt, fandt man på at stikke de sammenrullede kort med enderne
nedad i forskellige kasser. For at det værdifulde materiale ikke
skulle lide overlast, pakkede man rullerne ind i brunt karduspapir
og klæbede en mærkeseddel på. Alle var klare over, at det var en
yderst uheldig opbevaringsform, men i mange år havde man ingen mu
lighed for at forbedre forholdene.
Da man i I960 gik i gang med at planlægge det nye landsarkiv,
tænkte man også på kortsamlingens fremtidige opbevaring. Man beslut
tede at indrette et særligt lokale til opbevaring af kort og tegnin
ger, og dette fik sin plads på 2. sal i Nyt magasins nordende. Lo-
2
kalet måler ca. 24 m . Det har ingen vinduer, men det er sat i for
bindelse med varmecentral- og ventilationsanlæg, således at det kan
holdes opvarmet og tørt på samme vilkår som de øvrige magasinfag.
Til fremtidig opbevaring af kortene anskaffede man moderne svenske
- II -
stålskabe. Skabene er anbragt på en lav sokkel, og hvert skab har
skuffer. Fra gulv til skabets overkant er 156 cm., således at man
uden vanskelighed kan ekspedere kort fra den øverste skuffe og om
fornødent anvende skabets "loft" til fralægning. Skuffernes indre
mål er 127 cm.x 95 cm. og højden 4 cm. Bagtil er skufferne for
synet med en ombøjet, fast kant (lo cm. bred) der hindrer, at
skuffens indhold kommer i klemme, og langs forkanten findes et
bevægeligt slag, ligeledes lo cm. bredt, hvis formål ligeledes er
at holde materialet på plads. For at skabe yderligere sikkerhed
for kortenes forsvarlige anbringelse, lægges de ikke direkte ned
i skufferne, men anbringes i fibermapper. Disse forefindes i 2
størrelser, henholdsvis 116 x 91 cm., hvilket vil sige, at mappen
fylder skuffen ud, og 91 x 54 cm., således at der kan anbringes 2
mapper ved siden af hinanden i den enkelte skuffe.
Da man i 1966 kunne tage kortrummet i besiddelse, overfør
tes hele samlingen af kort og tegninger til dette rum. Man fore
tog en provisorisk anbringelse i de nye kortskabe, hvilket forud
satte, at man fik kortene glattet ud og anbragt i mapperne. Man
gik derefter i gang med en intern drøftelse af, hvorledes man kun
ne få denne værdifulde samling bragt i en såda,n tilstand, at der
var sikkerhed for, at den kunne bevares for kommende generationer
af forskere.
Det først fornødne var at få materialet konserveret. Da man
planlagde det nye landsarkiv, var det besluttet, at det nye re
staureringsværksted først og fremmest skulle indrettes med det
formål for øje at kunne behandle materiale i stort format. Arbej
det kom i gang i 1967 og er foreløbig afsluttet i 1972. Man havde
da fået behandlet henved 45oo kort og tegninger. Under arbejdets
gang indhøstedes adskillige erfaringer, og man tog ovså nye me
toder i brug. Bl.a. gik man mere og mere over til at anvende pa
pir i stedet for lærred som støttemateriale. En nærmere redegørel
se for de metoder, man anvender ved restaurering af kort og teg
ninger i det sjællandske landsarkiv, er offentliggjort i Nordisk
Arkivkundskab nr. 1: Konservering og restaurering af arkivmate
riale s. 22-27.
- III -
På et meget tidligt tidspunkt besluttede man, at samtlige
kort og tegninger efter behandlingen i konserveringsværkstedet
skulle passere det fotografiske atelier, idet man ønskede at få
tilvejebragt en fotokopi af samtlige kort. han gik nemlig ud fra,
at i det øjeblik man havde en komplet samling af fotografier, vil
le man i langt de fleste tilfælde kunne imødekomme fremsatte øn
sker om at benytte kort- og tegningsmaterialet ved at forelægge
den fotografiske gengivelse i stedet for originalen. Det er en
velkendt sag for alle arkivfunktionærer, at det er et besværligt
og tidrøvende arbejde at tage kort og tegninger frem og påny at
lægge dem på plads. Også transporten fra kortrummet og til læse
salen frembyder problemer, kunne man ved at fotografere kortene
nedsætte ekspeditionernes antal til det mindst mulige, ville slid
det på originalerne blive væsentligt nedsat. I de forløbne år har
det været en højt prioriteret opgave for det fotografiske atelier
at affotografere de konserverede kort og tegninger. Arbejdet har
rejst mange problemer for fotografen, da materialet er så uensar
tet både i format og i udførelse, landsarkivet er i dag i den lyk
kelige situation, at man foruden originalerne besidder både nega
tive og positive kopier af hele den registrerede kortsamling» Det
er betryggende at vide, at dette yderst værdifulde historiske ma
teriale nu findes i mere end eet eksemplar. Affotograferingen har
den yderligere fordel, at landsarkivet uden besvær og på kortest
mulig tid for fremtiden kan effektuere bestillinger på levering
af kopier til reproduktionsbrug eller andet formål, uden at man
først skal have originalen taget frem.
Når man i sin tid besluttede at fremstille også en positiv
kopi af samtlige affotograferede kort og tegninger, hang det sam
men med, at man fandt det praktisk at få klæbet positivkopien sam
men med de planlagte nye registreringskort. Ved sammenklæbningen
anvendtes en moderne klæbefolie. Kår den besøgende i fremtiden ta
ger kasserne med registreringskortene frem, har han på bagsiden af
kortene en fotografisk gengivelse af det registrerede kort eller
tegning. I langt de fleste tilfælde vil han få den oplysning, han
søger, ved at betragte fotografiet.
- IV -
Efter at restaurering og affotografering har fundet sted,
er hele samlingen af kort og tegninger blevet nyregistreret.
Til registreringen er anvendt et kort fremstillet af tyndt kar
ton ( lo X 17,5 cm. ) og med en påtrykt tekst, som blot har skul
let udfyldes. Kortene har derefter fået påklæbet den ovenfor om
talte kopi af originalen og er opstillet i kasser, der har deres
plads bag inspektionsskranken på læsesalen. Ved skranken kan den
besøgende få udleveret den eller de registraturkasser, som han
ønsker at konsultere.
Som afslutning på det store arbejde med at bringe landsarki
vets kortsamling i en forsvarlig stand har man besluttet at udgive
en oversigt over det behandlede materiale. Oversigten udkommer i
landsarkivets serie af "Foreløbige arkivregistraturer", men denne
oversigt må ikke betragtes som en egentlig arkivregistratur. Den
er et praktisk hjælpemiddel, som har til formål at give forskeren
en første orientering om indholdet og samtidig at vise vej til det
materiale, som muligvis har interesse. Den virkelige arkivregistra
tur over "kortsamlingen" rummes i de ovenfor nævnte skuffer på læ
sesalen.
Harald Jørgensen
Vejledning i benyttelse af oversigten.
Registraturen omfatter indtil videre kun de kort og tegninger, som
er udtaget af de arkivfonds, hvortil de egentlig hører, og som er
ældre end år 19oo. Alle disse kort og tegninger er registreret en
keltvis og registratursedlen er sammenklæbet med et fotografi af
kortet eller tegningen.
Registraturen er opstillet efter arkivfonds i samme rækkefølge
som Harald Jørgensens "Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Palster
og Bornholm og hjælpemidlerne til dets benyttelse", og den afsluttes
med en topografisk ordnet samling af kort og tegninger af ukendt
Description:lille bys mark, 1850. I90I. Fanefjord sogn: 17-8. Lars Rasmussens enkes gårds jorder i. Askeby. Fries, 1835. 1895. 17-9. Lars Hansens gårds jorder, matr.nr Opstalter, plan og snit sandsynligvis over smede- eller arbejderbolig ved. Ringsted Kloster, udat. 1676. 62-11. Facadetegning af hus, udat.