Table Of ContentOnline
streamings
mulige
påvirkning
af
de
danske
biografer
En
hermeneutisk
undersøgelse
Skrevet
af
Lea
Høstrup
Thorsgaard
og
Astrid
Maan
Thomsen
Det
Informationsvidenskabelige
Akademi,
København
2015
Kandidat
speciale
aflevering
Vejleder:
Niels
D.
Lund
Antal
tegn:
267.926
Side:
111,6
Abstract
In
this
thesis,
we
use
a
hermeneutic
approach
where
we
–
through
historical
and
empirical
data
–
investigate
whether
the
Danish
cinemas
are
facing
a
life
threat
from
the
popular
online
streaming
services,
which
had
its
massive
entry
into
the
Danish
movie
market
in
2012.
With
Netflix
in
front,
the
online
digital
streaming
market
grew
for
movies
and
TV
series.
The
thesis
considers
the
historical
and
political
changes
Danish
cinemas
have
gone
through
from
1905
until
today,
which
affect
how
the
cinema
market
looks
today.
Furthermore,
the
classic
political
business
model
-‐
the
release
windows
for
movies
from
cinema
to
TV
–
is
considered.
Here,
selected
representatives
from
the
cinema
sector
experience
that
the
greatest
threat
that
cinemas
are
facing
at
the
moment,
is
a
reduction
of
the
exclusivity
of
the
cinemas
in
the
distribution's
first
indent:
the
cinema
window.
It
is
especially
here,
as
the
thesis
concludes,
that
the
online
streaming
services
threaten
the
most,
as
they
have
a
massive
negative
impact
on
the
entire
distribution
parts.
The
first
effects
can
be
seen
by
the
massive
decline
in
sales
/
rental
and
lending
from
the
physical
movie
market
(DVD
and
Blue-‐ray),
but
also
in
the
consumption
changes
that
occur
within
the
TV
market,
where
consumers
are
more
active
than
in
the
past,
to
choose
to
cancel
or
downgrade
their
TV
package.
Work
is
in
writing
from
the
entire
movie
industry,
on
a
solution
that
involves
streaming
services
in
the
best
possible
way,
so
that
they
do
not
completely
overtake
the
movie
market,
but
are
working
with
all
levels
of
distribution.
The
cinema
sector
has
historically
been
through
major
changes.
The
cinema
has
gone
from
being
a
cinema
in
the
traditional
sense,
where
the
audience
receives
a
pure
movie
experience,
to
form
the
framework
for
further
social
and
cultural
diversity,
notably
by
offering
opera
and
major
sports
events
through
live
streaming.
But
despite
the
fact
that
they
do
not
consider
the
online
streaming
services
a
direct
threat,
they
must
still
be
considered
a
competitor.
1
Læsevejledning
Specialet
er
bygget
op
i
4
kapitler.
Kapitel
1:
indeholder
vores
metodiske
afsnit,
hvor
vi
præsenterer
hvilken
videnskabsteoretisk
retning
vi
har
tillagt
os
i
undersøgelsen
af
vores
problemformulering,
vores
valg
af
interviewform
og
de
overvejelser
af
emneafgrænsning
vi
har
fortaget.
Endvidere
følger
en
præsentation
af
de
seks
biografer
vi
interviewede.
Kapitel
2:
indeholder
vores
to
baggrundsafsnit.
I
det
første
afsnit
behandler
vi
fundamentet
for
den
danske
kulturpolitik,
og
vi
betragter
den
historiske
udvikling
af
den
danske
biograf
fra
1905
og
frem
til
i
dag
-‐
først
gennem
justitsministeriets
politik
og
senere
hen
den
kulturpolitiske
politik.
I
det
andet
afsnit
behandler
vi
filmens
distribution,
hvor
vi
betragter
de
3
distributionsled
for
filmens
rejse:
fra
biografen
til
fjernsynet.
Vi
betragter
den
online
streaming
af
film
som
et
4.
led.
Kapitel
3:
indeholder
vores
analyse,
som
er
delt
op
i
tre
afsnit.
I
det
første
afsnit
undersøger
vi
de
online
streamingtjenesters
gennembrud
på
det
danske
filmmarked.
Dette
sker
gennem
tre
betragtninger:
1)
Tv-‐markedet,
hvor
der
observeres
ændringer
i
forbrugernes
vaner,
2)
gennem
den
ulovlige
film
downloadning/streaming,
hvor
vi
også
betragter,
hvad
der
bliver
gjort
politisk
for
at
komme
brugen
af
piratkopieringer
til
livs,
og
til
sidst
3)
hvor
vi
betragter
streaming
gennem
biblioteksfunderet
aspekt
og
undersøger
om
biblioteket
udlåner
mindre
fysiske
DVD’ere
og
Blue-‐
rays,
efter
at
de
i
2009
kunne
tilbyde
film
streaming
gennem
deres
platform
filmstriben.dk.
I
det
andet
afsnit
behandles
biografens
markedsføring,
men
med
hovedvægt
på
oplevelsesøkonomien.
Afsnittet
præsenterer
teorien
omkring
oplevelsesøkonomien,
hvor
der
blandt
andet
arbejdes
med
vores
informanters
svar,
for
at
opnå
en
indsigt
i
hvordan
de
markedsfører
de
oplevelser
de
giver
deres
publikum.
I
det
tredje
afsnit
samler
vi
vores
resultater
fra
første
og
andet
afsnit,
for
derefter
at
kunne
svare
på
vores
problemformulering.
Kapitel
4:
indeholder
vores
konklusion
på
vores
problemformulering.
2
Indholdsfortegnelse
Abstract
..............................................................................................................................................
1
Læsevejledning
..................................................................................................................................
2
Læsevejledning
.............................................................................
Fejl!
Bogmærke
er
ikke
defineret.
Indledning
..........................................................................................................................................
5
Problemformulering
......................................................................................................................
6
Kapitel
1-‐
metode
..............................................................................................................................
7
Metode
..............................................................................................................................................
7
Videnskabsteoretisk
retning
..........................................................................................................
7
Det
kvalitative
interview
................................................................................................................
8
Den
empiriske
indsamling:
.........................................................................................................
9
Overvejelser
.................................................................................................................................
11
Udvalgte
biografer
...........................................................................................................................
11
Kapitel
2
-‐
baggrund
.........................................................................................................................
17
Kulturpolitikken
mellem
biografer
og
streaming
.............................................................................
17
Kulturpolitik
–
en
definition
.........................................................................................................
18
En
biograflov
blev
grundlagt
........................................................................................................
20
Censuren
..................................................................................................................................
20
Biografens
juridiske
plads
fra
nedarvede
teatercirkulærer
fra
enevældens
tid
......................
21
Optakterne
til
1922-‐loven
........................................................................................................
23
1922-‐loven
...............................................................................................................................
24
Revisioner
af
biografloven
.......................................................................................................
25
Truslen
fra
fjernsynet:
bevillingssystemets
endelige
...............................................................
27
Effekten
efter
afskaffelsen
af
bevillingssystemet
....................................................................
32
Biograferne
i
det
kulturpolitiske
aspekt
i
dag
..............................................................................
33
Klagen
fra
biograf
giganterne
..................................................................................................
35
Filmdistribution
i
Danmark
..............................................................................................................
38
De
tre
udstillingsvinduer
og
det
nye
streamings-‐vindue
.............................................................
39
Biografen
–
filmens
første
udstillingsvindue
............................................................................
39
Video
og
dvd
–
filmens
andet
udstillingsvindue
......................................................................
40
Tv-‐kanalerne
–
filmens
tredje
udstillingsvindue
......................................................................
42
Det
nye
streamings-‐vindue
......................................................................................................
42
Digitaliseringen
af
de
danske
biografer
...................................................................................
43
3
Biografvinduets
nuværende
situation
.....................................................................................
47
Statens
Filmcentral
og
Filminstituttets
sammenlægning:
.......................................................
50
Statens
Filmcentral
..................................................................................................................
51
Filminstituttets
sammenlægning:
............................................................................................
51
Afslutning
.....................................................................................................................................
52
Kapitel
3
-‐
analysen
..........................................................................................................................
53
Streaming
.........................................................................................................................................
53
Fase
1:
Forholdet
mellem
streaming
og
tv
..................................................................................
55
Forbrugernes
holdninger
og
meninger
....................................................................................
59
Afrunding
.....................................................................................................................................
68
Fase
2:
Streaming
som
pirateri
....................................................................................................
69
Hvad
gøres
der
politisk?
..........................................................................................................
70
Fase
3:
Bibliotekets
streaming
tjeneste
filmstriben.dk
................................................................
74
Biografernes
markedsføring
mod
publikum
i
forhold
til
oplevelsesøkonomien
..........................
77
Oplevelsesøkonomi
......................................................................................................................
78
Biografens
placering
i
oplevelsesøkonomiens
domæne
..............................................................
79
Udviklingen
af
underholdningsaspektet
hos
biografer
................................................................
82
Vores
udvalgte
biografers
syn
på
og
brug
af
oplevelsesøkonomien
...........................................
87
Billetpriser
kontra
oplevelser
.......................................................................................................
92
Sammenfatning
af
analysen
............................................................................................................
95
Kapitel
4
-‐
konklusion
.....................................................................................................................
102
Konklusion
.....................................................................................................................................
102
Litteraturliste
.................................................................................................................................
104
Bilag
...............................................................................................................................................
116
Bilag
1
............................................................................................................................................
116
Bilag
2
............................................................................................................................................
118
Bilag
3
............................................................................................................................................
124
Bilag
4
............................................................................................................................................
137
Bilag
5
............................................................................................................................................
150
Bilag
6
............................................................................................................................................
152
Bilag
7
............................................................................................................................................
155
4
Indledning
”Film
skal
ses
i
biografen.”
-‐Citat
fra
filmprogrammet
Bogart.
Dette
citat
er
der
mange,
der
vil
være
enige
i.
Men
måske
ikke
så
mange,
som
der
var
engang.
Den
danske
biograf
har
igennem
historien
altid
stået
for
den
eksklusive
filmiske
underholdning,
men
de
har
også
måtte
kæmpe
for
deres
eksistens
–
først
mod
en
politik,
der
brugte
dem
som
statens
malkekøer,
hvor
der
blev
pålagt
afgifter
for
først
at
drive
biograf
og
senere
hen
en
afgift
på
billetterne–
afgifter
der
steg
til
svimlende
højder.
Endvidere
blev
der
lagt
restriktioner
for
hvilke
typer
af
film
biografen
måtte
vise
befolkningen:
biografer
der
viste
film,
som
var
lødige,
dannende
og
opløftende
i
moralen
blev
belønnet,
mens
biografer
der
ikke
opfyldte
dette
villei
miste
deres
bevilling,
i
værste
tilfælde.
I
midten
af
1950’erne
kom
en
ny
konkurrent
på
banen:
fjernsynet.
Denne
konkurrence
truede
mere
biograferne
på
deres
eksistens
end
politikken
på
området
og
resulterede
i,
at
mange
biografer
gik
konkurs
og
måtte
lukke,
eller
lade
sig
opkøbe
af
større
biografer,
som
sidste
overlevelses
udvej.
I
dag
er
det
den
digitale
udvikling
der
med
hastige
skridt
er
ved
at
overhale
biograferne.
Først
i
form
af
udskiftningen
af
den
klassiske
35
mm
filmrulle
til
Digital
Cinema
Package
(DCP,
en
harddisk
med
film).
Denne
konvertering
har
medført,
at
det
i
dag
er
langt
billigere,
at
distribuere
flere
kopier
af
film
end
tidligere,
da
filmen
blot
kopieres
fra
harddisken
ind
i
biografens
computer,
for
derefter
at
blive
sendt
videre
til
næste
biograf
–
alt
sammen
på
samme
dag.
Hvorimod
biograferne
i
gamle
dage
var
begrænset
af
filmrullen,
der
kun
eksisterede
i
få
eksemplarer,
og
derfor
måtte
vente
med
at
få
filmen,
til
en
anden
biograf
var
færdig
med
at
vise
filmen.
Men
den
digitale
udvikling
banede
også
vej
for
film
på
internettet,
både
på
lovlig
og
ulovlig
vis.
Da
filmene
nu
eksistere
i
digital
form,
er
det
blevet
lettere
end
aldrig
før
at
uploade,
dele
og
downloade
ulovlige
kopier
af
film
–
og
piratmarkedet
er
vokset
hastigt.
Som
en
lovlig
modspiller
til
dette,
blev
det
danske
filmmarked
i
2012
ramt
af
amerikanske
Netflix,
der
banede
vej
for
både
danske
og
udenlandske
streamingtjenester.
Dette
resulterede
i
en
massiv
voksende
popularitet
indenfor
flere
former
af
online
streamingtjenester
på
meget
kort
tid.
Streamingtjenesterne
er
med
til
at
ændre
folks
forbrugsvaner
af
film,
da
det
er
blevet
muligt
at
have
adgang
til
et
næsten
uendeligt
antal
film
til
en
langt
billiger
pris,
end
hvad
en
aften
i
biografen
koster.
Denne
ændring
af
vaner
kan
spottes
igennem
hele
distributionsleddet
og
især
på
det
fysiske
marked
og
på
forbruget
af
det
traditionelle
fjernsyn.
En
ændring
der
tvinger
den
klassiske
danske
distributionsmodel
til
at
blive
fornyet.
Her
er
fokusset
i
øjeblikket
primært
på
et
forkortet
biografvindue.
I
biografvinduet
har
filmen
sin
eksklusivitet
på
6
måneder,
men
som
udgangspunkt
kører
en
film
kun
3-‐4
måneder,
da
billetsalget
for
de
fleste
film
aftager
allerede
efter
4-‐8
uger.
Dette
resulterer
i
at
den
enkelte
film
ligger
stille
i
2-‐3
måneder,
før
filmen
igen
får
5
nyt
liv
i
det
næste
vindue.
Derfor
er
der
et
ønske
om
at
få
filmene
hurtigere
ud
til
de
næste
distributionsled,
for
at
filmproducenten
ikke
skal
miste
penge.
Problemformulering
I
filmloven
udtrykkes
det,
at
danske
film
skal
være
identitetsskabende
og
tilbyde
fælles
kulturelle
oplevelser.
Der
har
altid
været
en
form
for
social
og
kulturel
fornemmelse
over
det
at
gå
i
biografen
-‐
en
oplevelse
som
folk
nyder
sammen.
Men
med
den
nemme
og
billige
adgang
til
film
via
de
online
streamingtjenester
og
med
ændring
i
forbrugsvaner
af
film,
opstår
der
en
forestilling
om
at
tjenesterne
kan
trække
biografernes
publikum
væk
fra
salen.
Vi
ender
derfor
ud
med
denne
problemformulering:
• Hvordan
vil
den
stigende
konkurrence
fra
streamingtejenesterne
påvirke
biograferne?
• Hvad
gør
biograferne
for
at
fastholde
deres
publikum?
6
Kapitel
1-‐
metode
Metode
Vi
vil
i
dette
speciale
undersøge
og
sætte
fokus
på,
om
den
danske
biograf
er
under
pres
fra
de
online
streamingtjenester
–
om
dette
i
værste
fald
kan
resultere
i
biografdød.
Undersøgelsen
bygger
blandt
andet
på
et
empirisk
grundlag,
hvor
vi
har
udvalgte
seks
biografer:
to
kommercielt
drevnere
biografen,
tre
Art
Cinemas
og
en
provinsbiograf.
Grundlaget
er
indsamlet
ved
et
kvantitativt
interview.
Undersøgelsen
vil
sætte
sig
ind
i
de
udvalgte
biografers
fremtidsanskuelser
omkring
situationen
med
streamingtjenesters
indflydelse
på
filmmarkedet,
som
er
et
globalt
fænomen,
men
som
vi
vil
undersøge
i
en
dansk
kontekst.
I
det
efterfølgende
vil
vi
beskrive
og
præsentere,
hvilke
videnskabsteoretiske
aspekt
vi
har
på
opgaven.
Endvidere
vil
vi
også
præsentere
og
redegøre
for
det
kvalitative
interview.
Til
slut
vil
vi
redegøre
for
vores
overvejelser
af
specialets
indhold.
Videnskabsteoretisk
retning
Nærværende
speciale
er
bygget
op
omkring
den
hermeneutiske
tankegang,
nærmere
bestemt
den
filosofiske
hermeneutik.
Denne
retning
er
valgt,
fordi
vi
gennem
en
empirisk
fortolkning
bliver
i
stand
til
at
opnå
en
dybere
forståelse
af
biografmarkedet
som
helhed,
ud
fra
interviews
med
vore
udvalgte
biografer.
Hermeneutikken
betragter
forståelsesprocessen:
fra
fortolkning
til
eksistentiel
forståelse,
og
er
en
fortolkningskunst
eller
læren
om
forståelse1,
hvor
læringen
kan
betragtes
som
en
refleksion
over
og
fortolkning
af
den
verden,
vi
er
en
del
af
2.
Ifølge
hermeneutikken
har
mennesket
allerede
en
forforståelse,
en
bestemt
erkendelsesverden,
der
har
indflydelse
på,
hvordan
vi
forstår
og
fortolker
verden
omkring
os.
Forforståelsen
er
dannet
på
baggrund
af
vores
opvækst
og
de
livserfaringer
vi
gør
os.
Skal
vi
forstå
en
tekst,
et
objekt,
et
samfund
eller
noget
andet,
er
vores
erkendelsesverden
eller
forståelseshorisont
afgørende
for,
om
vi
overhovedet
kan
danne
en
forståelse
for
dette
og
derved
skabe
en
mening.
Vores
endelige
forståelse
af
en
given
ting
kan
også
blive
dannet
i
mødet
mellem
vores
forståelseshorisont
og
for
eksempel
tekstens
forståelseshorisont.
Dog
kan
vores
forståelseshorisont
væres
så
begrænset,
at
der
er
elementer
vi
simpelthen
overser
eller
helt
misforstår,
da
”
[…]
vi
[...]
allerede
fortolker
det
vi
ikke
kender
ud
fra
det,
vi
kender
[…]
Det
betyder
dog
ikke,
at
erfaringshorisonten
ligger
fast,
for
den
kan
ændres
og
revideres,
hver
gang
vi
får
en
ny
forståelse
af
noget”
3.
Denne
udvidelse
af
vores
forståelseshorisont
sker
i
en
cirkulær
erkendelse
-‐
den
hermeneutiske
cirkel,
se
figur
1.
Den
hermeneutiske
cirkel
henviser
til
forståelsens
cirkularitet,
hvilket
vil
sige
at
vi
forstår
enkeltdele
fra
en
helhed,
mens
vi
forstår
helheden
ud
fra
enkeltdelene4.
Eller
sagt
på
en
1
Thurén
(2008)
side
18;
Christensen
(1994)
side
27
2
Birkler
(2013)
side
97
3
Skovbjerg
Karoff
(u.å.)
side
3
4
Birkler
(2013)
side
98
7
lidt
anden
måde:
man
er
nødt
til
at
forstå
helheden,
for
at
kunne
forstå
dens
enkeltdele
og
omvendt.
Det
er
igennem
denne
proces,
at
der
opstår
en
ny
forforståelse.
Den
nye
forforståelse
har
dog
ikke
til
formål
at
rekonstruere
tekstens
formål
eller
finde
en
anden
objektiv
mening,
men
derimod
at
skabet
et
møde
mellem
to
forståelseshorisonter,
der
dermed
skaber
en
dybere
forståelse
af
helheden
og
enkeltdelene5.
Vi
erkender
derfor,
at
vi
er
en
del
af
den
hermeneutiske
cirkel,
og
at
cirklen
udgør
strukturen
for,
hvordan
vi
kan
forstå
og
fortolke
verden,
når
vi
undersøger
vores
problemformulering,
der
i
høj
grad
omhandler
den
danske
befolknings
kulturforbrug
og
vaner.
Figur
1:
Den
hermenuetiske
cirkel
Grunnet (2012)
Vores
indsamling
af
empiri
forgår
gennem
kvalitative
interviews,
og
her
er
den
hermeneutiske
retning
særligt
forenelig.
Vi
er
dog
samtidig
opmærksomme
på,
at
informanternes
egen
forståelse
og
fortolkning
har
indflydelse
på
de
fortolkningsmuligheder,
vi
kan
foretage.
Det
vil
altså
sige,
at
vi
i
sidste
ende
fortolker
på
noget
der
allerede
er
fortolket.
Det
er
derfor
ikke
helt
uden
kritik,
at
denne
tilgang
anvendes.
Som
en
videnskabsteori
kan
hermeneutikken
kritiseres
for
at
være
usikker,
fordi
den
påvirkes
af
fortolkerens
egne
vurderinger,
forforståelse
og
kontekst;
derfor
kan
fortolkningen
ikke
gøres
universel.
Dog
er
dens
styrke,
at
den
giver
en
dybere
og
bredere
indsigt
og
forståelse
af
specialets
indsamlede
litteratur
og
empiri.
Det
er
altså
tale
om
en
diskussion
mellem
kvantitativ
(hård)-‐
og
kvalitativ
(blød)
forskning.
Mellem
arbejdet
med
statistikker
(hård)
og
empiri
(blød).
Det
kvalitative
interview
Specialet
bygger
blandt
andet
på
et
empirisk
grundlag,
der
er
indsamlet
ved
hjælp
af
det
det
kvalitative
forskningsinterview.
Denne
form
er
valgt,
da
dens
metode
søger
i
dybden,
den
søger
at
dække
et
både
faktuelt
plan
og
et
meningsplan6,
til
forskel
fra
den
kvantitative
metode.
Den
kvantitative
metode
undersøger
i
bredden,
hvor
der
opnås
nøjagtig
kortlægning
af
de
forhold
der
undersøges.
Dette
har
til
formål
at
opnå
en
oversigt
over
generelle
forhold
og
de
træk
der
er
repræsentative
for
et
givent
område7.
Vi
ønsker
ikke
i
dette
speciale
at
opnå
en
generaliserbar
5
Den
store
danske
og
SHaK
(2011)
6
Kvale
og
Brikmann
(2015)
side
51
7
Kvale
og
Brikmann
(2015)
side
50+171
8
viden,
men
ønsker
i
højere
grad
at
få
de
specielle
og
særlige
forhold
frem
fra
biografmarkedet,
gennem
informanternes
holdninger
og
meninger.
Svagheden
ved
at
benytte
interview
som
en
empirisk
indsamlingsmetode
ligger
i,
at
interviewets
form
er
afhængigt
af
vores
valg
af
informanter,
vores
hermeneutiske
forforståelser
for
det
der
skal
interviewes
om,
samt
fortolkningen
af
interviewet8.
Til
dette
interview
benyttede
vi
det
semistrukturerede
interviewguide.
Denne
form
har
en
forholdsvis
åbne
interview
ramme,
der
tillader
en
fokuseret
samtalebaseret
to-‐vejs
kommunikation
mellem
informant
og
interviewer9.
Grundlæggende
er
det
semistrukturerede
interview
forudbestemt
med
formål
og
struktur,
men
det
tillader
en
vis
fleksibilitet,
da
spørgsmålenes
rækkefølge
og
måden
de
behandles
på,
ikke
er
bestemt
på
forhånd.
Dette
giver
informanten
og
intervieweren
en
frihed
til
at
gå
i
dybden
med
specielle
spørgsmål
og
derved
spøger
yderligere
ind10.
Under
interviewet
er
det
muligt
at
komme
vidt
omkring,
idet
intervieweren
angiver
rammerne
for
de
emner,
der
skal
behandles
i
interviewet,
men
det
er
informanten
der
kan
åbne
yderligere
op
for
nye
spørgsmål
og
indgangsvinkler.
Formålet
med
interviewet
var
at
opnå
en
dybere
hermeneutisk
indsigt
i,
hvordan
biografmarkedet
ser
ud
på
nuværende
tidspunkt,
samt
klargøre
hvilke
tanker
og
holdninger
der
er
til
den
mulige
negative
påvirkning
af
biograferne
fra
de
online
streamingtjenester.
Dette
fik
vi
belyst
ved
at
interviewe
seks
forskellige
danske
biografer
(præsentation
af
disse
kan
læses
senere
i
specialet).
Vi
sammensatte
en
række
interviewspørgsmål
i
to
forskellige
interviewguides,
en
til
de
kommercielle
biografer
og
en
til
art
cinema
biograferne,
som
vi
tog
med
til
alle
interviews
og
sendte
over
mail.
Den
empiriske
indsamling:
Vores
udvalgte
informanter
spænder
over
en
forholdsvis
ens
kam
af
titler
indenfor
biografverdenen,
da
vores
spørgsmål
helst
krævede
personer
med
en
”stærk”
titel
og
dermed
indsigt
og
viden
omkring
vores
emne,
dog
er
en
informant
ikke
blandt
denne
kategori,
da
vedkommende
er
en
ansat
–
det
var
desværre
ikke
muligt
at
snakke
med
direktøren.
Der
skal
derfor
også
tages
forbehold
for,
at
informanternes
svar
ikke
kan
sammenlignes
eller
drages
til
konklusioner
med
sidstnævnte
informant,
da
en
ansat
ikke
bærer
den
sammen
viden
som
en
direktør.
Vores
kvalitative
forskningsinterviews
er
dannet
ud
fra
diverse
informanters
subjektive
viden
omkring
vores
emne,
og
selvom
de
befinder
sig
i
et
miljø,
hvor
de
på
en
daglig
basis
er
involveret
i
emner
og
oplevelser,
som
har
relevans
for
vores
interviewspørgsmål,
er
svarene
dannet
ud
fra
ledende
spørgsmål,
som
beror
på
subjektive
indtryk.
Vores
adspurgte
informanter
var:
• Direktøren
for
Grand
Teatret
i
København,
Kim
Foss
d.
15/06-‐2015
(ansigt
til
ansigt-‐
interview)
8
Kvale
og
Brikmann
(2015)
side
226-‐230
9
Jf.
Kvale
og
Brikmann
(2015)
side
50+185
10
Kvale
og
Brikmann
(2009)
side
143-‐144
9
Description:Abstract. In this thesis, we use a hermeneutic approach where we – through historical and empirical data – investigate whether the Danish cinemas are facing a life threat from the popular online streaming services, which had its massive entry into the Danish movie market in 2012. With Netflix i
