Nye studerende mere ambitiøse Oplevelsesøkonomi i praksis Optag 2008

40 Pages·2008·2.01 MB·Danish

HUM
avisen
MAGASIN FOR HUMANIORA • AARHUS UNIVERSITET • SEPTEMBER/OKTOBER 2008 • NR. 63
Nye studerende mere ambitiøse
Oplevelsesøkonomi i praksis
Optag 2008
HUMavisen #63 | 2008
1
Indhold
HUMavisen
16. årgang. Nr. 63
STUDIER .............................................. 3-13
September-oktober 2008
Nye studerende mere ambitiøse Oplevelsesøkonomisk potentiale
HUMavisen
Det Humanistiske Fakultet Højere karakterer, gennemføre på Opgaven lød på at udvikle
Jens Chr. Skous Vej 3 normeret tid og en studietur til ud- spændende, anderledes og
8000 Århus C landet, lyder de nye studerendes for- kreative koncepter for hel-
ventninger til studiet, s. 3 årsturismen i destina tion
Tlf. 8942 6923 Ring købing Fjord. Det
Fax: [phone] Studiemiljø kan forbedres kom der mange forskellige
FirstClass e-post: HUMavis Overordnet ser det rigtig bud på fra de studerende på Oplevelses-
E-post: [email protected] godt ud med de humani- økonomi, s. 9
www.humaniora.au.dk stiske studerendes trivsel.
/nyheder/humavis Men tallene afslører sam- Sommerskoler
tidig, at den seneste tids bygger bro
Redaktion:
store fokus på bachelor- De intensive, inter-
uddannelserne har forsømt de kandidat- nationale sommer-
studerende på nogle punkter, s. 4 skoler kan noget helt specielt, s. 10
UNIVERSITETSLIV ................................. 14-19
Redaktør, informationsmedarbejder Optag Moesgård i nye
Marianne Ester Back (meba) gamle farver
Antallet af unge, der er optaget på uni-
versiteterne, er faldet markant i forhold Hovedbygningen på
til 2007. Det gælder også Det Humanisti- Moesgård er pakket
ske Fakultet på Aarhus Universitet, der i godt ind, gemt bag stilladser og plastic,
år tager imod færre studerende, s. 15 men omkring 1. november vil museums-
gæster kunne se Moesgård Museums
nye farve, som ikke er så ny endda, s. 17
Kommunikationschef
Svend Aage Mogensen FASTE SPALTER .................................. 22-40
(ansvarshavende, slam)
Set & sket ..............................................22 Præsentationer .....................................33
Kommunikationsmedarbejder Tidsskrifter ...........................................26 Eksterne bevillinger &
Anja Kjærgaard (akj) Bøger .....................................................28 - nyt fra København ...........................37
Navne ....................................................30 Kalender ...............................................39
Studentermedhjælper Nekrolog ...............................................32 Bagsiden ...............................................40
Stefan M. Rasmussen (smr)
Navneredaktion: Korrespondent
Inge Østergaard Hansen og over-
Forsiden
assistent Bettina Holmbo Acthon.
Den 8. maj 2008 blev skulpturen Ulisse afsløret.
Layout og tryk:
Skulpturen er skabt af kunstneren Morten Stræde og
Alpha Kannike, Århus.
udformet specifikt med henblik på den indre plads på
den gamle Langelandsgade Kaserne, der i dag huser
Oplag: 5.000 eksemplarer
Institut for Æstetiske Fag. Skulpturen er doneret af Ny
ISSN 0908-5343
Carlsbergfondet. Forsidefoto er taget af Torben Nielsen.
Næste nummer: Deadline: Mandag den 27. oktober.
Avisen udkommer mandag 17. november.
HUMavisen #63 | 2008
2
Nye studerende er mere ambitiøse
Højere karakterer, gennemføre
på normeret tid og en studietur til
udlandet, lyder de nye studerendes
forventninger til studiet
De humanistiske russer fra årgang 2007
er de hidtil mest ambitiøse, fortæller
en ny undersøgelse. 500 studerende fra
årgangen har svaret på fakultetets årlige
rundspørge blandt nye studerende, og
for første gang siger halvdelen, at de går k
efter høje karakterer. To år før var det Stoc
kun 38 %, som havde stærkt fokus på
karakterbladet. nye årgange er yngre end før, altså har Stort set lige mange (61-64 %) overvejer
Ikke nok med at karaktererne skal være en lavere gennemsnitsalder, gælder også enten studieophold eller studiejob i ud-
i top, studiet skal også gennemføres på på de humanistiske studier. Tre fjerde- landet. Til gengæld er det fortsat 8 %, der
normeret tid, mener to ud af tre. Tre år dele kommer med en adgangsgivende siger, at de regner med at engagere sig i
tidligere havde 45 % det mål. eksamen, der er højst to år gammel, hvil- studenterpolitisk arbejde.
De nye studerende forventer at få ket fra 2009 vil blive belønnet med, at
Hjemmeside og åbne døre
klare kvalifikationer og kompetencer man får lov til at gange sit eksamenssnit
og brugbare redskabsfag, men har også med 1,08. Hver sjette kommer direkte fra Alle studerende har været forbi univer-
en fornemmelse for, at overgangen til eksamensbordet i gymnasiet eller HF. sitetets hjemmesider, som er klart den
arbejdsmarkedet efter et humanistisk mest brugte kanal til at få oplysninger
Rejselyst
studium kræver en opkvalificering eller om studiet, ligesom andre hjemmesider
tilpasning. Rejselysten fornægter sig ikke, og den som www.ug.dk også er meget brugte.
Ligesom tidligere undersøgelser har er størst blandt de studerende, som har Når det kommer til, hvilken studiein-
vist, så er der flere humanister, der reg- smagt rejselivet i årene mellem gym- formation der har haft størst betydning
ner med at blive privat ansat efter sidste nasium og universitet. 76 % af dem vil for studievalget, så er det dog fortsat den
eksamen, end der er studerende, der til udlandet under studiet mod 56 % af personlige kontakt, der scorer højest,
sigter mod en karriere i det offentlige. dem, som ikke har brugt tiden til større især åben-hus-arrangementer.
rejser. slam
Socialt miljø vigtigt
De nye studerende tænker dog ikke kun
Udvalgte tal fra undersøgelsen
på karrieren. 80 % siger på forhånd, at
”det sociale miljø er afgørende i min
500 studerende optaget på et fag ved Det Humanistiske Fakultet i 2007 har svaret
hverdag”, og de forventer også, at studiet
på et elektronisk spørgeskema.
kan honorere ønsket. Mindre end 4 ud
af 100 forventer ikke at studiet har ”et 64% mener åbent hus arrangementer har stor eller meget stor betydning for
livligt socialt miljø”. studievalget
51% angiver hobbies som en af de tre vigtigste kilder til studievalg
Århus trækker
51% angiver tidligere lærere som en af de tre vigtigste kilder til studievalg
Geografien har traditionelt været den 45% har fået studiemateriale via andet materiale
altafgørende faktor, når det gælder valg 44% har tidligere brugt FirstClass
af uddannelsessted i Danmark, og sådan 34% kender pjecen StudieGuide 07
er det fortsat blandt humanisterne, lige- 31% har planer for hvilket tilvalgsfag de ønsker på 3. år
som Århus by scorer højt. Til gengæld 29% angiver venner som en af de tre vigtigste kilder til studievalg
træffer de nye studerende deres endelige 18% har tidligere afbrudt en anden uddannelse
studievalg senere og senere, 47 % havde 11% har ikke selv indhentet materiale om uddannelsen
besluttet sig i løbet af 2007, altså inden 10% kender Aarhus Universitets indstiksavis
for et halvt år før ansøgningsfristen. 8% er 28 år eller ældre ved studiestart
Yngre studerende Alle undersøgelserne kan læses på
www.humaniora.au.dk/uddannelse/udvikling/studieforloeb/rekruttering
Den landsdækkende tendens, med at de
HUMavisen #63 | 2008
3
Studiemiljø kan forbedres
for kandidatstuderende
Overordnet ser det rigtig godt ud kandidaterne føler sig som en del af et Haugaard-Jepsen på Institut for Filosofi
større fællesskab på studiet. Her oplever og Idéhistorie.
med de humanistiske studerendes
alle institutter en nedgang på kandidat-
Et synligt job i sigte
trivsel, hvor næsten 83 % vurderer, delen. Resultatet kommer ikke helt bag
på Arne Kjær. De studerende efterspørger desuden
at de generelt føler sig rigtig –Den stigende mobilitet i skiftet mel- større afklaring, hvad angår jobmulighe-
godt tilpas på deres studium. lem bachelordelen og kandidatdelen der, hvor kun 37 % mener, at studiet har
betyder, at man som kandidatstuderende bidraget til at afklare jobmuligheder. Det
Men tallene afslører samtidig, nemt kan miste årgangsfornemmelsen er ikke godt nok, mener Arne Kjær.
fra bachelordelen, hvor man var tilknyt- –Det kan vi godt blive bedre til. Vi
at den seneste tids store fokus
tet ét hold. Som kandidatstuderende kunne eventuelt sætte større fokus på
på bacheloruddannelserne har starter du ofte ikke på et hold, men på projektsamarbejde med virksomheder.
et fag, så du kan nemt være tilknyttet Derudover kan vi bruge de alumnefor-
forsømt de kandidatstuderende på
tre forskellige hold. Derfor lyder et af eninger, der er under etablering til at
nogle punkter vores oplæg til studienævnene, at de trække kandidater ind, der kan fortælle,
skal se på, hvad de kan gøre yderligere hvad de bruger deres uddannelse til.
for at fastholde og udbygge den faglige Behovet for synlighed dækker imid-
I juni udkom en rapport fra Aarhus Uni- integration på kandidatdelen. I første lertid over store forskelle fra institut til
versitet om det psykiske studiemiljø. I alt omgang med fokus på, hvordan man institut. Mens 67 % af de specialestude-
svarede 8500 studerende på spørgeske- modtager de studerende på kandidatud- rende på Informations- og Medieviden-
maet heraf 2064 humanister. Nu er det dannelserne, og herefter skal vi også ind skab mener, de er afklaret, er det blot 26
op til de enkelte hovedområder, hvad de og se på strukturen på kandidatuddan- % for de studerende på Institut for Histo-
vil gøre for at forbedre de studerendes nelserne. rie- og Områdestudier.
trivsel. På Humaniora er de kandidatstu- –Vores høje tilfredshed med hensyn
Flere fag, færre læsegrupper
derende kommet i søgelyset. til jobafklaring skyldes flere forhold. Vi
Tilknytningen til flere fag gør det også har igennem de sidste 20 år opbygget et
Forsømte kandidater
sværere for kandidaterne at indgå i læ- netværk til virksomheder uden for insti-
–Det har været vigtigt for os at finde ud segrupper, og det viser sig også tydeligt tuttet ved at de fleste studerende på kan-
af, om tallene er et udtryk for en generel i tallene. Mens 52 % af bachelorerne didatuddannelsen har et praktikforløb.
tendens på alle niveauer, eller om sta- svarer, at de til dagligt indgår i læse- Derudover har vi typisk et eller flere fag
tistikken dækker over nogle specifikke gruppesamarbejde, er det tal faldet til på kandidatuddannelsen med eksterne
problemområder, vi kan gå ind og ar- blot 28 % på kandidatdelen. På Institut lektorer – typisk tidligere studerende –
bejde med. I rapporten er bachelorernes for Filosofi og Idéhistorie er det kun 8 % som sidder i job uden for universitetet.
og kandidaternes svar samlet under ét, af kandidaterne, der svarer, at de indgår Og endelig inddrager flere studerende
men en opdeling viser, at tallene dæk- i læsegruppesamarbejde, og tilsvarende virksomheder i forskellige opgavesam-
ker over systematiske forskelle mellem oplever de filosofi- og idehistoriestude- menhænge og i specialet, fortæller stu-
bachelor- og kandidatstuderende. Vi har rende en stigning i følelsen af ensomhed dieleder ved Institut for Informations- og
indtil videre lagt vores kræfter i stu- fra 12 % på bachelordelen til hele 38 % Medievidenskab Bo Fibiger.
diestrukturen på bachelorniveau, så nu for kandidaternes vedkommende. Knap så positiv er responsen, når talen
bliver vores store udfordring helt sikkert –Vi har godt været klar over problemet, falder på mulighederne for at få vejled-
kandidaterne, forklarer prodekan for ud- også før rapporten udkom. Og har f.eks. ning. 39 % af de IMV-studerende svarer,
dannelse Arne Kjær. løbende revideret studieordningen og at der er gode muligheder for at få vej-
En af forskellene, Arne Kjær peger på, indlagt flere obligatoriske elementer og ledning vedrørende de faglige præstatio-
er den faglige integration, hvor fem ud opfordret til gruppearbejde, men det ner. Og kvaliteten af tilbagemeldingen
af syv institutter oplever et mindre fald har åbenbart ikke virket efter hensigten. vedrørende de faglige præstationer lig-
fra bachelordelen til kandidatdelen, i Vi tager diskussionen op i forskellige ger kun på 29 %.
spørgsmålet om hvorvidt de studerende fora for på den baggrund at træffe en –De studerende har for et halvt års tid
føler sig som en del af et fagligt fælles- kvalificeret beslutning. Så vi er opmærk- siden rejst spørgsmålet om feedback,
skab. Forskellen er endnu større, når det somme på problemet og arbejder på at men hvis vi skal lave en mere systema-
kommer til spørgsmålet om, hvorvidt få det løst, fortæller studieleder Morten tisk feedback på opgaverne vil det kræ-
HUMavisen #63 | 2008
4
Rapporten fra Aarhus Universitet om det psykiske arbejdsmiljø afslører, at 83 % af de humanistiske studerende føler sig godt tilpas på deres
studium, men der er også plads til forbedringer. 8500 studerende svarede på spørgeskemaet, heraf 2064 humanister.
ve, at tiden tages fra noget andet – enten fremstillingsevne gennem det samlede rapporten også op til, at de enkelte stu-
undervisning eller vejledning - men det studium, forklarer Bo Fibiger. dienævn følger op på rapporten.
skal selvfølgelig ikke forhindre os i at se
på, om vi kan gøre det bedre. De stude- I august var uddannelsesudvalget sam- meba
rende har krav på feedback, så der sker let for at diskutere initiativer til opfølg-
en progression i deres videnskabelige ningen på rapporten. Derudover lægger
HUMavisen #63 | 2008
5
Dovne eller dygtige studerende?
Debatten om de studerendes bedst optimerer studierne. Hvad er det, –Nej, det ser jeg ikke som et problem
de studerende skal lære? Hvad er det for snarere som et sundt tegn. Sidste års
trivsel har været al for ensidig,
en slags eksaminer, vi sender dem igen- erhvervsundersøgelse viste, at dem, der
og kvaliteten af uddannelserne nem? Så i stedet for at sige: løb hurtigere, har haft studierelevant arbejde, har nem-
så skal vi se på, hvad det er for en kvali- mere ved at få job. Studierelevant arbejde
er blevet overset, mener Hans
tet, vi får ud af det. Derudover skal uni- eller praktik er og skal være en del af
Richard Schmidt-Nielsen, versiteterne blive bedre til at engagere humanisternes uddannelse, fordi langt
de studerende socialt, så de får et socialt de fleste studier ikke er professionsud-
studenterformand for Dansk tilhørsforhold på deres universitet. Man dannelser, det vil sige, humanisterne har
skal gøre dem interesseret i at læse, og en ekstra opgave og forpligtigelse til at
Magisterforening
ikke bare sige humaniora er et selvstu- undersøge arbejdsmarkedet. Så ambitio-
dium, velkommen og held og lykke med ner om at komme til udlandet, i praktik
”Studerende på deltid”, ”studerende tager det. og have arbejdserfaring på CV’et er også
det roligt”. Hvad synes du om den sidste tids en del af tidsforbruget. Det kan forklare
medieoverskrifter i forbindelse med udgivel- tallene, og hvorfor de studerende bevidst
sen af studiemiljørapporten? Samtidig med at tidsforbruget ikke er særlig lader sig forsinke. Desuden har regerin-
–Det er beskæmmende, at når der kom- højt, så svarer 42 %, at deres arbejdsbelast- gen jo også selv bidraget ved at sætte
mer så fyldig en rapport, så er det eneste, ning i forbindelse med studiet er så stort, at fribeløbet op, for hvad du må tjene ved
der bliver debatteret i medierne, hvor de har svært ved at nå det hele. Regnestykket siden af din SU.
meget tid de studerende bruger. Uddan- virker jo umiddelbart simpelt. Hvorfor bru-
nelser skal ikke bare gøres op i timer ger de ikke den ekstra tid?
for de studerendes vedkommende og i –Jeg tror ikke på det regnestykke, der Tallene for tidsforbruget dækker over store
økonomi for universitetets. Det samme viser, at de studerende er for dårlige til at variationer og individuelle forskelle i evner
gælder den måde, man har behandlet studere. Jeg tror mere, det handler om, at og ambitionsniveau. Hvad bruger du selv af
tallene på og hurtigt konkluderet, at det de studerende er dårlige til at opgøre de- tid på studier og studierelevant arbejde?
er de studerende, der er de ”skyldige” i res tid, netop fordi de ikke har så mange –Det er lidt ironien i den position jeg
uddannelsessystemet. konkrete undervisningstimer som andre sidder i, fordi jeg går imod regeringens
fag, som er langt nemmere at tælle op. mål ved at trække mit studium ud med
Men der er mange andre studieaktivite- mit studenterpolitiske arbejde, som jeg jo
Hvor ligger skylden ifølge dig? ter, der tæller. Det som mange glemmer ikke ligefrem anser som dovenskab. Men
–Jeg mener, at meget af skylden for det i den her debat er, at det at være stude- jeg vil ikke sætte et gennemsnitligt tal
her kan lægges ved foden af univer- rende er for det meste et fuldtidsarbejde, på, fordi det fluktuerer så meget, slutter
sitetsreformen. Kravet i dag er, at du fordi de studerende lever deres liv på studenterformanden, der dog alligevel
skal igennem så hurtigt som muligt, og universitetet, hvor de udover undervis- afslører, at han samme dag har valgt
politisk set er man blevet ved med at ningstimer bruger tid på læsegrupper, at tage på ferie udenlands, for som han
skære ned på Humaniora igen og igen, sociale arrangementer, frivilligt arbejde sagde: ellers kommer jeg udelukkende til
hvilket er gået ud over kvaliteten i ud- og foredragsforeninger. Det er ikke ske- at arbejde i min sommerferie.
dannelsen. Det er bundlinjetænkningen, malagt, men det foregår alt sammen på meba
om at Humaniora jo alligevel ikke rigtig universitetet og er en del af det at være
tjener nogle penge ind til os, derfor kan studerende.
vi godt skære på deres timer og på ni- –En anden årsag til tallenes udfald, tror
veauet af deres eksaminer. Så det undrer jeg hænger sammen med, at grænsen
mig ikke, at de forringelser, der kommer mellem studier og fritid mere er en grå- Fire forhold, der betyder noget
på studiet, afspejles i rapportens resul- zone for humanister. F.eks. læste jeg i en
for de studerende:
tater. historiebog i bussen herop. Det tog ca. 35
minutter. Skal de tælles med?
- Følelsen af at være fagligt inte-
greret
Hvis det var op til dig, hvilke forbedringer - Følelsen af at have god kontakt
ville du så gerne have indført? Tallene dækker over systematiske for- til medstuderende og opleve dem
–Undersøgelsen viser, at lave STÅ-takster skelle mellem bachelorer og kandidater. De som imødekommende
hænger sammen med lav studieaktivitet, bachelorstuderende tilbringer mere tid på - Oplevelsen af at undervisningen
så en af løsningerne er, at Humaniora universitetet, mens de kandidatstuderende er hensigtsmæssigt organiseret
skal opmaksimeres igen. Derfor, ja tak, konverterer færre timer på universitetet - Fraværet af ensomhed
flere penge, men lige så vigtigt en be- med mere studierelevant arbejde. Er det et
vidst målretning omkring hvordan vi problem?
HUMavisen #63 | 2008
6
Brug for ny studieenergi?
Tank ny studieenergi med et pit-stop
højskole - til halv pris. Sådan lyder
tilbuddet fra tre østjyske højskoler
til århusianske studerende, som er
gået i stå i studiet og har brug for en
løftestang til komme videre i studiet
eller livet.
Tilbuddet gælder studerende ved
Det Humanistiske Fakultet ved
Aarhus Universitet, og det kræver at
studielederen anbefaler et højsko-
leophold som en måde at komme
videre på.
–Det fælles mål med pit-stop er at
den studerende kommer helskindet
over målstregen og står med en fær-
dig uddannelse i hånden som han/
hun kan og vil bruge i sin karriere
fremover, forklarer dekan Bodil Due.
www.pit-stop.info
(cid:59)(cid:100)(cid:105)(cid:100)(cid:47)(cid:21)(cid:65)(cid:86)(cid:103)(cid:104)(cid:21)(cid:64)(cid:100)(cid:106)(cid:90)(cid:21)(cid:66)(cid:100)(cid:92)(cid:90)(cid:99)(cid:104)(cid:90)(cid:99)
(cid:55)(cid:71)(cid:74)(cid:60)(cid:21)(cid:59)(cid:68)(cid:71)(cid:21)(cid:67)(cid:78)(cid:21)
(cid:72)(cid:73)(cid:74)(cid:57)(cid:62)(cid:58)(cid:58)(cid:67)(cid:58)(cid:71)(cid:60)(cid:62)(cid:52)
a
b
me
24,5 timer bruger de humanistiske studerende i gennemsnit på deres studier. Men hvilke
aktiviteter tæller? Er skønlitteratur eller faglitterær læsning i fritiden studier, spørger
studenterformanden for Dansk Magisterforening Hans Richard Schmidt-Nielsen?
HUMavisen #63 | 2008
7
Seminar skal afdække viden om
de nye studerende
Større viden og fælles debat om Undervisningsudvikling forsøger at
tematisere på deres seminar i oktober.
de studerende er blevet højaktuelt –Vi ønsker med det kommende semi- Om seminaret
i lyset af gymnasiereformen. nar at sætte fokus på de studerende. De
studerende forandrer sig meget i disse Seminaret afholdes fredag
Center for Undervisningsudvikling år. Gymnasiereformen giver andre fag- den 10. oktober
udbyder det første seminar, der lige input og andre kompetencer ud fra Arrangør: Center for Undervisnings-
de nye arbejds- og organisationsformer, udvikling, Det Humanistiske
skal afdække viden om de nye samtidig med at de unge måske vælger Fakultet og Teologi.
uddannelse og job på nye måder og Læs mere på www.cfu.au.dk
studerende
kommunikerer i nye fora. Derfor skal vi
udbygge vores viden på universitetet om
I sommeren 2008 blev den første årgang de studerende, fortæller professor Hanne
færdig med den treårige gymnasiale Leth Andersen fra Center for Undervis- vores uddannelser ligger på en snor af
uddannelse, efter gymnasiereformen ningsudvikling (CFU). uddannelser. De studerende kommer
trådte i kraft i 2005. Derfor har Aarhus I en tid med faldende optag er det fra noget, som vi skal fortsætte og bygge
Universitet i lighed med andre videre- nødvendigt at få analyseret, hvad det videre på. I den proces er det nødvendigt
gående uddannelser for første gang i år er for forventninger, de unge kommer at skaffe os indblik i de udfordringer,
modtaget studerende, der har en ander- med, og hvad der ligger til grund for som overgangen stiller universitetsfa-
ledes gymnasieuddannelse med i baga- deres valg - så de hurtigt bliver ført ind i gene, underviserne og studievejlederne
gen. Men hvilke forventninger møder de studielivet og ikke falder fra undervejs. overfor og være åbne over for nytænk-
nye studerende op med? Hvordan er de Derfor ser dekan Bodil Due også semi- ning, fortæller Bodil Due.
blevet studiemodnede? Og svarer studie- naret som et godt afsæt for en vigtig
Initiativer udpeges
modningen til den, der forudsættes på dialog omkring overgangen fra gymna-
universitetet? Det er nogle af de centrale sium til universitet. Seminaret er det første af sin art og kan
spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på –Vi skal på universitetet se vores ud- ifølge lektor Lene Tortzen Bager fra CFU
gymnasiereformen, og som Center for dannelser i et længdeperspektiv, hvor enten bekræfte fagene i de valg, de har
foretaget, eller være en øjenåbner, fordi
der inden for den humanistiske fagvifte
opleves meget forskellige søgningsmøn-
stre, studentertyper og arbejdsformer,
som der vil blive rig lejlighed til at drøfte
under seminaret.
–I tilrettelæggelsen af seminaret har
vi lagt vægt på at få repræsentanter fra
begge sider af uddannelsessystemet til
at bidrage med forskellige perspektiver
på overgangen mellem gymnasium og
universitet. Det er oplægsholdere med
stor og konkret viden inden for de om-
råder, de behandler. Men vi veksler også
mellem oplæg og debat, så vi kan høre,
hvordan forskellige fag oplever udviklin-
gen og komme tættere på fagenes egne
udviklingsmiljøer. Sigtet er at få koblet
viden fra oplægsholderne sammen med
den virkelighed, de forskellige under-
visere og studievejledere oplever og i
kj
a fællesskab få udpeget initiativer til at
Professor Hanne Leth Andersen (tv.) og lektor Lene Tortzen Bager fra Center for optimere samspillet mellem studerende
Undervisningsudvikling rækker med et nyt seminar hænderne ud mod de studerende. Der er, og lærergrupper og lette overgangen,
mener de, et generelt behov for at få afdækket, hvem de nye studerende er - og et specifikt behov fortæller Lene Tortzen Bager
for at finde ud af, hvilke arbejdsformer de har erfaring med. akj
HUMavisen #63 | 2008
8
Oplevelsesøkonomisk potentiale
i Ringkøbing-Skjern Kommune
Der var spænding i luften, da 45 –Vi har fået meget konkrete og
kreative bud på, hvordan vi kan
kandidatstuderende fra Oplevel ses-
skabe oplevelsesmæssig mer-
økonomi kørte mod rådhuset i værdi ved hjælp af autentiske
turistoplevelser og er meget
Ringkøbing-Skjern Kommune for
tilfredse med udbyttet, lød
her at præsentere resultatet af et det fra Maria Aaen efter frem-
læggelsen.
halvt års projektarbejde. Opgaven
Fra digital naturformidling
lød på at udvikle spændende, til vindoplevelser akj
anderledes og kreative koncepter Blandt projekterne var et for- På billedet ses projektgruppen bag ”Mørkefestival”. Fra
venstre er det Hanne Nissen, Anne Mette Christensen,
slag om digital naturformid-
for helårsturismen i destination
Anne Bruun Nielsen og Line Bering Sørensen.
ling i Nationalpark Skjern Å.
Ringkøbing Fjord Et projekt, som inddrager
både GPS-teknologi og audiowalks i Kommentarer udefra
landskabet til at fortælle lokale historier
Rådhushallen summede af liv, da ni om Nationalparken. En anden projekt- –Vi blev præsenteret for en række
projektgrupper på skift gav hver deres gruppe tog afsæt i kommunens profil spændende projekter med oplevelses-
bud på, hvordan man kan skabe et for- som vindkraftens hovedsæde og frem- økonomisk potentiale her i Ringkø-
bedret grundlag for helårsturismen lagde en overordnet vision for destina- bing-Skjern Kommune. Der er ingen
langs den jyske vestkyst. Den lokale tion Ringkøbing Fjord baseret på vind tvivl om, at projekterne rummede nye
presse var mødt talstærkt op for at dæk- og aktive udendørsoplevelser. Et tredje markedsmuligheder. Det var en rigtig
ke arrangementet, og flere i lokalområ- projekt havde arbejdet med de oplevelse- spændende dag, og niveauet i projek-
det, der dagligt arbejder med turisme, søkonomiske potentialer, der findes i terne var højt.
havde også fundet vej til rådhushallen. landdistrikterne: Ole Bøndergaard, turistdirektør hos Ring-
Det store fremmøde glædede turisme- –Vores projekt hedder 1. Led, fordi vi købing Fjord Handels og Turisme Centret
konsulent Maria Aaen fra Ringkøbing- med vores projekt tager udgangspunkt i
Skjern Kommune, der i tæt samarbejde første led i fødevarernes produktions- –Vindprojektet, synes jeg, var meget
med de to undervisere på den nystartede proces og forsøger at involvere turisterne velgennemtænkt. De havde også med-
uddannelse, Louise Fabian og Gunnar i produktionen af lokale fødevarer, for- tænkt økonomiske beregninger og
Kramp, har været med til at opstille krav talte Louise Møller Madsen, kort før hun fremlagde deres projekt meget profes-
til opgaverne og formulere, hvad det sammen med de øvrige i hendes projekt- sionelt. Men overordnet set var det
for ventede udbytte af samarbejdet mel- gruppe fremlagde deres 1. Led-projekt i meget interessant at få nogen udefra
lem den vestjyske kommune og Aarhus den fyldte rådhushal. til at kigge med friske øjne på vores
Universitet skulle være. I rådhushallen var der ni personer, der område.
lyttede ekstra godt efter og noterede Dorthe Frydendahl, destinations manager
flittigt undervejs. Det var et dommerpa- hos Holmsland Klit Turist forening
Fakta
nel, der af Ringkøbing-Skjern Kommune
havde fået til opgave at uddele en vin- Drivkraften
Kultursamarbejdet i Ringkøbing-
derpris til det bedste og mest innovative Selv om der var sat et pengebeløb og en
Skjern Kommune var pudsigt nok
projekt. En vanskelig opgave ifølge Ole ærefuld 1.plads på højkant gav flere
selv i færd med at planlægge ”Kul-
Bøndergaard, turistdirektør hos Ringkø- studerende udtryk for, at det ikke var
turfestival Mørket”, der kommer til at
bing Fjords Handels- og Turismecenter udsigten til en eventuel 1. præmie, der
løbe af stablen i oktober 2009. Nu kan
og medlem af dommerpanelet. Efter lang var drivkraften.
de hente ny inspiration fra projektet
tids votering kunne han afsløre, at ”Mør- –Det mest motiverende har været, at vi
”Mørkefestival”. Alle de plancher,
kefestival” løb med 1. præmien på 7.500 undervejs i processen hele tiden har
de studerende brugte til at illustrere
kroner. En festival, der skal hylde mørket været tvunget til at tænke modtagerori-
deres projekter på, bliver udstillet den
i starten af november 2009, hvor både enteret. Det at arbejde med noget virke-
25. september, når Ringkøbing-Skjern
gastronomiske oplevelser i mørke, lys- lighedsnært har været rigtigt fedt, for-
Kommune og Ringkøbing Fjord
kunst på byens mørke vægge og fak- talte en af de studerende, Sanne Helmer,
Handels- og Turismecenter afholder
keloptog kan være en del af den samlede inden turen gik tilbage mod Århus.
turisme konference.
oplevelse. akj
HUMavisen #63 | 2008
9
Sommerskoler bygger bro
De intensive, internationale
sommerskoler kan noget helt
specielt, mener adjunkt Pernille
Hermann og den amerikanske
Harvard-professor Stephen
Mitchell
Harvard-trøjer og kasketklædte stude-
rende blandet med dansk lakrids på
bordene. En amerikansk professor er i
gang med at forelæse om Erik den Røde,
og på bordet ligger der en oversættelse
klar til de studerende. De skal oversætte
runer til dagen efter!
Harvard placerer hvert år deres som-
merskoler rundt omkring i verden, hvor
de finder de rette rammer og et stærkt
fagligt miljø, og i år har de udpeget
Aarhus Universitet. Det har åbnet for et
helt unikt samarbejde mellem den dan- ba
me
ske sommerskole Viking and Old Norse
Studies og den amerikanske sommer- Samarbejdet mellem Harvards sommerskole og Nordisk Instituts From Runes to Script har
skole. Det giver et stort udbytte på rigtig været af såvel faglig som social karakter. Knap 40 studerende er taget til Danmark fra Sverige,
mange områder: Finland, Island, England, Tyskland, Frankrig, Spanien og USA.
–Det er fantastisk at have så mange
internationale studerende og kolle-
gaer på AU i løbet af sommeren. Som
kollegaer plejer vi mest at mødes på
internationale konferencer, som er et
helt andet forum. Det er fagligt og pæ-
dagogisk givende at undervise sammen
og i det hele taget at samarbejde i som-
merskolens regi – det giver grobund
for nye ideer, også fordi vi udover det
faglige aspekt får indsigt i Harvards
sommerskolekoncept, fortæller adjunkt
Pernille Hermann, der både underviser
på den danske sommerskole på Nordisk
Institut, men som også er underviser på
Harvards sommerskole.
–Det er endvidere en af de bedste må-
der, hvorpå vi kan styrke international
studenterudveksling. Sommerskolen
giver en mulighed for at få bedre ind-
sigt i hinandens undervisningsmiljøer
og forskellige universiteters profil – det
giver en fornemmelse af, hvilke univer-
siteter vi skal opfordre vores studerende
a
at tage til. b
me
Et fagligt mekka
For tredje år blev der holdt sommeruniversitet for børn. I år var 30 børn fra 4.-7. klasse klar til
Netop det faglige bytte er også det, Ste- at kaste sig ud i vikingernes vovede tid.
HUMavisen #63 | 2008
10