Medborger eller modborger?

413 Pages·2009·1.48 MB·Danish

Medborger eller modborger?

Dansksomalieres kamp for at opbygge en
meningsfuld tilværelse i det danske samfund -
gennem et arbejde

----------------------------------------------------------------------------------------------

Christina BÆkkelund Jagd

Ph.d. Afhandling
Institut for Antropologi
Københavns Universitet

Maj 2007
1
Indholdsfortegnelse
FORORD 4
RESUMÉ 8
ABSTRACT 10
KAPITEL 1: INDLEDNING 12
AT FØLE SIG SOM EN DEL AF SAMFUNDET 12
VEJE TIL MEDBORGERSKAB 15
Arbejdsmarkedet 32
Motivation, identitet og handling 36
Dobbeltperspektivet og afgrænsning af studiet 44
Analytiske niveauer 51
Afhandlingens opbygning 53
KAPITEL 2: SOMALIERE I DANMARK 58
NØGLEN TIL ET GODT LIV 58
BAGGRUNDEN FOR FLUGTEN 60
Flygtninge fra Somalia i Danmark 64
Nøgletal i forhold til arbejdsmarkedet 66
Nøgletal i forhold til uddannelse 72
Relevante sociale forhold 77
Religiøsitet 79
Skilsmisser 82
Hjemløshed 88
Misbrug 89
Den tavse lidelse 92
Opsummering 97
KAPITEL 3: FELTEN OG KRITISK FORSKNING 103
IND I FELTEN: SAGSBEHANDLEREN, KRISECENTRET OG HERBERGET 103
FLERSTEDET ETNOGRAFI 107
Informanter 109
Kritisk forskning 111
Antropologiens implicitte normativitet 117
Min egen normativitet: refleksioner om integrationsbegrebet 120
Dominerende diskurser og normativitet 124
Forskning i et politiseret felt 126
Opsummering 132
KAPITEL 4: METODER, ROLLER OG ETISKE OVERVEJELSER 134
ET MØDE MELLEM POSITIONER 134
VALG AF METODER 135
2
Klassisk antropologisk deltagerobservation 135
Steder og situationer 139
Socialarbejderrollen 141
Alternative former for deltagerobservation 142
Coaching og coachrollen 142
Historiefortælling 147
Interviews 149
Open Space og projektsamarbejde 153
Etiske overvejelser 159
Første dilemma: majoritetspositionen 160
Andet dilemma: retten til at tilegne sig viden 163
Tredje dilemma: tillidsrelationer og midlertidighed 165
Opsummering 167
KAPITEL 5: DISKRIMINATIONEN OG DENS KONSEKVENSER 169
FORGÆVES JOBSØGNING 169
DISKRIMINATIONSBEGREBET 171
Forskellige former for diskrimination 174
Den isolerede hverdagsdiskrimination 178
Den institutionelle diskrimination 189
Institutionel diskrimination på arbejdsmarkedet 190
Institutionel diskrimination i forhold til uddannelse 202
Opsummering 215
KAPITEL 6: ANSVAR OG VIGTIGHEDEN AF ET INKLUDERENDE
MEDBORGERSKAB 219
DE GIDER IKKE AT ARBEJDE 219
RESPONS PÅ MEDIEDEBATTEN 221
Påstanden om den manglende motivation 224
Medier, magt og hegemoni 229
Den dominerende diskurs om selvansvarlighed 230
Refleksioner om anvarlighed og inklusion 238
Reciprocitet, moral og værdighed i velfærdssamfundet 245
Opsummering 253
KAPITEL 7: MOTIVATION, ERFARINGER OG FØLELSER 257
JEG SKAL SPØRGE MIN SAGSBEHANDLER FØRST - SOM ET BARN 257
SELVBESTEMMELSE 260
Motivation som analytisk begreb 263
Relevante metodiske overvejelser 269
Motiverende skemaer 271
Hvor stammer motivationen fra? 280
Job og uddannelsesønsker - i Somalia og Danmark 282
Børnenes perspektiver 286
Opsummering 287
KAPITEL 8: REAKTIVE STRATEGIER, RESIGNATION OG SELV-
OBJEKTIVERING 291
3
OPGIVET 291
PARADOKSET 293
Proaktiv og reaktiv jobsøgning 295
Umulighedstankegangen og doxa 297
Ofre eller aktører 300
Internalisering 303
Selvopfattelser 305
Handlemuligheder og strategier 311
Modborgerskabets alternativ - håndteringsstrategier 315
Opsummering 325
KAPITEL 9: PROAKTIVE STRATEGIER, STØTTENDE RELATIONER OG
SUBJEKTIVERING 328
ABDULKADIR 328
PERSONLIG AFVIKLING ELLER UDVIKLING 332
Sociale relationer 335
Mobilisering af netværk og jobinformationer 336
Mentor lignende relationer og min egen rolle 342
Strategiske valg i forhold til netværk 345
Personlig anerkendelse og subjektivering 349
Støttende relationer og mønsterbrud 360
Opsummering 365
KAPITEL 10: KONKLUSION 368
AFSLUTTENDE ANBEFALINGER 379
COACHENDE MOTIVATIONSARBEJDE 380
En bred uddannelsesstrategi 384
Mentorordninger 386
LITTERATURLISTE 390
4
Forord

At lære en ny verden at kende er et privilegium. Det har været en "øjenåbner" at få
mulighed for at knytte bånd til mennesker, som lever bag døre i opgange i etage-
ejendomme, som jeg ellers ikke ville have fået muligheden for at træde ind af, havde
det ikke været for det feltarbejde, jeg påbegyndte i januar 2004 blandt dansksomaliske
mænd og kvinder. Jeg fik min daglige gang på Ydre og Indre Nørrebro, i Sydhavnen,
i Brønshøj, på Amager og andre steder i Københavnsområdet. På egen krop oplevede
jeg, at den danske musikgruppe Gnags' motto "En fremmed er en ven, du ikke har
mødt" - det holder. Igennem otte måneders feltarbejde voksede mit indblik i de
oplevelser, erfaringer, relationer, spændinger og tilhørsforhold, som mine dansk-
somaliske informanter har opbygget i relation til det danske samfund.
Da jeg startede mit feltarbejde, kendte jeg ikke en eneste af de personer, som siden
blev så betydningsfulde for min undersøgelse. I den forstand var personerne
fremmede, og i den forstand var situationen fuldstændig sammenlignelig med, hvad
andre antropologer oplever, når de drager i felten eller - som jeg - drager ud for at
finde felten. Felten var ikke defineret på forhånd, men blev til hen ad vejen i takt med
at mine informanter introducerede mig til personer, steder og begivenheder.
Heller ikke termerne lå klar på forhånd - og det rejste spørgsmålet om, hvordan jeg
skulle omtale dem, jeg mødte i felten. Jeg kunne hurtigt konstatere, at mine
informanter selv brugte termerne "somaliere" eller "somalianere" (om sig selv) og
"danskere" om de indfødte (som mig). I deres øjne fik jeg dog nogle gange en
"måske-ikke-rigtig-dansk" status med henvisning til mit mørke hår og brune øjne.
Oftest var jeg dog for dem en "majoritetsdansker" i den forstand, at jeg tydeligvis var
bekendt med mange flere aspekter af, hvordan samfundet fungerer, end de var (dog
ikke på alle områder - mine informanter var for eksempel mere vidende om, hvordan
kontanthjælpssystemet fungerer). Termen majoritetsdansker har jeg valgt at tage i
brug i denne afhandling for at indikere denne forskel i viden - og dermed magt og
muligheder - i hverdagen. Derudover har jeg valgt at benævne mine informanter
"dansksomaliere", fordi de både orienterer sig mod at være "danskere" i den forstand,
at de ønsker anerkendelse som medborgere i det danske samfund, og samtidig
identificerer sig selv som somaliere. Termerne "etniske minoriteter" og "flygtninge og
indvandrere" bruger jeg udelukkende, når jeg ønsker at drage nogle paralleller til
5
forhold, som jeg mener gør sig gældende ikke kun for dansksomaliere, men mere
generelt for minoritetsgrupper i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk.

Med denne afhandling håber jeg at kunne bidrage med en indsigt i, hvordan
forskellige aktører i det danske samfund kan være med til at skabe de mest optimale
vilkår for, at dansksomaliere (og formentlig andre flygtninge- og indvandrergrupper)
proaktivt vælger at træde ind i samfundet og opbygge et aktivt og fuldt
medborgerskab. Med det mener jeg at skabe en situation, hvor disse borgere føler et
tilhørsforhold til samfundet, proaktivt søger jobs og oplever, at de har (eller i hvert
fald repræsenterer) en reel værdi for samfundet og derfor opnår social anerkendelse
fra omgivelserne.
Jeg har bevidst valgt at give mine dansksomaliske informanter en vægtig stemme i
denne afhandling. Det er det konkrete nærvær med dem i felten, som har åbnet op for
en indsigt og forståelse for afhandlingens problematikker. Det nærvær ønsker jeg også
afspejler sig i afhandlingen. Derfor har jeg systematisk valgt at indlede hvert kapitel
med ofte temmelig lange vignetter, der bringer os tæt på felten. Jeg har ligeledes valgt
at inddrage mange empiriske cases og eksempler undervejs i afhandlingens kapitler.
Det sidste er en konsekvens af, at analysen fortløbende har udviklet sig i et tæt
samspil med det empiriske materiale.

Tak
Lad mig straks takke Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (der siden har taget
navneforandring til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv) for at have finansieret
dette studie gennem et kandidatstipendium. Uden dem havde der ikke været noget
studie, og ingen afhandling.
Dernæst skal mine dansksomaliske informanter udtrykkeligt takkes for at have mødt
mig med så stor imødekommenhed og åbenhed i forhold til at ville dele erfaringer,
bekymringer, ufordringer og glæder med mig. Tak til alle de mennesker, der gennem
deres beretninger og den måde, de har inddraget mig i deres hverdag, i deres
jobsøgning, i deres møder med sagsbehandlere og så videre, har gjort dette studie
muligt. Jeg nævner ikke folks navne (heller ikke i afhandlingen) for at værne om
deres anonymitet, men i alt har omkring 110 dansksomaliere, og omkring 50
majoritetsdanskere bidraget til denne undersøgelse. Heriblandt har især 40 dansk-
somaliske mænd og kvinder i særlig grad taget del. Tak til alle.
6
Tak til sundhedsplejerske Saida Sonne (tidligere leder af Servicebutikken i
Københavns Nordvest Kvarter) og sundhedsplejerske Birgith Søndergaard fra
Servicebutikken på Amager for at have hjulpet mig med nogle af de første kontakter
til felten. Endvidere tak til etnograf og leder af det tidligere Somaliske
Rådgivningscenter i Århus Ingeborg Kragegaard for værdifuld indsigt i
dansksomalieres forhold og vilkår i Danmark.
Dernæst går min tak til min vejleder og professor Kirsten Hastrup ved Institut for
Antropologi for at have vist så stort et engagement hele vejen igennem projektet, fra
designet af undersøgelsen tilbage i 2003 og hele vejen igennem analysefasen. Tusinde
tak til Kirsten for at have støttet mig i analyseprocessen med relevante spørgsmål,
teoretiske drøftelser og et altid skarpt overblik.
Jeg vil også gerne takke ph.d. kollegaerne, Kristina Wimberley (ved Institut for
Sociologi) og Anika Liversage (ved Socialforskningsinstituttet), for uvurderlig
inspiration, konstruktiv kritik og begejstret støtte undervejs i hele projektfasen.
Dernæst tak til Eric Tinor-Centi for værdifuld sparring omkring diskriminationens
mange facetter. Tak til Finn Sandø fra 3Q Research for hjælp med de statistiske
bearbejdninger.
Ved Institut for Antropologi skal adjunkt, Steffen Jöhncke, takkes for indsigtsfulde
kommentarer i forbindelse med et oplæg, jeg holdt vedrørende kritisk og aktions-
orienteret forskning på en konference om integration. Jeg vil også gerne takke mine
ph.d. kollegaer for altid hyggelige samtaler over frokostbordet, faglig inspiration og
frugtbar feedback på diverse oplæg. Mange tak til Bente Jensen for korrekturlæsning
på afhandlingen.
Hernæst vil jeg takke Det Kommunale Momsfond (under Kommunernes Lands-
forening) for finansielt at have støttet dele af mit forskningsprojekt. Først og fremmest
har fonden gjort det muligt for mig at afholde et værdifuldt Open Space seminar som
led i mit feltarbejde. Tak til Amina Jibrel, Mahamud Adam, Bashir Fahra og Said
Adam for stort engagement og uundværligt projektsamarbejde i forbindelse med
afholdelse af Open Space seminaret, og også tak til Abdulkadir M. Ga'al, Khalid
Hussein, Gurhan Gurhan og Ahmed Saad Musse, der deltog i mindre grad. Tak til
Facility Service Manager Charlotte Lindahl, som sagde ja til, at Open Space kunne
afholdes hos rengøringsvirksomheden ISS, og tak til projektleder i ISS´ Jobcenter,
Liselotte Erichsen, for stor velvillighed og praktisk hjælp i planlægningsprocessen.
Derudover skal en stor tak gå til direktør for Foreningen til integration af nydanskere
7
på arbejdsmarkedet, Torben Møller-Hansen, for engagement og involvering af
værdifulde netværk i forbindelse med planlægningen af Open Space og senere i
forbindelse med formidlingen af resultaterne i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration. Tak også til Vesna Nikolic i Foreningen til integration af nydanskere
på arbejdsmarkedet for altid med et smil at stille sin hjælp til rådighed. Jeg vil også
gerne takke fascilitator, Gerard Muller, fra Open Space Institute Denmark, uden hvis
bistand seminaret slet ikke var blevet til noget. Tak til Gerard for stort engagement,
kompetent mødeledelse og spændende sparring omkring Open Space metoden.
Hernæst vil jeg også gerne takke syv antropologistuderende, som var en stor hjælp i
forhold til at registrere, hvad der foregik og blev talt om i de mange
diskussionsgrupper på Open Space seminaret: Gry Thorsen, Louise Stenstrup,
Marjukka Laitenen, Miriam Latif Sandbæk, Susan Starling Jeritslev, Jens Haugaard
Jakobsen og Anna Sellebjerg Møller. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til
skoleleder, Luqman Pedersen, fra den somaliske friskole Al-Kowain på Nørrebro for
velvilligt at gå med på ideen om at involvere skolens elever i Open Space
begivenheden gennem en tegningsudstilling, og tak til de mange børn som lavede de
flotte tegninger.

Til allersidst en tak til min mand og mine børn - de kan slet ikke takkes nok. Først og
fremmest for at have været der, og sat tingene i perspektiv, når lange arbejdsdage var
ovre. Og særligt til min mand for stor tålmodighed og støtte, når arbejdet har krævet
mig ekstraordinært meget.

Tak til alle.
8
Resumé

Denne afhandling er en antropologisk praksisanalyse af spændingsforholdet mellem
en synlig minoritet og majoritetssamfundet. Formålet er at undersøge, hvad der
henholdsvis fremmer og hæmmer dansksomalieres motivation og strategier for at
komme i arbejde og opnå et aktivt medborgerskab i samfundet, og i den forbindelse
blandt andet indkredse, hvilken betydning oplevelsen af diskrimination har. Desuden
er det et helt centralt omdrejningspunkt for analysen at forklare, hvorfor dansk-
somaliere vælger vidt forskellige - henholdsvis proaktive og reaktive - jobsøgnings-
strategier, når de umiddelbart lader til at være lige motiverede for at komme i arbejde
og ud af kontanthjælpssystemet.
Analysen er baseret på i alt otte måneders feltarbejde blandt dansksomaliere i
Københavnsområdet fordelt over to faser i henholdsvis 2004 og 2005. I alt har jeg
været i kontakt med hen ved 110 dansksomaliere og 50 majoritetsdanskere. Heraf
udgør 40 dansksomaliere mine primære informanter. Dataindsamlingen foregik
primært foregået gennem forskellige former for deltagerobservation og kvalitative
interviews.
Analysen viser, at vi nødvendigvis må forstå informanternes motivationer og
strategier for at komme i arbejde og opnå medborgerskab i samfundet ud fra en
bagvedliggende (daglig) kamp for at opnå anerkendelse og opbygge en meningsfuld
tilværelse i det danske samfund.
Afhandlingen, der falder i 10 kapitler, er opbygget således, at de analytiske
perspektiver, teorier og begreber udvikles undervejs igennem afhandlingen. Resultatet
er en dynamisk syntese af et strukturelt, fænomenologisk, kognitivt og eksistentielt
analytisk perspektiv. Jeg trækker primært på antropologiske teorier, men for at forstå
de mange facetter af mine informanters kamp for at opbygge en meningsfuld
tilværelse i eksilsamfundet, inddrages der også litteratur fra nabodiscipliner som
sociologi, psykologi og filosofi.
Studiet bidrager både til det tværfaglige forskningsfelt vedrørende arbejdsmarkeds-
integrationen for indvandrere og flygtninge i Danmark og til antropologiske og
sociologiske felter, der vedrører studier i inklusions- og eksklusionsmekanismer.
Samtidig er praktikere, embedsmænd og politikere på integrationsområdet også en
9
målgruppe. Analysen har således et aktionsorienteret fokus, og forsøger konkret at
bidrage til udvikling af konstruktive løsninger på området.
Afhandlingens konklusion er på den ene side, at konkrete ringeagtserfaringer
hæmmer udviklingen af proaktive medborgerskabsstrategier (primært afledt af tonen i
mediedebatten og diskrimination fra majoritetsdanskeres side). Disse ringeagts-
erfaringer igangsætter en selvobjektiveringsproces hos nogle af mine dansksomaliske
informanter, som kommer til udtryk i offergørelse, resignation og reaktiv jobsøg-
ningsadfærd. På den anden side konkluderer jeg, at konkrete erfaringer med personlig
og social anerkendelse omvendt fremmer motivationen og de proaktive strategier i
forhold til at søge jobs og opnå et aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det
viser sig, at der skal markant mere konstruktive moderfaringer til, for at de nævnte
ringeagtserfaringer nedtones. Støttende relationer til majoritetsdanskere udgør
sådanne moderfaringer. De af mine dansksomaliske informanter, som har fået adgang
til sådanne relationer, lader til at kunne overkomme diskriminationens negative
konsekvenser. De undergår en subjektiveringsproces, der afføder, at de i højere grad
tror på deres egne muligheder i Danmark og udviser en udpræget proaktiv
jobsøgningsadfærd.

Nøgleord: Diskrimination, ringeagtserfaringer, anerkendelse, motivation og handling,
identitetsorienteringer, med- og modborgerskabsstrategier.