Larsen og Esmark red. 2013 Velfærdsstat, sundhed og kroppe under forandring. praktiskegrunde1

113 Pages·2014·2.49 MB·Danish

Aalborg Universitet

Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt
Om konstruktionen "socialt udsatte" anvendt i politik, administration og videnskab
Larsen, Kristian; Ryssel Bystrup, Mette
Published in:
Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab
Publication date:
2013
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Larsen, K., & Ryssel Bystrup, M. (2013). Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt: Om konstruktionen "socialt
udsatte" anvendt i politik, administration og videnskab. Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og
samfundsvidenskab, 7(1-2), 53-71. [5]. http://praktiskegrunde.dk/pg1-2-2013.html
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
- You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to
the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: February 04, 2023
!

praktiske
grunde
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab

TEMA:

Velfærdsstat, sundhed og kroppe
under forandring

2013 : 1-2
7. Årgang www.hexis.dk ISSN 1902-2271
!

praktiske
grunde
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab
2013: 1-2
TEMA: VELFÆRDSSTAT, SUNDHED OG KROPPE UNDER FORANDRING
Red. Kristian Larsen og Kim Esmark
Velfærdsstat, sundhed og kroppe under forandring
– norske og danske studier 5
Kristian Larsen og Kim Esmark
Normoverskridelse og livet i organernes stilhed
- Georges Canguilhem mellem filosofi, sociologi og medicin 15
Anders Kruse Ljungdalh
Studies of differentiated weight levels and weight perceptions explored
through the theoretical work of Pierre Bourdieu 33
Vibeke Tornhøj Christensen
The rise and fall of audiology in Denmark, 1950-2010
- a field perspective 41
Anette L. Hindhede og Kristian Larsen
Marginale: udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen
”socialt udsatte” anvendt i politik, administration og videnskab 53
Kristian Larsen og Mette Ryssel Bystrup
Rehabilitering mellom medisin og samfunnsfag - en feltanalytisk skisse 73
Marte Feiring og Per Koren Solvang
Sykdomsprestisje 85
Dag Album og Eivind Engebretsen
Compliance som elastisk begreb 93
Lina-Klara Hoel Felde
Nyhedsbrevet # 50 107
Kolofon 111
Forfattervejledning 112
Velfærdsstat, sundhed og kroppe under
forandring – norske og danske studier
Kristian Larsen og Kim Esmark
Rastløshed og uforløsthed i sociale og i stigende grad institutionaliseret sig gennem at organi-
sundhedsmæssige felter sere sig som positioner i social- og sundhedsfelter dvs.
”Jeg søger den opslåede stilling og vil fortælle at som patientforeninger, brugersammenslutninger osv.
jeg dyrker idræt og elsker at gå på vandreture med De kliniske felter og de involverede institutioner og
min mand”. Dette er et kort resume af tendenser i jo- professioner er på samme tid blevet stadig mere udhu-
bansøgninger aktuelt i de nordiske lande. Ansøgerne lede i forhold til tidligere erobret autonomi. Det økono-
(cid:74)(cid:161)(cid:85)(cid:3)(cid:85)(cid:72)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:86)(cid:3)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:80)(cid:72)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:3)(cid:78)(cid:89)(cid:68)(cid:79)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:86)(cid:68)(cid:80)(cid:87)(cid:76)- (cid:80)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:80)(cid:68)(cid:74)(cid:87)(cid:73)(cid:72)(cid:79)(cid:87)(cid:86)(cid:3)(cid:69)(cid:72)(cid:74)(cid:85)(cid:72)(cid:69)(cid:72)(cid:85)(cid:15)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:79)(cid:82)(cid:74)(cid:76)(cid:78)(cid:78)(cid:72)(cid:85)(cid:3)
dig fortæller de om deres måde at agere på i fritiden, slår stadig mere igennem i felterne. Socialrådgiveren
fx i forhold til deres livsstil og sundhed. Kroppen og ved at målet med hendes arbejde er at få klienten tilba-
dens fremtræden har gennem mange år – sikkert altid ge til arbejdsmarkedet – jo før og billigere des bedre.
– været objekt for en samfundsmæssig og individuel Lægen og sygeplejersken kender også reglerne for hvil-
opmærksomhed. Men vi er, i det mindste i de såkald- ke typer af diagnoser og interventioner der tæller når
te førsteverdenslande, midt i en proces hvor kroppen, afdelingens produktivitet skal gøres op.
som sundhedskrop har fået en helt særlig opmærksom- På institutionsniveau er særligt hospitalerne blevet
hed. Hvad ligger bagved det fænomen at ansøgere til virksomme på stadig mere intensiverede og rationali-
stillinger på arbejdsmarkedet er begyndt at fortælle om serede processer med medicinsk undersøgelse, diagno-
diverse aktiviteter de udfører i deres fritidsliv? Hvorfor sticering og behandling. Indlæggelsestider er kraftigt
fortæller ansøgere til stillinger på arbejdsmarkedet, at reduceret og store dele af de lavt positionerede aktivi-
de deltager i ’birkebeiner’ løbet, ved ’DHL stafetten’ teter som rehabilitering og sundhedsfremme, er lagt ud
eller at de har cyklet ’tøserunden’ eller ’Vänern rundt’, i primær sektor, hvor sygeplejerskers funktioner over-
at de er ikke-rygere og kun drikker alkohol ved festlige tages af pårørende, familie, netværk og venner. De felt-
lejligheder? mæssige og institutionelle forandringer sætter helt nye
Samtidig kan vi registrere at velfærdsstaten er un- rammer for hvordan professionerne kan og skal agere.
der langsom forandring, ligesom sociale og sundheds- Som del af forandringerne hersker der krav om at alle
mæssige felter transformeres. En række tendenser er sociale og sundhedsmæssige aktiviteter skal være evi-
tydelige gennem de sidste 20-30 år. Der har været og densbaserede og de ansatte sendes på kurser i at opsøge
er massivt samfundsmæssigt fokus på sundhedsfremme og implementere den nyeste viden på deres respektive
og livsstile, herunder livsstilskampagner fx formidlet områder. Konstruktionen af evidens baserer sig på en
af statslige institutioner som sundhedsstyrelsen i Dan- retrospektion og en bestemt form for statistisk informa-
mark. Patienter og klienter, der tidligere blev konstru- tion, fx over effekter af interventioner i det sociale eller
eret som objekter for diverse sociale, medicinske og sundhedsmæssige felt. Spørgsmålet er altså; ’hvad har
sundhedsmæssige interventioner, indgreb og behand- vist sig at virke’? under nogle bestemte mulighedsbe-
linger, italesættes nu som subjekter. Patienter og klien- tingelser. Den kliniske praksis er således ud over man-
ter er blevet brugere og hen ad vejen også for-brugere ge andre udfordringer hele tiden bagud i forhold til at
og på nogle områder er de helt eksplicit blevet kunder, gøre det rigtige. Samtidig med denne uro og rastløshed
der køber ydelser på et marked med konkurrerende ud- i feltet kan man med Nikolas Rose (2009) konstatere
bydere. Patienter, klienter, brugere og kunder har også at sundhed og sygdom er ekspanderet uendeligt som
Praktiske Grunde 2013: 1-2
forskningsområde, som forebyggelse og som interven- den kontekst. Sagt med andre ord lever videnskabelige
tion – helt ind i kroppen på alle. Vi er i den optik alle erkendelser ikke deres eget liv på den måde at alt er
blevet præpatienter. Ingen kan med sikkerhed sige at tænkbart til enhver tid og sammenhæng. Videnskabs-
de er sunde og raske. Der kan ligge noget gemt i gener historien har vist at der skal være et vist match mellem
eller celler som er endnu u-opdaget! Ny teknologi in- en social, politisk og økonomisk samtid og så den er-
den for sundhedsområdet er også med til at omkalfatre kendelse som kan vinde plads som netop erkendelse.
studiet af sundhed fx på gen- og genomniveau, men Det er altså ikke alt der kan accepteres og ses som (vi-
også i forhold til selve det professionelle arbejde og pa- denskabelig) erkendelse på en given tid. For eksempel
tienters arbejde med sig selv. Teknologiernes udvikling var det anset for rigtigt i mange år – bekræftet af lærde
ledsages af nye begreber og udfordringer med selvtests, og læger – at blodet blev produceret, ’pumpet rundt af
hjemmemonitorering, computerprogrammer og ’e-he- lungerne’ og ’brugt op i kroppen’. Men det viste sig, at
alth literacy’ (patienters evne til at forstå og anvende ’hjertet pumpede’ og blodet ’cirkulerede’ som William
sundhedsinformationer elektronisk). Harvey sagde allerede i 1628 (Larsen 2012). Han hav-
Kort sagt: Stat og felter relateret til sundhed er un- de angiveligt undervist i disse forhold siden 1615 og
der transformation, med relaterede bevægelser mellem der gik mindst 20 år, dvs. indtil omkring 1650erne, før
sektorer, institutioner, professioner, teknologier og kli- lærde og efterfølgende kliniske læger accepterede dette
enter, herunder nye krav om produktion og anvendelse brud med den Galenske fysiologi (about.com ).
af viden relateret til sundhedsområdet. Men Harveys indsigter var ikke mulige at tænke i
samtiden. Videnskabsviden, klinisk viden, patientop-
Hvordan konstruere sociologisk viden levelser og sikkert også igleproducenter, bekræftede
på sundhedsområdet? den hævdvundne teori. Porter siger (2003: 216): ”Hvad
Hvordan kan man konstruere kritisk sociologisk viden skulle der blive af alle de gamle regler om de rette ste-
om sundhed på præmisser som beskrevet ovenfor? Med der for åreladning [fx ved påsætning af igler, KL/KE],
udgangspunkt i en Bourdieu’sk og historisk epistemo- hvis blodet blot strømmede rundt i legemet?”. Al syg-
logisk inspireret tænkning peges i det følgende på nog- (cid:71)(cid:82)(cid:80)(cid:86)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:86)(cid:78)(cid:81)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:73)(cid:68)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:3)(cid:87)(cid:76)(cid:79)(cid:86)(cid:68)(cid:74)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:68)(cid:87)(cid:3)(cid:192)(cid:82)(cid:90)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:86)(cid:87)(cid:82)(cid:83)-
le centrale forhold og problemer i den henseende – for- pelse var centrale kropslige udfordringer og det mat-
hold og problemer som samtidig former konteksten for chede med teorier om produktion og forbrug af blod.
den række af norske og danske studier, der med for- Det var også først mange år efter Gregor Mendels død
skellige sundhedsrelaterede problemer som genstand at det blev muligt at være Mendelianer. Gregor Men-
og med forskellige metodiske tilgange præsenteres i del havde ret da han i midten af 1800-tallet og frem
dette temanummer af Praktiske Grunde. foretog arvelighedsstudier og udviklede arvelove, men
i samtiden var de indsigter ikke-eksisterende i det vi-
Erkendelse og samtid denskabelige univers. Den diskrepans mellem modstri-
Videnskabelig viden er til en vis grad bundet til en dende videnskabelige indsigter på en given tid er let at
samtid dvs. tid og sted. Videnskabelig viden relateret til dokumentere med de store koryfæer der måtte bryde
sundhedsområdet er et socialt og historisk produkt, der (cid:80)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:72)(cid:87)(cid:68)(cid:69)(cid:79)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:89)(cid:76)(cid:71)(cid:72)(cid:81)(cid:15)(cid:3)(cid:46)(cid:82)(cid:83)(cid:72)(cid:85)(cid:81)(cid:76)(cid:78)(cid:88)(cid:86)(cid:15)(cid:3)(cid:49)(cid:72)(cid:90)(cid:87)(cid:82)(cid:81)(cid:15)(cid:3)(cid:48)(cid:68)(cid:85)(cid:91)(cid:15)(cid:3)(cid:41)(cid:85)(cid:72)-
er optaget af at udvide vor viden om sundhed. En viden ud osv. Men der har også over tid været lige så store
der i princippet er et demokratisk gode, dvs. det skal stå slag og udfordringer mellem bredt set videnskabelige
til rådighed for alle i samfundet. Den videnskabelige indsigter og så erfaringsviden, dvs. spontankonstrukti-
viden er samtidig kontekstuel i betydningen at der, set oner af virkeligheden. Det kan for eksempel dreje sig
i historisk perspektiv, skal være et vist match mellem om spændinger og modsigelser mellem videnskabelig
erkendelse (hvad der konstrueres som videnskabelig indsigt og det der betegnes som klinisk viden fx hos de
viden) og reception af erkendelse (hvad der til en hver professionelle.
tid og kontekst kan erkendes). Det vil sige at vi accep-
terer at enhver etableret viden har sin plads i en given Sandhed og tid
(cid:87)(cid:76)(cid:71)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:78)(cid:82)(cid:81)(cid:87)(cid:72)(cid:78)(cid:86)(cid:87)(cid:3)(cid:177)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:68)(cid:87)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:81)(cid:3)(cid:86)(cid:110)(cid:3)(cid:68)(cid:87)(cid:3)(cid:86)(cid:76)(cid:74)(cid:72)(cid:3)(cid:191)(cid:81)(cid:71)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:86)(cid:76)(cid:81)(cid:3)(cid:83)(cid:79)(cid:68)(cid:71)(cid:86)(cid:3)(cid:76)(cid:3) Det er dernæst en grundpræmis at videnskabelighed er
6
Larsen og Esmark: Velfærdsstat, sundhed og kroppe
en kritisk virksomhed der løbende producerer objektiv nem konkrete kliniske indgreb og forsøg på dyre og
erkendelse om sundhed, idet den samtidig søger at ud- menneskekroppe at og hvordan man lærte om normale
fordre de etablerede erkendelser – med henblik på at funktioner ved at fjerne vitale dele eller organer. For
udvikle en mere sand viden. Objektiv og sand kunne Canguilhem er det meningsfyldt at opløse den ganske
være sat i parentes eller på anden måde markeret med implicitte distinktion som ligger i en principiel forskel
reservationer, men der er pointer ved at holde fast ved og skelnen mellem normal og patologisk. I den menne-
begreberne. Der er, så at sige i processen, tale om be- skelige organisme er der fx en evne til at regulere sig
stræbelsen på at producere objektiv og sand viden om selv – ikke nødvendigvis sådan at der genetableres en
sundhed. Det er et mål at bidrage til sandere erkendelse tidligere ligevægtstilstand, men organismen etablerer
og præmissen er også, at nogle udsagn om sundhed er nye ligevægtstilstande, nye normer. Organismen er i den
sandere og mere objektive end andre. Det er som så- betydning normativ. Som påpeget i den første artikel i
dan et mere sandt udsagn om kroppen at blodet pumpes dette temanummer, Anders Kruses ”Normoverskridelse
rundt af hjertet og at det cirkulerer, end at det er lun- og livet i organernes stilhed: Georges Canguilhem mel-
gerne der pumper blodet ud til kroppen hvor det så bru- (cid:79)(cid:72)(cid:80)(cid:3)(cid:191)(cid:79)(cid:82)(cid:86)(cid:82)(cid:191)(cid:15)(cid:3)(cid:86)(cid:82)(cid:70)(cid:76)(cid:82)(cid:79)(cid:82)(cid:74)(cid:76)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:80)(cid:72)(cid:71)(cid:76)(cid:70)(cid:76)(cid:81)(cid:180)(cid:15)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:83)(cid:68)(cid:87)(cid:82)(cid:79)(cid:82)(cid:74)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)
ges op. Men Harveys’ arbejder var kun rigtigere end de og normale samtidigt, det normale er ikke noget grund-
(cid:87)(cid:76)(cid:71)(cid:79)(cid:76)(cid:74)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:76)(cid:81)(cid:71)(cid:86)(cid:76)(cid:74)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:15)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:75)(cid:68)(cid:81)(cid:86)(cid:3)(cid:87)(cid:72)(cid:82)(cid:85)(cid:76)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:79)(cid:161)(cid:69)(cid:72)(cid:81)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:80)(cid:82)(cid:71)(cid:76)(cid:191)(cid:70)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:87)(cid:3) læggende og forudgående. Kruse viser på grundlag af
og udviklet – og måske den også står for fald en dag. konkret empiri, hvordan diabetespatienters selvprak-
Videnskabshistorie fra biologi og medicin til sociologi tikker og pædagogiske praktikker på diabetesområdet
og pædagogik har lært os at sandheder til enhver tid relateres til og bliver kilde til erkendelse om det nor-
opleves som store og skrives med stort S, mens de pro- male (i betydningen aktuelle bestræbelser i forhold til
duceres. ’Sådan er det nu’ ifølge vores indsigt om krop- livsstile i Danmark). Pointen er at det syge, patologiske
pen, ernæring, fysiologi, generne osv., men som årene og afvigende skal og kan lære os noget om det som op-
går, udfordres de af nye sandheder. Pro-spektivt søger fattes som normalt og ikke mindst det sunde og rigtige
man efter sandheden med stort S, men videnskabste- liv (eller livsstil). Det er imidlertid ikke helt enkelt, for
oretisk og videnskabshistorisk er man ydmyg og ved kompleksiteten er stor og mange dimensioner bevæ-
at der er tale om små ’s’er. Det vil sige sådan ’er’ det ger sig samtidig: Diabetes-diagnosen har en tidslighed
under de-og-de betingelser og indtil videre. (konstrueret i 1935); dens afgrænsning skifter over tid
(uddifferentiering i forhold til andre diagnoser); dens
Erkendelse gennem afvigelse (cid:89)(cid:68)(cid:85)(cid:76)(cid:68)(cid:69)(cid:79)(cid:72)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:89)(cid:160)(cid:85)(cid:71)(cid:76)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:160)(cid:81)(cid:71)(cid:85)(cid:72)(cid:86)(cid:3)(cid:11)(cid:160)(cid:81)(cid:71)(cid:85)(cid:72)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:78)(cid:85)(cid:76)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:76)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:74)(cid:76)(cid:89)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:192)(cid:72)-
På en ubemærket måde falder det videnskabsfolk let at re syge); økonomiske, politiske og kulturelle praksisser
registrere afvigelser fra det normale. Det vil sige at et (cid:71)(cid:72)(cid:191)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:85)(cid:72)(cid:79)(cid:72)(cid:89)(cid:68)(cid:81)(cid:86)(cid:78)(cid:85)(cid:76)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:76)(cid:72)(cid:85)(cid:81)(cid:72)(cid:3)(cid:11)(cid:79)(cid:160)(cid:74)(cid:72)(cid:80)(cid:76)(cid:71)(cid:71)(cid:72)(cid:79)(cid:76)(cid:81)(cid:71)(cid:88)(cid:86)(cid:87)(cid:85)(cid:76)(cid:3)(cid:73)(cid:91)(cid:3)(cid:47)(cid:76)-
eller andet grundlag i det biologiske eller sociale er ble- pitor & Zocor, jf. Rose 2009, har interesser i ændring
vet en slags norm ud fra hvilken afvigelse kan vurderes af grænseværdier for diagnosticering); diagnosen vita-
– beskrives, analyseres, fortolkes/forklares og eventuelt liseres af stat, institutioner og professioner (diskurser
behandles/korrigeres. I den historiske epistemologi har og praksisser relateret til sundhed, risiko, forebyggelse,
særlig Canguilhem (1988, 1998) tematiseret, at sygdom kurser mv.); og ikke mindst lever diagnosen i kroppe
eller det patologiske og afvigende leverer et potentiale og som identitet, til og med som moralsk anliggende.
for erkendelse om det normale. Han siger fx: ”Everyd- Enkelte diabetikere forklarer i Kruses undersøgelse de-
(cid:68)(cid:92)(cid:3)(cid:70)(cid:82)(cid:81)(cid:70)(cid:72)(cid:83)(cid:87)(cid:86)(cid:3)(cid:80)(cid:68)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:70)(cid:72)(cid:85)(cid:87)(cid:68)(cid:76)(cid:81)(cid:3)(cid:78)(cid:81)(cid:82)(cid:90)(cid:79)(cid:72)(cid:71)(cid:74)(cid:72)(cid:3)(cid:76)(cid:80)(cid:83)(cid:82)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:69)(cid:79)(cid:72)(cid:29)(cid:3)(cid:58)(cid:75)(cid:68)(cid:87)(cid:3) res situation i moralske termer, ved eksempelvis at sige,
(cid:75)(cid:82)(cid:83)(cid:72)(cid:3)(cid:90)(cid:68)(cid:86)(cid:3)(cid:87)(cid:75)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:82)(cid:73)(cid:3)(cid:71)(cid:76)(cid:86)(cid:70)(cid:82)(cid:89)(cid:72)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:3)(cid:87)(cid:75)(cid:72)(cid:3)(cid:79)(cid:68)(cid:90)(cid:86)(cid:3)(cid:82)(cid:73)(cid:3)(cid:79)(cid:76)(cid:73)(cid:72)(cid:3)(cid:76)(cid:81)(cid:3)(cid:87)(cid:75)(cid:68)(cid:87)(cid:3) at ”jeg er ikke syg, jeg er bare doven”. Men ligesom
(cid:90)(cid:75)(cid:76)(cid:70)(cid:75)(cid:3)(cid:87)(cid:75)(cid:85)(cid:72)(cid:68)(cid:87)(cid:72)(cid:81)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:79)(cid:76)(cid:73)(cid:72)(cid:15)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:86)(cid:87)(cid:85)(cid:82)(cid:92)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:76)(cid:87)(cid:15)(cid:3)(cid:68)(cid:81)(cid:71)(cid:3)(cid:79)(cid:76)(cid:89)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:88)(cid:83)(cid:82)(cid:81)(cid:3)(cid:76)(cid:87)(cid:3)(cid:68)(cid:86)(cid:3) den menneskelige organisme forsøger at opretholde
(cid:68)(cid:3)(cid:83)(cid:68)(cid:85)(cid:68)(cid:86)(cid:76)(cid:87)(cid:72)(cid:34)(cid:3)(cid:37)(cid:72)(cid:70)(cid:68)(cid:88)(cid:86)(cid:72)(cid:3)(cid:80)(cid:76)(cid:70)(cid:85)(cid:82)(cid:69)(cid:72)(cid:86)(cid:3)(cid:90)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:86)(cid:87)(cid:68)(cid:80)(cid:83)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:90)(cid:76)(cid:87)(cid:75)(cid:3)(cid:81)(cid:72)- og overskride sin norm, gør det sociale menneske det
gative value by men in general and even by biologists, også. Diabetikeren kender principperne der formidles
their positive value as objects of theoretical research på kurserne og de udøver selvomsorgspraksisser dvs.
(cid:90)(cid:68)(cid:86)(cid:3)(cid:81)(cid:82)(cid:87)(cid:3)(cid:92)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:85)(cid:72)(cid:70)(cid:82)(cid:74)(cid:81)(cid:76)(cid:93)(cid:72)(cid:71)(cid:17)(cid:180)(cid:3)(cid:11)(cid:38)(cid:68)(cid:81)(cid:74)(cid:88)(cid:76)(cid:79)(cid:75)(cid:72)(cid:80)(cid:20)(cid:28)(cid:27)(cid:27)(cid:29)(cid:3)(cid:20)(cid:20)(cid:24)(cid:12)(cid:17)(cid:3)(cid:39)(cid:72)(cid:87)(cid:3) passer på deres krop som på sigt kan blive syg. Men
(cid:75)(cid:68)(cid:85)(cid:3)(cid:89)(cid:160)(cid:85)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:78)(cid:72)(cid:81)(cid:71)(cid:87)(cid:3)(cid:74)(cid:72)(cid:81)(cid:81)(cid:72)(cid:80)(cid:3)(cid:192)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:75)(cid:88)(cid:81)(cid:71)(cid:85)(cid:72)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:110)(cid:85)(cid:15)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:86)(cid:110)(cid:3)(cid:74)(cid:72)(cid:81)- som Kruse viser eksperimenterer de også med de ud-
7
Praktiske Grunde 2013: 1-2
stukne regler og tager de ting de kan bruge. Princip- ’bias’ det vil sige skævhed eller forvrængning der op-
pet om at lære om det normale via det patologiske, har står på grund af metode fx statistisk systematiske fejl
også været centralt fx når Freud studerede det psykisk eller hos forskeren, der kan være ’biased’ af hans/hen-
anormale. Det ville, til forskel herfra, være let at vise des for-forståelser. Det centrale i grundantagelsen i den
hvordan aktuel sundhedsvidenskab trækker på særlige historiske epistemologi og de forskellige udformninger
(cid:69)(cid:72)(cid:74)(cid:85)(cid:72)(cid:69)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:76)(cid:3)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:75)(cid:82)(cid:79)(cid:71)(cid:3)(cid:87)(cid:76)(cid:79)(cid:3)(cid:73)(cid:91)(cid:3)(cid:86)(cid:88)(cid:81)(cid:71)(cid:18)(cid:86)(cid:92)(cid:74)(cid:15)(cid:3) det har fået hos bl.a. Bourdieu og Foucault, er at kon-
normal/unormal, progression/regression mv. I dag ved struktionsarbejdet netop er et konstruktionsarbejde og
vi måske, at menneskekroppen er i en form for balan- at bestræbelsen på at konstruere ny viden – fx om sund-
ce internt og eksternt, og vi ved, hvad der er sundt og hed – går gennem brud med hverdagskonstruktioner og
(cid:86)(cid:92)(cid:74)(cid:87)(cid:3)(cid:80)(cid:89)(cid:17)(cid:3)(cid:48)(cid:110)(cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:71)(cid:76)(cid:86)(cid:86)(cid:72)(cid:3)(cid:69)(cid:72)(cid:74)(cid:85)(cid:72)(cid:69)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3) professionelle konstruktioner, samt med etablerede vi-
virksomme, for at vi kan forstå og begå os som men- (cid:71)(cid:72)(cid:81)(cid:86)(cid:78)(cid:68)(cid:69)(cid:72)(cid:79)(cid:76)(cid:74)(cid:72)(cid:3)(cid:78)(cid:82)(cid:81)(cid:86)(cid:87)(cid:85)(cid:88)(cid:78)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:17)(cid:3)(cid:54)(cid:87)(cid:68)(cid:73)(cid:3)(cid:38)(cid:68)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:90)(cid:68)(cid:72)(cid:85)(cid:87)(cid:3)(cid:86)(cid:78)(cid:85)(cid:72)(cid:89)(cid:3)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:3)
nesker og som videnskabsmænd på sundhedsområdet 20 år siden, ikke om sociologi, men om pædagogisk
(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:86)(cid:68)(cid:80)(cid:80)(cid:72)(cid:3)(cid:69)(cid:72)(cid:74)(cid:85)(cid:72)(cid:69)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:79)(cid:76)(cid:74)(cid:72)(cid:79)(cid:72)(cid:71)(cid:72)(cid:86)(cid:3) videnskab, at den går i blinde og ikke får etableret sig
virksomme som epistemologiske forhindringer for nye som en grundvidenskabelig forskning, fordi udøvere
indsigter! (Larsen 2007: 13) ofte har baggrund i den praktiske virksomhed, har en-
gagement på de svages side og fordi den pædagogiske
Erkendelse som konstruktion videnskabs problemer overtages direkte fra politik eller
Det er endelig nødvendigt at rette opmærksomhed mod (cid:83)(cid:85)(cid:68)(cid:78)(cid:87)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:3)(cid:83)(cid:160)(cid:71)(cid:68)(cid:74)(cid:82)(cid:74)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:88)(cid:71)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:71)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:11)(cid:38)(cid:68)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:90)(cid:68)(cid:72)(cid:85)(cid:87)(cid:3)(cid:20)(cid:28)(cid:28)(cid:23)(cid:29)(cid:3)
det man kan betegne som konstruktionen af objektet, (cid:21)(cid:21)(cid:26)(cid:16)(cid:21)(cid:21)(cid:27)(cid:12)(cid:17)(cid:3)(cid:39)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:72)(cid:81)(cid:3)(cid:88)(cid:71)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:71)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:15)(cid:3)(cid:76)(cid:73)(cid:161)(cid:79)(cid:74)(cid:72)(cid:3)(cid:38)(cid:68)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:90)(cid:68)(cid:72)(cid:85)(cid:87)(cid:15)(cid:3)(cid:68)(cid:87)(cid:3)
det vil sige hvordan man som forsker konkret, og gen- forskningen tænkes og forventes at skulle kunne anven-
nem mange typer af aktiviteter, former, opbygger el- des (her og nu) og at forskere snarere tænker frem og
ler skaber det genstandsområde man vil udforske. Det tilbage, frem for på tværs af tematikker. Ikke alt dette
drejer sig om konstruktioner fra formulering af hvad gælder på samme måde for sociologien (fx om sund-
der skal stilles af forskningsspørgsmål, udformning af hed), men visse af de beskrevne udfordringer er også
arbejdsantagelser til spørgsmål om hvordan det hele nærværende her. Der er fx en tendens til at politiske te-
sættes op teoretisk, metodisk og teknisk mv. Den vig- matikker forvandler sig til sociologiske tematikker, li-
tigste pointe ved at bruge begrebet ’konstruktion’ ligger gesom en bestemt form for anvendelsestænkning udgør
i opgøret med den positivistiske position, der antager, en udfordring for kritisk sociologi. Sociologisk viden
at der ligger en verden derude som kan og skal studeres skal ofte kunne anvendes til at løse sociale problemer,
blot som den ’er’, men som også konstruerer, blot uden og helst indenfor en kort tidshorisont.
(cid:69)(cid:72)(cid:89)(cid:76)(cid:71)(cid:86)(cid:87)(cid:75)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:85)(cid:72)(cid:192)(cid:72)(cid:78)(cid:86)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:3)(cid:75)(cid:72)(cid:85)(cid:82)(cid:80)(cid:17)(cid:3)(cid:48)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:37)(cid:82)(cid:88)(cid:85)(cid:71)(cid:76)(cid:72)(cid:88)(cid:86)(cid:3)(cid:82)(cid:85)(cid:71)(cid:29) Med inspiration fra den historiske epistemologi lig-
ger det nye ikke i den gængse og autoriserede indsigt i
Den positivistiske drøm om en tilstand af fuldkom- et givent område. Den nye erkendelse ligger heller ikke
men epistemologisk uskyld tilslører i realiteten, i at tænke på langs ad den etablerede indsigt fx ved at
at forskellen ikke ligger mellem den videnskab, basere sig udelukkende på hvordan lægfolk eller fag-
der foretager en konstruktion og den der ikke gør folk konstruerer et givent område. Den nye erkendelse
det, men mellem den der gør det uden at vide af konstrueres snarere på trods af eller i modsætning til
det, og den der, bevidst om det, anstrenger sig for hævdvunden og selvklar viden også indenfor aktuelle
så fuldstændigt som muligt at kende og bemestre videnskab. Det er en udfordring som er relevant for
sine uundgåelige konstruktionshandlinger og de social og humanvidenskaberne, der som ekstra udfor-
virkninger, som de, ligeså uundgåeligt, producerer. dring har at gøre med ”speaking objects” i modsætning
(Bourdieu 1999: 608) til naturvidenskaberne der i det mindste ved, at de selv
må konstruere deres objekt og teorier om det. Et ek-
I den positivistiske terminologi indsamler man data (cid:86)(cid:72)(cid:80)(cid:83)(cid:72)(cid:79)(cid:3)(cid:78)(cid:68)(cid:81)(cid:3)(cid:89)(cid:160)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:68)(cid:87)(cid:3)(cid:49)(cid:72)(cid:90)(cid:87)(cid:82)(cid:81)(cid:3)(cid:76)(cid:78)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:78)(cid:88)(cid:81)(cid:81)(cid:72)(cid:3)(cid:79)(cid:160)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:86)(cid:110)(cid:3)(cid:80)(cid:72)(cid:74)(cid:72)(cid:87)(cid:3)
(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:86)(cid:87)(cid:82)(cid:85)(cid:3)(cid:82)(cid:83)(cid:80)(cid:160)(cid:85)(cid:78)(cid:86)(cid:82)(cid:80)(cid:75)(cid:72)(cid:71)(cid:3)(cid:83)(cid:110)(cid:3)(cid:80)(cid:72)(cid:87)(cid:82)(cid:71)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:3)(cid:85)(cid:72)(cid:192)(cid:72)(cid:78)(cid:86)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:15)(cid:3) om tyngdekraften ved at lytte til en sten. Den er og var
hvor det centrale spørgsmål er hvordan man minimerer kun objekt og kunne ikke fremtræde som medfortæller
8
Larsen og Esmark: Velfærdsstat, sundhed og kroppe
om hvad der udløser at den falder nedad hvis det er (cid:44)(cid:81)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:81)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:68)(cid:79)(cid:3)(cid:38)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:70)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:3)(cid:82)(cid:73)(cid:3)(cid:44)(cid:80)(cid:83)(cid:68)(cid:76)(cid:85)(cid:80)(cid:72)(cid:81)(cid:87)(cid:15)(cid:3)(cid:39)(cid:76)(cid:86)(cid:68)(cid:69)(cid:76)(cid:79)(cid:76)(cid:87)(cid:92)(cid:3)
muligt. Human og socialvidenskaberne har at gøre med (cid:68)(cid:81)(cid:71)(cid:3)(cid:43)(cid:68)(cid:81)(cid:71)(cid:76)(cid:70)(cid:68)(cid:83)(cid:12)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:68)(cid:73)(cid:3)(cid:58)(cid:43)(cid:50)(cid:3)(cid:76)(cid:3)(cid:21)(cid:19)(cid:19)(cid:20)(cid:3)(cid:69)(cid:72)(cid:74)(cid:74)(cid:72)(cid:3)(cid:68)(cid:192)(cid:161)(cid:86)(cid:87)(cid:3)(cid:68)(cid:73)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)-
objekter der også optræder som subjekter dvs. i studiet (cid:191)(cid:78)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:86)(cid:86)(cid:92)(cid:86)(cid:87)(cid:72)(cid:80)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:44)(cid:38)(cid:41)(cid:3)(cid:177)(cid:3)(cid:44)(cid:81)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:81)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:68)(cid:79)(cid:3)(cid:38)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:70)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:3)(cid:82)(cid:73)(cid:3)
af social ulighed i sundhed eller social marginalisering Functioning, Disability and Health. Teorier og metoder
vil forskeren kunne forledes til at lade informanternes relaterer nu i højere grad til samfundsmæssige og kon-
konstruktioner overgå direkte til forskerkonstruktio- tekstuelle forhold frem for udelukkende bio-medicinsk
nen. Bourdieu og Wacquant siger, at en adækvat teori (cid:71)(cid:72)(cid:191)(cid:70)(cid:76)(cid:87)(cid:3)(cid:82)(cid:74)(cid:3)(cid:76)(cid:81)(cid:71)(cid:76)(cid:89)(cid:76)(cid:71)(cid:88)(cid:68)(cid:79)(cid:76)(cid:86)(cid:87)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:83)(cid:72)(cid:85)(cid:86)(cid:83)(cid:72)(cid:78)(cid:87)(cid:76)(cid:89)(cid:72)(cid:85)(cid:17)(cid:3)(cid:51)(cid:110)(cid:3)(cid:74)(cid:85)(cid:88)(cid:81)(cid:71)(cid:79)(cid:68)(cid:74)(cid:3)
om samfundet må konstruere teorier som involverer en af en bred vifte af dokumenter (videnskabelige, policy,
teori om gabet mellem teori og praktik. Den må ind- WHO, Verdensbanken) vedrørende funktionshæmning
regne den distance der er mellem praktisk erfaring og og rehabilitering rekonstruerer Feiring og Solvang stri-
den model (teori) som søger at beskrive og forklare det digheder i feltet, og det beskrives hvordan den medicin-
sociale (Wacquant 1989). (cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:82)(cid:85)(cid:87)(cid:82)(cid:71)(cid:82)(cid:78)(cid:86)(cid:76)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:69)(cid:79)(cid:72)(cid:89)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:88)(cid:71)(cid:73)(cid:82)(cid:85)(cid:71)(cid:85)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:76)(cid:3)(cid:86)(cid:76)(cid:81)(cid:3)(cid:71)(cid:72)(cid:191)(cid:81)(cid:76)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:86)(cid:80)(cid:68)(cid:74)(cid:87)(cid:17)(cid:3)
Rehabiliteringsfeltet er relativt lavt positioneret, hvis
Felter under forandring det tænkes inden for et medicinsk felt og hvis man fx
Når objektet skal konstrueres må forskeren oparbejde kobler området til det diagnosehierarki, der beskrives i
et teoretisk overblik over det empiriske område og i den Dag Album og Eivind Engebretsens artikel ”Sykdoms-
bestræbelse må der indregnes et brud med hvordan om- prestisje”. Men som det beskrives af Feiring og Sol-
rådet erfares i praksis af deltagerne fx brugere og pro- vang, kan det øgede krav om evidensbaseret medicin
fessionelle. Men i rehabiliteringsfeltet i norsk og inter- og øget brug af randomiserede kontrollerede studier
national sammenhæng har feltet i høj grad haft brugere, faktisk også tolkes som eksempler på fortsat medicinsk
ikke blot som aktivister for området, men også samtidig hegemoni.
som forskere om området. Marte Feiring og Per Koren Brugere indenfor hørerehabilitering i Danmark har
Solvang viser i deres ”Rehabilitering – mellom medisin en mindre stærk position end funktionshæmmede bru-
og samfunnsfag. En feltanalytisk skisse”, hvordan ikke gere på rehabiliteringsområdet i Norge. Anette Hind-
blot forskere (medicin, samfundsvidenskab, psykologi) hede og Kristian Larsen opsummerer i ”The rise and
og politiske aktører og brugere har udgjort vigtige posi- (cid:73)(cid:68)(cid:79)(cid:79)(cid:3)(cid:82)(cid:73)(cid:3)(cid:68)(cid:88)(cid:71)(cid:76)(cid:82)(cid:79)(cid:82)(cid:74)(cid:92)(cid:3)(cid:76)(cid:81)(cid:3)(cid:39)(cid:72)(cid:81)(cid:80)(cid:68)(cid:85)(cid:78)(cid:15)(cid:3)(cid:20)(cid:28)(cid:24)(cid:19)(cid:16)(cid:21)(cid:19)(cid:20)(cid:19)(cid:3)(cid:177)(cid:3)(cid:68)(cid:3)(cid:3)(cid:191)(cid:72)(cid:79)(cid:71)(cid:3)(cid:83)(cid:72)(cid:85)-
tioner i feltet for rehabilitering: også ’forskeraktivister’ spective” rationaliteter og interesser i rummet mellem
har i dette felt været særligt virksomme. Slagordet ”in- økonomisk orienterede positioner (høreindustrien, tek-
genting om oss uten oss” signalerede en kombination nologiudvikling og økonomisk vækst), professionsori-
af forskerposition og brugerposition i forhold til funkti- enterede positioner (læger og teknikere der strides om
onshæmning. Der var tale om en stærk position i feltet, kontrol over diagnosticering og behandling), bruger-
hvorfra der både produceredes og brugtes kundskab. positioner (patienter der forventer effektiv behandling,
Med reference til Holst (2009) peges der i artiklen på gratis og uden ventetider) og slutteligt det bureaukrati-
det ambivalente forhold, at aktivismen kan true viden- (cid:86)(cid:78)(cid:72)(cid:3)(cid:73)(cid:72)(cid:79)(cid:87)(cid:3)(cid:11)(cid:83)(cid:82)(cid:79)(cid:76)(cid:87)(cid:76)(cid:86)(cid:78)(cid:3)(cid:86)(cid:87)(cid:85)(cid:76)(cid:71)(cid:3)(cid:82)(cid:80)(cid:3)(cid:83)(cid:85)(cid:82)(cid:191)(cid:79)(cid:72)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:3)(cid:82)(cid:80)(cid:78)(cid:85)(cid:76)(cid:81)(cid:74)(cid:3)(cid:89)(cid:72)(cid:81)(cid:87)(cid:72)(cid:79)(cid:76)-
skabeligheden gennem svækkelse af både forskningens ster, lave omkostninger). I historiseringen af subfeltet,
kvalitet og legitimitet. der retter sig mod hørerehabilitering, viser det sig, at
Feiring og Solvang gør gennem feltanalyse af reha- metamagtfeltet i højeste grad har været virksomt i for-
biliteringsfeltet, tænkt som et subfelt, rede for hvordan hold til at regulere spillet og spillereglerne i feltet. Pri-
feltet har ændret sig fra en tilstand, hvor medicinske vatiseringsbestræbelser har udhulet områdets autonomi
(cid:71)(cid:72)(cid:191)(cid:81)(cid:76)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:88)(cid:71)(cid:83)(cid:85)(cid:160)(cid:74)(cid:72)(cid:87)(cid:3)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:71)(cid:82)(cid:80)(cid:76)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:71)(cid:72)(cid:3)(cid:87)(cid:76)(cid:79)(cid:3)(cid:72)(cid:81)(cid:3)(cid:87)(cid:76)(cid:79)(cid:86)(cid:87)(cid:68)(cid:81)(cid:71)(cid:15)(cid:3) og haft som effekt, at hospitalsrelateret (grund)forsk-
hvor også samfundsvidenskabelige og psykologiske ning er blevet reduceret. Orienteringen mod videnska-
(cid:71)(cid:76)(cid:80)(cid:72)(cid:81)(cid:86)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:86)(cid:83)(cid:76)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:72)(cid:81)(cid:3)(cid:85)(cid:82)(cid:79)(cid:79)(cid:72)(cid:17)(cid:3)(cid:39)(cid:72)(cid:3)(cid:87)(cid:76)(cid:71)(cid:79)(cid:76)(cid:74)(cid:72)(cid:85)(cid:72)(cid:3)(cid:78)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:78)(cid:68)- belig gevinst erstattes langsomt af private virksomhe-
(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:72)(cid:85)(cid:3)(cid:68)(cid:73)(cid:3)(cid:86)(cid:92)(cid:74)(cid:71)(cid:82)(cid:80)(cid:3)(cid:11)(cid:44)(cid:38)(cid:39)(cid:3)(cid:177)(cid:3)(cid:44)(cid:81)(cid:87)(cid:72)(cid:85)(cid:81)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:68)(cid:79)(cid:3)(cid:38)(cid:79)(cid:68)(cid:86)(cid:86)(cid:76)(cid:191)(cid:70)(cid:68)(cid:87)(cid:76)(cid:82)(cid:81)(cid:3) ders orientering mod kommerciel gevinst.
of Diseases) og den senere model der lagde vægt på
kausal relation mellem kropslige patologier forårsaget Ideologier og realiteter om lighed, krop og identitet
af manglende funktionsniveau og deltagelse (ICIDH – Der cirkulerer aktuelt i de nordiske lande en række
9