Kandidatspeciale Kritisk diskursanalyse af konstruktionen af

93 Pages·2011·2.93 MB·Danish

by  Charlotte Hald Laursen

Kandidatspeciale

Kritisk diskursanalyse af konstruktionen af
hjernedød og organdonation

af

Charlotte Hald Laursen

________________________________________________________________________________________________
Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
nr. 238/2011
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

Navn: Charlotte Hald Laursen
Modul: Kandidatspeciale
Måned og år: Juni 2011
Vejleder: Kirsten Frederiksen
Anslag: 119.858

Kritisk diskursanalyse af konstruktionen af
hjernedød og organdonation
af

Charlotte Hald Laursen

Afdeling for Sygeplejevidenskab
Institut for Folkesundhed
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6A
Bygning 1633
8000 Århus C

Copyright © Charlotte Hald Laursen og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Elektronisk udgivelse på http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer
ISSN 1602-1541. ISBN 978-87-92552-52-5

Dette kandidatspeciale har i 2011 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus
Universitet
Resume

Titel:
 Kritisk
 diskursanalyse
 af
 konstruktionen
 af
 hjernedød
 og
 organdonation

Formål:
 At
 undersøge
 hvilket
 billede
 der
 konstrueres
 af
 hjernedød
 og

organdonation
 i
 Danmark.

Metode:
 Fairclough
 inspireret
 diskursanalyse
 over
 avis-­‐
 og
 tidsskriftsartikler
 og

sundhedspolitisk
 informationsmateriale
 fra
 2006
 til
 marts
 2011.
 Undersøgelsen

placeres
 i
 en
 socialkonstruktivistisk
 kontekst.

Konklusion:
 Der
 ses
 dominans
 af
 en
 biomedicinsk
 diskurs,
 efterfulgt
 af
 en

politisk,
 en
 forbruger-­‐,
 en
 konkurrence-­‐
 samt
 en
 etisk
 og
 en
 religiøs
 diskurs.
 Der

fremstilles
 forskellige
 billeder
 af
 både
 hjernedød
 og
 organdonation
 indenfor
 de

respektive
 diskurser.
 Det
 mest
 fremtrædende
 billede
 er
 hjernedøden
 som
 en

patofysiologisk
 begivenhed
 og
 den
 endegyldige
 død.
 I
 kontrast
 hertil
 ses

hjernedødskriteriet
 som
 et
 konstrueret
 fænomen,
 der
 er
 i
 strid
 med
 det
 kulturelt

forankrede
 hjertedødskriterium.

Organdonation
 italesættes
 dels
 som
 en
 solidarisk
 forpligtelse
 og
 en
 næstekærlig

handling.
 Specialet
 argumenterer
 for
 at
 alle
 synspunkter
 får
 taleposition
 i

debatten
 om
 organdonation.

Specialet
 anbefaler
 en
 bevidsthed
 overfor
 pårørende
 til
 hjernedøde
 patienter

omkring
 at
 hjernedødskriteriet
 kan
 være
 svært
 at
 integrere.

  2
Abstract

Title:
 Critical
 discourse
 analysis
 of
 the
 construction
 of
 brain
 death
 and
 organ

donation

Aim:
 Examine
 what
 representation
 is
 constructed
 by
 brain
 death
 and
 organ

donation
 in
 Denmark.

Method:
 Fairclough
 based
 discourse
 analysis
 of
 newspaper
 and
 periodical

articles
 and
 health
 policy
 informational
 material
 (2006
 to
 March
 2011).
 The

study
 is
 placed
 in
 a
 socio-­‐constructive
 context.

Conclusion:
 A
 biomedical
 discourse
 predominates,
 followed
 by
 political,

consumer,
 competition,
 ethical
 and
 religious
 discourses.
 Different

representations
 of
 brain
 death
 and
 organ
 donation
 are
 portrayed
 in
 the

respective
 discourses.
 Brain
 death
 is
 predominantly
 represented
 as
 a

pathophysiological
 event
 and
 definitive
 death.
 In
 contrast,
 the
 brain
 death

criterion
 is
 seen
 as
 a
 constructed
 phenomenon,
 which
 runs
 contrary
 to
 the

culturally-­‐rooted
 cardiac
 death
 criterion.

Organ
 donation
 is
 discursively
 constructed
 partly
 as
 a
 solidary
 obligation
 and
 a

charitable
 action.
 The
 thesis
 reasons
 that
 all
 of
 the
 viewpoints
 should
 be
 heard
 in

the
 organ
 donation
 debate.

The
 thesis
 recommends
 an
 awareness
 of
 just
 how
 difficult
 it
 can
 be
 for
 the
 next

of
 kin
 of
 brain
 dead
 patients
 to
 assimilate
 the
 brain
 death
 criterion.

  3
Indholdsfortegnelse

1.
 Indledning.......................................................................................................................6

1.1.

 Organdonation...................................................................................................................7

1.1.1.
 Om
 manglen
 på
 organer...........................................................................................................7

1.2.
 Hjernedød.............................................................................................................................8

1.2.1.
 Ændring
 af
 dødskriteriet.........................................................................................................8

1.2.2.
 Ny
 opfattelse
 af
 døden..............................................................................................................9

2.
 Hjernedød,
 organdonation
 og
 sygepleje............................................................11

2.1.
 Sygeplejerskers
 oplevelse
 af
 hjernedød..................................................................11

2.2.
 Pårørendes
 oplevelser
 af
 hjernedød........................................................................12

2.3.
 Sygeplejerskers
 holdninger
 til
 organdonation.....................................................13

2.4.
 Pårørendes
 oplevelser
 af
 organdonation...............................................................14

3.
 Konstruktionen
 af
 hjernedød
 og
 organdonation............................................15

3.1.
 Italesættelse......................................................................................................................15

3.2.
 Medialisering....................................................................................................................16

3.3.
 Problemformulering......................................................................................................17

4.
 Metode...........................................................................................................................17

4.1.
 Søgestrategi.......................................................................................................................18

4.1.1.
 Databaser
 og
 søgestreng.......................................................................................................19

4.1.2.
 Udvælgelsesstrategi................................................................................................................20

4.1.3.
 Karakteristik
 af
 ekskluderede
 artikler............................................................................21

4.1.4.
 Anden
 litteratur........................................................................................................................22

4.2.
 Valg
 af
 empiri....................................................................................................................22

5.
 Praksis
 omkring
 organdonation...........................................................................22

5.1.
 Organturisme...................................................................................................................23

6.
 Kritisk
 diskursanalyse.............................................................................................24

6.1.

 Analysemodel..................................................................................................................26

6.1.1.
 Tekstanalysen............................................................................................................................26

6.1.2.
 Den
 diskursive
 praksis...........................................................................................................28

6.1.3.
 Den
 sociale
 praksis..................................................................................................................28

7.

 Analyse
 af
 tekst..........................................................................................................29

7.1.
 Ordvalg...............................................................................................................................29

  4
7.2.
 Modalitet............................................................................................................................32

7.3.
 Transitivitet......................................................................................................................33

7.4.
 Interaktionel
 kontrol.....................................................................................................37

7.5.
 Ethos....................................................................................................................................39

8.

 Analyse
 af
 diskursiv
 praksis..................................................................................41

8.1.
 Intertekstualitet..............................................................................................................41

8.2.
 Interdiskursivitet............................................................................................................43

8.2.1.
 Biomedicinsk
 diskurs.............................................................................................................43

8.2.2.
 Politisk
 diskurs..........................................................................................................................45

8.2.3.
 Forbrugerdiskurs.....................................................................................................................47

8.2.4.
 Konkurrence
 diskurs..............................................................................................................48

8.2.5.
 Etisk
 diskurs...............................................................................................................................49

8.2.6.
 Religiøs
 diskurs.........................................................................................................................52

9.

 Analyse
 og
 diskussion
 af
 social
 praksis.............................................................54

9.1.
 Perifere
 diskurser...........................................................................................................55

9.2.
 Hegemoni
 og
 social
 forandring...................................................................................56

9.3.
 Konsekvenser
 for
 debatten
 om
 organdonation....................................................57

9.3.1.
 Informeret
 eller
 formodet
 samtykke...............................................................................59

9.3.2.
 Mangler
 vi
 organer?................................................................................................................61

11.
 Metodediskussion...................................................................................................63

12.
 Konklusion.................................................................................................................65

13.
 Perspektivering........................................................................................................67

14.
 Bibliografi..................................................................................................................68

15.
 Bilagsfortegnelse.....................................................................................................75

  5
1.
 Indledning

I
 min
 kliniske
 praksis
 som
 sygeplejerske
 på
 et
 neurointensiv
 afsnit,
 har
 jeg
 ofte

ydet
 sygepleje
 til
 mennesker
 med
 akut
 opstået
 eller
 kritisk
 sygdom
 på
 eller
 i

hjernen.
 I
 svære
 tilfælde
 har
 hjernen
 taget
 så
 meget
 skade,
 at
 dens
 funktion

ophører
 og
 personen
 erklæres
 hjernedød.
 Ved
 siden
 af
 patienten
 står
 oftest

pårørende
 i
 dyb
 krise
 over,
 at
 deres
 elskede
 pludselig
 er
 svært
 syg,
 og
 de
 skal

miste
 vedkommende.
 Oveni
 den
 ubegribelige
 sorg
 bliver
 de
 i
 de
 fleste
 tilfælde

konfronteret
 med
 spørgsmålet:
 ”kender
 I
 hans
 holdning
 til
 organdonation?”.

I
 den
 situation
 siger
 ca.
 50%
 af
 pårørende
 til
 hjernedøde
 nej
 til
 at
 donere

organerne
 til
 trods
 for,
 at
 84%
 af
 danskerne
 ifølge
 Sundhedsstyrelsens

undersøgelse
 fra
 2006
 erklærer
 sig
 positive
 eller
 meget
 positive
 overfor

organdonation
 (1).

Undersøgelser
 viser,
 at
 det
 er
 svært
 for
 pårørende
 at
 tro
 på,
 at
 et
 menneske
 de

holder
 af
 er
 dødt,
 når
 det
 er
 erklæret
 hjernedødt
 (2-­‐4).
 Døden
 er
 camoufleret
 i
 en

sygeseng.
 De
 kan
 se,
 at
 der
 er
 farve
 i
 kinderne,
 hænderne
 er
 varme,
 brystkassen

bevæger
 sig,
 og
 de
 kan
 mærke,
 at
 hjertet
 slår.
 Alle
 sanselige
 tegn,
 der
 skal

understøtte
 troen
 på,
 at
 døden
 er
 indtruffet,
 er
 udeblevet
 (5).

Ifølge
 Macdonald
 et
 al1
 (4)
 oplever
 pårørende
 det,
 som
 om
 deres
 elskede
 sover.

De
 håber
 på,
 at
 han
 vågner
 op
 igen
 lige
 om
 lidt.
 De
 er
 overvældede
 og
 vrede
 over

situationen.
 Kontrollen
 er
 ude
 af
 deres
 hænder,
 og
 de
 kan
 ikke
 takke
 nej
 til
 det

ubegribelige
 tab
 (5).
 Ifølge
 Flodén
 og
 Forsberg
 2
 (6)
 beskriver
 Sanner
 endvidere,

at
 for
 pårørende
 til
 hjernedøde
 er
 et
 spontant
 ”nej”
 er
 en
 måde
 at
 tage
 ikke-­‐
stilling.
 Tidligere
 formand
 for
 Etisk
 Råd
 Overlæge
 Ole
 Hartling
 mener,
 at
 det
 kan

være
 en
 protest
 mod
 en
 stigende
 tingsliggørelse
 af
 den
 menneskelige
 krop
 (7).

Macdonald
 et
 al
 skriver
 endvidere,
 at
 hjernedød
 kan
 ses
 som
 en
 medicinsk,

juridisk
 og
 kulturel
 kategori,
 der
 er
 konstrueret
 for
 at
 opfylde
 et
 vigtigt
 behov,

der
 er
 opstået
 som
 følge
 af
 en
 udvikling
 af
 medicinsk
 teknologi
 og
 praksis
 (4).

1
 Se
 bilag
 1

2
 Se
 bilag
 1

  6
Måden
 vi
 italesætter
 fænomener
 på
 med
 til
 at
 forme
 den
 måde
 vi
 opfatter
 dem,

derfor
 er
 formålet
 med
 denne
 opgave
 at
 undersøge
 hvilket
 billede
 af

organdonation
 og
 hjernedød,
 der
 konstrueres
 i
 Danmark
 (8).

1.1.

 Organdonation

I
 1954
 fandt
 den
 første
 nyretransplantation
 sted.
 Den
 foregik
 mellem
 enæggede

tvillinger.
 Her
 var
 den
 fordel,
 at
 der
 var
 vævsforligelighed,
 og
 nyren
 blev
 ikke

afstødt
 af
 modtagerens
 immunsystem,
 hvilket
 ellers
 er
 en
 af

transplantationskirurgiens
 største
 udfordringer
 (9).
 Med
 udviklingen
 af

immunsuppressive
 midler
 blev
 det
 senere
 muligt
 at
 transplantere
 raske
 organer

fra
 ikke-­‐beslægtede
 og
 afdøde
 donorer
 til
 kronisk
 syge
 mennesker.
 I
 1962

gennemførtes
 den
 første
 nyretransplantation
 mellem
 ikke-­‐beslægtede,
 og
 i
 1967

transplanteredes
 det
 første
 hjerte.
 På
 trods
 af
 at
 ringe
 livskvalitet
 og
 overlevelse

hos
 de
 transplanterede
 i
 starten
 var
 der
 stor
 teknologisk
 begejstring.

Transplantationsteknologien
 udvikledes
 og
 forbedredes
 over
 tid,
 og
 i
 1990

gennemførtes
 den
 første
 hjertetransplantation
 i
 Danmark
 (9).

1.1.1.
 Om
 manglen
 på
 organer

I
 takt
 med
 udviklingen
 af
 transplantationsteknologien,
 øgedes
 efterspørgslen

løbende
 på
 egnede
 organer
 fra
 frivillige
 donorer
 imidlertid
 (10).
 Der
 opstod
 en

mangel
 på
 organer.
 Når
 vi
 i
 dag
 hører
 udsagnet
 ”der
 er
 mangel
 på
 organer”,
 ved

vi,
 hvad
 der
 menes.
 Vi
 ved,
 at
 der
 menes,
 at
 der
 står
 mange
 kronisk
 syge

mennesker
 på
 venteliste
 for
 at
 få
 transplanteret
 et
 raskt
 organ
 fra
 en
 egnet

donor.
 Vi
 ved,
 at
 der
 hentydes
 til,
 at
 der
 er
 flere
 på
 venteliste,
 end
 der
 er
 egnede

organer
 til
 rådighed,
 og
 at
 der
 dør
 mennesker
 på
 venteliste
 hvert
 år
 (7).
 Men
 det

samme
 udsagn
 havde
 formodentlig
 ikke
 givet
 mening
 for
 50
 år
 siden.
 Man
 ville

have
 undredes.
 Går
 der
 mennesker
 rundt
 uden
 organer?
 Eller
 hvad
 menes
 der?

Udsagnet
 giver
 kun
 mening,
 fordi
 vi
 gennem
 flere
 år
 har
 levet
 i
 en
 virkelighed

med
 mulighed
 for
 organtransplantation
 og
 med
 hjernedødskriterium
 (7).

Det
 er
 svært
 at
 tale
 om
 organdonation
 uden
 også
 at
 tale
 om
 hjernedød
 og

omvendt.
 De
 to
 fænomener
 forudsætter
 hinanden,
 eftersom
 det
 er
 svært
 at

forestille
 sig,
 at
 hjernedøden
 var
 blevet
 et
 dødskriterium,
 hvis
 man
 ikke
 havde

  7
brug
 for
 det
 i
 forbindelse
 med
 fremskaffelse
 af
 organer.
 Ligesom
 organdonation

juridisk
 set
 er
 forudsat
 af
 hjernedøden
 (9).

1.2.
 Hjernedød

I
 den
 tidlige
 historiske
 anvendelse
 af
 respiratorbehandling
 af
 kritisk
 syge
 i

1950’erne
 oplevedes
 af
 og
 til
 dødsfald,
 som
 ikke
 kunne
 forklares.
 Senere

undersøgelser
 viste,
 at
 patienternes
 hjerner
 var
 ødelagte
 og
 dermed
 hørt
 op
 med

at
 fungere.
 Patienterne
 var
 hjernedøde
 (11).

Hjernedød
 kan
 opstå,
 når
 der
 er
 sket
 svær
 skade
 på
 hjernevævet.
 Der
 opstår

ødem
 i
 hjernen,
 og
 det
 intracerebrale
 tryk
 stiger
 så
 voldsomt,
 at
 der
 blokeres
 for

hjernens
 blodtilførsel.
 Hjernestammens
 funktion
 og
 dermed
 bl.a.
 respirationen

ophører.
 Patienten
 er
 inkarcereret.
 Når
 hjernens
 funktion
 ophører,
 er

dødsprocessen
 i
 gang.
 Hjertets
 funktion
 ophører
 efter
 et
 stykke
 tid
 pga.

manglende
 stimulation
 fra
 hjernestammen.
 Modtager
 den
 hjernedøde
 imidlertid

intensiv
 terapi
 i
 form
 af
 bl.a.
 respiratorbehandling,
 kan
 hjertedøden
 kunstigt

udsættes
 med
 timer
 eller
 få
 dage,
 idet
 hjertet
 fortsat
 får
 autonom
 stimulation
 fra

sinusknuden
 (12).
 Der
 er
 en
 betydelig
 risiko
 for
 cirkulatoriske
 komplikationer
 i

forbindelse
 med
 inkarceration.
 Umiddelbart
 inden
 ses
 en
 voldsom
 stigning
 af

blodtrykket,
 og
 efter
 ses
 ofte
 bradykardi
 og
 hypotension
 med
 risiko
 for

hjertestop
 (12).

De
 udløsende
 årsager
 til
 hjernedød
 kan
 være
 svære
 hovedtraumer;

drukneulykker,
 intrakranielle
 blødninger;
 meningitis
 eller
 encephalitis;

intracerebrale
 tumorer
 eller
 kortvarigt
 hjertestop.
 Ofte
 er
 der
 tale
 om
 tidligere

raske
 yngre
 eller
 midaldrende
 mennesker
 (13).
 Ifølge
 neurokirurg
 Benedicte

Dahlerup
 vågner
 en
 hjernedød
 aldrig
 op
 igen
 (12).

I
 starten
 var
 den
 almindelige
 opfattelse
 blandt
 læger,
 at
 respiratorbehandling

ikke
 burde
 fortsætte,
 når
 patienten
 havde
 fået
 diagnosen
 hjernedød
 (11).

1.2.1.
 Ændring
 af
 dødskriteriet

Med
 opdagelsen
 af
 hjernedød
 samt
 muligheden
 for
 at
 udsætte
 hjertedøden
 og

dermed
 sikre
 perfusionen
 af
 organerne
 gennem
 kunstig
 ventilering
 og
 intensiv

terapi,
 opstod
 nu
 et
 formål
 med
 respiratorbehandling
 af
 hjernedøde.
 Nemlig
 at

kunne
 udtage
 raske
 organer
 med
 henblik
 på
 donation
 til
 kronisk
 organsyge
 (11).

  8
På
 daværende
 tidspunkt
 var
 der
 i
 Danmark
 imidlertid
 ikke
 lovhjemmel
 til
 at

udtage
 organer
 fra
 ikke-­‐hjertedøde
 patienter.
 Derfor
 kunne
 kun
 nyrer
 og

hornhinder
 transplanteres,
 da
 de
 er
 de
 eneste
 organer,
 der
 kan
 overleve
 hjertets

død,
 ligesom
 en
 nyre
 kan
 transplanteres
 fra
 en
 levende
 donor
 (14).

I
 1987
 blev
 der
 efter
 debat
 og
 rådgivning
 fra
 diverse
 eksperter
 og
 udvalg
 stillet

lovforslag
 fra
 Justitsministeriets
 side
 om
 at
 ændre
 det
 eksisterende

dødskriterium,
 med
 henblik
 på
 at
 give
 bedre
 muligheder
 for

organtransplantation
 i
 Danmark
 (15).
 Tidligere
 havde
 staten
 sendt
 kronisk
 syge

til
 udlandet
 for
 at
 blive
 transplanterede
 (15).
 Forslaget
 medførte
 yderligere

debat
 om,
 hvorvidt
 hjertedødskriteriet
 skulle
 erstattes
 af
 et

hjernedødskriterium;
 om
 de
 to
 kriterier
 skulle
 supplere
 hinanden;
 eller
 om
 man

skulle
 bibeholde
 hjertedødskriteriet
 og
 i
 stedet
 give
 tilladelse
 til
 organdonation

fra
 hjernedøde,
 der
 forud
 havde
 givet
 samtykke
 hertil.
 Etisk
 Råd
 anbefalede
 i

1988
 den
 sidstnævnte
 (11).

I
 1990
 blev
 ”Lov
 om
 ligsyn,
 obduktion
 og
 transplantation
 m.v.”
 imidlertid

ændret,
 således
 at
 fremover
 kunne
 et
 menneskes
 død
 konstateres
 ved
 ”1)

uopretteligt
 ophør
 af

 åndedræt
 og
 hjertevirksomhed,
 eller
 2)
 ved
 uopretteligt

ophør
 af
 hjernefunktion”
 (15).
 Det
 skete
 ud
 fra
 en
 argumentation
 om,
 at
 det
 ville

være
 svært
 for
 folk
 at
 acceptere
 donation
 fra
 ikke-­‐døde
 (15).

1.2.2.
 Ny
 opfattelse
 af
 døden

Med
 indførelsen
 af
 hjernedødskriteriet
 vedtoges
 også,
 at
 hjernedøden

udelukkende
 kan
 konstateres
 gennem
 en
 række
 undersøgelser
 for

hjernestammereflekser
 af
 to
 læger,
 hvoraf
 den
 ene
 er
 speciallæge
 i
 neurologi

eller
 neurokirurgi
 (se
 figur
 1).
 Disse
 undersøgelser
 skal
 gentages
 efter
 en
 time.

Forud
 for
 undersøgelserne
 skal
 visse
 forudsætninger
 være
 opfyldte.
 Ifølge

Macdonald
 et
 al
 konstateres
 hjernedød
 generelt
 kun
 i
 tilfælde,
 hvor

organdonation
 kan
 være
 relevant
 for
 at
 sikre,
 at
 det
 ikke
 er
 selve
 fjernelsen
 af

organer,
 der
 er
 den
 juridiske
 dødsårsag
 (4).

For
 at
 efterkomme
 kravet
 om
 at
 organer
 kun
 må
 udtages
 fra
 døde
 personer
 og

samtidig
 være
 sikker
 på,
 at
 organerne
 ville
 være
 i
 bedst
 mulig
 stand,
 besluttedes

at
 dødstidspunktet
 skulle
 anføres
 som
 tidspunktet
 for
 2.

hjernedødsundersøgelse
 (15).

  9