INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Afhandlingens emne, formål og metode

120 Pages·2003·0.53 MB·Danish

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Afhandlingens emne, formål og metode..................................................................4
1.1 Afhandlingens emne.................................................................................................................4
1.2 Afhandlingens formål...............................................................................................................4
1.3 Problemformulering.................................................................................................................5
1.4 Afgrænsning..............................................................................................................................6
1.5 Afhandlingens opbygning........................................................................................................6
2. Immaterialrettens udvikling og struktur.................................................................8
2.1 Retsområdets afgrænsning og terminologi.............................................................................8
2.1.1 En unaturlig ret.....................................................................................................................9
2.2 Immaterialrettens udvikling....................................................................................................9
2.3 Samfundsmæssige aspekter...................................................................................................10
3. Ophavsretten...........................................................................................................14
3.1. Det globale samarbejde.........................................................................................................14
3.1.1 Bernerkonventionen...........................................................................................................14
3.1.1.1 WIPO Copyright Treaty............................................................................................................................15
3.1.2 Romkonventionen..............................................................................................................16
3.1.3 WTO og TRIPS aftalen......................................................................................................16
3.2 Den danske Ophavsretslov.....................................................................................................18
3.3 Hvad er et værk?....................................................................................................................18
3.3.1 Hvad er et edb-program?....................................................................................................19
3.3.2 Hvornår foreligger der et værk?.........................................................................................20
3.4 Rettighedernes stiftelse...........................................................................................................23
3.4.1 Beskyttelsestid....................................................................................................................23
3.4.2 Rettighedens omfang..........................................................................................................24
3.5 Bearbejdelse og udnyttelse af værker...................................................................................25
3.6 Krænkelser forårsaget af tidligere ansatte...........................................................................28
3.6.1 Erhvervshemmeligheder.....................................................................................................29
3.7 Indskrænkning i eneretten.....................................................................................................30
3.7.1 Eksemplarfremstilling til privat brug.................................................................................31
3.7.2 Sikkerhedskopier................................................................................................................32
3.7.3 Kopiering ved undersøgelser..............................................................................................33
3.8 Dekompilering/Reverse engineering.....................................................................................33
3.9 Opsamling................................................................................................................................35
4. Patentretten.............................................................................................................37
4.1 Retsgrundlaget........................................................................................................................37
4.1.1. Pariserkonventionen..........................................................................................................37
4.1.2. Patentrettens internationale virke......................................................................................38
4.2 Retserhvervelse.......................................................................................................................38
4.2.1 National patentlovgivning..................................................................................................38
4.2.2. The Patent Cooperation Treaty (PCT)...............................................................................40
4.2.2.1 Den internationale fase.............................................................................................................................40
4.2.2.2 Videreførelse som nationalt patent...........................................................................................................42
4.2.2.3 Videreførelse som europæisk patent; Euro-PCT-ansøgning.....................................................................42
4.2.3 Europæisk samarbejde........................................................................................................43
4.2.4 EF-patentkonvention..........................................................................................................45
4.2.5 EPO Guidelines..................................................................................................................46
4.2.6 Konventionsprioritet...........................................................................................................47
4.2.7 TRIPS aftalen.....................................................................................................................49
4.3 Patenterbare opfindelser........................................................................................................50
4.3.1 Ikke patenterbare opfindelser.............................................................................................51
4.3.1.1 Opdagelser................................................................................................................................................52
4.3.1.2 Æstetiske frembringelser..........................................................................................................................52
4.3.1.3 Metoder for intellektuel virksomhed og lignende.....................................................................................53
4.3.1.4 Programmer for datamaskiner...................................................................................................................53
4.3.1.5 Fremlæggelse af information....................................................................................................................53
4.3.1.6 ”As such”..................................................................................................................................................53
4.4 Patenterbarhedskriterierne...................................................................................................54
4.4.1 Opfindelsesbegrebet...........................................................................................................54
4.4.1.1 Teknisk karakter.......................................................................................................................................54
4.4.1.2 Retspraksis vedrørende computerrelaterede opfindelser...........................................................................55
4.4.1.2.1 Sag 208/84 Vicom..............................................................................................................................56
4.4.1.2.2 T 26/86 – Koch & Sterzel / X-ray.......................................................................................................58
4.4.1.2.3 T 22/85 IBM – document abstracting and retrieving........................................................................60
4.4.1.2.4 T 115/85 IBM – computer related invention......................................................................................61
4.4.1.2.5 T 38/86 IBM tekstbehandlingssystem.................................................................................................62
4.4.1.2.6 T 158/88 Siemens..............................................................................................................................62
4.4.1.2.7 T 121/85 – automatisk stavekontrol og korrektionsproces................................................................63
4.4.1.2.8 T 95/86 IBM......................................................................................................................................64
4.4.1.2.9 T 769/92 Sohei – general-purpose management system...................................................................65
4.4.1.2.10 T 1173/97 & T 935/97.....................................................................................................................66
4.4.1.2.11 Sammenfatning på retspraksis.........................................................................................................70
4.4.2 Industriel anvendelighed....................................................................................................71
4.4.3 Nyhedskravet......................................................................................................................73
4.4.3.1 Tilgængeliggørelse....................................................................................................................................74
4.4.3.2 Ikke-nyhedsskadelige dispositioner..........................................................................................................76
4.4.4 Opfindelseshøjde................................................................................................................77
4.4.4.1 Nærliggende..............................................................................................................................................78
4.4.4.2 Problem-and-solution approach................................................................................................................79
4.4.4.3 Retspraksis vedrørende opfindelseshøjde.................................................................................................79
4.4.4.3.1 T 6/83 IBM.........................................................................................................................................80
4.4.4.3.2 T 236/91 Menu-based natural language understanding system........................................................80
4.4.4.3.3 T 71/91 An electronic document distribution network with uniform data stream..............................81
4.4.4.4 Kravene til opfindelseshøjde og deres styrke............................................................................................82
4.5 Beskyttelsens indhold.............................................................................................................83
4.5.1 Indskrænkninger i patentretten...........................................................................................83
4.6 Patentrettighedens indehaver................................................................................................84
4.6.1 Opfinderretten....................................................................................................................84
4.6.1.1 Arbejdstageres opfindelser........................................................................................................................84
4.7 Krænkelsesspørgsmålet..........................................................................................................85
4.7.1 Beskyttelsens omfang.........................................................................................................85
4.7.1.1 Patentkravslæren.......................................................................................................................................85
4.7.1.1.1 Samme tekniske ide............................................................................................................................86
4.7.1.1.2 Identitet..............................................................................................................................................87
5. Den amerikanske retstilstand.................................................................................89
5.1 Nuværende position i amerikansk praksis...........................................................................92
6. Direktiv om beskyttelse af computer-implementerede opfindelser.......................94
6.1 Baggrund og formål med direktivet......................................................................................94
6.2 Direktivforslagets indhold.....................................................................................................95
6.2.1 Hvad er ændret i forhold til gældende lov?........................................................................98
6.2.2 Direktiv- og ændringsforslagets fremtid............................................................................99
6.3 Argumenter for og imod patentering af software..............................................................101
6.3.1 Tilhængere........................................................................................................................101
6.3.2 Modstanderne...................................................................................................................103
6.4 Hvilken betydning vil det få, hvis direktivet vedtages?....................................................105
6.5 Hvilken betydning vil det få, hvis direktivet ikke vedtages?............................................105
6.6 Alternative beskyttelsesmuligheder....................................................................................106
6.6.1. Open Source Software.....................................................................................................106
6.6.1.1 Ideen med Open Source Software...........................................................................................................107
6.6.2 Brugsmodelbeskyttelse.....................................................................................................108
7. Konklusion............................................................................................................110
8. Summary in English.............................................................................................116
9. Litteratur...............................................................................................................118

Bilag 1: Europa Parlamentets vedtaget ændringsforslag
Afhandlingens emne, formål og metode
1. Afhandlingens emne, formål og metode
1.1 Afhandlingens emne
Software har i dag stor indflydelse på de fleste menneskers hverdag. Den indgår i alt fra bilbremser
over sygehusudstyr til kommunikationsredskaber som fx telefoner, telefax og computere, og vi
omgås derfor ofte softwaren uden at lægge mærke til den. Softwarebranchen har i de seneste år
været i konstant vækst, hvilket betyder, at branchen har stor indflydelse på beskæftigelsen og
bruttonationalproduktet i EU. Alene i 1998 var markedet for softwarepakker i EU på 39 mia. euro,
og branchen menes at ville skabe 47 % flere arbejdspladser i perioden 1999 – 2003.1 Sådanne
udsigter gør, at myndighederne har stor fokus på området, og de ønsker derfor at gøre mest muligt
for at skabe vækst i udviklingen. Et af nøgleordene i denne proces er innovation. De Europæiske
myndigheder ønsker således at skabe de bedst mulige økonomiske vilkår for de små og mellemstore
virksomheder, for derved at hjælpe dem med at være innovative samt give dem et incitament til at
beskytte deres produkter. For de Europæiske myndigheder har det stor betydning, at
virksomhederne søger at beskytte deres produkter, idet de således vil stå stærkere i konkurrencen
med deres amerikanske modstandere. Det må imidlertid konstateres, at patentsystemet i Europa er
blevet komplekst, idet der både findes nationale, europæiske og internationale patentansøgnings-
processer. Dette udelukker dermed i sig selv en del virksomheder fra at optage patent.

1.2 Afhandlingens formål
Læser man den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention, vil man finde, at edb-
programmer som sådan ikke er patenterbare, men Den Europæiske Patentorganisation har på trods
heraf meddelt tusindvis af patenter på computer-implementerede opfindelser. Retsstillingen
vedrørende computerimplementerede opfindelser er således i dag uklar og dermed til skade for
retssikkerheden. Vores formål med denne afhandling er derfor at afdække disse problemstillinger.
Vi ønsker således med denne afhandling at komme i dybden med et specifikt teknisk område som
software, for derigennem at forstå, hvad der afholder producenterne fra at beskytte deres
opfindelser, samt hvilke incitamenter, der kan motivere dem til at søge om beskyttelse.
Softwarepatenter har som nævnt stor betydning for økonomien og arbejdsløsheden i EU, og vi er
derfor interesseret i, hvad og hvilket tiltag EU har tænkt sig at foretage for at forbedre den situation,
som de er kommet i, nu hvor de amerikanske producenter har en konkurrencefordel.

1 Jf. Direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed, KOM (2002) 92 endelig af 20. februar 2002.
4
Afhandlingens emne, formål og metode
1.3 Problemformulering
Retsstillingen angående software er som udgangspunkt meget klar; software beskyttes ophavsretligt
i 70 år mod patentrettens 20 år. Det første, vi således ønsker at undersøge i afhandlingen, er, hvorfor
man skal forsøge at opnå patentbeskyttelse, når man automatisk har ophavsretlig beskyttelse. Vi vil
derfor se på, hvilke dele af softwaren der er ophavsretlig beskyttet, og hvad den ophavsretlige
beskyttelse indebærer, for derigennem at finde ulemperne ved ophavsretlig beskyttelse, og dermed
mange af fordelene ved patentbeskyttelse.

Patentbeskyttelse er modsat ophavsretlig beskyttelse underlagt en række formkrav. Som europæisk
softwareproducent findes der tre veje, hvoraf man kan opnå patentbeskyttelse, den nationale,
europæiske og internationale. At der således ikke findes en ensrettet vej, medfører at
patentbeskyttelsesprocessen ofte bliver meget lang og kompliceret. Vi vil i afhandlingen afdække
disse formkrav, samt opridse de muligheder en virksomhed har, ved ansøgning om patent. At få
klarlagt, hvordan man opnår patentbeskyttelse, leder automatisk til vores hovedspørgsmål, nemlig
kan man få patent på software?
Software er et specielt produkt, idet det hovedsagelig består af matematiske formler, der kun
kommer til udtryk, når man indlæser det på en computer. Som nævnt, anføres det i Patentloven og
den Europæiske Patentkonvention, at der ikke kan opnås patent på programmer for en computer.
Den Europæiske Patentmyndighed har på trods af den klare ordlyd udstedt mere end 20.000
softwarepatenter. Vi vil således i afhandlingen analysere, hvad der berettiger til denne afvigelse af
ordlyden i lovteksten. I analysen vil vi inddrage en række europæiske afgørelser for derigennem at
vurdere hvilke faktorer, der spiller ind i bedømmelsen. Denne domsanalyse suppleres af en
beskrivelse af de generelle patenterbarhedskriterier, for at få det komplette billede af, hvilke krav et
computerprogram skal opfylde for at opnå patentbeskyttelse.

Det er som udgangspunkt nemmere at opnå patentbeskyttelse for computerprogrammer i USA,
hvorfor de amerikanske softwareproducenter har en konkurrencemæssig fordel i forhold til de
europæiske producenter. Vi har valgt at inddrage den amerikanske praksis i afhandlingen, for
nærmere at belyse hvori forskellene mellem europæisk og amerikansk ret består, og hvilken
betydning disse forskelle har. Denne inddragelse af amerikansk ret vil ligeledes spille en rolle i den
senere forståelse af det nye direktiv om beskyttelse af computer-implementerede opfindelser, hvor
et af formålene er at skabe en forbedring af konkurrencesituationen mellem de to kontinenter.
5
Afhandlingens emne, formål og metode

Kommissionen har den 20. februar 2002 udsendt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed. Hovedformålet med direktivet
er at forbedre retsstillingen på området for derigennem at øge retssikkerheden. Dette direktivs
betydning for fremtiden er uvis. Mange organisationer modtager direktivet med ros, men lige så
mange med ris. Vi vil i afhandlingen analysere på de forskellige standpunkter for og imod
direktivet, for derigennem at vurdere konsekvensen af direktivet fremtid, hvad enten det vedtages
eller ej.

1.4 Afgrænsning
Vi har i afhandlingen valgt udelukkende at koncentrere os om de områder af eneretten, der
omhandler beskyttelsen af computerimplementerede opfindelser. Vi har valgt ikke at medtage
beskyttelse af forretningsmetoder på trods af, at mange forretningsmetoder bygger på
computerprogrammer, og de to områder derfor er nært beslægtede. Begrundelsen for denne
udelukkelse er, at afhandlingens omfang ville blive for stort, såfremt dette område skulle behandles.
Da vi i afhandlingen har valgt at koncentrere os om forløbet op til meddelelsen af patentet, har vi
valgt ikke at behandle området omkring tvangslicenser. Dog har vi medtaget krænkelses-
spørgsmålet, idet problematikken herom er en af de overvejelser, softwareproducenter foretager i
beslutningsprocessen omkring, hvorvidt de ønsker at søge om patent.

1.5 Afhandlingens opbygning
Afhandlingen har vi valgt at opdele i 2 dele. Del 1 omhandler den ophavsretlige beskyttelse af
computerprogrammer. Vi har dermed i kapitel 3 inddraget en beskrivelse af det ophavsretlige
grundlag. Således foretager vi i kapitlet en gennemgang af, hvad der henhører under ophavsretten,
samt hvilke betingelser der skal opfyldes for at opnå en ophavsretlig beskyttelse.
Del 2 omhandler den patentretlige beskyttelse af computerprogrammer. Vi vil således i kapitel 4
tage udgangspunkt i, hvordan en patentbeskyttelse opnås. Efterfølgende vil vi gennemgå de fire
kriterier, der skal opfyldes for at opnå patentbeskyttelse, og herunder inddrage domsanalyser for
derigennem at få et klart billede af retstilstanden. Kapitel 4 vil blive afrundet med en beskrivelse af
patentbeskyttelsens indhold, herunder hvem der er den rette rettighedshaver. Krænkelses-
spørgsmålet vil ligeledes blive belyst i denne sammenhæng.
6
Afhandlingens emne, formål og metode
I kapitel 5 vil vi inddrage den amerikanske retstilstand, for derigennem at se forskellene mellem det
europæiske og amerikanske retssystem. Disse forskelle vil efterfølgende blive anvendt i kapitel 6,
hvor det nye direktiv om beskyttelse af computer-implementerede opfindelser vil blive behandlet.
7
Immaterialrettens udvikling og struktur
2. Immaterialrettens udvikling og struktur
2.1 Retsområdets afgrænsning og terminologi
Immaterialretten omhandler rettigheder over genstande2, som har væsentlige fællestræk med hensyn
til rettighedernes indhold og struktur, og beskyttelsen af disse rettigheder. Beskyttelsen omfatter
blandt andet kunst, mønstre, varemærker, design, teknik og meget andet. De forskellige love
indenfor immaterialretten beskytter som udgangspunkt hvert sit emneområde, men der findes dog
overlapninger, hvor der kan opnås beskyttelse efter flere af lovene.3 Dette giver indehaveren
mulighed for at vælge den for ham mest fordelagtige beskyttelse.

Immaterialretten hidrører under formueretten og er hermed en del af privatretten. Rettighederne
indenfor immaterialretten er enerettigheder4, hvilket vil sige opfinderens eller kunstnerens
individuelle ret til sin personlige indsats, opfindelse eller kunstværk. Lovene indenfor
immaterialretten er dermed i fuld overensstemmelse med Grundlovens §73 om ejendomsrettens
ukrænkelighed.5 Eneretten kan endvidere begrundes i, at den, som skaber noget, bør ydes en rimelig
belønning for sin indsats. Dermed kan indehaveren af en enerettighed selv foretage udnyttelse af det
skabte og samtidig forbyde andre en sådan udnyttelse. Ingen anden kan derfor udnytte det skabte
uden indehaverens tilladelse. Skulle indehaveren dog i denne forbindelse ønske at overdrage sin
rettighed, står dette ham frit for at gøre.6 Udviklingen har medført en stigning i masseudnyttelsen af
værkerne, hvorfor rettighederne ofte beskyttes kollektivt, eksempelvis via KODA, der på
ophavsmandens vegne varetager opkrævningen af afgifter ved afspilning af et musikværk.

Der skelnes mellem de rettigheder, der beror på en skabende indsats, såsom patent-, brugsmodel- og
ophavsretten, og de rettigheder der omfattes af kendetegnsretten. Kendetegnsretten er ikke et
resultat af en skabende indsats på samme måde, men har nærmere til formål at etablere et kendetegn
eller varemærke, som på denne måde individualiserer virksomheden eller varen.7
Patentretten beskæftiger sig med de mere tekniske frembringelser og affattelsen af fremgangsmåden
hertil, mens ophavsretten traditionelt vedrører frembringelser, som i højere grad er æstetiske.

2 Også kaldet ejendomsrettigheder.
3 Jf. Mogens Koktvedgaard, ”Lærebog i Immaterialret” s. 19.
4 Også kaldet intellektuelle enerettigheder (på engelsk Intellectual Property Rights).
5 Således fremgår det af Grundlovens §73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan således forpligtes til at afstå sin
ejendom, med mindre ”almenvellet” kræver det, altså hvor det er i den offentlige interesse.
6 At man frit kan overdrage rettigheden er et særkende ved formuerettigheder.
7 Også kaldet branding.
Immaterialrettens udvikling og struktur
2.1.1 En unaturlig ret
Det skabte, der ønskes en ret over, fremstår ikke nødvendigvis på samme måde som en
brugsgenstand, som kan ihændehaves som en almindelig vare. Immaterialgenstanden må derimod
siges at være uhåndgribelig på den måde, at det fx i patentretten kan være en bestemt
fremgangsmåde eller idé og i varemærkeretten og ophavsretten, en bestemt sammensætning af tegn,
noder eller ord, der ønskes beskyttet, og ikke nødvendigvis genstandens egenskaber som sådan.
Køber man en genstand, så ejer man den genstand. Dette er naturligt, fordi flere personer ikke kan
anvende fx en cykel samtidigt. En ide kan bruges af mange mennesker samtidigt, og værdien af
ideen bliver ikke mindre, fordi mange kan bruge den samtidigt. Dvs. brugen er ikke rivaliserende.
Man kan for eksempel tænke sig, at nogen får en ide til, hvordan man kan lave en mere
effektiv/bedre cykel og patenterer denne fremgangsmåde. Hvis det sker, at en anden person
uafhængigt får den samme ide, og begynder at sælge sine forbedrede cykler, så krænker han
patentet. Havde den første producent ikke patenteret sin ide, kunne begge have anvendt ideerne
sideløbende. Patenter udgør derfor et ejerskab af ideer. Det er endvidere gældende, at hvis to
personer opfinder det samme samtidigt, vil kun den ene kunne få patent, nemlig den, som først
indsender ansøgningen om patent.8

Konkurrenceretten står med sit formål om at opretholde en virksom konkurrence som en
modsætning til ovennævnte eneret på den måde, at eneretskonstruktionen netop skaber en
monopolsituation, hvor rettighedshaveren er beskyttet mod konkurrence fra udbydere af identiske
og lignende produkter, og forholdet hidrører dermed under konkurrenceretten. Derfor skal der ske
iagttagelse af konkurrencereglerne, som dog samtidig ikke må hindre udnyttelsen af eneretten.

2.2 Immaterialrettens udvikling
Opfindelser har eksisteret siden tidernes morgen og som tidligere nævnt falder det naturligt, at en
opfinder bør kunne udnytte sin ret til opfindelsen og sikre sig imod, at andre udnytter den. Går man
tilbage i tiden, var der dog ingen immaterialretlige normer på linie med ejendomsretten, og dette

8 Til eksempel kan nævnes opfindelsen af telefonen, hvor Bell først ansøgte om patent på den, og et par timer efter søgte
Elisha Gray om det samme, hvilket udløste en konflikt. Jf. www.fdih.dk, Patentkrigen føres uden dansk deltagelse.
9
Immaterialrettens udvikling og struktur
skyldes angiveligt, at der ikke fandtes reproduktionsmetoder og metoder til en mere systematisk
udnyttelse/anvendelse af kunst og teknik.9
Immaterielle goder består af informationer og kan derfor oftest reproduceres af andre, også
konkurrenter. Hvis denne reproduktion tillades, vil det betyde en besværliggørelse for opfinderen,
når denne forsøger at få dækket de omkostninger, der oprindeligt var forbundet med skabelsen af
informationerne.10

Den almene retsdannelse skete i England i 1624, hvor The Statute of Monopolies skabte
fundamentet for vor tids patentret.11 Sammen med industrialiseringen, som fandt sted i slutningen af
1800-tallet, blev immaterialretten fasttømret som en almen og vigtig retsdisciplin, da man fik
rådighed over reproduktions- og udbredelsesmetoder. Ved udgangen af 1800-tallet havde
hovedparten af industrilandene da også etableret immaterialretlige systemer, hvis grundprincipper
stadig består.12 Det var også på dette tidspunkt, at Pariserkonventionen (1883) til beskyttelse af den
industrielle ejendomsret, herunder især beskyttelse af opfindelser, varemærker, mønstre og
firmanavne og beskyttelsen mod illoyal konkurrence, og Bernerkonventionen(1886) til beskyttelse
af ophavsretten blev underskrevet.

Den teknologiske udvikling har medvirket til en udbygning af immaterialretten, hvorfor den er
blevet mere omfattende og kompliceret. Herunder har Internettet blandt andet givet bedre mulighed
for spredning af viden, og den generelle IT-udvikling har nødvendiggjort opfindelsen af produkter,
der er tilpasset det digitale medie og de mange muligheder, der ligger heri.

2.3 Samfundsmæssige aspekter
En enerettighed kan sammenlignes med et monopol, da tildelingen af en enerettighed giver ejeren
retten til den fulde udnyttelse. Der er dermed opstået et produkt, som kun udbydes af én producent,
og således opstår monopolet, da andre ikke kan producere dette eller et identisk produkt.
Monopoldannelse er som udgangspunkt skadeligt for konkurrencen, da det giver producenten en
forholdsvis stor fordel, som ingen andre kan få del i, og producenten opnår endvidere en styrket
position i forhold til konkurrenterne, som kan betyde deres undergang, hvis produktet er unikt og

9 Jf. Mogens Koktvedgaard, ”Lærebog i Immaterialret” s. 22.
10 Jf. Thomas Riis, “Immaterialret og IT” s. 11.
11 Jf. Mogens Koktvedgaard, ”Lærebog i Immaterialret” s. 23, som også omhandler ophavsrettens begyndelse i
England.
12 Jf. Mogens Koktvedgaard, ”Lærebog i Immaterialret” s.24.
10