IFRS 9 – Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver

64 Pages·2015·0.71 MB·Danish

Kandidatafhandling Forfatter:
Cand.merc.aud Louise Jørgensen
Institut for økonomi 20091057

Vejleder:
Frank Thinggaard

Antal tegn:
121.642

IFRS 9 – Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver

Aarhus School of Business and Social Sciences
Forår 2015
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

Executive summary
The International Standard Board (IASB) presented the final version of IFRS 9: Financial
Instruments in July 2014. They hereby confirmed that their project to reform the accounting of
Financial Instruments was finished. IFRS 9 will be the new standard for recognition and
measurement of Financial Instruments. The standard had been long expected. It replaces IAS 39:
Financial Instruments – Recognition and Measurements, which have been criticized for its
complexity and have even gotten some of the blame for the financial crisis that started in 2007-
2008. In this thesis the focus is on the financial assets. It have been analyzed how to classify assets,
the first recognition, measurement and impairments.
The new standard introduces a new method for classification and measurement of financial assets,
and introduces a new expected loss impairment model. The new classification method concludes
that the classification of financial assets is dependent on the business model assessment, and the
expected cash flow from the financial asset. The loan loss allowance in the new expected loss
impairment model will be for either 12-month expected losses or lifetime expected losses. The
lifetime expected losses option applies if credit risk has increased significantly since initial
recognition of the financial instrument.
In this thesis the new standard have been compared with the Conceptual Framework, to analyze
whether or not the new standard arises more and better value of information within the. The
conceptual framework marks two qualifications as the main sources for useful information. All
information in a financial presentation should be relevant and faithfully presented. It is furthermore
known that comparability, timeliness, understandability and verifiable information are qualities
that furthermore supplies to useful and valuable information for the users of the financial report.
It is found by analyzing IFRS 9 and comparing it to the current standard IAS 39, that IFRS 9
secures better and more valuable information in the financial report. It enables the investors to get
information about the past, as well as the future, and makes them better able to make an informed
decision. It has also been found that banks will be heavy influenced by the new standard, and
implementing the new standard will be very resourceful.
Side 1 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................................... 4
1.1. Problemstilling ................................................................................................................. 5
1.2. Problemformulering ......................................................................................................... 6
1.3. Struktur og metode ........................................................................................................... 7
1.4. Afgrænsning ..................................................................................................................... 9
1.5. Kildekritik ........................................................................................................................ 9
1.6. Begreber og supplerende standarder .............................................................................. 11
2. IAS 39 ................................................................................................................................... 14
2.1. Klassifikation ................................................................................................................. 14
2.2. Indregning og måling ..................................................................................................... 14
3. IFRS 9 ................................................................................................................................... 16
3.1. Formål ............................................................................................................................ 16
3.2. Målgruppe ...................................................................................................................... 17
3.3. Implementering af IFRS 9 .............................................................................................. 18
3.4. Indregning ...................................................................................................................... 19
3.5. Klassifikation og måling ................................................................................................ 19
3.6. Nedskrivninger ............................................................................................................... 24
3.7. Reklassificering .............................................................................................................. 27
4. Begrebsrammen .................................................................................................................... 29
4.1. Formål ............................................................................................................................ 30
4.2. Regnskabsbrugeren ........................................................................................................ 32
4.3. Indhold i begrebsrammen ............................................................................................... 33
4.3.1. Relevans .................................................................................................................. 36
4.3.2. Retvisende fremstilling ........................................................................................... 37
4.3.3. Støttende kvalitative karakteristika ......................................................................... 38
4.3.4. Begrænsninger for nyttig information .................................................................... 41
5. Analyse af informationsværdi i IFRS 9 ................................................................................ 43
Side 2 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

5.1. IFRS 9’s opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen .......................... 43
5.1.1. Generelt ................................................................................................................... 44
5.1.2. Klassifikation, indregning og måling ...................................................................... 45
5.1.3. Nedskrivninger ........................................................................................................ 46
5.2. IFRS 9 og IAS 39 sammenlignet i forhold til begrebsrammen ...................................... 49
5.3. IFRS 9s betydning for regnskabsaflægger og regnskabsbruger ..................................... 53
6. Konklusion ............................................................................................................................ 57
7. Litteraturliste ......................................................................................................................... 60

Side 3 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

1. Indledning
The International Accounting Standards Board (IASB) offentliggjorde den 24. juli 2014 at, deres
arbejde med at reformere den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter endelig
var afsluttet, og at den nye IFRS 9 var klar i dens endelig form (ifrs.org). Den endelige version af
IFRS 9 Finansielle instrumenter samler alle faserne i IASB’s arbejde med at erstatte IAS 39 nemlig
klassifikation og måling, nedskrivninger og sikringsinstrumenter (iasplus.com). Standarden
overskriver alle tidligere udgaver af IFRS 9, og den vil blive implementeret d. 1. januar 2018
(iasplus.com).
IASB har siden 2008 arbejdet med at erstatte IAS 39, og de har taget arbejdet i faser. Formålet
med IFRS 9 er at erstatte IAS 39 med en principbaseret og mindre kompleks standard (EFRAG).
IASB udgav første udgave af IFRS 9 i 2009 med en ny model for klassifikation og måling af
finansielle aktiver. Efterfølgende blev krav for finansielle forpligtelser tilføjet i 2010. Endelig blev
IFRS 9 rettet til for at tilføje de nye regler for sikringsinstrumenter. Den endelige version af IFRS
9 tilføjer en ny forventet-tab nedskrivningsmodel (expected loss impairment) og erstatter
klassifikations- og målings modellen, idet der tilføjes en den nye kategori ”dagsværdi gennem
anden totalindkomst” (Fair Value through other comprehensive income – fremadrettet omtalt
FVTOCI), samt en yderligere vejledning om hvordan man benytter forretningsmodellen og
kontraktsmæssig cash flow test (iasplus.com).
Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i dag efter reglerne i IAS 39. Efter finanskrisen mente
man, at reglerne på området skulle strammes op, og man gik derfor i gang med at udarbejde en ny
standard - IFRS 9 (ifrs.org). Særligt tab på udlån blev opdaget for sent og i for lille en grad – ”too
little to late” (pwc.blogs.com). Formålet med IFRS 9 er, at indregningen af finansielle aktiver skal
ske på en måde, der sikrer, at regnskabet afspejler virksomhedens situation bedre, end det har været
tilfældet ved brug af reglerne i IAS 39. Det er regnskabsbrugeren, og informationsværdien for
denne, der har været i fokus i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 9. På den anden side står den
finansielle sektor, for hvem den nye standard vil få stor betydning i forhold til
regnskabsaflæggelse. De har løbende under udarbejdelsen forsøgt at påvirke den endelige
standard, og standarden er også blevet ændret flere gange, inden den overhovedet er blevet færdig
Side 4 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

(iasplus.com). Fokus i denne opgave vil være på den endelige udgave fra juli 2014, der får virkning
fra 1. januar 2018. Dog vil de løbende udgaver, ændringer og kommentarer blive inddraget i det
omfang, at de kan bruges til at forklare, hvordan man er nået frem til den endelige udgave af IFRS
9.
IFRS 9 er et modsvar til finanskrisen, hvorfor standarden indeholder nye modeller som løsning på
nogle af de regnskabsmæssige problemer, der er konstateret under krisen. Med denne opgave
ønskes det at lave en analyse af den nye standard og konsekvenserne heraf. Konsekvenserne for
regnskabsbrugeren i forhold til øget informationsværdi i regnskabet vil være det primære fokus i
opgaven. For at undersøge om et regnskab efter den nye standard vil have større informationsværdi
for brugeren, sammenholdes standarden og dens dele med begrebsrammen under IFRS, hvilket
danner grundlag for opgavens analyse. Det vil blive undersøgt, om de nye regler i IFRS 9 sikrer,
at regnskabet i højere grad lever op til de kvalitative karakteristika for et regnskab, der er beskrevet
i begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39. Dermed undersøges den samlede
informationsværdi for brugeren ved brug af IFRS 9 sammenlignet med IAS 39.
Informationsværdien i en ny standard som IFRS 9 er vigtig, da hele formålet med udarbejdelsen
af regnskaber er at sikre regnskabsbrugeren informationer, der støtter denne i at træffe økonomiske
beslutninger. Hvis en standard ikke sikrer denne informationsværdi, vil det skabe regnskaber der
er ikke er nyttige eller brugbare for regnskabsbrugeren. IFRS 9 og finansielle aktiver er valgt for
denne opgave, da finansielle aktiver er et vigtigt bindeled mellem nutiden og fremtiden. De
indeholder værdien af markedet, der i sig selv er intertemporale (Turner, 2010). Et lån har en værdi
i dag, der bestemmes af de hændelser, der vil forekomme i fremtiden og et skiftende sæt af
muligheder for at omsætte og handle fremtidig værdi for nutidsværdi via andre finansielle
instrumenter (Turner 2010). Derfor er den nye standard, der forskriver hvordan man
regnskabsmæssigt behandler finansielle aktiver, en vigtig del af grundlaget for et relevant og
retvisende regnskab.
1.1. Problemstilling
De største ændringer i den endelige udgave af IFRS 9 er de nye modeller for måling og
klassifikation af finansielle aktiver, hedging og nedskrivninger af finansielle aktiver.
Side 5 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

Klassifikationen er afgørende for måden hvorpå virksomhederne udfører indregning og løbende
måling af finansielle aktiver. Oven på de nye klassifikationer kommer ændringerne i forhold til
nedskrivning af finansielle aktiver. Her vil der blive stillet nye krav til hensættelser til forventede
tab på kreditorer. Dette skal sikre at registrering og indregning af tab sker tidligere, end hvad det
ellers har været tilfældet ved IAS 39. Den nye standard er relevant at undersøge som kommende
revisor, da de nye regler som udgangspunkt vil få betydning for alle virksomheder med finansielle
aktiver i deres balance. Desuden er det interessant at se hvordan en udvikling i samfundet, kan
skabe grobund for en ny standard, samt se hvordan interessenter forsøger at påvirke lovens
udformning. Slutteligt er det interessant at undersøge om loven har nogen positiv betydning for
regnskabsbrugeren i form af en højere informationsværdi i regnskabet. Den sidste del vil være det
primære fokus i denne opgave.
Opgaven vil altså undersøge nærmere, hvad de ovenstående nye tiltag rent teknisk betyder for
udarbejdelse af regnskabet, samt analysere på hvilken betydning det får for regnskabsaflæggelsen
i virksomhederne. Den primære tilgang til analyserne vil være, hvilken betydning det får for
informationsværdien i regnskabet set fra regnskabsbrugerens synspunkt. Dette betyder analysen
vil tage afsæt i begrebsrammen, herunder de kvalitative karakteristika, hvorfra man vil kunne
vurdere informationsværdien. Der vil blive analyseret på hvor det helt konkret er, at IFRS 9
adskiller sig fra de gældende regler på området, stadig med fokus på informationsværdien for
regnskabsbrugeren. Den endelige konklusion i dette speciale kommer il at indeholde holde et
overblik over hvad den nye IFRS 9 indeholder, og hvilken konsekvens det har for
informationsværdien i regnskabet, samt hvad det kommer til at betyde for virksomhederne der
aflægger regnskab efter IFRS 9. At skabe et klart overblik over hvad IFRS 9 indeholder er meget
relevant for det fremtidige virke som revisor, da alle kunder der aflægger regnskab efter IFRS vil
blive omfattet af de nye regler.
1.2. Problemformulering
Hovedspørgsmål:
- Hvordan ændrer IFRS9 på indregning og måling af nedskrivninger på finansielle aktiver i forhold
til IAS39, og hvilken betydning har de nye krav for informationsværdien i regnskabet?
Side 6 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

Supplerende spørgsmål:
- Hvem er IFRS 9 relevant for?
- Hvilket formål har IFRS 9?
- På hvilken måde vil IFRS 9 sikre, at regnskaberne lever bedre op til de grundlæggende krav til
regnskabet i følge begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39?
- Hvilken konsekvens får det forventede tab-princip på nedskrivninger af udlån og tilgodehavender
for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger?
1.3. Struktur og metode
Udgangspunktet for arbejdet med denne afhandling er en teoretisk og konceptbaseret analyse, der
primært består i at undersøge hvorvidt IFRS 9 vil højne kvaliteten af rapportering og dermed
informationsniveauet i rapportering for brugerne af regnskabet. Dette undersøges og analyseres
ved at sammenholde IFRS 9 med begrebsrammen, der er udarbejdet af IASB, og som støtter
udviklerne af nye standarder, samt sikrer ensartethed i regnskaber på internationalt plan. Hele
omdrejningspunktet i opgaven er den nye standard. Som udgangspunkt vil jeg ikke henvise til
standarden hver gang jeg kommenterer på den, da den er baggrunden for hele opgaven. Der vil
dog blive inddraget henvisninger, de steder det findes relevant for forståelsen af beskrivelsen eller
analysen.
Da omdrejningspunktet i denne opgave er en helt ny standard, der først er endeligt vedtaget i 2014
og først gælder fra 1. januar 2018, er der valgt en teoretisk tilgang til opgaven. Det er ikke muligt
at lave en empirisk undersøgelse af, hvad den nye regulering har af betydning, da ingen endnu har
aflagt regnskab på baggrund af den. Derfor tager jeg udgangspunkt i lovteksten og de mange
artikler der er skrevet om den nye lov. Jeg vil sammenligne IFRS 9 med IAS 39 der i dag er
gældende på området. Sammenligningen vil både være i forhold til det rent regnskabspraktiske,
men også sammenholdt med begrebsrammen. Begrebsrammen er valgt som udgangspunkt for
analysen, da IAS 1 peger på begrebsrammen til udfyldelse af begrebet retvisende billede. Man vil
Side 7 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

altså ved en analyse med baggrund i begrebsrammen kunne komme med en konklusion omkring,
hvorvidt den nye standard sikrer, at vi får regnskaber, der giver et retvisende billede.
Begrebsrammen benyttes ligeledes af IASB når de skal udvikle nye standarder og revidere
nuværende. Ved sammenligningen af to standarder kan man sammenligne dem punkt for punkt,
på et regnskabsteknisk niveau, men når det skal sammenlignes hvilken standard der sikrer det mest
retvisende billede, vurderes begrebsrammen som det bedste grundlag for analyse og konklusion.
Derfor benyttes begrebsrammen som et af hovedpunkterne i analysen. Hensigten med specialet er
at bidrage til diskussionen om, om den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver efter
IFRS 9 er mere hensigtsmæssig end IAS 39 set i forhold til informationsværdien i regnskabet.
Strukturen i opgaven er bygget op sådan at den første del er en kort beskrivelse af den nuværende
standard IAS 39, en dybere gennemgang af IFRS 9 med henvisninger til forskelle fra metoderne i
IAS 39. Dernæst følger en beskrivelse af begrebsrammen, og dennes rolle i udarbejdelsen,
implementeringen og brugen af en ny standard som IFRS 9. Dernæst kommer analysen hvor
begrebsrammens principper holdes op i mod den nye standard, for at finde ud af om den nye
standard vil skabe regnskaber der lever op til de forskrifterne der er i begrebsrammen. Der vil altså
i specialets diskussion tages udgangspunkt i IASB’s begrebsramme, hvorfra det vil blive diskuteret
hvorvidt principperne i IFRS 9 lever op til begrebsrammen. Analysen om hvorvidt der er mere
hensigtsmæssig information indeholdt i regnskaberne, med en højere grad af informationsværdi
for regnskabsbrugeren baseres på hvordan IFRS 9 bidrager til opfyldelse af de kvalitative
karakteristika i begrebsrammen. Derudover følger en diskussion om hvorvidt de nye bestemmelser
kan være med til at afspejle virksomheders økonomiske situation, herunder om de nye
bestemmelser kan være med til i højere grad at bidrage til et mere retvisende og troværdigt billede
af den virksomhed der aflægger regnskab. Der vil ske en sammenligning af IFRS 9 med IAS 39
med begrebsrammen som omdrejningspunkt, for at undersøge om der er en større grad af
information i regnskaberne der aflægges efter den nye stanard. Slutteligt vil det blive undersøgt
hvilken betydning IFRS 9 får for de der skal udarbejde regnskaberne, og for slut brugeren.
Side 8 of 63
Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015
20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

1.4. Afgrænsning
IFRS 9 indeholder også bestemmelser om regnskabsmæssig sikring, også kaldt hedging, og
ændringer i egen kreditværdighed. Disse emner vil ikke blive gennemgået i opgaven. Der er en
naturlig sammenhæng mellem klassifikation og nedskrivninger, da klassifikationen har betydning
for nedskrivningerne, der gør at opgavens fokus i stedet er lagt på disse to emner.
Der vil i denne opgave blive lagt et primært fokus på de finansielle aktiver, og de finansielle
forpligtigelser vil derfor ikke blive behandlet. Dette skyldes at ændringerne i IFRS 9 fra reglerne
i IAS 39 får størst betydning på aktivsiden af balancen (Deloitte – b). IFRS 9 indeholder dog to
ændringer til bestemmelserne i IAS 39 for finansielle forpligtelser. Undtagelsen i IAS 39, der gør
at afledte finansielle instrumenter relateret til unoterede aktier i visse tilfælde kan måles til kostpris,
ophæves. Det vil sige at efter IFRS 9 skal alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi.
Derudover skal virksomheder som vælger at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi præsentere
den del af periodens ændring i dagsværdi, som kan henføres til ændringer i virksomheden egen
kreditværdighed i anden total indkomst efter IFRS 9 (Deloitte – b). Grundet det begrænsede
omfang af ændringer fra IAS 39 til IFRS 9, vurderes det rimeligt at afgrænse fra denne del af IFRS
9, da det ikke vil give nogen værdi til opgaven at analysere på forskellen på to næsten ens
standarder.
1.5. Kildekritik
Der anvendes til opgaven både primære og sekundær data i form af faglitteratur,
regnskabsstandarder, publikationer o. lign. Informationssamlingen er afgrænset til 1. maj 2015 for
offentliggjorte ændringer til standarderne. Dermed vil eventuelle ændringer i begrebsrammen der
forventes at komme efter denne dato ikke blive behandlet.
Da der er tale om en helt ny standard, der først blev endelig færdiggjort for et år siden, og som
endnu ikke er godkendt i EU, er stort set alt litteraturen første håndsindtryk fra interessenter. Dette
er i særdeleshed de fire store revisionshuse Pwc, Deloitte, KPMG og EY, samt de danske revisorers
interesseorganisation i Danmark FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer). Der er endnu
ingen der har aflagt regnskab efter de nye regler, og af samme grund har det ikke været muligt at
Side 9 of 63