Table Of ContentFra vennerne på SO-års dagen:
18. december 1989
r
Redaktion: Curt Lindstrøm, John Mølgaard,
Charlotte Meldal (ansvh.) og Erik Valeur.
Layout: Bo Sørensen, PRESS.
Sats: Brødbutikken, tlf. 33 15 78 19·
Tryk: Handy-Print A/S, Skive
Udgiver: Arne Gaardmand, Forlaget Urania
Fotos: Politikens Pressefoto, DR-Arkiv, 2. Maj,
Henrik Saxgren (billedred), Jo Selsing, Stig
Stasig, Susanne Mertz, Jens Glargaard, Kurt
Johansen, Willi Hansen, Anne Sofie Rubæk
Hansen, Michael Daugård, Jacob Maarbjerg og
private albums.
Illustrationer: Iben Bryld, Pernille Helweg og
John Mølgaard (træsnit).
En særlig tak til: Frank Hvilsom, Jakob
Reddersen, Finn Holmager og Bjørn Førde.
J
Dette hæfte er udgivet i anledning af
r-7
Tine Br·ylds 50-års fødselsdag og udgives b_ _
i et begrænset oplag. Dette eksemplar er nr. [·_ __O_ ~
i et oplag på ialt 700 eksemplarer.
"Jeg tror bestemt, at hvis jeg havde set
mig selv nu, så ville jeg ikke have syntes,
jeg var et specielt sympatisk barn. Jeg var
utrolig stolt og selvrådende, på tværs ville
folk nok sige - og kontrær."
r
B
ILLEDET PÅ FOREGÅENDE side er taget i London i
vinteren 1959. Det er et billede Tine selv holder meget af.
Vi har bemæ rket et lidt nysgerrigt udtr~k i øjnene, når hun kikker
på det. Og hun får altid en smule ærefrygt i stemmen, når hun taler
om den desperation og de følelser der blev sluppet løs dengang.
Et ensomt, voldsomt oprør mod det pæne pigeliv på Frederiks
berg.
Tine er på rejse gennem Europa.
Via boheme-cafeerne i Paris tager hun til Wales, vandrer i bjerge-
ne og ender på små udslukte hotelværelser i Oxford og London.
I Paris fik hun tilbudt et job som top-mannequin hos Balmain.
Det afslog hun.
Hun tog hjem, begyndte på sin uddannelse, og fødte få år efter
sit første barn.
December 1989: Tine traver gennem ældreklubbens julemarked
på Frederiksberg med en kæmpestor julenisse i armene. Først får
hun et knus af den konservative formand for klubben, så en varm
omfavnelse af sin gamle skolelærerinde, og så et par muntre tilråb
fra to gamle gubber henover gløggen og æbleskiverne. ..
Det er ikke sådan at indfange Tine heller ikke i et skrift, der ellers
indeholder lystige anekdoter fra n~gle af dem, der kender hende
bedst. I dag foretrækker Tine af og til den eftertænksomme hold
ning: Jeg er nok blevet mildere med årene, siger hun.
Andre gange fastslår hun, ikke uden tilfredshed: Jeg er stadig
harsk og aggressiv - det må være tegn på, at der stadig er liv i de
gamle klude. ...
Harsk, men mild. Opfarende, men tryg. Forvirret, men pertentlig.
Anarkistisk, men husmoderlig. Frembusende, men sky.
Der er mange kontraster. Og det er måske derfor så mange har
kunnet finde lidt af sig selv - og dermed en tryghed - på Uraniavej.
Det letteste ville være at overdænge fødselaren med superlativer,
og dem er der også en del af i denne bog.
Redaktionsgruppen opfordrede i milde vendinger nogle af gratu
lanterne til at "revse fruen lidt" det affødte en del nervøs mumlen
hos de udvalgte, hvad enten det var BZ'eren, programchefen eller
lægen. Som en sagde: Hun er ikke sådan en, man uden videre siger
noget til.
Indlæggene i bogen dækker tiden helt tilbage fra barndommen.
Nogle har kendt Tine som frontkæmper i Mødrehjælpen eller nar
koarbejdet, andre er fra Christiania, BZ eller Tværs-rådgivningen -
eller har bare en god historie at fortælle.
Fætter Peter indleder med nogle brikker fra Tines barndom - og
ellers er rækkefølgen nogenlunde tilfældig. Undervejs har redakti
onsgruppen, sætteren og lay-outeren måtte mobilisere store tålmo
digheds-reserver og er her enedes om at fastslå, at Tines bekendt
skabskreds ikke altid er helt nem at holde styr på ...
Alt er således forløbet helt i fødselarens ånd: let rodet, men 1
muntert trav.
Redaktionsgruppen,
december 1989.
Curt, John, Charlotte, Erik.
Af fagbøger har hun hos Hans Reit.zel fået
udsendt På kryds og tværs (1976) og Hvem
bestemmer? (1981). De skønlitterære skrive
rier begynder med Stærk nok?, Høst og Søn
i 1979. Siden er det hos Gyldendal gået slag i
slag først og fremmest med Liv-bøgerne: Pi
geliv, Befri dit liv, Liv og Alexande,:
Senere er udkommet En rift i huden og
Hvid som sne.
Desuden har hun udsendt "småbørnsbogen"
Bullers vækkeur med tegninger af Lis-Eva
Klausbøl, som også er kommet i en fjern
synsudgave.
Pernille Helweg har leveret tegninger til
Manden på kassen og Jonas og hans far, ud
sendt af Dansklærerforeningen. BZ-kon
flikten (bemærk spændvidden!) har hun og
Jakob Reddersen m.fl. behandlet i Lokum
met brænder.
Her kommer nogle hovedtræk (men kun ho Et udvalg af kronikker og debatindlæg er
vedtræk!) fra de sidste 30 år af Tines liv: samlet i bogen På trods (1983), der er redige
Efter en udannelse til socialrådgiver blev ret af Finn Barlby.
Tine i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Den 1. Hun har fået adskillige påskønnelser og
maj 1969 fik hun jobbet som såkaldt leder af priser. Det begyndte vistnok med K.K. Ste
Narko-Dagcenteret i Blågårdsgade. Det va inckes mindelegat. Siden har hun bl.a. fået
rede i 3 år, og siden har hun ikke haft nogen LO's kulturpris, PH-prisen, Den danske
heltidsansættelse. I stedet har hun haft flere Boghandlermedhjælperforenings (det hed
parallel-jobs. Brevkassen i Alt for Damerne der de!) legat, Publicistprisen, Gyldendals
er helt fra 1965. I 1972 begyndte hun med boglegat og Alt for Damernes Kvindepris.
TVÆRS. Samme år blev hun konsulent for Netop nu er Tine ved at færdiggøre en ny
Socialministeriet i Christiania-spørgsmål. bog, der udkommer på Gyldendal.
Det bedre borgerskab
Af Peter Ege, læge og Tines fætter
Jeg er nok den eneste hidragsyder til den Jeg har fundet nogle gamle billeder
ne. bog, der har kendt Tine hele sit liv - og frem i håb om at hente inspiration. Vi er
dermed næsten også hele Tines liv. Vores 4-6 år gamle, og allerede dengang var Ti
mødre var søstre og stod hinanden meget ne meget smuk. Billederne lyver måske
nært. Musse, Tines mor, var den ældste, ikke, men de er arrangerede. Man ruttede
og hun var meget storesøsteragtig, nær ikke med filmen dengang. Når der skulle
mest pal;ernalistisk, for det kan damer fotograferes blev man ordnet i pænt tøj
også godt være. Hun sørgede for, eller og stillet op. Man skulle tage sig ud og na
nærmest beordrede vores forældre sam turligheden var tilstræbt. På et billede
men, og hendes myndige kobleri resulte sidder vi pænt ved siden af hinanden, Ti
rede i et meget lykkeligt ægteskab. Tines ne med min lillebror på skødet (og ham
mor var således direkte ansvarlig for min interesserede hun sig ikke meget for). På
eksistens. klædningen er kjole med hvid krave. På
Med en klart defineret store-og lillesø et andet billede bygger jeg med klodser,
sterrolle svingede vores mødre fantastisk og Tine er den forstående og interessere
godt sammen. Det gjorde vores fædre ik de tilskuer. Som sagt husker jeg ingen
ke. Tines far var kommunist, grundtvigi ting, men disse billeder var usande i de
aner og diæetiker, altså mystiker. Min far indtryk, de prøvede at formidle, ren øn
var radikal, ateist og positivist, altså rati sketænkning fra vores mødres side - så
onalist. Men de kunne være i stue med meget husker jeg. Tine sad aldrig stille og
hinanden, og da det var kvinderne, der tilskuerrollen var hende inderligt imod.
bestemte, sås vores familier i tide og uti Tine og jeg var en børnebande med Ti
de, og dermed også Tine og jeg. Vores ne som anfører i rastløs og hektisk aktivi
forhold blev både et fætter-kusine og et tet, terroriserende de voksne efter bedste
storesøster-lillebror forhold. evne - og med ikke ringe held. Havde det
Vi er vokset op sammen, men fra min ikke været for slægstskabet, tror jeg min
hånd kommer der ingen rørende historier mor havde udelukket Tine fra hjemmet
\ om Tine som barn. Jeg har altid været for at redde mig fra hendes dårlige ind
meget imponeret over de forfattere, der flydelse. Tine levede eventyrligt og fort
' klart og indlevende skriver om deres satte eventyrene, når vi var kommet i seng
\
barndom. Selv husker jeg ikke et klap fra - dejlige, hårrejsende og bloddryppende
mine første 6 år, og næsten intet fra de fortællinger. Hendes fabuleringsevne var
følgende 6. kolossal, både når hun iscenesatte vore
aktiviteter og når hun underholdt efter
sengetid. Det lydcbr måske som om Tine
var en "drengepige", men det var slet ikke
tilfældet. Hun deltog aldrig i ordnede
maskuline aktiviteter så som at lege med
elektriske tog, spille fodbold, etc. Hendes
felt var iscenesættelse af virkeligheden,
ikke en velordnet, men en kaotisk. Der
.Jeg har f andme ikke noget fred, hvile og
var meget turbulens i Tines kølvand.
harmoni. .Jeg er mere uharmonisk, end Jeg husker vores samliv med noget
jeg nogensinde har været. større tydelighed, da vi nærmede os pu
berteten og senere trådte ind i den. Jeg
var - som fætre nu engang skal være det
I
- dødeligt forelsket i Tine, og jeg havde
Tine i PRESS, september 1988. mere at have det i end de fleste. Tine var
meget attråværdig, smuk og spændende viklet sig til en ægte solidaritet. Proletari
- og altid meget sød. Jeg husker ikke, at atet har aldrig interesseret hende, det er
hun nogensinde var ondskabsfuld, dril pjalteproletariatet, børnene og de unge,
lende eller nedladende, og det er i virke dem der er defineret ved deres magtesløs
lighedens verden yderst sjældent ikke at hed, som nyder godt af kærligheden.
blive udsat for det fra en ældre søskende. Kun kærligheden til og solidariteten med
Alligevel var jeg i perioder forbitret på familien er stærkere, og det er altid kom
grund af Tines tidligt udviklede interesse met mig til gode. Tine har beskyttet og di
for det andet køn. Hun kastede sit hjerte rigeret mig efter bedste evne. Havde det
i grams til cykelryttere, plattenslagere og ikke været for hende havde jeg aldrig be
andre psykopater. Jeg var ikke tilfreds, skæftiget mig med stofmisbrugere, men
men lærte at tage det med stigende fat jeg har ikke fortrudt at hun lokkede mig
ning. Jeg har senere i festtaler mødt den fra en stueren og lovende karriere som in
opfattelse, at det bizarre valg af kærester, tern mediciner, til den grumsede, men
og for så vidt også veninder, var udtryk nok så spændende virkelighed med stof
for en tidligt opstået social forståelse og misbrugere.
solidaritet med samfundets undertrykte. Tine har i det hele taget så langt tilba
Men det er ren lamperøg. Tines valg af ge, jeg husker, kærligt og myndigt dirige
kærester var udtryk for en trang til exces ret rundt med alle i sin omgangskreds,
ser, hun har aldrig brudt sig meget om det som regel med stort held.
gennemsnitlige, og så en voksende oppo Men hun er ikke en person, der sådan
sition til Musses forventninger om at er til at koste rundt. Derfor er jeg så me
dem man omgikkedes var af "god her get mere stolt af at det lykkedes mig at di
komst", det vil sige tilhørte det bedre bor rigere Tine i armene på A. Gaardmand.
gerskab. Modstanden mod det bedre bor Med hendes umiddelbare kærlighed til
gerskab er klinget af med alderen. Tine er det afvigende var det ikke nogen nem op
i det og råtrives med det, og ligner sin mor gave, og slet ikke for Arne, at få hende til
mere og mere, og det er slet ikke dårligt. at interessere sig for en mand, hvis mest
Men trangen til det yderliggående, det af fremtrædende afvigelse var og er, hans
vigende, alt hvad der ikke er normalt er skonummer.
derimod skærpet med årene, og har ud-
Peter Pengeskab
En sen aften for snart mange år siden rin gader, og hvor han iøvrigt havde 4000
gede det på døren på Uraniavej. Jeg åb kroner til gode.
nede, og en yngre mand, lad os kalde ham En aften bad han om at låne Tines Vol
Peter, bad så mindeligt om at måtte tale vo, så han kunne hente dette store tilgo
med Tine. Han kom lige fra et af de store dehavende hos klubbens ejer, der selvføl
fænglier og havde brug for råd og vejled gelig boede i en Strandvejs-villa langt
ning. mod nord. Det fik Peter lov til - med en
Peter blev. inviteret på en øl og en kop aftale om, at han skulle kaste bilnøglerne
kaffe, og han lagde ud med at bekende, at gennem brevsprækken, når han ud på de
udover hans gamle MOR (som stadig le små timer ville aflevere bilen på Urani
vede i en ussel lejlighed på Vesterbros avej.
Torv) så var Tine det menneske, der be Men, men. Der var ingen nøgler den
tød mest for ham. Godt nok havde de al næste morgen, og da vi i de følgende dage
drig mødt hinanden, men i cellen havde intet hørte til Peter, begyndte vi så småt
han haft god tid til at læse alle hendes bø at fatte mistanke til pengeskabsekspert
ger, følge med i hendes brevkasse i Alt for en. Det viste sig, at hans elskede mor al
Damerne og høre alle TVÆRS-udsendel deles ikke boede på Vesterbros Torv. På
serne. "Du er mit store ideal, Tine" er den adresse, Peter havde opgivet for por
klærede han til hendes store tilfredshed. no-forret1ringen Club Internationale
Senere fik vi beskrevet, hvordan samfun havde DKP-Vesterbro lokaler! En hen
det og systemet havde handlet ilde med vendelse til fængselsvæsnet afslørede, at
Peter igennem årtier. Han havde, ind han var en af de største patalogiske for
rømmet, været slem til at tømme penge tællere, væsnet nogensinde havde været
skabe. Så mange, at han efterhånden var ude for.
blevet en efterspurgt specialist. "Men, Til stor fryd for Frederiksberg politi
Tine og Arne, det hører ingen steder (og til flovelse for børnene, der var med
\
hjemme, at jeg er under mistanke og på stationen) måtte Tine anmelde Peter
\ kommer til afhøring hver eneste gang der for "lånet" af bilen. Den var faktisk
\
tømmes et pengeskab, som vi kun er nog sporløst forsvundet. En uges tid senere
le få specialister, der kan åbne", sagde Pe kunne vi dog læse om fundet af et tomt
ter med faglig stolthed, og det måtte vi jo pengeskab, der netop var af en type, som
give ham ret i. kun Peter og et par andre specialister
I de følgende uger besøgte han os en kunne lirke op. pet var stjålet fra en virk
hel del gange, og han kunne i timevis be somhed i Nordsjælland, og politiets un
rette levende og troværdigt om sit broge dersøgelser tydede på, at transporten var
de liv i specielt den københavnske under foregået i vores veltjente og særdeles
verden. Blandt meget andet fortalte Peter rummelige Volvo.
om sit arbejde i Club Internationale, der To måneder senere blev vi ringet op af
var en pornoklub i en af Vesterbros side- en automekaniker fra Vestsjælland. Han
havde en Volvo stående, der ifølge politi
et tilhørte en Tine Bryld. Til gengæld sav
nede han nu sin egen bil, en splinterny
Audi. Den havde Peter lånt, da han af au
tomekanikeren var blevet bedt om at hen
/ Lykkelige familier i ordets bredeste for te nogle reservedele i en nærliggende by.
stand , har jeg aldrig truffet De skulle bruges til at reparere Volvoen!
Tine I Ekstra Bladet, april 1988.
Et udsnit af den
lykkelige familie -
Tine og Arne på
Uraniavej.
Brev fra Sevilla
Af Synne Rifbjerg
Tak for dit brev. Det giver altid et hop rer på en "forklaring" til det, der foregår
indeni, når jeg ser den størrelse konvolut på billedet. En slags dagbøger, man får
stikke ud af min brevkasse. Og så er der lov at sidde og bladre i. Det handler om
ovenikøbet en invitation til din fødsels familien: Arne "flinke" Gaardmand, der
dag på den anden side. Om jeg kommer! står med forklæde i køkkenet (til ære for
Ikke ti vilde heste kunne holde mig væk. fotografen?). Iben, den sommer hun be
Og jeg kommer, fordi jeg glæder mig til gyndte at kaste sig i vandet fra badebroen
at være med til at fejre dig. Hverdagen i Grønlandshuse. Solbrændte Lea og Es i
byder på mange gode muligheder for Grækenland (taget med forstuvet fod?)
samvær, men fødselsdage, især runde, er Line og Anders med børn (børnebørn) i
en god anledning til at lægge summen af haven.
de mange hverdage sammen og gøre dig Selv har jeg hovedet fuld af billeder af
til centrum. dig og jer. Og bevidstheden fuld af
Jeg sidder og ser på et billede, jeg tog af "tekster", sætninger, samtaler, erklærin
dig, sidst jeg var hjemme. Tilbagelænet i ger, råd og grin. Du har sagt til mig, at jeg
stolen med en smøg i hånden, lidt sam er gået ind i de bedste år af mit liv, dem
menknebne læber på vej til et smil og et mellem de tredive og fyrre. Men jeg sy
blik, der en blanding af udfordring og nes, mine bedste år begyndte, da jeg lærte
indforståethed. Meget Tine-agtigt. Hvis dig at kende. Og hvis Gud vil, som de si
jeg skal gøre, som du altid så omhyggeligt ger hernede i Spanien, så kommer de til
gør med dine billeder, nemlig sætter en at strække sig ud over de fyrre, nemlig så
tekst under, så skulle der stå: "Tine på længe vi to går på den samme klode.
Uraniavej sensommer 89, da vi havde væ Vi ses heldigvis snart. Tillykke med
ret på en mærkelig Italiensk restaurant - fødselsdagen.
alene - og talt om noget vigtige'
Jeg har altid syntes, at det er så sjovt
med dine fotoalbummer, hvor du insiste-
Bag om ryggen på 'rine:
Hun gav min
lejlighed væk .. .!
- Det er Frank Hvilsom
- Vi skal ha' en god sladderhistorie bag
om ryggen på Tine. ..
- Tjaeh, hun har jo altid været lidt hur
tig - engang forærede hun min lejlighed
Som Erhard Jacobsen sagde: Hvem tør
væk til to af hendes venner, der pludselig
modtage et råd af Trine Byld. .. ?
var blevet boligløse. De havde både barn
og hund... ·
- Nåe:. .
Bag om ryggen på Tine: - Så kunne jeg flytte over på Ibens væ-
relse på Uraniavej ...
Råber efter - Hvad gjorde du så?
- Jo, jeg protesterede.
- Også?
- Så sagde hun: pjat, det kan du sag-
datteren ...
tens. Og så er man jo klar over, at den sag
er afgort ff)r længst ...
- Viola Eriksen.
- Ja Viola, du er jo landmandskone og
nabo til Tine og Arne i Grønlandshuse -
har du en god sladderhistorie om Tine?
- Ja, hun vil jo gerne have en urtehave
dernede, men det ligner jo Jerusalems
\ ødelæggelse. Det er jo groet helt til... jeg
har spekuleret på, om man skulle tilbyde
\
at grave den for hende, men jeg ved ikke
rigtig, det er jo noget vildnis.
- Hånden på hjertet - hvad siger ryg
terne på egnen om hende?
- Jeg synes ikke rigtig, jeg har hørt no
get, men det kan selvfølgelig være fordi,
vi kender hende, og folk så ikke siger det
til os.
- Men hun er Jo lidt rød i betrækket,
har du ikke noget på det?
- Der var da engang, vi talte om præ
sten heroppe, som hun mente ikke lavede
en times gavn. Det gør præster måske ik
ke inde i København, men det synes jeg
nok, at vores han gør.
- Ja, vi skal jo allesammen være her,
I ikke. Men sig mig, kommer der ikke en
masse larm nede fra deres hus?
- Hun kan jo nok råbe efter datteren ...
det har jeg da hørt... en enkelt gang. Donny er OUT - James er IN
