Fersleff, Mathias Andersen, ca. 1697—1763, Grønlandspioner. F. ca. 1697 i Bergen, d. 18. Marts ...

636 Pages·2010·15.47 MB·Danish

Fersleff, Mathias Andersen, ca. 1697—1763, Grønlandspioner.
F. ca. 1697 i Bergen, d. 18. Marts 1763 i Helsingør, begr. i St.
Olai K. sst. Formentlige Forældre: Handelsmand og Nordlandsfarer,
senere Gaardbruger Anders Jensen Fiersslev (1658—1706) og Anna
Marie Michelsdatter Audensen. Gift 1° 30. Sept. 1730 i Bergen
med Anna Larsdatter Hiller, d. ca. 1740 i Kbh. 2° 3. Maj 1741
i Kbh. (Helligg.) med Anna Kirstine Dalager, f. 4. Jan. 1718,
formentlig i Kbh., d. 13. Maj 1790 i Helsingør, D. af Tjener, senere
Toldbetjent og Visitør paa Dragsminde, endelig Strandrider i
Gaabense Jens Laursen D. (ca. 1680—1742) og Anna Goé (1688
—1769).
Oplært »ved Pennen« fik F. Ansættelse som Skriver i det danske
Assignationskontor i Kbh. Han siges ogsaa at have faret til Søs,
formentlig som Proviantskriver. 1763 kom han i Bergenskompag-
niets Tjeneste til »Haabets Colonie« i Grønland og viste sig snart
udmærket brugbar, hvorfor han allerede i April 1724 af Koloni-
raadet beskikkedes til Handelsassistent. Som saadan gjorde han
sig hurtig bemærket ved ualmindeligt Sprognemme og Evne til at
vinde de indfødtes Tillid, ligesom han var en dygtig og uforfærdet
Togtfører og Handelsmand. Han udsendtes derfor ogsaa hyppig
som »Købsvend« med Skibene, naar disse en Del af Sommeren drog
paa Handels togt langs Kysten mod Syd og Nord. Han erhvervede
sig herved indgaaende Kendskab til Landet og Befolkningen og
kunde derfor 1727, da Bergenskompagniet havde opgivet Handelen
og en kgl. Kommissær udsendtes for at undersøge Mulighederne
for dens Fortsættelse, give denne værdifulde Oplysninger og Raad,
som i væsentlig Grad blev medvirkende til Kolonisationens Opret
holdelse. Endnu medens Kommissæren opholdt sig i Landet, fore
tog F. en Ekspedition til Diskobugt, hvor han i Løbet af en Maaneds
Tid indhentede alle de Oplysninger om Natur- og Fangstforhold,
Erhvervsmuligheder o. 1., som det ved Selvsyn og Konference med
de indfødte var muligt at faa, og foretog en Række Lokalunder-
Dansk biografisk Leksikon. VII. Aug. 1935. '
2 Fersleff, Mathias.
søgelser, hvorom han indgav udførlig Beretning. Efter et Vinter
ophold i Bergen udsendtes F. paa ny 1728 som »Købsvend« til
Diskobugt og indsendte 14. Sept. s. A. fra Bergen et motiveret
Forslag til Kongen om Oprettelse af tre nye Etablissementer i
Grønland. Han udpegede hertil netop de Steder, hvor senere
Christianshaab, Holsteinsborg og Julianehaab anlagdes, den sidste
først længe efter hans Død. Han bragte tillige Bud fra Diskobugtens
Grønlændere til Kongen om endelig snarest muligt at inddrage
deres Land under Kolonisationen, dels for at beskytte dem mod
Hollændernes Udbytning, og dels for at de kunde blive »undervist
om Gud«. 1729 udnævntes F. til Købmand og Bogholder i Godt-
haab, hvorfra han ikke undlod paa ny at erindre om Nyanlæg i
Diskobugt som særdeles paakrævet. — Imidlertid opgaves Koloni
sationen efter Frederik IV.s Død, og F. maatte med de andre
Kolonister forlade Landet 1731. Han kunde dog ikke dermed
opgive det, som var blevet ham en Livssag. Da Jac. Severin 1733
sendte en Prøveekspedition til Diskobugt, fulgte F. med som hans
Befuldmægtigede, og da Christianshaabs Anlæggelse n. A. blev
besluttet, overtog han Bestyrelsen af det nye Etablissement. Her
havde han svære Begyndervanskeligheder, især i Konkurrencen med
Hollænderne. Disse truede flere Gange med at ødelægge Ny
anlægget, men F. optog uforfærdet Kampen, fik ved Severins Ind
flydelse udvirket, at Handelsskibene blev »armerede«, og tilføjede
endelig 1739 Konkurrenterne et afgørende Nederlag, idet fire hol
landske »Handlere«, som blev truffet paa fersk Gerning, paa hans
Initiativ af tre af Severins Skibe blev tvunget til Overgivelse og
gjort til Prise. — S. A. tog F. Afsked fra sin Tjeneste, men søgte
1741 om Frihed til at handle paa Grønland uden Skade for Severin
»for derved at skaffe med Tiden en fuldkommen Efterretning om
Landets søndre Parter, som endnu ligger øde, de Fremmede til
Deel«. Sagen bortfaldt imidlertid med F.s Udnævnelse til Borg
mester i Helsingør 24. Febr. s. A. Han kom dog endnu et Par
Gange til at beskæftige sig med Grønland. Da Severins Oktroj
stod for endeligt Ophør, indhentede man hans Betænkning om
Forholdenes fremtidige Ordning, hvilken han afgav 13. Febr. 1747,
og da Det almindelige Handelskompagni havde endeligt overtaget
Oktrojen, blev han 1750 Tilforordnet for at give Underretning
om den grønlandske Handel, ved hvilken Lejlighed han bl. a.
udarbejdede Instruks for de grønlandske Købmænd.
Assistenten Monsr. Mathias Ferslefs Relation om Landet Grønlands Beskaf
fenhed Nord i Bugten og Discho Eiland, i Geogr. Tidsskr., 1920. Anna Levin:
Ferslew-Slægten fra Skagen, 1927, I, S. 118; II, Tavle V. fj Ostermann
Ferslew, C. 3
Ferslew, Jean Christian, 1836-—1910, Industridrivende, Bladud
giver. F. 3. Marts 1836 i Kbh. (Holmens), d. 6. Juli 1910 i Aachen,
begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Hofgravør Martinus William
F. (1801—52) og Lassenia Meyer (1807-—63). Gift 5. Nov. 1858
i Nykøbing F. med Anna Johanne Christine Lindholm, f. 12. Sept.
1837 sst-> d. 24. Okt. 1904 i Kbh., D. af Byfogedfuldmægtig, For
ligsmægler Peter Abel Hansenius L. (1806—76) og Caroline Mar
grethe Høyer (1809-—88).
F.s Fader havde 1843 sammen med H. J. Bing (1776—1844, s. d.)
under Firma Bing & F. anlagt et litografisk Etablissement, der
senere udvidedes med et Stereotypstøberi. Efter sin Konfirmation
deltog F. i Tegneundervisningen paa Kunstakademiet med en
Uddannelse som Gravør for Øje, men efter Faderens tidlige Død
blev han (1854) sendt til Berlin for at lære det litografiske Haand-
værk. Han vendte tilbage i Slutningen af 1855 og tog straks
aktiv Del i Firmaets Virksomhed. Allerede paa dette tidlige Tids
punkt af hans Løbebane gjorde hans Initiativrigdom og hans
Interesse for Mekanik under alle Former sig gældende. Sam
arbejdet med den langt ældre, selvbevidste og myndige M. H.
Bing (s. d.) stødte paa mange Vanskeligheder, men F. satte ofte
sin Villie igennem, saaledes da han 1856 — delvis med laante
Penge — fra Tyskland indførte en litografisk Hurtigpresse, der
blev den første i Danmark. I Løbet af faa Aar blev han i Stand
til at sætte Fod under eget Bord, idet han 1. Okt. 1857 overtog
hele Virksomheden i Kompagniskab med Litograf Philip Be
rendt; Foretagendet, der omfattede Gravure, Litografi og Bogtryk,
anmeldtes under Firma C. F. & Co., og til den stadig voksende
Drift erhvervedes 1861 Ejendommen Store Kongensgade 24.
Det nye Firma havde allerede et Aars Tid besørget Trykningen
af et periodisk Skrift (»Industri-Tidende«), da F. besluttede selv
at blive Bladudgiver. 2. Jan. 1864 lagdes Grunden til den store
Virksomhed, der senere skulde blive kendt under Navnet »De
F.ske Blade«, idet F. da udsendte første Nummer af et af ham
udgivet Dagblad, »Kjøbenhavns Dags-Telegraph«. Begyndelsen
var beskeden; foruden Annoncer indeholdt Bladet kun Kurslisten,
Lister over Trafik (Jernbaner, Skibe o. lign.) samt over Hotellernes
Rejsende. Da kort efter Krigen i Slesvig udbrød, ønskede F. at
optage Kappestriden med de allerede bestaaende københavnske
Dagblade, og han engagerede C. V. Rimestad (s. d.) til Redaktør
af den udvidede »Dags-Telegraphen« (21. Febr. 1864, fra 1. Aug.
s. A. »Dags-Telegrafen«). Trods mange Genvordigheder indadtil
i Redaktionen og udadtil i det højere københavnske Borgerskab
1*
4 Ferslew, C.
lykkedes det dog F. og Rimestad at skaffe Bladet en betydelig
Udbredelse og en god Annonceindtægt.
Maaske havde F. ønsket hurtigere, end det skete, at løfte sit
Bladforetagende op fra det populære Niveau, hvorpaa Rimestad
og hans Stab holdt det. Men foreløbig gik han den modsatte Vej,
idet han (fra 29. Nov. 1873) udgav »Aftenposten«, der havde to
daglige Udgaver, Kl. 1 og Kl. 4, og som var beregnet paa et
endnu bredere Publikum end det, der flokkedes om »Dags-Tele
grafen«. Dette nye Blad blev en meget stor økonomisk Succes.
De Maskiner, F. raadede over, kunde efterhaanden ikke magte
de Krav, den stedse voksende Virksomhed stillede, og 1875 købte
han da i England en Victoriapresse, o: en Rotationspresse med
Stereotypitryk paa »endeløst Papir« — den første i sin Slags i
Danmark. Aaret efter, at dette betydningsfulde tekniske Frem
skridt var gennemført, besluttede F. en ny Udvidelse af sin Blad
drift: fra 18. Marts 1876 udgav han »Nationaltidende«, først som
Aftenblad til »Dags-Telegrafen«, derefter (fra 1. Okt. s. A.)
baade Morgen og Aften, men med Aftenudgaven som Hoved
bladet.
Bladdriften havde nu naaet et saadant Omfang, at den ikke
kunde trives sammen med de øvrige grafiske Virksomheder i Ejen
dommen i St. Kongensgade, og F. købte da Hotel Royal, Ved
Stranden, og lod det indrette til Trykkeri, Sætteri, Ekspedition
og Redaktion for sine Blade. Kort efter Indflytningen (1877)
anskaffede F. de første (»Kastenbein'ske«) Sættemaskiner, der har
arbejdet her i Landet.
C. V. Rimestad havde foruden »Dags-Telegrafen« ogsaa redigeret
»Nationaltidende«. F. ønskede en radikal Ændring af disse Blades
Indhold og Tone, og det lykkedes ham (fra 1. Jan. 1878) at knytte
H. R. Hiort-Lorenzen (s. d.) til sine Foretagender som Redak
tør, med Emil Bjerring (s. d.) som Redaktionssekretær. Hermed
begyndte en ny Æra for »Nationaltidende«; Medarbejderkredsen
udvidedes betydeligt, bl. a. med Personligheder som Alex. Thor-
søe, Angul Hammerich, Vilh. Østergaard, R. Besthorn, Peter
Nansen, Carl Ewald, Mathilda Malling og — i de fem Aar 1879
—84 — Herman Bang, hvis »Vexlende Themaer« vakte over
ordentlig Interesse og Opsigt.
1881 lod F. paa Frbg. bygge en Papirfabrik, der forsynede hans
egne (og flere andre) Bladforetagender med Papir. Hertil føjede
han nogle Aar senere en Cellulosefabrik ved Kattinge, og paa
et tyve Tdr. Land stort Terræn anlagde han et Hønseri og en
Frugtplantage. Ligeledes havde han oprettet Centraltrykkeriet paa
Ferslew, C. 5
Christianshavn. Den grafiske Anstalt i St. Kongensgade — som
bl. a. havde specialiseret sig i Billettrykning — fortsatte sin Virk
somhed, der ogsaa omfattede en Forretning med Papir og Kontor
artikler.
Imidlertid vedblev Bladkoncernen i Hotel Royal at vokse. Fra
i. April 1889 overtog F. det indtil da af en Kreds af Godsejere
udgivne og af Carl Carstensen (s. d.) redigerede »Dagens Nyheder«,
og fra 1. Juli 1891 blev han ligeledes Ejer og Udgiver af »Dag
bladet«, der ikke længere kunde staa paa egne Ben. Han var
hermed blevet den største Bladudgiver i Danmark, og hans teknisk
ypperligt udrustede Bladvirksomhed var en af de betydeligste i
Norden. Han lagde stor Vægt paa, at hans Blade, som henvendte
sig til et bredt, men ingenlunde ensartet Publikum, fulgte en
kristelig, kongetro, konservativ, forsvarsvenlig Linie, men han
ønskede samtidig, at de skulde oplyse om Tidens Udvikling paa
alle aandelige og tekniske Omraader, og selv om han, som Til
fældet ofte er med self-made Forretningsmænd i stort Format,
kunde være tilbøjelig til at knibe paa Skillingen, saa skyede han
ingen Ofre, naar det gjaldt at give Bladenes Læsere den Under
holdning og Oplysning, han selv ansaa for gavnlig. Ustandselig
tumlede han med nye Planer, og han holdt af at skildre dem for
sine Medarbejdere, ofte i et mærkelig højstemt Sprog. Det er
vistnok rigtigt, at han til sin Død bevarede det faste, klare Over
blik over den vidt forgrenede og mangfoldig sammensatte Virk
somhed, han havde skabt og bragt frem til høj Blomstring. For
Bladvirksomhedens Vedkommende hvilede den paa en enkel, genial
Tanke: at frembringe et Læsestof, som ved skønsom Fordeling, om
fornødent i Omarbejdelse, gennem Aviser af forskellige Typer
kunde dække saa vidt muligt alle Befolkningslags Behov. De enkelte
Dele af Bladkoncernen holdtes sammen af et for dem alle fælles
Annoncetillæg, der bragte de forskellige Læserkredse i Forbindelse
med hverandre, uden at Akademikerne og det højere Borgerskab
trættedes med det for det bredeste Publikum tilrettelagte Læsestof,
eller omvendt. Før nogen anden i det skandinaviske Norden har
F. udtænkt og gennemført dette System, som nu anvendes i mange
Lande, men som efter hans Død smuldrede hen i hans egen For
retning. — Etatsraad 1886. — R. 1880. — Buste af J. Mølgaard
1907 paa Dagens Nyheder.
Anna Levin: Ferslew-Slægten fra Skagen, I, 1927, S. 283—335. Samme:
Fra Herman Bangs Journalistaar, 1932. Herman Bang i København
4. Marts 1906. Carl Carstensen i Dagens Nyheder 27. Sept. 1918.
Franz v. Jessen.
6 Ferslev, Christian.
Ferslev, Christian Lunov Laasbye, 1817—83, Operasanger. F.
30. Sept. 1817 paa Cathrinero, Jelling Sogn, d. 7. Sept. 1883 i
Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Landmand Hans Severin Lu
nov F. (1794—1868) og Anna Elisabeth Langballe (1795—1874). Gift
i° 24. Juni 1852 i Kbh. (Garn.) med Johanne Bothilde Erichine
Weyhe, f. 6. Dec. 1820 i Kbh. (Garn.), d. 17. Jan. 1859 sst.
(Holmens), D. af Kaptajn, senere Major Erich Leganger W.
(1785—1850) og Bothilde Christine Thael (1786—1853). 20 11.
Marts 1861 i Kbh. (Slotsk.) med Wilhelmine Frederikke Weyhe,
f. 16. Aug. 1814 sst. (Garn.), d. 2. Dec. 1904 sst., Søster til 1. Hustru.
Fra Skolegang i Aalborg Latinskole, hvor Komponisten R. Bay
var blevet opmærksom paa F.s musikalske Evner, kom han til
Kbh. for at faa Undervisning hos Syngemester Siboni. Den førte
til en Debut 12. Maj 1837 paa Det kgl. Teater som Edouard i
»Kong Salomon og Jørgen Hattemager«. Drøje Aar fulgte, og det
var egentlig først under Italienermanien 1842, da Direktionen var
interesseret i, at Operaens yngre Kræfter skabte de fremmede en
Konkurrence ved paa Italiensk at opføre Mozarts »Le nozze di
Figaro«, at F.s kraftige Bas og noble Fremtræden samlede Interessen
om hans Udførelse af Grev Almaviva. 1845 blev han kgl. ansat,
og ved Hjælp af en offentlig Understøttelse fik han videre Ud
dannelse hos Garcia i Paris. Efterhaanden blev F. en meget
anvendt Sanger; han udførte sine Partier — f. Eks. Walter Fiirst
i »Wilhelm Tell«, Kommandanten i »Don Juan«, Arovist i »Norma«,
Sarastro i »Tryllefløjten« — med smagfuld Forstaaelse og var en
dygtig Koleratursanger, men naar han dublerede Don Bartholo
i »Barberen i Sevilla« eller Mefisto i »Faust«, kunde han ikke i
vokal og navnlig ikke i dramatisk Henseende taale Sammenlig
ning med P. Schram. F. var i 46 Aar Teatret en nyttig Mand og
døde i dets Tjeneste; da Stemmen tabte sig, formaaede han i
Kraft af sin stilfulde Personlighed at udføre mindre Anstandsroller
i Skuespillet. Han optraadte sidste Gang 26. Maj 1883 som Selva
i »Den Stumme i Portici«. — Træsnit 1883 og af O. Andersen
ca. 1890.
111. Tid. 16. Sept. 1883. Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie, I.
1921; IV, 1927. Anna Levin: Ferslew-Slægten fra Skagen, II (Tavler),
1927. H. A. Møller: Stamtavle over Slægterne Muller m. fl., 1916, S. 55.
Robert Neiiendam.
Fester, Diderich Christian, 1732—1811, Forfatter. F. 3. Febr.
1732 i Boeslunde, d. 5. Jan. 1811 i Sorø, begr. sst. Forældre:
Degn i Boeslunde Jens F. (1697—1747) og Juliane Frost (d. 1759).
Fester, Diderich. 1
Gift i. Aug. 1771 i Trondhjem med Anne Marie Hørberg, døbt
2. Maj 1736 i Vordingborg, d. 24. Dec. 1782 i Trondhjem, D. af
Bager Christopher H.
Efter Faderens Død kom F. til sin Morbroder, som var Degn i Lyn
ge ved Sorø, og tog derpaa Plads som Tjener, var bl. a. ni Aar hos
Professor Wadskiær. Her fattede han, stik imod Wadskiærs Smag,
stor Interesse for Matematik. Han lod sig efter grundigt Studium
af Euklids Elementer prøve af Professor Ziegenbalg. Senere stu
derede han Astronomi og Navigation samt skrev en Afhandling
om Kometer, trykt 1759 med Anbefaling af Chr. Horrebow. 1760
fik han en Medaille for Opfindelse af en Tærskemaskine. Selv om
denne var uden Betydning, blev der i Bedømmelsen udtalt, at
Opfinderens Evner burde udnyttes til andet end Tjenerarbejde.
F. begyndte nu at undervise i Matematik og at tegne Kort (de
fleste i Pontoppidans »Danske Atlas« og i Videnskabernes Selskabs
Almanakker). Efter Pontoppidans Død (1764) ordnede og kata
logiserede F. hans Samlinger. Han udgav ogsaa en elementær
Lærebog i Landmaaling. 1768 fik han, særlig ved Biskop Gun-
nerus' Støtte, Ansættelse ved en nyoprettet Plads som Matematiker
ved den Angell'ske Stiftelse i Trondhjem med 200 Rdl. i Aarsløn.
Katedralskolens Rektor Kleist var ham meget uvenlig stemt, og
først efter hans Død blev han 1783 formelt ansat som Lærer ved
Katedralskolen. S. A. blev han Lærer ved den nye Borgerskole.
1771 var han blevet Navigationseksaminator. 1792 søgte han sin
Afsked og drog 1794 med Pension til Danmark, først til Kbh.,
saa til Sorø. — Uden nogen større Begavelse naaede F. ved en
Jernflid og Beundring af alt aandeligt en betydelig Viden, som han
omsatte i utallige mindre Afhandlinger og i Taler. Snart gjaldt
det moralske Betragtninger i Tidens svulstige Stil, snart praktiske
Indretninger, snart naturvidenskabelige Spørgsmaal eller matema
tiske Fremstillinger. Mærkelig er hans helt moderne Opfattelse af
Nordlysets Natur. — Maleri af Joh. Schøller 1773 i Norske Vi
denskabernes Selskab, Trondhjem.
Iris og Hebe, 1804, I, S. 1—37, 97—159 med Bibliografi. R. Tambs Lyche
i Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Forh., 1935, VII, S. 26—33. Olaus Schmidt i
Norsk biografisk leksikon, IV, 1929, S. n6f.
C. Christiansen (Poul Heegaard*).
Fibiger, en eller flere Embedsmands- og Landmandsslægter, som
nedstammer fra tre Musikere F., der i Slutningen af 17. Aarh.
bosatte sig i Kongeriget og formentlig stammer fra Tyskland, hvor
Navnet endnu forekommer. Jørgen F. (d. 1689), der 1665 blev
8 Fibiger.
Stadsmusikant i Nyborg, var Fader til Raadmand Mathias Jørgen
sen F. (1675—1741)5 h\ds Sønner var Sognepræst i Fanefjord
Andreas Samsing F. (1730-—88) og Skoleholder i Ubberud, senere
Organist i Faaborg og Degn i Hillerslev Jørgen Mathiesen F. (1705
—76). Sidstnævnte var Fader til nedenn. Oberst i den amerikan
ske Hær Hans Christian F. (Febiger) (1749—96), hvis Nevø og
Adoptivsøn Christian Carson F. (d. 1829) var Stamfader til den
endnu levende amerikanske Slægt. Der er ikke hidtil paavist nogen
Forbindelse mellem denne Slægt og de samtidigt forekommende
Hofmusikere, Hoftrompeter Gotfried F. (ca. 1665-—1719), Luthe-
nist Johann Friedrich F. (ca. 1674—1738), Hoftrompeter Christian
F. (1667—1720) og Hofviolon Adolph F. (ca. 1675-—1734), af
hvilke i hvert Fald de to sidstnævnte var Brødre og stammede fra
Holsten. •— Adolph F. (ca. 1675—1734) var Farfader til Sekretær
i Søkrigskancelliet Adolf F. (1750—89), hvis Sønnesøn Proprietær
Peter Christian F. (1835-—1910) var Fader til nedenn. Sognepræst
Johan Andreas Neergaard F. (f. 1868); den nævnte Christian F.
(1667—1720) var Fader til Toldkontrollør i Aalborg Johan Adolf
F. (d. 1782) — hvis Sønnesøn Provst, Sognepræst til Harring og
Stagstrup Peter Nicolai F. (1810—80) var Farfader til nedenn.
Politiker, Proprietær Kristian Vilhelm Kristoffer F. (f. 1886)
— og til Byskriver i Hjørring Gotfred F. (1705—52). Dennes Søn,
Transportforvalter ved Snoghøj, Prokurator Gotfried F. (1742—95)
var Fader til de nedenn. tre Brødre, Rektor Peder Grib F. (1784—
1833), Oberst Johan Adolph F. (1791—1851) og Generalmajor,
Krigsminister Jacob Scavenius F. (1793—1861). Peder Grib F.
var Fader til nedenn. Forfatter, Pastor Johannes Henrik Tauber
F. (1821—97) og til Distriktslæge, Dr. med. Christian Emanuel
August F. (1819—73), der i sit Ægteskab med nedenn. Forfatter
inde Christine Dorothea Michelle Elfride F., f. Muller (1832—
1911) havde Sønnen nedenn. Professor, Dr. med. Johannes An
dreas Grib F. (1867—1928). Oberst Johan Adolph F. (1791 —
1851) var Fader til Ingeniørkaptajn Christian Adolph F. (1813
—41), der 1839 udgav »Historisk Læsebog for Bondestanden«, til
Oberst i Rytteriet Carl Axel Ilius F. (1815-—82) — hvis Datter Ma
rie Oktavia F. (1859—1935) ægtede Redaktør Jens Jessen (1854—
1906, s. d.) — samt til de nedenn. tre Søskende Forfatterinderne
Ilia Marie F. (1817—67) og Mathilde Lucie F. (1830—72) og
Rektor i Horsens Otto Daniel F. (1824-—81). Generalmajor Jacob
Scavenius F. (1793—1861) havde ni Børn, af hvilke Sønnen, Gods-
læge paa Langeland Christian Ludvig Vilhelm F. (1822—94) var
Fader til Mathilde F. (f. 1863) — der ægtede den nævnte Professor
Fibiger. 9
Johannes Andreas Grib F. (f. 1867) — og til nedenn. Vandbyg
ningsingeniør Jørgen Nis F. (f. 1867).
C. C. E. Fibiger: Stamtavle over Familien Fibiger, 1886. A. Fibiger:
Familien Fibiger, 1916. Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S.
I94_202- Albert Fabritius.
Fibiger, Johan Andreas Neergaard, f. 1868, Præst. F. 7. Febr.
1868 paa Sjørupgaard ved Nimtofte. Forældre: Proprietær, senere
Grundejer i Kbh. Peter Christian F. (1835—1910) og Annette
Marie de Neergaard (1838—1920). Gift 17. Maj 1894 i Kbh.
(Matth.) med Ursula (Ulla) Christiane Rottbøll, f. 23. Jan. 1870
paa Store Haabendal ved Frederikshavn, d. II. Maj 1927 paa
Frbg., D. af Proprietær Frederik R. (1828'—71, gift 1° 1853 med
Charlotte Amalie Louise Nyholm, 1829—9^5 Ægteskabet opløst
1859, hun gift 20 1862 med Sognepræst i Søllerød Jacob Christian
Jacobsen, 1811—63, 30 1868 med Købmand i Berlin Carl Gustav
Reischel, 1836—76) og Vilhelmine Charlotte Frieda Mahrt (1845
—1927, gift 20 1893 med Læge Hans Brøchner, 1849—1929).
F. blev Student 1886 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand. theol.
1892. N. A. blev han ordineret Medhjælper i Bjørnsholm og
Malle og Lærer ved Ranum Statsseminarium. Her kom han i
Forbindelse med jysk Indre Mission, som just dengang stod i
frisk Udvikling. F. blev snart en af denne Retnings mest skattede
Ordførere og kom i personligt Venskabsforhold til de ledende
inden for den, bl. a. til Vilhelm Beck. Da St. Mariæ Bedesal paa
Vesterbro i Kbh. indviedes (1898), faldt det naturligt at henvende
sig til F., som indvilgede i at blive Andenpræst der (ordineret
Medhjælper ved Matthæuskirken). Her kastede han sig med stor
Energi ind saavel i Sognearbejdet, hvor alt skulde begyndes fra
bar Bund, som i Arbejdet for at rejse Eliaskirken. Det faldt da
helt af sig selv, at han, da Kirken var færdig, valgtes til Sognepræst
for Elias Sogn, en Stilling, som han forblev i (1908—33), indtil
han af Helbredshensyn tog sin Afsked. I dette Tidsrum tog F.
levende Del i alt hvad der vedrørte Kbh.s Kirkesag, og der var
næppe inden for Indre Mission nogen Virksomhed af almindelig
Art, som han ikke kom med i. Han er saaledes Medlem af Besty
relsen af Indre Mission, af Dansk Kirke i Udlandet, af Kbh.s
Kirkefond, af Kristeligt Dagblad o. m. a. Trods al Optagethed
med praktisk Virke fandt F. dog bestandig Tid til litterær Virk
somhed. Han har udgivet en betydelig Række Prædikener og
Opbyggelsesbøger (»Kongespejlet«, 1901, »Guds Lam«, 1911, »Guld-
Kristne«, 1914, »Troens Sejr«, 1917 o. m. a.), der inden for Indre
ro Fibiger, A.
Missions Lægkredse er bleven meget læst og paaskønnede, ligeledes
nogle biografiske (Friis-Hansen, H. N. Hauge, S. Barner) og histo
riske (»Ebenezer«, 1921) Arbejder. Efter at have taget sin Afsked
lever F. paa Frbg., hvorfra han med usvækket Interesse følger alle
kirkelige Forhold i Ind- og Udland og lejlighedsvis endnu tager
Haand i med, ligesom han ikke sjældent udtaler sig i den kirkelige
Presse. — R. 1920. — Malerier af V. Irminger 1918 og Maria
Thymann 1925. Buste af Svend Jespersen ca. 1922. Hans Koch
Fibiger, Johan Adolph, 1791—1851, Officer. F. 31. Maj 1791
paa Snoghøj Færgegaard, d. 26. Aug. 1851 i Kbh. (Garn.), begr.
sst. (Garn.). Forældre: Overretsprokurator og Transportforvalter
Gotfried F. (1742—95) og Christiane Lindam (1757—1835). Gift
i° 7. Okt. 1812 i Kbh. (Garn.) med Margrethe Cecilia Nielsen
Aasen, f. 26. Sept. 1794 i Kbh. (Frue), d. 15. Nov. 1844 paa Frbg.
(Garn.), D. af Korporal i Hestgarden, senere Marketender Johan
nes N. A. (1751—1807) og Ane (Andrea) Marie Mathisdatter Slei
(1757—1857). Ægteskabet opløst 1843. 20 9. Okt. 1845 i Kbh.
(Trin.) med Christiane Ulrike Halling, f. 27. Aug. 1801 paa Fris-
holt, d. 15. Juli 1878 i Kbh. (Stef.), D. af Premierløjtnant, senere
kar. Major Hans Henrik Georg H. til Frisholt (1776—1839) og
Karen Dorothea Henriette v. Westen (1778—1850, gift 2C 1814
med Overlærer, senere Rektor H. O. Bjørn, s. d.).
F. gik som Dreng til Søs, men efter nogle Prøverejser til Norge
opgav han Søvæsenet og indtraadte 1806 i Landkadetkorpset, blev
Fændrik 1808, n. A. Sekondløjtnant, forsattes 1810 til Ingeniør
korpset, men genansattes 1811 i Infanteriet og blev 1813 som Pre
mierløjtnant fast Lærer ved Landkadetkorpset i Matematik, senere
i Fortifikation og Taktik. Ved Hærreduktionen 1816 fik han Afsked
som Kaptajn, da han valgte at forblive i sin Stilling som Lærer,
en Gerning, han med Rette særlig følte sig egnet og knyttet til.
1817 havde han sammen med F. H.Jahn (s. d.) begyndt Udgivelsen
af »Magazin for militair Videnskabelighed«, 1834 »Militairt Reper-
torium«, ligesom han havde skrevet en lang Række værdifulde
Bidrag til videnskabelige og æstetiske Tidsskrifter og Blade, altid
fremstillede i klar og koncis Form. 1821 optoges han atter i Hæren
som Kaptajn, idet han stadig virkede i sin Lærergerning — fra
1829 med Majors Karakter —, indtil han 1830 blev ansat som
Kommandør for den da oprettede militære Højskole. Paa Grund
af principiel Uoverensstemmelse med Undervisningsdirektøren,
Oberstløjtnant Abrahamson (s. d.), afgik F. fra Skolen 1835 og
udnævntes til Udskrivningschef i 1. Jyske Distrikt, en Stilling, der