Fasttholdel byg se a ggeb af tim bran melø nche ønn n ede e i

53 Pages·2014·1.4 MB·Danish

Fasttholldelse aaf timmeløønnedee i
bygggebbrannchen
Undersøgeelse og rapport udført MMarts‐Juni 
2014 for 
Beskæftigelsesregion Midt  
af BABEL oog Vest‐Arlerr. 
Billeder aff Vest‐Arler.
Side | 11

Indhold
1. INDLEDNNING ..................................................................................................... 2 
2. KONKLUSSIONER OG HHANDLEANVVISNINGER ...................................................... 6 
2.1 ÅRSAGGER TIL AT FORLLADE ET SJAK, EEN VIRKSOMHEED ELLER BRANCCHE .............................. 7 
2.2 VIRKSOOMHEDERNES RROLLE OG KOMMPETENCEBEHOOV .................................................... 8 
2.3 INSPIRAATION TIL SUCCCESFULD REKRUUTTERING OG FFASTHOLDELSE................................. 10 
2.4 JOBCENNTRENES MULIGHEDER ................................................................................. 12 
3. METODE ......................................................................................................... 16 
3.1 UNDERRSØGELSESDESIGN ....................................................................................... 16 
3.2 UNDERRSØGELSEN I PRRAKSIS ................................................................................... 17 
4. FASTHOLLDELSE I BETTONSJAK .......................................................................... 19 
4.1 GRUNDDLÆGGENDE VILKÅR FOR EN BBETON’ER ............................................................ 19 
4.2 EN RIGGTIG BETON’ER ............................................................................................ 21 
4.3 NETVÆÆRK BLANDT BEETON’ERNE.............................................................................. 29 
4.4 REKRUUTTERING OG FAASTHOLDELSE I BETON’ERNESS VERDEN ........................................ 31 
5. FASTHOLLDELSE I ANLLÆGSSJAK ........................................................................ 33 
5.1 GRUNDDLÆGGENDE VILKÅR FOR EN AANLÆGSMAND .................................................... 33 
5.2 FORSKELLIGE ANSÆTTTELSESFORMERR ........................................................................ 35 
5.3 EN RIGGTIG ANLÆGSMMAND ...................................................................................... 35 
5.4 NETVÆÆRK BLANDT ANNLÆGSFOLKENEE ....................................................................... 39 
5.5 REKRUUTTERING OG FAASTHOLDELSE .......................................................................... 40 
5.6 MEDARBEJDERINDDRRAGELSE SOM MMIDDEL TIL FASSTHOLDELSE ..................................... 46 
6. GENERELLLE ÅRSAGERR TIL SKIFT INNTERNT I BYYGGEBRANCHHEN ........................ 47 
7. APPENDIIX – REKRUTTTERINGSPROOJEKT ANLÆÆG .............................................. 49 
7.1 FØR SAAMTALEN .................................................................................................... 49 
7.2 UNDERR SAMTALEN ................................................................................................ 50 
7.3 EFTER SAMTALEN .................................................................................................. 51 
7.4 TJEKLISSTE OVER DE VÆÆSENTLIGSTE EELEMENTER I ANSÆTTELSESPRROCESSEN .................... 52
Side | 22

1. Indleddning
I Region MMidtjylland gennemfføres i dissse år en lanng række sstørre byggge- og anlæægsprojek--
ter inden for trafikoområdet, eerhvervsbyyggeri, offeentligt bygggeri mv. DDen forvenntede stig--
ning i byggge- og anllægsaktivitteten skylddes især beslutningenn om genneemførelse af en ræk--
ke store ooffentlige innfrastruktuurinvesteriinger, sammt gennemfførelse af nnye hospitaalsbyggeri--
er og fleree andre stoore offentligge byggerieer.

Udgangsppunktet forr undersøggelsen er dderfor, at dder i byggebbranchen aaktuelt er mange jo--
båbningerr og gode joobmuligheeder for kvaalificeredee kandidateer.

Ufaglærtee har aktueelt en overrledighed ppå arbejdssmarkedet og forventtes ligeledes at blivee
mindre effterspurgt på fremtiddens arbejjdsmarkedd. Antager vi, at der på sigt viil opstå enn
mangel påå kvalificerret arbejdsskraft indenn for byggeebranchenn, kan ufagllærte samtt ledige fraa
andre fagggrupper vvære en deel af løsninngen. Her kan opkvvalificering og omskooling væree
med til at undgå leddighed sammt at dækkee behovet ffor arbejdskkraft i bygggebranchen.

Omskolinngen kan vvære en vaanskelig prroces. Det at skifte bbranche err for mangge en storr
gennemgrribende ommstilling ogg kan derfoor være svæær. For det andet kann det væree en udfor--
dring at faastholde dem, der reent faktisk skifter braanche. Det er tilsynelladende vaanskeligeree
at skifte bbranche, ennd man skkulle tro; ddog har årssagerne heertil endnuu ikke væreet afklaret..
Denne unndersøgelsee har til foormål at bbelyse nogle af de sppørgsmål oog problemmstillingerr
vedrørendde fastholddelse og reekrutteringg af ufaglæærte og anndre faggruupper til bbyggebran--
chen, somm ikke direkkte relatereer sig til seelve omskoolingsforløbbet.

Omdrejniingspunkteet er fastholdelse, mmen eftersoom fastholldelse og rrekrutterinng hængerr
uløseligt ssammen, vvil rekrutteeringsproceesserne i dde to branccher, som iindgår i unndersøgel--
sen, også blive indddraget i rappporten. DDet har nemmlig vist ssig, at orgaaniseringenn, samt enn
række socciale og faggkulturellee faktorer eer afgørennde for, hvorfor folk kommer ind i bran--
chen, menn også hvorrfor nogle forlader deen hurtigt igen.
Side | 33

Mængdenn af faglig uddannelsse er stor
og de fagllige krav ttil folk, der vil ind i
branchen,, er velbesskrevne. Allligevel er
der en reelativ stor afgang aff arbejds-
kraft fra denne braanche. Dettte kunne
tyde på, aat det ikkee er tilstræækkeligt at
mestre dee rent fagllige og formelle ud-
dannelsesskrav, der stilles i bbranchen,
men at deer også er andre kravv, der gør
sig gældennde. Derfoor lægger vi i dette prrojekt vægtt på at beskkrive hvilkke sociale ffaktorer ogg
uformellee krav, der ggør sig gælldende i dee sjak der ttegner brannchen.

Formålet med projeektet er sålledes at givve jobcentrrene og anndre som aarbejder meed omsko--
ling og oppkvalificeriing i byggee- og anlæggsbranchenn en viden, som kan kvalificeree screenin--
gen og oppkvalificeriingen af dden ledige.. Projektett vil ligeleddes give oss en større og meree
dybdegåennde indsiggt i de reeelle kompeetencebehoov, som virrksomhedeerne måttee have. Påå
denne mååde kan de ledige somm sættes i fforbindelsee med at såådant forløøb - i højeree grad endd
i dag - anssættes og ffastholdes ii branchenns virksomhheder.

Vores cenntrale undeersøgelsesspørgsmål ii den oprinndelige proojektbeskriivelse var:
1. Hvorforr vælger noogle ”omskkolede” at fforlade braanchen igenn efter korrtt tid?
2. Hvilke aspekter kkan jobcenntre med foordel tage højde for, i deres arbbejde medd screeningg
og opkvalificering aff ledige til denne brannche?
3. Hvilke rreelle kommpetencebeehov har virksomhederne?
4. Hvilke ttiltag kan een virksommhed gøre ffor at fasthholde de ommskolede?

Under vejjs i vores undersøgeelse, er vi blevet opmmærksommme på et ccentralt forhold, derr
præger dee dele af brranchen som denne uundersøgelse tager affsæt i.

Beton- ogg anlægsarbbejdere har en tendenns til at vaandre fra arrbejdsgiverr til arbejddsgiver, fraa
branche ttil branchee og fra sjaak til sjak. En anlægssarbejder ffra undersøøgelsens feeltarbejde,,
Side | 44

udtrykkerr det ret klaart da han fortæller aat ”det herr er en ludeerbranche,, folk skifteer job helee
tiden”.

Derfor vill det være at overse en generell tendens, og udelukkke en stor del af denn vandringg
der foregåår, ved kunn at fokusere på de omskoledee. Det giveer i denne sammenhhæng langtt
mere menning at besskrive årsaagerne til vvandringerrne generelt. Dels forr at kunnee fastholdee
folk i de bbrancher hvvor behoveet for arbejjdskraft er størst, meen også, ogg måske isæær fordi, att
det er rigttig dyrt for virksomheederne nårr en medarrbejder forsvinder fraa et sjak.

I et tidligeere udvikliingsarbejdde, der ogsåå havde fastholdelse som omdrrejningspuunkt har vii
vist, at deet i den koontekst koostede virkksomhedenn i omegneen af 120.000 kr. att skifte enn
medarbejdder fra et sjak bestående af 4 mand. Vi er bevidste om, at oomkostninggen ved att
miste og sskifte en mmand vil vaariere megget, afhænggig af hvilkket set-up sjakket arbbejder un--
der, sjakkkets størrellse og arbeejdsopgaveen. I det beeskrevne tilfælde dæækker de 1220.000 kr..
alt, fra annsættelse aff ny mand over nedggang i prodduktionshaastighed, tiil oplæringg af den nyy
mand.

Uanset hvvordan sceenariet er omkring dden mistedde medarbbejder, så sskal der ikkke herskee
nogen tvivvl om, at sser man på fænomennet omkrinng vandrinngen af meedarbejderre i bygge--
anlægsbraanchen, meed produkttivitetsbrilller, så er dder rigtig mmeget at heente ved at rekrutteree
de rigtige folk fra sttarten, og dderefter foorsøge at faastholde deem på pladdsen og i vvirksomhe--
den så lænnge som mmuligt.

Derfor meener vi, at det giver mmening at ændrer fokkus fra de omskoledee, til de timmelønnedee
medarbejddere i brannchen geneerelt, og orrdlyden aff undersøgelsesspørggsmål nummmer 1 æn--
dres derfoor, så det kkommer till at lyde: HHvorfor væælger nogle medarbejddere at forrlade deress
sjak, virkssomheden eller branchen? Spørgsmål nummer 4 ændres desuuden til at omhandlee
de timelønnede i sttedet for ommskolede. Undersøggelsesspørggsmålene kkommer deerfor til att
lyde:
Side | 55

1. Hvorforr vælger noogle timeløønnede meedarbejderre at forladde deres sjaak, virksommhed ellerr
branche?
2. Hvilke aspekter kkan jobcenntre med foordel tage højde for, i deres arbbejde medd screeningg
og opkvalificering aff ledige til denne brannche?
3. Hvilke rreelle kommpetencebeehov har virksomhederne?
4. Hvilke ttiltag kan een virksommhed gøre ffor at fasthholde de timmelønnedee?

Betegnelssen timelønnnede inkluderer i deenne rapport også dee udførendde håndvæærkere somm
arbejder ii en akkorddaftale. Deet væsentliige er, at ddet er de uudførende håndværkkere dennee
undersøgeelse og rappport fokusserer på.
Side | 66

2. Konkllusioner oog handleeanvisninnger
Med dennne rapport har vi skittseret de soociale faktoorer, som mmedarbejdderne i byggge- og an--
lægsbrancchen læggeer mest væægt på i forrhhold til at rekrutteree nye og fasstholde ekksisterendee
kollegaer//medarbejdere.

Billedet vvi har tegnnet, skal uddelukkendee ses fra mmedarbejderens persspektiv; deet er deress
tanker, kuultur og hverdag der ligger till grund for undersøggelsen og dermed også dennee
rapport.

Når vi harr valgt at aanlægge deette fokus, er det forddi, det er uude i sjakkket de nye medarbej--
dere lander, og det er også heerfra medaarbejderne forsvinderr, uanset åårsagen. Geennem vo--
res virke ppå forskelllige byggeppladser, haar vi igennnem de senneste 3 år observerett flere for--
hold omkkring rekruuttering ogg mandskabbspleje, soom er meddvirkende ttil at folk forsvinderr
fra deres vvirksomheeder eller brancher.

Generelt kkan man siige, at byggebrancheen som helhed er megget konserrvativ, dervved at top--
styring, ogg overholddelse og opretholdelsee af hierarrkiske strukkturer i høøj grad fyldder meget ii
de organissationer, dder befolkeer branchenn. Den konnservatismme betyder blandt anddet, at denn
strømningg mod det individualliserede arrbejdsmarkked som mmange andrre brancheer oplever,,
ikke er slåået igennemm på de timmelønnedees niveau enndnu.

Mange leddere i brannchen ser ggroft sagt stadig på dde timelønnnede somm en samlett gruppe, ii
stedet forr at se demm som indiivider medd forskelligge baggrunnde. En holldningsænndring i le--
delseslageene umidddelbart oveer de timeelønnede, ii form af een bevægeelse mod aat betragtee
medarbejdderne somm individer, frem for hhænder ogg rå arbejddskraft, vil være med til at fast--
holde folkk i virksommheden og branchenn. Medarbeejderne selvv giver uddttryk for att de megett
gerne vil inddrages mere i dee processerr omkringg byggeriet der liggerr umiddelbbart indenn
selve bygggeriet, og dde siger saamtidig at de er ”træætte af” at blive betraagtet som en samlett
gruppe arrbejdere, frrem for inddivider der tilsammenn udgør et fællesskabb.
Side | 77

Fastholdeelse af timeelønnede mmedarbejdeere i byggeebranchen er noget aalle interesssenter i ogg
omkring bbranchen bbør interesssere sig foor. Som braanchen serr ud lige nuu, er det doog ikke til--
fældet.

2.1 Årsagger til at fforlade ett sjak, enn virksommhed ellerr branchee
De vandriinger der fforegår inddenfor, og iimellem brrancherne i byggeriett, har udsppring i me--
get forskeelligartede faktorer. Her kan nnævnes lønnforhold dder svingerr med meere end 500
kroners ddifference ppr. arbejdstime, skævve arbejdsttider og lannge afstannde til og frra arbejde,,
slid på krooppen, forrkerte matcch mellem medarbejder og sjakk, samt leddere med mmanglendee
personaleeledelseskoompetencerr. De bliveer alle nævvnt af de ddeltagendee medarbejdere i un--
dersøgelseen som fakktorer, derr er afgøreende for joob- eller brrancheskifft. Fælles ffor dem err
dog, at maange kun sskifter job//branche, ffordi de føller sig pressset til det.

Flere meddarbejdere giver udtrryk for at dde enten haar skiftet, eeller overveejer at skiftte arbejde,,
fordi derees nærmestte leder ikkke behandller dem orrdentligt, elller tager dderes ønskker om fag--
lig udvikling seriøstt. Et eksemmpel på deette er en medarbejdder der haar en oplevvelse af att
MUS-sammtalerne goodt nok blivver afholdtt, men reellt ikke har nogen efffeekt. Et anddet eksem--
pel er en mmedarbejdder, der er bblevet kalddt en hundd af sin formmand. Ekssemplerne vi trækkerr
frem har mmuligvis ikkke kun effffekt på afggangen fra branchernne, det er oogså megett muligt att
det påvirkker rekruttteringsgrunndlaget. Det er et forrhold som ligger ud oover denne rapportss
fokuspunkkt at afdækkke, men ssom det meed den forvventede akkutte manggel på arbejjdskraft err
yderst releevant at unndersøge nnærmere effterfølgendde.

Forhold oomkring beeton’ernes akkord ogg timelønnninger er svvære at ænndre på. I forhold till
fastholdellse og rekrruttering på en pladss og i en virrksomhed,, vil lønnenn altid spillle en rollee
for beton’’erne, og ffllere giver udtryk forr at lønnenn er afgøreende for, oom man blliver på enn
plads ellerr ej. Dog er netværkeet blandt bbeton’erne så stærkt, og betydniingsfuldt ffor dem, att
nogle priooriterer fælllesskabet hhøjere endd lønnen. EEn medarbejder fortææller:

”Hvis ikkee du har dden følelsee af at… hvvis jeg ikkke kommerr på arbejdde i dag, sså går dett
dem skidtt, altså ressten af holldet, og deet er lige mmeget hvemm du er. HHvis ikke ddu har denn
Side | 88

indstillingg, så er duu ikke rigtigg noget. DDu skal havve følelsen af, at hviss du siger oop, så kann
de andre ikke klare det. Det ved jeg goddt at de kann, men jeg vælger att tænke at ddet kan dee
ikke. Det eer dét, derr holder os sammen.””

Flere af deem vi har ttalt med, ffortæller daa også at ddet sociale ssamvær i ssjakket bettyder over--
ordentligtt meget forr dem. Dett er der foor så vidt ikkke noget overraskeende i, det nye liggerr
deri, at deet er et forrhold, mann ikke er vaant til at fforholde sigg til i bygggebranchenn generelt..
Det er i deen forbinddelse vigtiggt at pointeere, at der selvfølgeligg findes viirksomhedder hvor dee
sociale paarametre eer i fokus i forhold tiil de timelønnede, mmen det gennerelle billlede er, att
man i maange virksoomheder ikkke fokuserrer på de ssociale parrametres bbetydning ii sammen--
sætningenn af sjakkenne.

2.2 Virkssomhedeernes rollee og kommpetencebbehov
Nogle virkksomhederr og melleemledere hhar alleredde fokus påå at fasthoolde de timmelønnede,,
mens anddre endnu ikke har eerkendt hvoor meget vværdi det sskaber for medarbejddere, virk--
somhederr og samfuund. Vi harr beskreveet, hvordann medarbeejdere i noogle sammeenhænge ii
højere graad bliver bbetragtet oog behanddlet som mmod- end mmedarbejddere. Fasthholdelse aff
medarbejddere handller i høj grrad om at eetablere ett ligevægtiggt forhold mellem arrbejdsgiverr
og arbejdsstager, natturligvis ikkke i alle foorhold, menn i hvert faald når dett handler oom respektt
for hinanddens indgaange til denn samme bbyggepladss. Medarbeejderne derr har deltaaget i voress
undersøgeelse giver uudtryk for,, at det vil løfte deress arbejdsgllæde og tilkknytning ttil arbejds--
pladsen, hhvis de bliiver inddraget meree i forhold omkring byggeproccessen, derr ikke kunn
handler oom den reeelle udførrelse. Ogsåå planlægnningsfasen og probleemløsningssprocesserr
bliver udppeget som områder, hvor meddarbejdernne selv menner, at de har fagligge input att
bidrage mmed. En meedarbejder fortæller oom en opleevelse, hvor de blev innddraget:

”Vi har ett par gangge holdt mmøder, hvorr vi løser pproblemerrne sammeen. Det givver så me--
get, når vvi bruger hinanden. Vi gjordee det, da vvi startede, og der kkom så maange guld--
klumper, og inden vvi var færddige til midddag, havdde vi løst ddet hele. Indden da, deer vidste vii
godt at vii havde et pproblem, mmen vi havvde ikke tidd til at gørre noget. MMen så en ddag så togg
Side | 99

vi os tid tiil det, hvorr alle var mmed, og hvvor ordet vvar frit. Det er små tiing, men ddet betyderr
vanvittigtt meget. Det er den eeneste mådde at man kkan holde ppå folk.”

Det vil i ssig selv ofte være fruugtbart at iinddrage fllere vinkler i en plannlægnings-- eller pro--
blemløsniingsprocess, men meedarbejdereen der uddtaler sig ii citatet siignalerer kkraftigt att
medarbejdderinddraggelsen er eet centralt fastholdelsesredskabb for ham og medlemmmerne aff
hans sjak..

Vi har i raapporten bbeskrevet hhvordan heenholdsvis betonarbeejdere og aanlægsarbeejdere bru--
ger deres erfaring tiil at fasthoolde viden i de netvæærk, de er een del af. MMens ingenniører oftee
vil anlæggge en teoreetisk vinkell på en plaanlægningss- eller probblemløsninngsproces, så anven--
der den timelønneede i højeree grad den viden, derr er lagret ii
hans kroop, gennemm konkrete handlingger. Ved att inddragee
den timeelønnedes perspektivv styrker mman med andre ordd
selve byyggeprocesssens udføørelse, kvaaliteten af byggeriett
løftes, ogg samtidig tilføres deen timelønnnedes posiition en nyy
funktionn, der vil vvære med ttil at fasthholde medaarbejderenn
på arbejdspladsen og i brancchen. Selv om det forrholder sigg
som noggle ledere ppåstår – att man udeenn problemmer kan er--
statte deen enkelte medarbejdder - så er det selvføølgelig ikkee
uden ommkostningeer. For det første tabees viden omm byggeri--
ets konkkrete udføørelsesstatuus hver gaang en meedarbejderr
forsvinderr, og for deet andet er det en dyrr proces at udskifte enn timelønnnet medarbbejder.

Kompetenncebehovenne hos virkksomhedeerne ligger altså primmært i en øøget forståelse af be--
tydningenn af inddraagelse af dee sociale peerspektiver og parammetre hos dde timelønnnede, delss
når de rekkrutterer, oog dels nårr de skal aarbejde meed at fasthoolde medarrbejderen. Hvis mann
vil fasthollde sine mmedarbejderre, er det nnødvendiggt at se hveer medarbeejder som et individ,,
der er meedlem af enn faggrupppe og et sjaak, og ikke se dem som en brik i et puslesspil, bestå--
ende af ennsformede brikker i ssamme gråå nuance. AAnlægger vvirksomhedderne det iindividuel--
le perspekktiv, hvor hhver medaarbejder blliver behanndlet som selvstænddiige individder, vil dett