Table Of Content• ■.: v i
•.•o- > ■ 1
ENGELSK OG AMERIKANSK
FILOSOFI
il ' •
VIDENSKAB OG SPROG
!
I
I
j|
)
Vor tids filosofi
ENGELSK OG AMERIKANSK
FILOSOFI
Videnskab og sprog
Hovedredaktør
Poul Liibcke
Forfattere
Finn Collin, Jan Riis Flor, Lars Gundersen,
Susan Haack, John Heil, Nils Holtug, Jesper Kallestrup,
Klemens Kappe], Paisley Livingston og Jesper Ryberg
POLITIKENS
HÅNDBØGER
FORORD
Engelsk og amerikansk flosofi - Videnskab og sprog handler om hovedstrømningerne i det
20. århundredes filosofi i England og USA, hvor der siden 1900 har været et fokus på
sprogets og videnskabernes betydning for filosofien. Flere af de medtagne filosoffer
(f.eks. Carnap, Frege og Wittgenstein) og retninger (f.eks. den logiske positivisme) har
en kontinental oprindelse, men er medtaget i denne sammenhæng, fordi de hovedsage
lig har haft deres virkningshistorie inden for engelsk og amerikansk filosofi.
Værket falder i to hoveddele, hvor den forste del, der omhandler filosofiens udvik
ling til ca. 1960, er disponeret kr onologisk omkring indflydelsesrige filosoffer som Frege,
Russell, Wittgenstein, Carnap, Popper og Ryle. Efter 1960 suppleres kronologien med
en tematisk opdeling i filosofiske hoveddiscipliner som erkendelsesteori, filosofisk se
mantik og pragmatik, metafysik, normativ etik, politisk filosofi og metaetik samt æste
tik. Samtidig nedtones specielt i nogle af kapitlerne orienteringen mod "store navne”,
idet engelsk og amerikansk filosofi efter 1960 i stigende omfang far karakter af et mere
kollektivt projekt baseret på en tidsskriftsdiskussion. Også på dette punkt far den engel
ske og amerikanske filosofi en større lighed med formen inden for fagvidenskaberne.
Det forste kapitel om filosofien for 1960 er udarbejdet af Finn Collin,Jan Riis Flor
og Lars Gundersen, idet afsnittet om Frege er skrevet af Lars Gundersen, og Jan Riis
Flor er forfatter til afsnittene om Moore, Russell og den unge Wittgenstein, mens Finn
Collin har skrevet afsnittene om logisk positivisme, Carnap og Popper. Endvidere har
Lars Gundersen udarbejdet afsnittet om den sene Wittgenstein, der efterfølges af afsnit
tene om dagligsprogsfilosofien og Strawson, som begge er forfattet af Finn Collin. De
efterfølgende kapitler om filosofien efter 1960 har følgende forfattere:Jesper Kallestrup
(filosofisk semantik), Paisley Livingston (filosofisk pragmatik), Finn Collin (videnskabs
teori), Lars Gundersen (erkendelsesteori),John Heil (metafysik), Jesper Ryberg (nor
mativ etik), Nils Holtug (politisk filosofi), Klemens Kappel (metaetik) og Paisley
Livingston (filosofisk æstetik). Endelig er Susan Haack forfatter til kapitlet om det 20.
århundredes amerikanske pragmatisme. Susan Haacks og John Heils bidrag er oversat
til dansk af Sune Lægaard.
Videnskab og sprog afløser bogen af samme navn, der udkom i 1982 som forste del af
tobindsværket Vor tids Jilosofi. Bortset fra en række af de indledende afsnit er der tale om
en helt ny tekst af nye forfattere og med en forøgelse af omfanget på ca. 50 %.Tilsva-
rende er det planlagt, at andet bind af Vor tids Jilosofi i de næste par år vil blive afløst af to
helt nyskrevne, selvstændige boger om henholdsvis fransk og tysk filosofi i det 20.
århundrede. Det er håbet, at det nye trebindsværk, Vor tids filosof, i lighed med det
tidligere værk af samme navn kan fungere som en nyttig opslagsbog såvel i det private
hjem som på biblioteker, skoler, seminarier og højere læreanstalter.
Vor tids filosof vil blive efterfulgt af en væsentligt forøget og nyrevideret udgave af
Politikens Filosojt Leksikon, der med sine næsten 2.000 opslag omhandler de vigtigste
filosoffer og begreber i europæisk tænkning fra Sokrates til vore dage.
Poul Liibcke
INDHOLD
Filosofien før 1960 7 Den sene Wittgenstein: Sprogspil 113
Forståelse 113- Regelfolge 116- Betydning 119 •
Frege: Logik og sprogfilosofi 8 Kripkes skeptiske brug afWittgenstein 121 - Privat
Analytisk sprogfilosofi 8 ■ Logik og syntaks 9 - Det sprog 124 • Kritik af privatsprogsargumentet 125 ■
logiske sprogs semantik 13 Sjælen 128
Moore: Forsvar for common sense 22 Dagligsprogsfilosofien 130
Idealisme og realisme 22 • Teorien om sansedata 28 • Dagligsproget som norm 133 ■ Paradigmeargumentet
Erik: Den naturalistiske fejlslutning 31 • Intuition 133 • Daghgsprogsfilosofien som teori og praksis 135
ismen 33 • Moores metode 35 • Gilbert Ryle og bevidsthedsbegrebet 136 • Oplos
ningen af dualismens problemer 140 • Dagligsprogs
Russell: Politik og logisk analyse 37 filosofiens indflydelse 141
"Du skal ikke folge mængden i at gore ondt” 37 •
Frihed og kreativitet 40 • Filosofiens opgaver 42 • Strawson: Deskriptiv metafysik 142
Russells paradoks (klasseparadokset) 44 • Bestemte Referenceteorien som filosofisk udgangspunkt 142 ■
beskrivelser 47 • Det umiddelbart givne og den fysi Konsekvenser af referenceteorien: Individer 144 ■
ske verden 49 • Eksistens og logisk atomisme 50 Materielle tings rolle i referencesystemet 146 ■ Ikke-
rumlig reference 147 • Det fremmedpsykiskes pro
Den unge Wittgenstein: Logisk form 51 blem 148 ■ Filosofi som "deskriptiv meta
Redelighedens evangelium: Det sigelige og det uud fysik" 150
sigelige 51 • Sprogets logik 54 ■ Sandhed og sætnin
ger 56 Billedteonen 58 Verden som en totalitet af
kendsgerninger 59 ■ Sprog og virkelighed 61 •
Logikkens natur 62 ■ Verdens grænse 64 • Tractatus’ Filosofisk semantik efter 1960 153
virkningshistorie 66
Quine: Sprogfilosofisk holisme 154
Logisk positivisme 68 Kritik af skellet analyrisk-syntetisk 154 ■ Radikal
Wienerkredsen 68 • Positivismens videnskabsbegej oversættelse 157 • Holismen 162
string 70 • Metafysikkririk og meningskriterium 72 •
Positivisme og empirisme: Grundlagsproblemet 76 • Kripke: Rigide designatorer 162
Modifikationer af meningskriteriet 77 ■ Filosofiens Den beskrivende referenceteori 162 • Det modale
status 79 • Idealet om enhedsvidenskab 80 - Viden argument 163 • Kritik af Kripke 167 ■ Den direkte
skabelig forklaring 82 • Etik og politik 83 referenceteori 168 ■ Kritik af identitetsteorien 171
Carnap: Filosofi som logisk syntaks 86 Putman: Semantisk eksternalisme 173
Geometriens status 86 - Verdens logiske opbygning 89 Den kausale referenceteori 173 • Tvillinge-Jord-argu
• Sprogets logiske syntaks 92 • Filosofiske konsekvenser mentet 174 • Kritik af semantisk eksternalisme 177
93 ■ Sammenhængen i Carnaps tænkning 95 • Seman
tik og sandsynlighedslogik 96 • Religion og etik 97 Dummett: Den anti-realistiske
udfordring 180
Popper: Kritisk rationalisme 98 Verifikationstranscendens 180 • Semantisk og ontolo
Poppers ungdomsar 98 • Idealet om falsificerbarhed gisk anti-realisme 182 ■ Præcision af udfordringen
99 ■ Popper og den logiske positivisme 100 ■ Poppers 184 • Manifestationsargumentet 186 • Kritik af Dum
kritik af sandsynlighedslogikken 102 -Videnskab som mett 188
elimination af falske hypoteser 103 • Politisk filosofi
105 - Tilbage til videnskabsteorien 108 • Kritik af Wright: Minimalismen 191
induktion som psykologisk fænomen 109 ■ Objektiv Sandhedsegnethed og minimalisme 192 ■ Kognitiv
kommando 195 • Euthyphron-kontrasten 196
viden 110- Poppers indflydelse 112
Filosofisk pragmatik efter 1960 797 Erkendelsesteori efter 1960 275
Pragmatikkens omfang 198 Erkendelsens natur 276
Syntaks, semantik og pragmatik 198 • Sprogbrugerne Erkendelsens kilder 276 - Viden og Gettier-proble-
200 • Opgaven 202 met 281 • Internalisme og eksternalisme 283 •
Kontekster 284
Konventionalistisk talehandlingsteori 203
Performativer 203 - Talehandlinger og konventioner Erkendelsens arkitektur 288
206 • Searies forsvar for konventionalismen 212 • Lukningsprincippet 288 ■ Fundamentalisme 289 •
Ekspressive intentioner 217 Kohærentisme 291 • Kontekstualisme 294
Intentionalistisk talehandlingsteori 219 Skepticisme 297
Mening, intention og kommunikation 219 ■ Kritik af I-II-llI-argumentet 297
Grice 222 • Indikation, udtryk, talers mening 224 ■
Implikation 226
Metafysik efter 1960 303
Videnskabsteori efter 1960 231 Bevidsthedsfilosofi 304
Den materialistiske identitetsteori 304 • Funktionalis
Kuhn: Paradigmer og revolutioner 232 men 306 • Eliminativisme 312- Davidson og radikal
Fra fysik til videnskabshistorie 232 ■ Den traditionel fortolkning 314 ■ Intentionelle systemer 320 • Kvalia
le videnskabsopfattelse 233 • Videnskaben som en 323
diskontinuert proces 234 • Paradigmebegrebet 235 ■
Normalvidenskab 237 - Videnskabelige revolutioner Fri vilje 335
238 • Kuhn og Popper 239 ■ Kuhns moderationer Hård determinisme, kompatibilisme og
240 • Den sene Kuhn 241 libertarianisme 325 ■ Agent-kausalitet 329
Feyerabend: ”Anything goes” 242 Personlig identitet 330
Feyerabends realistiske perceptionsteori 242 ■ Kritik Kvalitet og numerisk identitet 330 • Reduktionisme
af traditionel videnskabsmetodologi 244 ■ Feyer og anti-reduktionisme 331 • Den delte person 334
abends politiske filosofi 247
Kausalitet 336
Lakatos: Forskningsprogrammer 249 Regularitetsteorien 336 • Kausalitet og kontrafaktiske
Lakatos’ matematikfilosofi 249 ■ Kritik og videreud konditionaler 338 • Kausalitet og nødvendighed 339
vikling af Poppers videnskabsteori 251 ■ Lakatos og
Kuhn 254 ■ Kritikken fra Feyerabend 254 Ontologi 341
Mulige verdener 342 ■ Egenskaber 343 • Universaler
Realisme og anti-realisme 255 343 • Troper 345 • Substanser 346
En rationalistisk rekonstruktion af Kuhns teori 256 •
Rationalitet og sandhedslighed 257 ■ Kritikken af en
realistisk fortolkning af videnskaben 260 Van
Fraassen: Instrumentalistisk anti-realisme 261 • Et al Normativ etik efter 1960 349
ternativt argument for realismen 266 - Videnskabs
filosofiens situation omkring år 2000 272 Konsckventialisme 350
Konsekventialisme og utilitarisme 350 • Smarts
handlingsutilitarisme 351 • En indvending: Straf af
uskyldige 354 ■ Regel-utilitarisme 356 ■ Kritik af re-
gel-utilitarismen 358 • Indirekte utilitarisme 359 • Praktisk rationalitet og konstruktivisme 484
Den afskyelige konklusion 363 Teoretisk og praktisk rationalitet 484 • Hobbesianske
teorier 486 • Kantianske teorier 487
Deontologi 366
Dobbelt-effekt-pnncippet 366 Handlings- og
undladelsesdoktrinen 369 ■ Nagel: Agent-relative
handlingsgrunde 373 ■ Kagans kritik: Forsvaret for Filosofisk æstetik efter 1960 491
ekstremismen 377
Definition af kunst og æstetik 492
Dydsetik 381 Wittgensteiniansk kunstteori 492 • Beardsleys analyse
Hvordan bor man leve sit liv? 382 • Dyden og lykken 493 - Non-æstetisk kunstteori 495 ■ Symptomer på
386 • Kravet til den etiske agent 387 ■ Kritikken af det æstetiske 498
dydsetikken 389
Kunstens ontologi 500
Individuationsproblemet 500 • Hvad er et kunstværk
for en slags ting? 501 - Værket 503
Politisk filosofi efter 1960 393
Fortolkning 505
Ravvis: Retfærdighed som fairness 394 Hvad er en fortolkning? 505 • Intentionalisme og
Opgoret med utilitarismen 395 • Rawls’ retfærdig anti-intentionalisme 506
hedsprincipper 396 • Det sociale og det naturlige
lotteri 399 • Kontraktargumentet 401 ■ Metode 403 • Metaæstetik 513
Utilitaristen tager til genmæle 404 Kunst og normativitet 513 • Metaæstetik og metaetik
514 • Iboende og instrumentelle værdier 515 • Det
Nozick: Rettighedsliberalisme 406 æstetiske og andre værdier 516 ■ En bred eller snæver
Frihed og minimalstat 406 ■ Selvejerskab 407 • Den definition af det æstetiske? 517
private ejendomsret 409 ■ Retfærdighedsprincipper
412 • Wilt Chamberlain-argumentet 413
Moderne egalitarisme 415 Det 20. århundredes
Arven fra Rawls 415 • Begrundelsen for lighed 415 • amerikanske pragmatisme 519
Lighed af hvad? 416 ■ Grænser for lighed? 420 • Lig
hedens kompleksitet 422 • Lighed eller prioritet 425 Peirce: Pragmatismens grundlægger 520
Pragmatismens mangfoldighed 520 • Peirce: Logik,
Opgør med liberalismen 427 sprog og fallibilisme 522
Selvbestemmelse og statslig neutralitet 427 ■
Kommunitaristisk kritik af selvbestemmelse 429 • Klassisk og senere pragmatisme 529
Universalisme 433 • Den senere Rawls 436 James: Pragmatismens popularisator 529 • Dewey:
Pragmatismens pædagog 535 ■ Mead: Socialpsykolo
gien 539 • Schiller: Sandhed som virkningsfuld prak
sis 541 ■ Lewis: Modallogik og erkendelsesteori 542 •
Metaetik efter 1960 439 Quine: Sprogfilosofien 543
Klassisk non-kognitivisme 440 Nypragmatismen 544
Emotivismen 440 ■ Irrealismen 443 • Fejlteorien 447 Churchland og Stich: Opgoret med folkepsykologien
545 ■ Rorty: Anti-repræsentationalismen 546 •
Realisme og moralsk sensibilitet 450 Nypragmatismen og traditionen 547
Kritikken af Mackie: Subjektivitet og eksistens 451 •
Cornellskolens moralrealisme 459 • Kohærentisme og Litteraturhenvisninger og noter 550
intuitionisme 465
Personregister 597
Den nye non-kognitivisme 469
Hare: Præskriptivisme og universaliserbarhed 469 •
Blackburns kvasi-realisme 475
Filosofien før 1960
Engelsk og amerikansk filosof for ca. 1960 har været domineret af en interesse for specielle
dele af den teoretiske filosof først og fremmest erkendelsesteori og videnskabsteori. Floved-
parten af filosofferne er tilhængere af "analytisk flosof", dvs. en filosof, der tager sit ud
gangspunkt i en analyse af sproget. De analytiske filosofer deler sig i to hovedretninger, alt
efter om de lader sig lede af et ideal om et formaliseret sprog (f.eks. Frege, Russell, den unge
Wittgenstein og de logiske positivister) eller i stedet koncentrerer sig oin dagligsproget (f.eks.
Moore, den sene Wittgenstein og dagligsprogsf losoferne). Kun ganske enkelte (f.eks. Popper)
soger at filosofere uden et sprogfilosoftsk grundlag. De feste af periodens filosofer er endvi
dere skeptiske overfor muligheden af at begrunde metafysikken eller etikken filosofisk.
8 FILOSOFIEN FØR 1960
FREGE: LOGIK OG
SPROGFILOSOFI
Analytisk sprogfilosofi
for filosofiens interesse. Men med Frege
blev denne interesse kombineret med en
Grundlæggeren af moderne analytisk fi ambition, som fortiden ikke havde set
losofi. Saledes omtales den tyske logiker, mage til: nemlig en ambition om at op
matematiker og filosof Gottlob Frege stille en systematisk teori, der for hvert
(1848-1925) ofte. Denne titel skyldes ikke eneste udtryk i ethvert sprog kunne rede-
mindst fire små skrifter, "Function und gøre for, hvorfor dette udtryk betyder det
Begrift” (1891), "Uber Sinn und Bedeu- særlige,som det nu engang gor. Dette stor
tuiig" (1892), "Uber Begrift' und Gegen stilede projekt har haft kolossal betydning
stand" (1892) og "Der Gedanke" (1918). for al efterfølgende filosofi, ikke mindst i
Hen udvikles en række ideer om sprogets de engelsk-amerikanske akademiske mil-
virkemåde, der - sammen med Freges ba- joer.
nebrydende værk om formel logik,
Begrijfsschrift, eine der aritliinetischen nach- Begrebsanalyse
gebildete Fornielsprache des rcineii Denkcns Dette såkaldte "lifiguistic turn" har vist sig
(Begrebsskrift, 1879) - lagde grunden til en utrolig frugtbart derved, at det har haft en
helt ny filosofisk disciplin: sprogfilosofien. afklarende effekt i forhold til mange tradi-
Sproget, og alle de muligheder for udfol- tionelle filosofiske problemstilling~e r. 1 vvii sse
delse af vore menneskelige potentialer, tilfælde har det - i lyset af nye indsigter i,
somdet muliggør,har altid været genstand hvad problemstillingens centrale begreber
Gottlob Frege af helbredsmæssige årsager. (Aritmetikkens Grundlag, 1884)
1848-1925 Frege betragtes som grundlæg- "Funktion und Begriff” ("Funk
Tysk matematiker, logiker og filosof geren den moderne matema- tion og Begreb", 1891)
tiske logik. I samtiden blev hans "UberSinn und Bedeutung”
Efter at have studeret matema arbejde som professor i Jena ("Om Betydning og Reference”,
tik, fysik, kemi og filosofi i Jena ikke værksat af kollegerne, og 1892)
og Gbttingen skrev han disser han havde kun fa studenter - "Uber Begriff und Gegenstand”
tationen Uber eine geometrische hvoraf Carnap (1891-1970) er ("Om Begreb og Objekt”, 1892)
Darstellung der imagindren Cebilde den betydeligste. Derimod fik Grundgesetze derArithmetik
in der Erde (1873). Efter at have han stor indflydelse gennem sine (Aritmetikkens Grundsætninger,
habiliteret sig med afhandlingen skrifter og breve - først og frem 1893 og 1903)
Rechnungpmethoden, die sich auf mest på Russell (1872-1970) og ”Der Gedanke” ("Tanken",
eine Erweiterungdes Grossenbegriffs Wittgenstein (1889-1951). 1918)
grunden (1874) blev han i 1879
ekstraordinær (og fra 1896 ordi Værker
nær) professor i matematik i Begrifftschrift (Begrebsskrift, 1879)
Jena. Måtte i 1917 træde tilbage Die Grundlagen derArithmetik
FREGE: LOGIK OG SPROGFILOSOFI 9
egentlig betyder — vist sig. at disse proble
mer har kunnet opløses som pseudo-
problemer. Selv filosoffer, der er pessimi
stiske med hensyn til muligheden af en
generel og systematisk betydningsteori (og
det gælder et stadig stigende antal filosof
fer), har derfor fastholdt ideen om, at en to
sproglig præcisering og afklaring af cen
■-' i™
trale filosofiske begreber, den såkaldte "be
grebs-analyse”, må gå forud for en egent
lig behandling at de filosofiske problem
stillinger, hvori disse begreber indgår.
Bevidstheden og verden
En anden måde, hvorpå sprogfilosofien har
vist sig frugtbar, er derved, at den har
afdækket generelle træk ved forholdet
mellem på den ene side den menneskelige
bevidsthed og på den anden side (resten
af) verden, ligesom den har affødt en
række nye, metodologiske redskaber til
brug for denne undersøgelse. Disse ind
sigter og redskaber har givet nyt liv og in
spiration til en række øvrige filosofiske
projekter inden for bl.a. metafysikken,
bevidsthedsfilosofien, erkendelsesteorien,
videnskabsteorien og etikken. Logik og syntaks
Gottlob Frcge.
O
Matematikkens grundlag Logik er læren om ræsonnementers gyl
Ud over pionerarbejdet inden for sprog dighed. Et ræsonnement består af en
filosofien og logikken har Freges værker række præmisser samt en konklusion, og
om matematikkens grundlagsproblemer ræsonnementet er gyldigt, hvis konklusio
(Die Grundlagen der Arithmetik: Eitte nen er underbygget af præmisserne på en
logisch-mathematisclte Uiitersuchung iiber den sådan måde, at præmisserne, hvis sande,
Begriff der Zahl (Aritmetikkens Grundlag: garanterer, at konklusionen også er sand. For
En logisk-matematisk undersøgelse af tal eksempel er de to følgende ræsonnemen
begrebet, 1884) og Grnndgesetze der Arith ter begge gyldige:
metik, bcgriffsschriftlich abgeleitet (Aritme
tikkens Grundsætninger, begrebsskriftligt af Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden våd
ledet, 1903), specielt hans ideer om ma Præmis 2: Det regner
tematikken som baseret på rent logiske Konklusion: Gaden er våd
principper (logicismen), haft stor indfly
delse på alt efterfølgende arbejde inden Præmis 1: Hvis dødsstraffen bliver gen
for matematikkens filosofi. indført, så vil kriminaliteten aftage
