En retorisk analyse af ledelse i videomødet Kandidatspeciale

135 Pages·2016·1.24 MB·Danish

KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET HUMANISTISKE FAKULTET

- En retorisk analyse af ledelse i videomødet

Kandidatspeciale
Frederik Lindhardt og Jakob Mark Hansen

Vejleder: Elisabeth Hoff-Clausen, Ph.d.
Fakultet: Det Humanistiske Fakultet

Institutnavn: Medier, Erkendelser og Formidling

Fag: Retorik

Forfattere: Frederik Lindhardt (FL) og Jakob Mark Hansen (JMH)

Titel og evt. undertitel: Leder du efter medarbejderne? – En retorisk analyse af ledelse i
videomødet

Title / Subtitle: Looking for Your Employees? / A Rhetorical Analysis of Leadership via
Video

Emnebeskrivelse: Retorik og ledelse – ledelse via videomedierede møder: Et kvalitativt
studie i, hvordan man bedst bruger videomødet til at distancelede.

Vejleder: Elisabeth Hoff-Clausen, Ph.d.

Afleveret den: 29. januar 2016

Antal anslag: --- (ca. 123 ns.)

DETTE ER EN ANONYMISERET UDGAVE AF KANDIDATSPECIALET. DER ER IKKE ÆNDRET
PÅ INDHOLDET.

DENNE MÅ IKKE VIDERESENDES UDEN SAMTYKKE FRA FORFATTERNE.

2
0. ABSTRACT
(FL
 og
 JMH)

Videoconferencing
 is
 a
 cost
 effective
 way
 of
 meeting
 that
 more
 and
 more
 organisations
 will
 be

using
 in
 the
 future.
 It
 enables
 leaders
 and
 their
 employees
 to
 hold
 meetings
 without
 being

physically
 present
 at
 the
 same
 location.

This
 master
 thesis
 examines
 the
 videoconference,
 its
 situation
 of
 communication
 and
 how

leaders
 will
 be
 able
 to
 strengthen
 their
 leadership
 in
 the
 medium.
 Theoretically,
 we
 have

described
 the
 videoconference’s
 situation
 of
 communication
 as
 a
 complex
 hybrid
 containing

elements
 from
 both
 written
 and
 verbal
 situations
 of
 communication.

Furthermore,
 we
 have
 defined
 leadership
 as
 rhetorical,
 based
 on
 contingency
 theories
 and
 the

rhetorical
 term
 agency.
 In
 our
 definition
 we
 emphasize
 a
 dynamic
 approach
 that
 underscores

leadership
 as
 reciprocity
 between
 leaders
 and
 employees.
 This
 reciprocity
 shares
 certain

characteristics
 with
 agency
 and
 is
 based
 on
 trust
 –
 a
 virtue
 that
 seems
 ever
 so
 more
 important

when
 leading
 from
 a
 distance
 through
 videoconferencing.

Our
 research
 has
 empirically
 focused
 on
 four
 videoconferences
 in
 two
 Danish
 organisations,

where
 we
 have
 analysed
 the
 interaction
 between
 two
 different
 leaders
 and
 their
 employees.

In
 all
 four
 meetings
 it
 became
 perfectly
 clear
 that
 videoconferencing
 dictates
 a
 new
 way
 of

leading
 and
 makes
 it
 more
 difficult
 for
 the
 leader
 to
 establish
 the
 same
 character
 and
 amount

of
 authority
 as
 in
 normal,
 physical
 meetings.
 The
 employees
 seem
 to
 gain
 a
 more
 powerful

agency
  in
  videoconferences
  –
  and
  therefore
  the
  leader
  must
  approach
  a
  more
  involving

leadership
 (in
 our
 view,
 the
 rhetorical).

With
  our
  analysis
  as
  a
  backdrop,
  we
  enunciated
  three
  major
  points
  the
  leaders
  with

advantage
 could
 implement
 to
 improve
 their
 leadership
 through
 videoconferencing.

Although
 the
 effect
 of
 the
 improvements
 wasn’t
 completely
 clear
 at
 first
 sight,
 we
 have
 no

doubt
 that
 our
 advice
 will
 be
 beneficial
 for
 the
 leaders
 in
 this
 thesis
 –
 and
 leaders
 in
 general
 –

if
 they
 persist
 practicing
 and
 implementing
 them
 in
 the
 future.
 If
 the
 leaders
 are
 able
 to
 do
 so,

the
 potential
 usability
 of
 videoconferencing
 will
 most
 definitely
 increase
 and
 the
 medium
 will

contribute
 to
 even
 more
 cost
 reductions
 for
 organisations
 than
 it
 does
 today.

3
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

Indholdsfortegnelse
0.
 ABSTRACT
  3

1.
 INDLEDNING
  7

1.1
 FORSKNING
 PÅ
 OMRÅDET
  7

1.2
 PROBLEMFORMULERING
  8

2.
 SPECIALETS
 ELEMENTER
  9

3.
 METODISKE
 OVERVEJELSER
  10

3.1
 OVERVEJELSER
 VEDRØRENDE
 UNDERSØGELSESDESIGN
  12

3.2
 FREMBRINGELSE
 AF
 EMPIRI
  13

3.3
 DELTAGEROBSERVATION
 I
 DE
 TO
 VIRKSOMHEDER
  14

3.3.1
 OVERVEJELSER
 VEDRØRENDE
 DEN
 KVALITATIVE
 METODE
  16

4.
 VALG
 AF
 TEORI
  22

5.
 TEORETISK
 UDREDNING
  23

5.1
 MUNDTLIGHED
 OG
 SKRIFTLIGHED
  23

5.1.1
 MUNDTLIGHED
  24

5.1.2
 SKRIFTLIGHED
  26

5.2
 KOMMUNIKATIONSSITUATIONER
  28

5.2.1
 EN
 SKRIFTLIG
 MODTAGER
  30

5.2.2
 EN
 SKRIFTLIG
 AFSENDER
  33

5.2.3
 EN
 SKRIFTLIG
 KONTEKST
  36

5.2.4
 EN
 SKRIFTLIG
 STIL
  37

5.2.5
 ET
 SKRIFTLIGT
 EMNE
  38

5.3
 OPSAMLING
  39

5.4
 VIDEOMØDETS
 KOMMUNIKATIONSSITUATION
  39

5.4.1
 EN
 HYBRID
 MELLEM
 MUNDTLIG
 OG
 SKRIFTLIG
 KOMMUNIKATION
  44

5.5
 LEDELSE
 OG
 AGENCY
  46

5.5.1
 LEADERSHIP:
 SITUATIONSBESTEMT
 LEDELSE
  47

5.5.2
 EN
 INDKREDSNING
 AF
 RETORIK
  50

5.5.3
 AGENCYS
 SKABENDE
 KRAFT
  52

4
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

5.5.4
 AGENCY
 PÅ
 SKRIFT
  55

5.5.5
 AGENCY
 FORUDSÆTTER
 TILLID
  56

6.
 FORMULERING
 AF
 HYPOTESER
  58

7.
 ANALYSE
  60

7.1
 MØDERNE
 I
 VIRKSOMHED
 1
 OG
 VIRKSOMHED
 2
  60

7.1.1
 MØDERNE
 I
 VIRKSOMHED
 1
  60

7.1.2
 MØDERNE
 I
 VIRKSOMHED
 2
  61

7.1.3
 TEKNISKE
 OBSERVATIONER
  62

7.2
 EN
 NY
 OG
 KOMPLEKS
 KOMMUNIKATIONSSITUATION
  64

7.3
 KONSEKVENSER
 VED
 DEN
 NYE
 OG
 KOMPLEKSE
 KOMMUNIKATIONSSITUATION
  70

7.3.1
 FØLSOMME/VANSKELIGE
 EMNER
 EGNER
 SIG
 IKKE
 TIL
 VIDEO
  71

7.3.2
 SAGLIGE
 OG
 FAGLIGE
 EMNER
 ER
 NEMMEST
 AT
 GÅ
 TIL
 VIA
 VIDEO
  72

7.3.3
 KORTERE
 SÆTNINGER
 OG
 MERE
 BEVIDSTHED
 OM
 DERES
 INDHOLD
  73

7.3.4
 DIALOGEN
 HAR
 SVÆRERE
 BETINGELSER
  74

7.4
 LEDERROLLER
 OG
 TROVÆRDIGHED
 I
 VIDEOMEDIET
  75

7.4.1
 ETOS-­‐BEGREBET
 I
 VIDEOMØDET
  78

7.5
 RETORISK
 LEDELSE
 FORUDSÆTTER
 TILLID
  80

7.5.1
 OPLEVET
 STYRING
 FREM
 FOR
 ØGET
 TILLID
  82

7.6
 NYE
 VILKÅR
 FOR
 AUTORITET
  83

7.6.1
 AUTORITET
 I
 VIRKSOMHED
 2S
 VIDEOMØDER
  84

7.6.2
 AUTORITET
 I
 VIRKSOMHED
 1S
 VIDEOMØDER
  86

7.6.3
 MAGTBALANCEN
 RYKKES
  87

7.7
 NYE
 VILKÅR
 FOR
 AGENCY
  89

7.8
 FRA
 SITUATIONSBESTEMT
 TIL
 RETORISK
 LEDELSE
  91

7.9
 TRYGHED
 VED
 MEDIET
  93

8.
 DISKUSSION
 AF
 OG
 OPSAMLING
 PÅ
 AKTIONSFORSKNING
  99

8.1
 TÆNK
 VIDEOMØDERNE
 PROCESSUELT
  100

8.2.
 SKAB
 FÆLLES
 GRUND
  104

8.2.1
 DEN
 FATISKE
 SPROGFUNKTION
 I
 VIDEOMØDERNE
  105

8.2.2
 EN
 EKSTRA
 KOMMUNIKATIONSSITUATION
  107

8.3
 INDTAG
 ROLLEN
 SOM
 FACILITATOR
  108

8.3.1
 FACILITATORENS
 FUNKTION
  109

5
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

8.3.2
 FACILITERING
 I
 VIDEOMØDERNE
 HOS
 VIRKSOMHED
 1
 OG
 2
  114

8.3.3
 VANSKELIG
 OMSTILLING
  117

8.3.4
 FACILITATOREN
 ER
 IKKE
 UDEN
 MAGT
  117

8.4
 RÅD
 OM
 ÆNDRING
 AF
 DEN
 TEKNISKE
 OPSTILLING
  118

9.
 BEHANDLING
 AF
 HYPOTESER
  120

9.1
 HYPOTESE
 1
  120

9.2
 HYPOTESE
 2
  121

9.3
 HYPOTESE
 3
  123

9.4
 HYPOTESE
 4
  124

10.
 PERSPEKTIVER
 FOR
 VIDEOMEDIET
  126

11.
 KONKLUSION
  128

12.
 LITTERATURLISTE
  131

BØGER
  131

ARTIKLER
  133

INTERNETSIDER
  134

6
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

1. INDLEDNING
(FL
 og
 JMH)

Flere
  og
  flere
  ledere
  er
  distanceledere.
  Derfor
  er
  det
  efterhånden
  en
  alment
  kendt

ledelsesudfordring
 at
 skulle
 skabe
 en
 følelse
 af
 nærhed
 på
 trods
 af
 en
 fysisk
 distance
 såvel

som
  en
  mental
  barriere
  mellem
  lederen
  og
  hans/hendes
  medarbejdere.
  Et
  af
  de
  mest

populære
 teknologiske
 værktøjer
 til
 at
 lede
 via
 distancen
 er
 videomødet,
 hvor
 lederen
 kan

møde
 sine
 medarbejdere
 virtuelt.
 Og
 det
 synes
 kun
 at
 blive
 endnu
 mere
 populært:
 ”Det
 starter

formentlig
 i
 de
 største
 virksomheder
 og
 bevæger
 sig
 ned
 til
 de
 mindre
 virksomheder,”
 har

chefkonsulent
 i
 Dansk
 Industri
 Christina
 Busk
 bl.a.
 udtalt
 i
 en
 artikel
 til
 DR
 (Kokkegård
 2014).

Fordelene
  ved
  videomøder
  er
  umiddelbart
  klare.
  Videomødet
  kan
  bringe
  ledere
  og

medarbejdere
 tættere
 sammen,
 på
 trods
 af
 at
 de
 er
 placeret
 på
 forskellige
 lokationer.
 Fysiske

møder
  kan
  i
  stedet
  afholdes
  som
  videomøder
  på
  tværs
  af
  afdelinger,
  byer
  og
  landsdele.

Derudover
  sparer
  virksomheder
  ressourcer
  i
  form
  af
  både
  tid
  og
  penge
  ved
  at
  afholde

videomøder,
 da
 ledere
 og
 medarbejdere
 ikke
 er
 nødsaget
 til
 at
 befinde
 sig
 i
 samme
 rum
 for
 fx

at
 fordele
 arbejdsopgaver
 eller
 planlægge
 den
 daglige
 drift.
 Og
 det
 er
 ikke
 få
 ressourcer,
 der
 er

tale
 om.
 ”Vores
 bedste
 vurdering
 er,
 at
 vi
 sparer
 et
 tocifret
 millionbeløb
 om
 året
 på
 at
 erstatte

fysiske
 møder
 med
 videomøder,”
 har
 Theis
 Brøgger,
 pressechef
 i
 Arla
 Foods,
 sagt
 (ibid.).

Dette
  er
  bl.a.
  muligt,
  fordi
  videomødet
  lader
  til
  at
  tildele
  distancelederen
  en
  ekstra

kommunikativ
 dimension
 (den
 visuelle),
 som
 kontakten
 via
 telefon
 eller
 mail
 endnu
 ikke
 har

opnået.
 Spørgsmålet
 er,
 om
 lederen
 formår
 at
 udnytte
 teknologien
 optimalt.

1.1 Forskning på området
I
 takt
 med
 videomødets
 øgede
 popularitet
 er
 der
 også
 kommet
 mere
 forskning
 på
 området.

Særligt
 er
 distanceledelse
 –
 herunder
 også
 kommunikation
 via
 video
 (også
 betegnet
 ICT,

information
  and
  communication
  technology)
  –
  oftest
  blevet
  belyst
  fra
  et

psykologisk/kognitivt
 perspektiv
 (se
 fx
 Schramm
 og
 Diederichsen
 (2008)
 samt
 Ferran
 og

Watts
 (2008)).
 Brugen
 af
 videomøder
 er
 imidlertid
 ikke
 kun
 blevet
 belyst
 fra
 en
 psykologisk

synsvinkel.
  I
  2014
  har
  Mie
  Femø
  Nielsen,
  professor
  på
  Institut
  for
  Nordiske
  Studier
  og

Sprogvidenskab,
 undersøgt
 videokonferencer
 med
 udgangspunkt
 i
 konversationsanalyse.
 Hun

7
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

understreger
  i
  den
  forbindelse,
  at
  ”[…]
  uanset
  hvor
  man
  vælger
  at
  sætte
  ind,
  bliver
  det

tydeligt,
 […]
 at
 der
 klart
 er
 brug
 for
 mere
 forskning
 i,
 hvordan
 folk
 anvender
 og
 socialiseres
 i

at
 anvende
 ICT”
 (Nielsen
 2014,
 p.
 206).

En
 ting
 er
 imidlertid,
 hvordan
 folk
 anvender
 og
 socialiseres
 i
 at
 anvende
 videomøder,
 men

vores
 mål
 med
 dette
 speciale
 er
 snarere
 at
 karakterisere
 den
 mest
 optimale
 ledelsesform
 via

video.
 Derfor
 er
 det
 relevant
 at
 kombinere
 retorisk
 teori
 med
 ledelsesteori,
 som
 fx
 Browning

og
 Hartelius
 tidligere
 har
 set
 muligheden
 for:
 ”Our
 review
 shows
 that
 the
 combination
 of

rhetorical
 theory
 and
 practical
 topics
 of
 organizational
 research
 are
 natural
 allies”
 (Browning

og
 Hartelius
 2008,
 p.
 33).
 Men
 mængden
 af
 litteratur,
 der
 anskuer
 videomødet
 fra
 et
 retorisk

perspektiv
 og
 analyserer
 dets
 kommunikationssituation1
 med
 retorisk
 terminologi,
 er
 ifølge

en
 grundig
 litteratursøgning
 endnu
 begrænset.

Retorikken
 har
 som
 fag
 altid
 anset
 teori
 og
 praksis
 som
 uløseligt
 forbundne.
 Der
 har
 altid

været
 en
 tæt
 forbindelse
 mellem
 at
 tænke
 og
 at
 (sprog)handle,
 hvilket
 Browning
 og
 Hartelius

også
 fremhæver:
 ”[R]hetoric
 is
 at
 once
 a
 lens
 for
 interpreting
 the
 world
 and
 a
 concrete

strategy
 for
 intervening
 in
 it”
 (ibid.,
 p.
 19).
 Det
 er
 bl.a.
 derfor,
 vi
 ser
 den
 retoriske
 terminologi

som
  oplagt
  til
  at
  karakterisere
  videomødets
  kommunikationssituation,
  fordi
  vi
  med

terminologien
  kan
  beskrive
  den
  teoretisk
  og
  praktisk
  og
  samtidig
  anvise
  konkrete

handlemuligheder.
 Meget
 tyder
 på,
 at
 videomødet
 (enten
 i
 dets
 nuværende
 eller
 en
 mere

avanceret
 udgave)
 som
 kommunikationsteknologi
 og
 ledelsesplatform
 er
 kommet
 for
 at
 blive.

Derfor
  er
  det
  nødvendigt
  at
  beskrive
  videomødet
  retorisk,
  da
  retorikken
  kan
  udvide

forståelsen
  af
  videomødet
  og
  den
  sproglige
  interaktion,
  der
  foregår
  heri.

1.2 Problemformulering
Dette
 gør
 vi
 med
 afsæt
 i
 følgende
 problemformulering:

• Hvordan
  leder
  man
  bedst
  via
  video?
  Og
  hvordan
  kan
  videomødets

kommunikationssituation,
  herunder
  mulige
  fordele/begrænsninger
  for
  afsender
  og

modtagers
 interaktion
 heri,
 karakteriseres
 retorisk?

1
 Her
 er
 det
 vigtigt
 at
 bemærke,
 at
 vi
 med
 kommunikationssituation
 i
 nærværende
 speciale
 refererer
 til
 de
 overordnede

rammer
 og
 vilkår,
 indenfor
 hvilke
 en
 konkret
 kommunikativ
 interaktion
 finder
 sted.
 Det
 er
 også
 på
 denne
 måde,
 vi
 anvender

8
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

For
 at
 besvare
 dette
 spørgsmål
 undersøger
 vi
 videomødet
 og
 dets
 kommunikationssituation

ud
 fra
 retorisk
 teori
 om
 mundtlighed
 og
 skriftlighed,
 ligesom
 vi
 undersøger
 og
 indkredser

ledelsesbegrebet
 med
 henblik
 på
 at
 beskrive
 en
 retorisk
 ledelsesform,
 der
 evner
 at
 tage
 højde

for
 videomødets
 kommunikationssituationelle
 vilkår.
 For
 at
 gøre
 det
 fyldestgørende
 vil
 vi

inddrage
 ledelsesteori,
 særligt
 om
 leadership,
 herunder
 situationsbestemt
 ledelse,
 og
 koble

det
 sammen
 med
 teori
 om
 retorisk
 agency.2
 Det
 gør
 vi,
 fordi
 det
 er
 relevant
 at
 se
 på,
 hvilke

handlemuligheder
 videomødet
 som
 medie
 giver
 henholdsvis
 leder
 og
 medarbejder,
 og
 videre

hvordan
 lederen
 kan
 optimere
 egne
 handlemuligheder.

Undersøgelsen
  tager
  sit
  konkrete
  udgangspunkt
  i
  videomøder
  fra
  to
  virksomheder
  -­‐
Virksomhed
 1
 og
 2
 –
 hvor
 vi
 har
 fået
 mulighed
 for
 at
 observere
 to
 lederes
 brug
 af
 videomødet

som
 distanceledelsesredskab.

2. SPECIALETS ELEMENTER
(FL
 og
 JMH)

Dette
 speciale
 er
 inddelt
 i
 tre
 overordnede
 hoveddele:
 Del
 ét
 indeholder
 argumentation
 for

vores
  valg
  af
  teori
  samt
  teoretiske
  ståsted.
  Videre
  skitserer
  vi
  videomødets

kommunikationssituation
  ud
  fra
  mundtlighed
  og
  skriftlighed
  og
  et
  pilotstudie
  foretaget
  i

Virksomhed
 2.
 Desuden
 definerer
 vi
 vores
 udlægning
 af
 retorisk
 ledelse
 med
 afsæt
 i
 teori
 om

leadership,
  situationsbestemt
  ledelse
  og
  retorisk
  agency.
  Ud
  fra
  de
  teoretiske
  pointer

fremsætter
 vi
 fire
 hypoteser
 om
 videomødets
 kommunikationssituation
 og
 interaktionen
 heri.

Vores
  definition
  af
  retorisk
  ledelse
  og
  den
  indledende
  udlægning
  af
  videomødet
  udgør

fundamentet
  for
  specialets
  anden
  del.
  Her
  analyserer
  vi
  videomødets

2
 De
 tre
 begreber
 etos,
 autoritet
 og
 agency
 udgør
 en
 central
 del
 i
 dette
 speciale.
 Begrebernes
 betydning
 og
 anvendelse
 kan

indimellem
 overlappe,
 hvorfor
 vi
 kort
 finder
 det
 nødvendigt
 at
 nuancere
 vores
 opfattelse
 og
 brug
 af
 dem.
 Vi
 bruger
 etos
 til
 at

omtale
 den
 generelle
 opfattelse
 af
 lederen.
 Autoritet
 kan
 betragtes
 som
 en
 særlig
 form
 for
 etos,
 men
 vi
 bruger
 begrebet

selvstændigt,
 da
 det
 er
 med
 til
 at
 beskrive
 et
 konkret
 forhold
 mellem
 leder
 og
 medarbejder,
 der
 har
 indflydelse
 på

muligheden
 for
 agency.
 Agency
 omfatter
 hele
 interaktionen,
 herunder
 både
 etos
 og
 autoritet,
 men
 det
 ville
 imidlertid
 være

uklart
 at
 omtale
 aspekter
 af
 etos
 og
 autoritet
 som
 agency
 alene,
 og
 derfor
 vil
 vi
 anvende
 de
 tre
 begreber
 særskilt

fremadrettet.

9
Retorik
  Frederik
 Lindhardt
 &
 Jakob
 Mark
 Hansen
  Speciale

kommunikationssituation
 i
 detaljen
 med
 henblik
 på
 at
 afdække,
 hvilke
 vilkår
 og
 rammer

videomødet
 synes
 at
 sætte
 for
 interaktionen
 –
 og
 dermed
 ledelsen.

På
 baggrund
 af
 førnævnte
 analyse
 udforsker
 og
 diskuterer
 vi
 i
 specialets
 tredje
 del
 mulige

tiltag,
  vi
  har
  foreslået
  lederne
  at
  implementere
  for
  at
  styrke
  deres
  lederskab
  via
  video.

Derudover
  behandler
  og
  nuancerer
  vi
  vores
  hypoteser.
  Afslutningsvis
  overvejer
  vi

videomediets
 fremtidige
 perspektiver
 og
 reflekterer
 i
 den
 forbindelse
 over
 validiteten
 af
 de

tiltag,
 vi
 som
 en
 del
 af
 undersøgelsen
 foreslog
 lederne.
 Endeligt
 følger
 vores
 konklusion.

Indledningsvist
 følger
 vores
 metodiske
 overvejelser.

3. METODISKE OVERVEJELSER
(FL)

Vores
 analyse
 vil
 centrere
 sig
 omkring
 to
 forskellige
 virksomheder
 og
 ledere.
 Dels
 har
 vi

undersøgt
  Virksomhed
  1
  og
  økonomichef
  i
  en
  afdeling,
  ”Claus”.
  Dels
  har
  vi
  undersøgt

Virksomhed
 2
 og
 centerdirektør,
 ”Trine”,
 hvor
 vores
 fokus
 har
 været
 ”Claus”
 og
 ”Trines”
 brug

af
 videomøder.

I
 specialeprocessens
 begyndelse
 havde
 vi
 oprindeligt
 planlagt,
 at
 vores
 case
 fra
 Virksomhed
 2

skulle
 være
 vicedirektør,
 ”Morten”,
 som
 vi
 nåede
 at
 interviewe
 omkring
 hans
 lederrolle
 og

erfaringer
 med
 ledelse
 via
 video.
 Det
 videomøde,
 vi
 skulle
 have
 observeret
 med
 ”Morten”,
 blev

desværre
 aflyst,
 og
 derfor
 var
 vi
 nødt
 til
 at
 sadle
 om.
 Det
 lod
 sig
 heldigvis
 gøre
 relativt

ubesværet,
 og
 vi
 fik
 med
 et
 par
 timers
 varsel
 mulighed
 for
 at
 observere
 et
 videomøde
 med

”Trine”.

”Morten”
 fremlagde
 til
 gengæld
 nogle
 yderst
 relevante
 pointer
 i
 vores
 interview
 med
 ham,
 og

da
 han
 har
 bred
 erfaring
 med
 at
 lede
 via
 videomøder
 i
 Virksomhed
 2,
 anvender
 vi
 i
 stedet

”Morten”
 som
 ekspert
 og
 ikke
 som
 den
 ene
 leder
 i
 vores
 case,
 som
 det
 oprindeligt
 var
 tiltænkt.

Fælles
  for
  begge
  organisationer
  er,
  at
  de
  er
  valgt
  på
  baggrund
  af
  deres
  opbygning
  og

organisatoriske
 udformning.
 Og
 ”Claus”
 og
 ”Trine”
 står
 begge
 overfor
 nogle
 af
 de
 samme

udfordringer,
 når
 de
 skal
 lede
 via
 video,
 som
 ”Morten”
 sandsynligvis
 ville
 have
 gjort.

10