En ANT-analyse af styrketræning af ældre

74 Pages·2015·0.37 MB·Danish

En ANT-analyse af styrketræning af ældre
Emil O. W. Kirkegaard
0. Introduktion
Den følgende opgave består af flere dele. I Sektion 1 diskuteres Aktør-Netværk-Teori
ud fra en teoretisk vinkel. I Sektion 2 introduceres læseren til det både den teoretiske
og praktiske del af styrketræning for ældre. Herefter i Sektion 3 følger en beskrivelse af
styrketræning for ældre i et træningscenter i Viborg og mine analyser af nogle aspekter
af det. I Sektion 4 kommer jeg med nogle generelle bemærkninger og opsummerer.
1. Hvad er ANT? - Teoretisk diskussion
Aktør-Netværk-Teori (ANT) blev udviklet af sociologerne Michel Callon, Bruno Latour
og John Law til at undersøge hvilken mennesker og ikke-mennesker indgår i netværk
sammen (Latour 1988a; Callon 1986; Law 1986). Latour kan nok siges at være
hovedpersonen bag teorien og han har udgivet et stort antal udgivelser om emnet
gennem tiden. Da han også fornyligt har skrevet en lærebog om emnet (Latour, 2005),
så har jeg valgt at primært tage udgangspunkt i hans udlægning af ANT. Det ville være
for stort et arbejde at diskutere hvordan andre forfattere har udlagt det og hvordan de
indbyrdes er uenige eller lægger vægt på forskellige dele. Dog er Olesen og Kroustrup
(2007) også anvendt da den er opgivet til pensum.
ANT har dog også gået under en del andre navne gennem tiden og selv i Latours
lærebog fra 2005, kan han ikke bestemme sig for hvilket navn han vil bruge. Han skriver:
To clarify, I will call the first approach ‘sociology of the social’ and the
second ‘sociology of associations’ (I wish I could use ‘associology’). I know
this is very unfair to the many nuances of the social sciences l have thus lumped
together, but this is acceptable for an introduction which has to be very precise
on the unfamiliar arguments it chooses to describe as it sketches the well-known
terrain. I may be forgiven for this roughness because there exist many excellent
introductions for the sociology of the social but none, to my knowledge, for this
small subfield of social theory that has been called—by the way, what is it to be
called? Alas, the historical name is ‘actor-network-theory’, a name that is so
awkward, so confusing, so meaningless that it deserves to be kept. If the
author, for instance, of a travel guide is free to propose new comments on the
land he has chosen to present, he is certainly not free to change its most
common name since the easiest signpost is the best—after all, the origin of the
word ‘America’ is even more awkward. I was ready to drop this label for more
elaborate ones like ‘sociology of translation’, ‘actant-rhyzome
ontology’, ‘sociology of innovation’, and so on, until someone pointed out to
me that the acronym A.N.T. was perfectly fit for a blind, myopic, workaholic, trail-
sniffing, and collective traveler. An ant writing for other ants, this fits my project
very well! Ideally, the word sociology should work best, but it cannot be used
before its two components—what is social and what is a science—have been
somewhat revamped. As this book unfolds, I will use it more and more often
though, reserving the expression ‘sociology of the social’ to designate the
repertoire to which other social scientists, in my view, limit themselves too
readily. (Latour, 2005, s. 20; mine fremhævelser; fodnoter fjerner)
Udover at bruge fem forskellige termer for det samme felt, så er passagen også typisk
for resten af bogen. Latour vælger bevidst at bruge et term som skaber forvirring, og
mener endda det er en grund til at bruge det term - en ræsonnering som minder én om
Alice i Eventyrland og andet litterært nonsens. Passagen viser også hvordan Latour
anvender termer fra andre akademiske felter tilsyneladende uden at tænke så meget
videre over deres betydning. “actant” er fra semiotik fra aktant-modellen til at analysere
historier med (de fleste har lært det i folkeskolen). “rhyzome” er en stavefejl af “rhizome”,
et term fra botanik som refererer til en bestemt slags rødder som fx ses i asparges.
“ontologi” er fra filosofi hvor der refererer til teorier om hvilke grundliggende ting verden
består af. Endeligt, så ser vi en selvmodsigelse som Latour tilsyneladende ikke har
opdaget. Man kan ikke samtidig være blind og nærsynet (myopic).
Som er typisk for visse filosoffer (primært dem i kontinental filosofi-traditionen, fx Hegel),
så er deres skrivemåde så forvirrende at man har meget svært ved at finde ud af hvad
de egentlig prøver at sige. Latour (2005) har selv problemer med at forklare hvad ANT
helt reelt går ud på. Andre som omtaler ANT skriver lignende ting. Fx skriver Cressman:
Actor-Network Theory (ANT) is notoriously difficult to summarize, define
or explain. There are a number of reasons for this, not least of which is ANT’s
unrelenting attack on the categories and concepts that have been part of Western
thought for centuries. [ca. 1 sides tekst med forskellige citater om ANT] ANT is
both intriguing and frustrating for this type of exercise. Intriguing because of the
potential for re-thinking taken for granted ideas that are problematized through
such a radical approach. It is frustrating because ANT cannot be reduced, once
and for all, to a catch-all theory that can be universally applied. In other words,
one person’s use, or reading, of ANT may differ considerably from others.
[Cressman, 2009, min fremhævning]
Mange af bogens sider bruges til at argumentere for fejlene ved normal sociologi (som
han kalder for “sociology of the social”), særligt teorier som har med (sociale) klasser og
andre sociale strukturer at gøre, og hvordan ANT skulle være bedre i stand til at beskrive
verden. Der er ingen matematik i bogen.
Et meget sigende kapitel af Latour (2005) er en dialog som findes ca. midt i bogen
(sidste kapitel af del 1). Det er en samtale mellem en professor og en studerende. Den
studerende er kommet for at få hjælp til hvordan man skal anvende ANT på det data han
har indsamlet. Professoren er tilsyneladende Latour selv, og han svarer som man ville
forvente: uklart, afvigende og spøgende, selv på direkte spørgsmål. Latour lader I dette
kapitel til at udlægge ANT ikke så meget som et framework man kan fortolke data man
har indsamlet i, men mere som en metode. Metoden består tilsyneladende i en slags
naiv empirisme, hvor formålet er at observere situationer og beskrive dem meget nøje
uden at forsøge at fortolke dem ind i et større system (”If I were you, I would abstain from
frameworks altogether. Just describe the state of affairs at hand.”, Latour, 2005, s. 144).
I andre dele af bogen lader ANT dog til at omhandle helt andre ting, så det er svært
at vide hvad man skal tænke om det. På s. 10 lægger Latour vægt på at i ANT ikke
begrænser man sig kun til menneskelige (eller sentiente) aktører/aktanter (bruges i ofte
i flæng, men nogle gange bruges de forskelligt, Olesen og Kroustrup (2007)). Men hvad
betyder ”aktør” og ”aktant” indenfor ANT? Latour giver selv flere indbyrdes inkonsistente
eller helt eller delvist uforståelige definitioner:
An ‘actor’ in the hyphenated expression actor-network is not the source of an
action but the moving target of a vast array of entities swarming toward it. To
retrieve its multiplicity, the simplest solution is to reactivate the metaphors implied
in the word actor that I have used so far as an unproblematic placeholder.
(Latour, 2005, s. 46)
And yet they do. The main reason why objects had no chance to play any role
before was not only due to the definition of the social used by sociologists, but
also to the very definition of actors and agencies most often chosen. If action
is limited a priori to what ‘intentional’, ‘meaningful’ humans do, it is hard to see
how a hammer, a basket, a door closer, a cat, a rug, a mug, a list, or a tag could
act. They might exist in the domain of ‘material’ ‘causal’ relations, but not in
the ‘reflexive’ ‘symbolic’ domain of social relations. By contrast, if we stick to
our decision to start from the controversies about actors and agencies,
then any thing that does modify a state of affairs by making a difference is
an actor—or, if it has no figuration yet, an actant. Thus, the questions to ask
about any agent are simply the following: Does it make a difference in the course
of some other agent’s action or not? Is there some trial that allows someone to
detect this difference? (Latour, 2005, s. 71)
Det bliver ikke klarere hvis man ser på hans andre værker:
We use actant to mean anything that acts and actor to mean what is made the
source of an action. This is a semiotician’s definition that is not limited to humans
and has no relation whatsoever to the sociological definition of an actor by
opposition to mere behavior. For a semiotician, the act of attributing ‘‘incrt force’’
[sic] to a hinge or the act of attributing it ‘‘personality’’ are comparable in principle
and should be studied symmetrically. (Latour, 1992, s. 177)
"What is an actor? Any element which bends space around itself, makes others
elements dependent upon upon itself and translates their will into a language of
its own. An actor makes changes in the set of elements and concepts habitually
used to describe the social and the natural worlds." (Latour & Callon 1981, s.
286)
Hvis man ser tænker på den sidste definition ovenfor, så kræves det at elementet bøjer
rummet omkring sig. Hvis det skal forstås bogstaveligt, så betyder det at elementet skal
have en masse (jf. generel relativitetsteori). Dette krav findes ikke i de andre definitioner,
hvor det kun kræves at de skal være ‘kilden til handling’ (uklart). En abstrakt ide som
ikke har nogen masse kan godt være ‘kilden til handling’ (en ideologi fx), men den
kan ikke bøje rummet omkring sig da den ikke findes på noget bestemt sted (for en
introduktion til konceptet, se fx Rosen, 2014). Såfremt at det skal forstås figurativt, så er
det uklart hvad det skal betyde.
Hvis man ser på definition #1 og #3, så ser man at actor både er kilden til handling og
ikke er kilden til handling.
En mere klar formulering ville måske være at en aktør/aktant er en node i et netværk, og
at disse kan bestå af alle typer af objekter så længe de indgår i et netværk med andre
ting. Det er sådan jeg forstår hans brug af termet.
Teorien er en del af andet sociologisk, filosofisk pseudovidenskab man typisk finder
på humaniorauddannelserne. Groft sagt, så kunne man måske opsummere den
slags tænkning som bestående af rent sludder, misforståelser af videnskab (primært
relativitetsteorierne, kvantemekanik og avanceret matematik som topologi), udmærkede
ideer pakket ind i besværligt sprog, og åbenlyst forkerte ideer (Sokal and Bricmont,
1999; Sokal 2008). Hvor meget der falder under hver kategori kommer an på hvilken
forfatter og hvilket værk der præcis er tale om.
Som et eksempel på misforståelser af videnskab, se Latour (1988b) for en 42
siders artikel baseret på hans misforståelser af relativitetsteori (Latour’s behandling
diskuteres af bl.a. Huth, 2000). Latour (2005) indeholder måske en 20-30 referencer til
relativitetsteori, hvoraf næsten alle er så uklare at en fysiker ikke ville kunne genkende
teorien. Det skal dog siges at hvis man sammenligner Latour med visse andre, så er
Latour ikke blandt de værste. Latour (2005) afviser selv en stærk relativistisk forståelse
af hans værker:
S [student]: I have to say that I’m lost here. We have been taught that there are
two types of sociology, the interpretative and the objectivist. Surely you don’t
want to say you are of the objectivist type?
P [professor]: You bet I am! Yes, by all means.
S: You? But we have been told you were something of a relativist! You have
been quoted as saying that even the natural sciences are not objective. Surely
you are for interpretative sociology, for viewpoints, multiplicity of standpoints and
all that.
P: I have no real sympathy for interpretative sociologies. No. On the contrary, I
firmly believe that sciences are objective—what else could they be? They’re all
about objects, no? What I have said is simply that objects might look a bit more
complicated, folded, multiple, complex, and entangled than what the ‘objectivist’,
as you say, would like them to be. (Latour, 2005, p. 144)
Latour lader med vilje til at misforstå hvad “objective” betyder, men det er uklart om det
skal forstås som endnu en ordleg eller der er noget dybere formål med det.
For at opsummere, så er min forståelse af ANT, at det er både en metodologisk vinkel
om at man skal betragte de elementer, menneskelige eller ej, som indgår i netværk som
unikke (ikke-udskiftelige, heterogene) og at det derfor er forkert at forsøge at sætte data
ind i faste sociologiske rammer som typisk gøres i normal sociologi. Samtidig, så handler
det om at studere hvordan disse elementer indgår i netværk/relationer med hinanden.
Det hele skal foregå meget beskrivende. Det er ud fra denne udlægning af Latour (2005)
jeg har skrevet min opgave.
2. Hvorfor bør ældre styrketræne?
Før man forsøger at anvende svært forståelige sociologiske teorier på et emne, så skal
man være sikker på at forstå emnet, noget som den typiske sociolog og filosof på dette
område ikke formår (for en gennemgang, se Sokal og Bricmont, 1999). Derfor følger der
i dette afsnit en grundig beskrivelse af emnet.
Når man bliver ældre så forfalder kroppen. Processen med forfald starter ca. i alderen
20-30, altså lige efter at man er færdigvokset. Processen er dog langsom indtil man
når ca. 60-års alderen, hvor der sker en acceleration i forfaldet. Forfaldet af kroppen
er helt generel og ses både mentalt og fysisk. Mentalt ses det ved at reaktionstiderne
bliver langsommere og ens evne til at sætte sig ind i nye ting bliver markant dårligere.
Dog er evnen til at anvende ideer man allerede har lært, fx ens ordforråd, resistent
mod aldringsprocessen (Deary, 2001). Fysisk ses det ved at muskelmassen mindskes,
særligt hvis de ikke bruges. Det betyder naturligvis at man bliver svagere med alderen
(Klarlund og Andersen, 2011).
Da mennesker går på to ben, så kræver det en konstant balance at holde sig oprejst og
ikke vælte. I takt med man bliver ældre bliver det i højere grad svært at bevæge sig på to
ben. Det skyldes i særdeleshed at musklerne bliver svagere.
Når yngre mennesker falder, så kommer de som regel ikke så meget til skade
(hudafskrabninger og lign.). Det skyldes at de for det første når at reagere og derfor kan
nå at sætte fra. Når man sætter fra, så betyder det at man ikke falder så langt og dermed
ikke når at få en høj fart (accelerationen skyldes tyngdekraften). For det andet betyder
deres relative stærke muskler, at de ikke brækker fx armen som de tager fra med. Sidst,
så betyder den relativt høje muskelstyrke at de godt selv kan komme op og stå igen.
Hos ældre er det lige omvendt. Deres relativt langsommere reaktionstid betyder at de
ikke i så høj grad når at tage fra når de falder. Det betyder at de rammer jorden eller
gulvet med en højere hastighed. Deres relativt svagere muskler betyder at hvis de når at
tage fra, så har det en mindre effekt. Og hvis de er faldet, kan det være svært at komme
op igen, især hvis der ikke er noget man kan tage fat i. Endvidere, så virker en større
muskelmasse som en støddæmper som sidder uden på knoglerne.
Oven i alt det ovenstående, så har ældre også relativt svagere knogler, som derfor
kræver et mindre stød for at brække (Cranney, 2007).
Når ældre falder og kommer til skade, så sker det nogle gange at de brækker hoften. Det
er potentielt fatalt, da ældre også har en dårligere evne til at hele efter en skade. Typisk
dør ca. 20-35% af de ældre inden for 1 år efter at have brækket hoften blandt andet på
grund af komplikationer følgende en operation og dårlig evne til at hele (Goldacre, 2002).
Derfor er det yderst kritisk at man undgår hoftebrud.
Årsagerne (blandt flere) til problemet er nævnt ovenfor: 1) dårlig reaktionsevne, 2) svage
muskler, 3) svage knogler, 4) dårlig helingsevne. (1) og (4) kan ikke behandles så nemt.
(2) og (3) hænger nøje sammen. (3) kan måske modvirkes mod kosttilskud (calcium og
vitamin D) men evidensen for dette er inkonsistent (Moyer, 2013). (2) kan behandles
med styrketræning som vedligeholder (fordi det forfalder automatisk med alderen) og
genopbygger muskelmassen i kroppen (Saval, 2014; Larsen, 2013; Fitatorone 1994;
Caserotti, 2005).
3. Hvordan foregår styrketræningen: Et case study fra Viborg
Jens Bjerrekær (herefter bare Jens) leder Viborg Hallen (http://viborghallen.dk/) som er
et træningscenter. I træningscentret findes over 80 forskellige styrketræningsmaskiner.
Grunden til det høje antal er at man ønsker at have maskiner som kan bruges til alle
større muskelgrupper. Da der findes ca. 20 hovedmuskelgrupper i kroppen, og disse har
4 sider, så kræves der altså 80 (20*4) forskellige maskiner. Som eksempel kan nævnes
brystmuskelgruppen, som kan trænes på inder-, ydersiden, top og bund.
Nogle svagelige ældre får deres personlige træning betalt af kommunen, mens andre
kommer og betaler selv. For hver ældre planlægges et individuelt træningsforløb således
at man kan træne netop de muskelgrupper som den ældre har brug for. Det kan fx
være i forbindelse med en mindre skade på en muskelgruppe som man forsøger at
genoptræne. I andre tilfælde er det genoptræning efter en blodprop eller hjerneblødning.
Ældretræningen i Viborg Hallen (kaldes også “Seniortræning”) har allerede én gang
været emne for en empirisk undersøgelse. Den pensionerede læge Per Saval, som selv
er deltager på det lille friske hold, har lavet et studie med både kvalitative og kvantitative
dele (Saval, 2014). Studiet foregik over et halvt år. Per har talt med de (andre) ældre
om deres erfaringer med træningen; om hvad der har været godt og skidt. Derudover
har han blandt andet målt deres styrke før træningen begyndte og ved slutningen af
studiet (kvantitativt). Der var store forøgelser i muskelstyrken hos de ældre: i gennemsnit
var styrken i den store lårmuskel steget 150%, i den brede rygmuskel 133% og i
mavemusklerne 50%. Han fandt at de ældre generelt var glade for det og kunne mærke
forbedringerne i deres hverdag (kvalitativt).
Valg af første observation
Da opgaven kræver at man laver mindst 3 observationer og 3 interviews, så tænkte
jeg at det i første omgang var godt at starte med en neutral (ikke-deltager) observation
uden at læse noget særligt om emnet på forhånd. Denne indgangsvinkel stemmer
godt overens med anbefalingerne på området. Fx skriver Atkinson og Hammersley
(1998, pp. 110-111) at “A strong emphasis on exploring the nature of a particular
social phenomenon, rather than setting out to test hypotheses about them.”. Ligeledes
taler Kristiansen og Krogstrup (1999) om fordelene ved ustrukturerede observationer
i naturlige omgivelser, nemlig at “Jo mere standardiseret observationsguiden er,
des snævrere bliver „synsvinklen".” (s. 48). Olesen og Kroustrup udtrykker lignende
holdninger når de skriver:
Forskeren skal med andre ord afstå fra at på forhånd at inddele verden i regioner
eller genstandsfelter. I stedet for at fokusere på en veldefineret, homogen verden
vil ANT-forskerne studere dannelsen af heterogene netværk, hvor aktører af
enhver tænkelig art indgår i indbyrdes alliancer for at opnå nogle resultater, de
kan tilslutte sig og have gavn af. (s. 72)
Efter at jeg havde lavet min første observation, ville jeg så planlægge hvordan de
resterende observationer og intereviews skulle foregå.
Første observation
Observationen bestod i at jeg tog toget til Viborg (jeg bor i Århus) en tidlig morgen
fredag den 7. November, 2014. Jeg valgte at hurtigt gå i gang med at lave den første
observation i stedet for at vente til den sidste uge eller to før opgaven skulle afleveres,
da jeg gerne ville have tid til at tænke over hvordan de resterende observationer og
interviews skulle tilrettelægges.
Jeg havde aftalt at mødes med Jens kl. ca. 09:35 da styrketræningen for den første
ældre skulle begynde den dag. Jeg lavede ingen optagelser af samtalerne, da meningen
var at det skulle foregå så normalt som muligt (i overensstemmelse med de teoretiske
anbefalinger i fx Flick, 2014).
Da jeg ankom hilste jeg på Jens og den ældre dame, Ida på 88, som var mødt op.
Derefter gik vi ind i hallen hvor maskinerne står. Først gik turen over til to
motionsmaskiner, en til overkroppen (arme) og en til underkroppen (ben). Selvom
formålet med træningen er at styrke musklerne, så er det vigtigt at varme op først. Det
skyldes at man uden opvarmning risikerer at få en muskelskade. Muskelskader, som
alle andre skader, tager længere tid at hele hos de ældre. Derfor er det særligt vigtigt at
undgå disse. Af den årsag brugte Ida 20 minutter på at varme op: 10 minutter på hver
maskine.
Under opvarmningen talte jeg sammen med Ida og Jens. Hun ville meget gerne fortælle
om sine børn og børnebørn og hvad de lavede. Derudover ville hun gerne vide hvad
jeg læste og gerne ville lave, og hvor jeg er fra osv. Med Jens talte jeg om hvordan
maskinerne virkede, hvilke informationer man kunne se på panelet (omdrejninger per
sekund, distance, m.v.), og generelt om formålet med opvarmningen (forklaret ovenfor).
Efter opvarmningen gik det egentlige træningsforløb i gang. Ida skulle gennem 16
maskiner (diskuteres nærmere i Sektion 3) som dækker det meste af kroppen. Før Ida
brugte maskinen, lagde jeg mærke til at Jens indstillede maskinen så den passede til
hende. Grunden til at indstille dem er at vægten på maskinen skal tilpasses personen,
da forskellige ældre, og mennesker generelt, ikke er lige stærke. Desuden skal den
tilpasses kropsdimensioner. Træningen bestod således i at Ida lavede 8-12 gentagelser
på en maskine, hvorefter at hun gik over til den næste maskine (analyseret nærmere i
Sektion 3).
Da træningen var færdig drak jeg te og talte med Ida, og så kørte hun hjem. Herefter
talte jeg med Jens om projektet og tog et tog hjem. Det hele varede et par timer.
Planlægning af anden observation
Generelt var min opfattelse at første observation var gået fint og ikke havde
påvirket træningsprocessen i betydeligt omfang. Jeg brugte tiden på at tænke på
forskellige måder man kunne tænke ANT-teoretisk om ældretræningen og fandt flere
indgangsvinkler. Disse ville jeg så specifikt samle data ind til i mine senere observationer
(jf. “focused observation” i Flick, 2014).
Anden observation og interviews med Ellen Ruth, Flemming og Jens
Næste observation foregik den 5. januar 2015. Tidspunktet blev valgt da jeg havde travlt
med andre ting i jul og nytårsperioden og da opgaven skal afleveres den 12. januar, så
skulle det helst ikke ligge for fjernt i hukommelsen. Ugen før opgaven skulle afleveres
virkede derfor som et naturligt valg.
Efter at være ankommet til Viborg Hallen kl. ca. 10:30 hilste jeg på Jens og sætte
mine ting op (bærbar computer, taske, tablet, jakke). Derefter gang jeg i gang med at
arbejde på opgaven da jeg havde Jens til rådighed til at spørge om ting jeg ikke vidste
(fx alle deltagernes navne og aldre). Jeg befandt mig i Viborg Hallen hele dagen og
fulgte alle de ældre som kom ind og modtog træning. Jeg brugte også tiden på at starte
optegningen af hallens maskiner samt oversigten over alle personerne i studiet (Sektion
3.1).
Da Ellen Ruth kom ind kl ca. 11:10 lavede jeg et interview med hende.Transskriptionen
af det kan læses i Bilag A. Ellen Ruth er særlig vigtig for projektet da hun har været
meget aktiv i aviserne og i kontakten til politikere. Som med andet lokalpolitik, så der er
forskellige mennesker og politiske instanser som har forskellige mål og interesser. Der
er flere leverandører som gerne vil stå for træningen af ældre, og de konkurrerer således
om at få kommunen til at sende de ældre hen til sig. Det går ikke altid godt da de
forskellige leverandører ikke udbyder de samme services. De fleste andre leverandører
har ikke et stort antal styrketræningsmaskiner til rådighed og deres træning består
således mere i kondi, elastik eller funktionel træning som man kan lave uden brug af
styrketræningsmaskiner. Det betyder derfor at de ældre ikke modtager styrketræning
vha. styrketræningsmaskiner som forskningen viser er så gavnlig for dem (se Sektion 2).
Ellen Ruth har været flittig i sin kontakt med medier og har godt kendskab til en politiker
som over længere tid som har fulgt hendes træning og som taler styrketræningens sag
(Mette Nielsen fra S).
Efter vores interview, så trænede Ellen Ruth som sædvanligt. Hendes træningstur
blev dog blevet lidt forkortet da vi har brugt noget af tiden på interviewet. Jeg følger
Ellen Ruth og Jens rundt i hallens mens jeg taler med dem. Da træningen kræver at
man ‘holder tungen lige i munden’, så taler jeg mest med Jens mens at Ellen Ruth lytter
med. Efter træningen, bliver Ellen Ruth hentet af Flextaxa og jeg sætter mig til at arbejde
videre på min opgave.
Senere på dagen lidt før kl. 16 kommer Flemming ind. Før træningen begynder starter
jeg mit interview med ham og Jens. Jeg fortsætter interviewet mens han træner ved
at følge efter Jens og ham. Derved laver jeg et dobbeltinterview. Da træningen slutter
stopper jeg interviewet. Det er således muligt at følge hele træningen igennem ved at
læse eller høre interviewet.
Efter at Flemming er taget hjem arbejder jeg videre i måske en time og tager det næste
tog hjem.
Tredje observation
Tredje observation foregik d. 7. januar. Som ved de andre gang, så fulgte jeg de ældres
gang gennem træningen. Jeg lavede ingen optagelser denne dag. TIl gengæld så fulgte
jeg træningen ved at selv tage de fleste af de øvelser som de ældre måtte igennem, dog