Table Of ContentPeter Heller Lutzen
Danskfagets
danskhed
- en bog o.m danskfaget mellem
metode og nationalitet
Dansklærerforen ingen
DANSKFAGETS DANSKHED
PETER HELLER LUTZEN
Danskfagets danskhed
- en bog om danskfaget m~llem
metode og nationalitet
DANSKLÆRERFORENINGEN
Peter Heller Liitzen
DANSKFAGETS DANSKHED
-en bog om danskfaget mellem metode og nationalitet
© Forfatteren og Dansklærerforeningen 2002
Mekanisk, fotografisk eller anden form for
gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt
efter gældende COPY-DAN-aftaler
Omslag og typografisk tilrettelæggelse:
Anne v. Holck
Tryk: Clemenstrykkeriet A/S, Århus
Forlagets konsulent: Per Thorsen
ISBN 87 7704 888 1
Printed in Denmark 2002
DANSKFAGETS DANSKHED
indgår i rækken af bøger med arbejdstitlen
Efteruddannelsesserien.
Serien redigeres af Per Thorsen,
Søren Peter Hansen og Thd~kild Holm.
Tidligere er udkommet:
Mia Graae:
NÅR ØRKNEN BLOMSTRER
Edith Sodergran i lyset aft re ,~etaforteorier
Karin Esmann:
DET HISTORISKE I DANSK
Marianne Ølholm:
POSTMODERNE LYRIK
Konstituerende træk og læsestrategier
Mads Julius Elf:
APROPOS SMAGEN
Repræsentation, mad, danskpædagogik og andre
problemer omkring Ludvig Holbergs Peder Pårs
Indhold
Forord 7
1 METODEHISTORIE 1960-2002
Opgøret med nationalitet og historie 11
Nykritik 14
Ideologikritik 17
Organismetænkning 21
Subjektive læsestrategier 23
Poststrukturalisme og dekonstruktion 26
Feminisme og kønsstudier 29
Kropsmodernisme og fænomenologi 31
Og hvad så? 33
2 KONSEKVENSER FOR NATIONALISMEN 39
Forholdet mellem sprog og litteratur 40
Forholdet mellem litteratur og andre kunstarter 48
Forholdet mellem fag og politik 61
Forholdet mellem metode og nationalitet 67
Forholdet mellem historie og nationalitet 72
Forholdet mellem historie og tekst 91
Forholdet mellem kronologi og samtidighed 105
Forholdet mellem forskning og undervisning 117
Afrunding 122
3 MOD EN PLURAL METODIK 125
At læse det der står 125
En europolitisk læsning afJan Sonnergaards
"Polterabend" 127
Dansk er mange ting 137
4 EN LINGUISTIC TURN FOR DANSKFAGET?
Appendiks om Fremtidens danskfag 141
Sprog 141
Litteratur 144
Nation 147
litteratur 149
Forord
Danskfagets danskhed har siden modernismen i litteraturen og
nykritikken i litteraturpædagogikken haft det svært. Det skyldes
at man med den nykritiske modernisering af faget forlod den
eneste litteraturpædagogiske metode der kan forene fagets sprog
lige, litterære, historiske og nationale elementer, nemlig filolo
gien. Siden filologiens undergang som primær litterær metode
er man holdt op med at tro på at det nationale udgør en essens
og positiv værdi som læsningen kan henvise til. Siden opgøret
med filologien er der derfor stort· set ikke blevet læst nationalt.
Der er derimod blevet læst ud fra formelle, strukturelle, psyko
logiske, filosofiske, politiske, æstetiske, kognitive og mange an
dre synsvinkler. Ingen af disse forholder sig til det nationale. Der
for er vores fag i dag bundet i et metodisk og pædagogisk para
doks: Det er defineret ud fra en metode som ingen udøver.
Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som
dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det
er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes
en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man åbne og
efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og
dannelsesmæssigt ideal.
Det mest hensigtsmæssige og hensynsfulde over for skolens
og danskfagets brugere er at svække forestillingen om at der fin
des en dansk læsemåde. Det gør der heldigvis ikke længere. Dansk
fagets formål er derfor at undergrave danskheden. Selv om det er
en anelse forvirrende at der stadig står "dansk" på skoleskemaet,
og selv om det formål aldrig er blevet formuleret, så er det det
8
formål danskfaget med tiltagende begejstring har virket efter i de
seneste 40 år.
Denne bog præsenterer i Del 1 en kort introduktion til fagets
dominerende metode og teori i perioden fra nykritikkens im
port i begyndelsen af 1960'e rne til idag. Med baggrund i denne
metodiske og teoretiske oversigt diskuteres i Del 2 hvilke konse
kvenser denne udvikling har for nationalisme og historie i dansk
faget. Del 3 er en diskussion af mulighederne for udvikling af en
plural tekstlæsningsmetodik der i højere grad tager højde for den
mangfoldighed af forudsætninger som faget i dag mødes med.
Del 4 er en kort kommentar til dele af de to delrapporter om
Fremtidens danskfag som et udvalg under Uddannelsesstyrelsen
offentliggjorde i februar og august 2002.
Bogen er ikke blevet til som kommentar eller alternativ til Frem
tidens danskfag. Deri er resultat af et selvstændigt ønske om at
sætte metodisk,og teoretisk fokus på nationalitetsspørgsmålet i
danskfaget - med særligt blik for de gymnasiale uddannelser.
Dens manuskript var færdigskrevet i foråret 2002, samtidig med
at den første delrapport fra Fremtidens danskfag udkom. Kom
mentaren til de to rapporter er derfor tilføjet som et appendiks.
Det er håbet at bogen kan indgå i de diskussioner som udvalget
bag Fremtidens danskfag lægger op til.
Del 1 bygger delvist på pointer der findes i min bog Et billede at
læse med, 2002. Her laves en udførlig gennemgang og diskussion
af litteraturvidenskabens metodiske og teoretiske positioner i
perioden 1958-2001. En del mellemregninger og grundigere dis
kussioner af de teoretiske forhold kan derfor læses der.
En tak skal lyde til Camilla Gellert Nielsen, Per Thorsen og Sø
ren Peter Hansen som har fungeret som diskussionspartnere og
forlagets redaktionspanel, en tak skal lyde til Kirsten Hvenegaard
Lassen for frugtbar kritik af bogens pointer, og en tak skal ikke
9
mindst lyde til de studerende på Københavns Universitet som
med en befriende fordomsfrihed - som man ikke finder i de
ældre generationer - har diskuteret med mig i fagene litterær
analyse og litteraturteori på Institut for Nordisk Filologi i årene
2000 og 2001.
Hvor intet andet er anført, er oversættelser af citater mine.
Peter Heller Liitzen
København, oktober 2002
