Table Of ContentD A N S K
B I O G R A F I S K L E X I K O N ,
TILLIGE OMFATTENDE
NORGE FOR TIDSRUMMET 1537— 1814.
UDGIVET
AF
C. F. B R IC K A .
IX . B IN D .
JYDE-KØTSCH AU.
KJØBENHAVN.
eTLDEHBALBO BOQHAHDELS FOBLAO (F. HEOEL & SØM).
GRiBBES BOGTRYKKKRt.
1895-
Jyde, Niels, — 1282, Kansler hos Erik Glipping. Formodentlig
fulgte han i denne Stilling umiddelbart efter Biskop Niels af Viborg
ved dennes Død 1267, og han blev ligesom sin Forgænger en trofast
Støtte for Kongen under den store Strid med Ærkebiskop Jacob
Krlandsen. Da denne i 1268 atter var draget til Rom for her at føre
sin Sag, og den for Kongen ret gunstig stemte Pave Clemens IV
var død i Nov. s. A., sendte Erik N. J. til Rom i Forening med
Ærkedegnen i Aarhus, Peder Aaby; de havde en ubegrænset Fuld
magt til at handle paa Kongens Vegne og skulde i et og alt under
kaste Sagen den tilkommende Paves Voldgift. Først i 1271 blev
Pavestolen dog besat ved Valget af Gregor X, og Aaret efter
lykkedes det at komme til et Forlig med Ærkebiskop Jacob, hvor
ved Stridspunkterne henskødes til en Voldgift 1 Danmark, et Ud
slag, hvormed Kongen sikkert var vel tilfreds. N. J. nævnes som
Kansler sidste Gang i et Kongebrev af Juli 1282 og døde inden
Udgangen af dette Aar. Kr, Ersl(t\
Jfrnger, Edvard Frederik, f. 1823, Mekaniker. J. er født iq. April
1823 i Holbæk, hvor hans Fader, polsk Emigrant, Major Frederik
Gottlieb J., var ansat i Toldvæsenets Tjeneste; Moderen var Johanne
'Fherese f. Hesse. Efter sin Konfirmation kom han, efter først at
have gjort Tjeneste paa Herredskontorerne i Kolding og Vording
borg, paa Bregentved Godskontor. Hans Interesser gik imidlertid
i mekanisk Retning, og efter at have hørt Raad hos H. C. Ørsted
søgte han 1848 Uddannelse i den polytekniske Læreanstalts Værk
steder, hvortil en Anbefaling fra Ørsted skaffede ham en Under
støttelse af Grev Knuth til Knuthenborg. Paa en med den Reier-
scnske Fonds Hjælp foretagen Udenlandsrejse (1850— 52) uddannedes
han videre hos Frauenhofer og Erti i Miinchen, Steinheil i Wien.
(Hoik biogr. IX. Jan. 189$. I
yUnger, Bdv. Fred.
osv. Strax efter sin Hjemkomst etablerede han sig derpaa, støttet
af Staten, den Reiersenske Fond og Grev Knuth, og fra det
Jiingerske Etablissement udgik der nu en Række dygtige Instru
menter, blandt h\dlke særlig skal nævnes Ækvatorcalet til den store
Kikkert i Kjøbenhavns nye Observatorium (i86i) og et lignende til
Observatoriet i Lund. Det til Faget kn>ttede fine Arbejde øde
lagde imidlertid J.s Øjne, og i 1868 overdrog han da sit Etablisse
ment til Mekanikus C. P. Jiirgensen (s. ndfr.), hvorpaa han i 1869
rejste til Udlandet, hvor han opholdt sig til 1873, navnlig i Krain og
Dresden. Da han fik Tilbud om at overtage Bestyrelsen af Holme-
gaards Glasværk, vendte han imidlertid tilbage og forestod nu dette
Værk i ii Aar (1S73— 84), hvorefter han har privatiseret i Kjøben-
havn. 1867 udnævntes han til Universitetsmekanikus og Professor.
— 20. Nov. 1852 ægtede han Caroline Anna Melcher (f. 31. Okt.
1825), Datter af Proprietær Peter Johan M. i MUnchen og Otilia
f. Seidelin.
Nyrop, Bidrag t. d. danske Industris Hist. S. iiSff. C. Nyrop.
Jiirgensen, jvfr. Jørgensen.
Jørgensen, Christian, 1805— 60, Mathematiker, Son af kgl.
Staldskriver, senere Konferensraad, Lorentz J. og Christiane Kirstine
f. Hansteen, er født i Kjøbenhavn 19. Maj 1805. Efter i 1823 at
være bleven Student fra Metropolitanskolen og at have taget 2.
Examen (med Udmærkelse) valgte han vel juraen som Brødstudium
og tog fuldstændig juridisk Examen 1828, hvorefter han 182S— 37
var Fuldmægtig ved Søetatens Sportelkassererembede; men ved Siden
af Juraen tog han imidlertid strax fat paa Mathematikken, først
under Degen (IV, 225) og efter dennes Død 1825 under hans unge
Efterfølger, v. Schmidten, der baade ved sin faglige Dygtighed og
ved sin alsidige Dannelse fik en Indflydelse paa J., som denne
vedblev at se tilbage paa med Taknemmelighed. Den første Prøve,
som J. aflagde paa sin mathematiske Dygtighed, var en Besvarelse
af Universitetets Prisopgave, for hvilken han i 1827 vandt Guld-
medaillen. 1832 erhvervede han Magistergraden for en mathematisk
Afhandling om Rækker. Denne Anledning til nogen Polemik
med Schmidtens 2 andre fremragende Disciple Fallesen (V, 56)
V.
og Ramus, med hvilke J. endnu samme Aar efter v. Schmidtens
Død konkurrerede om Universitetets Professorat i Mathematik.
Dette blev vel givet til Ramus; men J. blev kort efter dels ansat
som Lector nutheseos ved Søetaten (1833), en Plads, som han, fra
Jurgtnsen, Ckr.
1835 med Titel af Professor, beklædte, indtil den nedlagdes i 1853,
dels samme Dag som Ramus (1834) optagen i Videnskabernes Sel
skab, der i 1830 havde tilkjendt et Skrift af ham om Differential
ligninger sin Sølvmedaille. Efter Ramus' Død blev J. 1857 Professor
ved Universitetet, i det han samtidig forblev i en Stilling, han
havde tiltraadt i 1842, og som han stedse viede megen Flid og
Interesse, nemlig som mathematikkyndig Meddirektør for Statens
låvsforsikringsanstalt. Samme Stilling havde han ogsaa 1842 faaet
i den almindelige Enkekasse, hvis Historie 1775— 1845, da den op
hævedes, han har skildret i et Skrift, som udkom i hans sidste
Leveaar. Han døde 15. Dec. 1860.
I Løbet af de 20 Aar, i hvilke J. var Lærer i Mathematik for
videregaaende Søofficerer, en Gjerning, som han havde kjær, har
han skrevet en Række Lærebøger, dels elementære, nærmest be
stemte for Søkadetakadenhet, dels saadanne, som vare bestemte for
'nihøreme ved hans videregaaende Foredrag. Blandt de første har
«Arithmetik og Algebra» (1836) fortjent og faaet en saadan større
Udbredelse, at den kunde udkomme 3 Gange (3. Udg. 1846). Blandt
de sidste bør nævnes «Differential- og Integralregning* (1840). Den
i samme Lærerstilling foredragne «Analytisk Mekanik* udkom først
efter hans Død 1861.
J.s personlige mathematiske Undersøgelser findes i Afhandlinger,
som dels ere publicerede af Videnskabernes Selskab, dels i Grelles
«journal f. d. reine u. angewandte Mathematik*. De sidste og
nogle af de første ere paa Fransk. En Del af dem indeholder ana
lytiske Behandlinger af Spørgsmaal vedrørende Rotationers .Sammen
sætning, derunder Foucaults Pendulforsøg. 1 andre gaar han videre
paa dc Veje, som vare aabnede ved Abels store Opdagelser ved
rørende Integralerne af algebraiske Differentialer — Arbejder, der
ikke gjøre deres Forfatter mindre Ære, fordi det senere viste sig,
at deres Resultater allerede fandtc.s i den nu berømte Afhandling
af Abel, som Pariser-Akademiet alt for længe lod ligge hen.
Medens J. syslede med disse Æmner med en Mathematikers
Kjærlighed til sit Fag, fastholdt han bestandig den lanke, at det
er ved sine Bidrag dels til Naturvidenskaben, dels til den alminde
lige Dannelse, at Mathematikken skal hævde sin Betydning. Selv
en Mand med fin Følelse og en ved det dobbelte Studium næret
alsidig Dannelse, med stor Kjærlighed til Musik, som han dyrkede
med Held, og med megen Interesse for Filosofien, særlig J. H.
Fichics, vilde han, i Tilslutning til v. Schmidten, at ogsaa hans
yHr^ensen, Chr.
eget Fag skulde være et Led i det større hele. Hertil ansaa han,
som han allerede i 1838 har udviklet i «Maanedsskrift f. Litteratur*,
den overleverede Form for den clcinentære Mathematik for at være
for ensidig rettet paa den formelt logiske Uddannelse. Mere frugt
bar, mente han, at en almenfattelig Gjennemgang af den højere
infinitesimale Analyse og dens simpleste Anvendelser i Naturviden
skaben vilde være. Den rette Plads herfor var ikke Skolen, der
dog maatte give de elementære Forudsætninger, men derimod det
første Universitetsaar. J. beklagede af denne og mange andre
Grunde i høj Grad Afskaffelsen af anden Exanien, og han arbejdede
til sin Død paa dens Gjenindførelse. I Mangel heraf erhvervede
han i 1855 Tilladelse til i Metropolitanskolens ældste Klasse at
gjennemgaa Begyndelsesgrundene af den mathematiske Analyse og
dens Anvendelser efter den lille Bog af dette Navn, som han i
den Anledning udgav. Dette Forsøg blev dog ikke gjentaget. Ved
Universitetet, hvor J. kort efter ansattes, søgte han vel ved Valget
af sine Forelæsningsæmner at virke i lignende Retning; men dels
savnede han en passende Tilhørerkreds at virke paa, dels forblev
han kun kort i denne Stilling. Større var den Indflydelse, han
i den havde paa de egentlige mathematikstuderende. Vel søgte
disse den sammenhængende Undervisning i den højere Mathematik
paa Polyteknisk Læreanstalts Kursus, hvortil J. ikke var knyttet
saaledes som hans Formand og Efterfølger; men ved enkelte sær
lige Forelæsninger og Øvelser og fremfor alt ved personlige Raad
og Vejledning og ved Anvisninger, der vare velskikkede til at
fremkalde selvstændigt Arbejde i den Retning, der passede bedst
for hver enkelt, har han øvet en meget gavnlig Indflydelse paa
flere. Mindst følte J. sig sikkert tiltalt af den Examination ved
den daværende lille Præliminærexamen, som fulgte med Professor-
stillingen, og hvor hans milde Sind og hans Følelse af, hvor usikker
en Prøve var af forskjellig forberedte, ganske unge Mennesker ved
en Mand, der saa dem første Gang, ofte bleve misbrugte til at frem
kalde en gunstigere Bedømmelse ved at vække hans Medlidenhed.
J. havde, kort før han blev Professor, haft den store Sorg ved
en pludselig Død (1856) at miste sin Hustru, Johanne Cathrine f.
Kraft (f. 1815, Datter af Kapitajnlieutenant Chr. Fr. K.), som han
havde ægtet 1842.
(F. Algreen-Ussiog) Til Minde om Dr. Chr, J(irgen.sen (1860). Erslevv,
Forf. Lex. De stat^aranterede danske Livsforsikringsanstalter (1892).
H. G. Zeuthen.
yårgensm, Chr. -
JQrgensen, Christian, f. 1846, Læge. Han er en Søn af
'roldkontroltør Jacob J, og Agnes Marie Gabriele f. Walter og
fødtes 27. Juni 1846 i Aabenraa. Kfter Skolegang i Flensborg
dimitteredes han 1865 fra det v. Westenske Institut i Kjøbenhavn
og tog Lægeexamen 1873, hvorefter han var Kandidat paa Frede
riks Hospital. 1876 foretog han en Studierejse med særligt Sigte
paa Ernæringslæren og Fordøjelsesorganemes Sygdomme, for hvilke
Sygdomme han 1889 oprettede en Klinik i Kjøbenhavn, ligesom
ogsaa Æmnet til hans Doktordisputats s. A. heotedes derfra. 1890
foretog han med offentlig Understøttelse en ny Rejse for at studere
Brødbagning og Bageriforhold. I populære Skrifter og Indlæg har
han virket paa dette sit specielle Omraade. — 1881 ægtede han
institutbestyrerinde Harriet Mary Valborg Beckwith-Lohmeyer, Datter
af Civilingeniør, Revisor ved Gasværket Ch. Will. B.-L.
Carøe Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. Jul, Petersen.
Jftrgensen, Christopher Peter, f. 1838, Mekaniker. Han er
fodt 30. Okt. 1838 ! Gjesing ved Randers, hvor hans Fader, Chri
stian Andreas J., var Landmand; Moderen var Jesmine f. Christen
sen. Efter sin Konfirmation kom han i Lære i Kjøbenhavn (1851— 59)
hos optisk Instrumentmager Jul. Nissen, og samtidig besøgte han
Teknisk Institut, hvor han fik Præmie for Gravering. Med et lille
Stipendium fra Instituttet for Metalarbejdere besøgte han i 1860 paa
en Udenlandsrejse nogle af sit Fags største Værksteder, men allerede
s. .A. tog han Arbejde hos E. Junger (ovfr. S. i), hos hvem han
blev, til han i 1868 overtog hans Etablissement som sit eget. I den
'rid, han arbejdede hos jiinger, havde han oftere besøgt Udlandet.
Det gjaldt om at holde Skridt med Udviklingen der, og at han
havde gjort det, viste han i sit Etablissements Instrumenter. Bl. a.
forsynede han Søforteme med Distancemaalere og Strømfordelings
borde m. m. til Søminetjenesten, Observatoriet med en Opstilling
til dets store Zoneinstrument, Videnskabsmænd i Ind- og Udland
med forskjellige Instrumenter, f. Ex. Gonimetre til krystallografiske
Undersøgelser; han havde Norges og Sveriges Torpedovæsen til
Kunde, ikke at tale om, at han sendte Nivellerinstrumenter ti! baade
.Amerika og .\vstralien. Særlig skal det endnu mærkes, at han for
R. Malling Hansen (VI, 634) overtog Forarbejdelsen af dennes Skrive
kugle; Patentet af 1872 lyder paa begges Navne. Ved Udstillingerne
i Kjøbenhavn 1872, Wien 1873 og Paris 1878 fik han i. Klasses
Medailler. Det er naturligt, at Elektriciteten ikke blev ham fjæm.
6 yi>nun, Christ. Pet.
Ved den elektriske Udstilling i Paris i88i fik en af ham og Etats-
raad L. V. Lorenz konstrueret Dynamomaskine Guldmedaille, og
Aaret efter toge de Patent paa den. Ja, [Elektriciteten gjorde sig
efterhaanden saa stærkt gjældende, at en Udvidelse af hans Etablisse
ment blev nødvendig. 1887 gik det over til et Aktieselskab, *0. P. J.s
mekaniske Etablissements, af hvis 3 Direktører han siden har været
den ene. Det besørgede nu en Kække elektriske Lysanlæg, og det
var Siemens & Halske i Berlin «i Forbindelse med C. P. J.s Etablisse-
ment», som Kjøbenhavns Magistrat i 1890 sluttede Kontrakt med
angaaende Etableringen af Byens elektriske Centralstation. Nogle
af dets seneste Arbejder er Lysmateriellet m. m. til Middelgrund.s-
fortet og Kjøbenhavns Landbefæstning. 1875 udnævntes J. til Pro
fessor. — • 30. April 1870 ægtede han Bolette Margrethe Larsen
(f. 13. Jan. 1847), Datter af Skomagermester i Aarhus l^rs L. og
Anna Caroline Dorthea Kirstine f. Liisberg.
Nyrop, Bidrag t. d. daniike Industris Hist. .S. I2i fT. Industriforeningens
Tidsskr. i886, S. 357 ff. C. Nyrop.
JGrgensen, Georg Urban Frederik (Fritz), 1818— 63, humo
ristisk Tegner, var eneste Søn af Urmager Frederik J. (f. 17S6
f 1843) og ViLhelmine Rebekka f. Dichmana (f. 1792 f 1842) og
blev født 25. Okt. 1818 i Kjobenhavn. F. J. gik først i den kjøben-
havnske Borgerdydskole, derefter i den christianshavnske, hvor han
til sidst kom i Huset hos Bestyreren Niels B. Krarup. Han blev
trods sine kunstneriske Anlæg uddannet til Urmager; 1838— 40 var
han i Udlandet. Han var fuld af Inventioner, men kunde ikke
gjøre dem frugtbringende og var aldeles ikke anlagt for det mer
kantile. I længere Tid opholdt han sig hos den astronomiske
Professor H. C. Schumacher i Altona, og denne priste varmt J.s
gode Anlæg for .Astronomi; men J.s Fader vilde, at Sønnen skulde
blive ved den fædrene Profession. 14. Dec. 1842 ægtede han sin
Kusine Maria Elisabeth Dichman* (f. 12. Nov. 1818 f 26. Dec. 1843),
Datter af Kapitajn Fred. Chr. D. og Sophie Frederikke f. Qvistgaard.
Efter hendes tidlige Død var han ganske nedbrudt og glædeløs, og
i 1848 overlod han sin Forretnings Bestyrelse til en anden for selv
at beskæftige sig med Tegning og Maling. I 3 .Aar var han i
Huset hos Maleren Roed som dennes Elev. Det hypokondre og
sarkastiske i denne bundsande, i .sit inderste hjærtensgode, men
stille og ordknappe Mand lod ham se skarpt paa Verdens Usandhed
og Forfængelighed, og i sine talrige humoristiske, improviserede
yUrgensen, Georg Urb. Fred.
Pennetegninger med de vitdge Underskrifter frigjorde han sin Satire,
men sparede for Resten heller ikke sig selv. Kt Udvalg af disse
'regninger udkom i 3 Samlinger og senere i en Udgave med en
biografisk Indledning af P. Hansen. Han malede ogsaa, var meget
musikalsk og skrev med Lethed Vers. Som Offer for sit daarlige
Bryst og sit Hang til stærke Drikke døde han 24. Marts 1S63.
Nær og Fjern 1879. Nr- 33^ f. Nic. Bøgh.
Jtirgensen, Johann Christian, 1744— 1823, Instrumentmager,
er født 7. April 1744 i Byen Slesvig, hvor hans Fader var Bager.
Han oplærtes til det samme, men samtidig med at han drev Pro
fessionen, øvede han sig i mekaniske Sysler, ja byggede et Klaver.
Da han 1769 giftede sig, opgav han helt Bageriet, etablerede sig
som Pianoforteinstruinentmager og vakte i denne Stilling en vis
Opsigt. Han nævnes stadig i Tysklands Musiklexika som den dyg
tige Fabrikant, og denne Ros bevarede han som fysisk og optisk
Instrumentmager, da han med Iver udviklede sig ogsaa i denne
Retning. Allerede 1784 opsendte han en Montgolfiére, og det var
kun hans knappe Midler, der hindrede ham i at faa bygget en stor
Luftballon af denne Art. Han nærede aandelige Interesser i flere
Retninger, havde Samlinger af Mineralier, Konkylier, Gemmer,
Mønter og Kobberstik ligesom et ganske betydeligt Bibliothek. Det
er derfor naturligt, at han ogsaa optræder som Forfatter.^ Delte
irker dog først pen hans gamle Dag^. 1822 udgiver han Heldvads
«Chronik der Stadt Schleswig, vom 1603 bis zum 1822 fortgefuhrt».
Hans sidste Arbejde var en Beskrivelse af Bruggemanns Altertavle.
Han døde 8. Nov. 1823 i sin Fødeby, som han stadig havde været
knyttet til.
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Frovinzialber. 1S24, ill, 81 ff. 'Thaanip, Fsetlrene-
laodsk Nekrolog 1821—26 S. 202 f. Cramer, Mag. d. Musik I (1783), S. 661 ff.
Kordes, Schlesw.^Holst. Schriftsteller-Lcx Liibker u. Schrdder, Schlesw -Holst-
I^nenb. Schnftsteller-Lcx. C. Nyrop.
JQrgensen (Jørgensen), Jørgen, 1780— 1845, -^-ventyrer, er
Søn af Hofurmager Jørg. J. og Broder til nedennævnte Urban J.
(t 1830) og fødtes i Kjøbenhavn 7. April 1780. Han omtales i sin
Skoletid som en uvom Dreng, fuld af Spilopper, men kom tidlig
til Søs, gik i engelsk Tjeneste og færdedes vidt omkring, navnlig
i Sydhavet, indtil han 1806 vendte hjem og det følgende Aar, kort
efter Byens Bombardement af Englænderne, ankom til Kjøbenhavn,
hvor han fik Kommandoen over et Kaperskib, i hvis Udrustning
$ Jurgensm, J^rg.
Faderen havde Del. Han skal med dette have gjort nogle Priser,
men søgte hurtig over mod den engelske Kyst, hvor han i Marts
1808 efter en kort Kamp — som det synes, af temmelig tvivlsom
Art — overgav sig til en engelsk Orlogsmand og som Krigs^nge
paa Æresord ftk Ophold i I^ndon. Han kom her i Forbindelse
med en Kjøbmand Phelps, hvem Øjeblikket forekom gunstigt til
Spekulationer paa Island, hvor Handelen under almindelige Forhold
var monopoliseret for danske Undersaatier, Efter et første Forsøg
i mindre Stil udrustede Phelps et anseligt Fregatskib, der armeredes
og forsynedes med Kaperbrev; foruden Ladning medførte det flere
Passagerer, og desuden vare J. og Kjeren selv om Bord. Da
Phelps efter Ankomsten til Reykjavik mistænkte de danske
Myndigheder for at modarbejde Englændernes Handel, besluttede
han ved kraftig Optræden at skræmme, i det han, hvad de nær
mere Forholdsregler angaar, sandsynligvis har ladet sig lede af J.s
Anvisninger. En Uges Tid efter Fregatskibets Ankomst, 25. Juni
1809, blev Stiftamtmanden, Grev Trampe, af bevæbnet Mandskab
fra dette arresteret i sit Hus og uden Modstand .som Fange ført
om Bord paa det engelske Skib, hvor han holdtes i Forv'aring;
Landets videre Styrelse overlodes af Phelps stiltiende til J., der nu
træder i Forgrunden og i de følgende 2 Maaneder gjør sig til
Islands Enevoldshersker. Ved oflentlig opslaaede Proklamationer
ophævedes al dansk Myndighed, de offentlige Midler og de tilstede
værende Handelsvarer konflskeredes, der lovedes Landet Uafhængig
hed og Folkestyre, dansk Gjæld slettedes osv. J. tog Ophold i Stift-
amtmandsgaarden og omgav sig med en islandsk Livvagt (dog af
meget beskeden Størrelse), han lod en Skanse opkaste, gav Øen
eget Flag og overtog selv Regeringen, til en Nationalforsamling
kunde sammenkaldes. Medens dc faa danskfødte Embedsmæod
afskedigedes, og strænge Forordninger mod de danske udstedtes,
søgte J. at rinde de indfødte Islændere, der ogsaa kun undtagelsesvis
viste aabenlys Uvilje. Kndogsaa til Nordlandet udstrakte J. sin
Virksomhed, i det han med nogle af sin Livvagt foretog en Inspek
tionsrejse tværs gjennem Landet. Med Ankomsten af et engelsk
Krigsskib ved Midten af Avg. Maaned flk Herligheden en brat
Ende. Man satte sig i Forbindelse med dettes Kapitajn, der gjorde
Phelps alvorlige Forestillinger, og 22. Avg. sluttedes en Konvention
med 2 af de øverste indfødte Embedsmænd, hvorved alle j.s
Proklamationer m. v. annulleredes, og Øens Bestyrelse foreløbig
