Bykatalog Aalborg midtby

149 Pages·1998·33.87 MB·Danish

by  Karin Boserup

Byplanrammer
Aalborg midtby
Maj 2002 • Aalborg Kommune (cid:127) Side 1
Byplanrammer
Indhold
Aalborg midtby
Byplanrammer (cid:127) introduktion Nytorv-Østerå..........................................................side 1.3.GP 4
Karakteristik..........................................................................side 3 Ved Slotspladsen......................................................side 1.3.GP 5
Mål og indsatsområder..........................................................side 4 De gamle gågader....................................................side 1.3.GP 6
Gammel Torv...........................................................side 1.3.GP 7
Byplanrammer (cid:127) hele bydelen Vor Frue kirkeplads .................................................side 1.3.GP 8
Lokalplaner...................................................................side 1.3.1 Ågadetorvet.............................................................blad 1.3.GP 9
Bebyggelse...................................................................side 1.3.2 Frederikstorv............................................................side1.3.GP 10
Bygningsmaterialer.......................................................side 1.3.6
Facadeændringer...........................................................side 1.3.7 Byplanrammer (cid:127) delområder
Anvendelse...................................................................side 1.3.8 Byggeblade (cid:127) oversigt...............................................blad 1.3.C 0
Trafik og parkering.......................................................side 1.3.12 Aalborg midtby 1-27.......................... bladene 1.3.C 1 - 1.3.C 27
Bevaring .......................................................................side 1.3.13 Aalborg midtby 29-36........................ bladene1.3.C 29 - 1.3.C 36
Fundering......................................................................side 1.3.14
Byplanrammer (cid:127) gader og pladser
Gader og pladser, oversigt.........................................side 1.3.GP 0
Vesterbro....................................................................side 1.3.GP 1
J.F.Kennedys Plads....................................................side 1.3.GP 2
Boulevarden...............................................................side 1.3.GP 3
Luftfoto af Aalborg midtby Luftfoto august 1992
Maj 2002 (cid:127) Aalborg Kommune (cid:127) Side 2
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer• introduktion
Karakteristik
Aalborg midtby
Aalborg har storbykarakter Den historiske udvikling aflæses tydeligt i Aalborgs bebyggelses-
struktur: middelalderbyens krogede gadenet i modsætning til Vest-
Aalborg er en tæt by med storbykarakter. Trafikken på fx Vesterbro
byens karréer og Østbyens bebyggelse, hvor karrérne gradvist
er meget intens og får byen til at virke større end den er. Nordkrafts
opløses til stokbebyggelse. Middelalderbyen er fra byens gamle
skorstene og haller giver også en tydelig oplevelse af storby. De
hovedgade – Algade – mod nord spoleret af store varehuse og
markante gadegennembrud er værdifulde som arkitektoniske og
parkeringsarealer, mod syd forholdsvis velbevaret med mange fine
historiske elementer i byen. De markante byfronter og den grønne
gaderum og bindingsværkshuse med bevarede gårdanlæg.
omkransning af byen ved grønne villabebyggelser, parkerne, de
rekreative arealer og kolonihaver er noget karakteristisk for byen.
Livet i byen er broget
Brudflader og kontraster Anvendelsen af byens huse, gader og pladser er varieret. Her er
handel, beboelse og erhverv i en spændende og farverig blanding.
Overordnet set virker byen homogen, men når man går tættere på
En torvedag på grønttorvet kan give en intens oplevelse af byliv.
enkeltområder er der mange brud; kontraster mellem nyt og gam-
melt, tæthed og åbenhed.
Hjørnet mellem Vesterbro og
Borgergade er byporten fra nord
Vigtige kik mod fjorden fra den tætte by
Vesterbro er et flot svunget byrum
med en unik funkisbebyggelse.
Gaden giver byen storbypræg
Middelalderbyens gadeforløb er i stor
udstrækning bevaret
Byfronten mod havnen
er delvist ødelagt
Danmarksgades pladser er et system,
men de har hver deres karakter
Boulevarden er byens hovedstrøg med
monumentale og markante bygninger
Den grønne byport mod syd
er delvist ødelagt af den Markant byfront langs Prinsensgade og
nye Europahal Jyllandsgade
Den tætte by er pakket ind i grønt
Udsigtslinie
Middelalderbyen
Byfront
Byområder med åben
og grøn karakter
500 m 1000 m 1500 m
Karakteristiske og bevaringsværdige træk i Aalborg midtby
1993 • Aalborg Kommune • side 3
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
Illustrationsplan over Aalborg midtby
1993 • Aalborg Kommune • side 4
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
Vision for Aalborg midtby
»Den gode by«, som aldrig er helt realistisk, men som det alligevel
er værd at stræbe efter, er både smuk, behagelig at færdes og
opholde sig i, mangfoldig og aktiv. En sådan by er attraktiv for
både indbyggerne, turisterne og byens forretningsfolk.
Visionen for Aalborg midtby går ud på at skabe et større og mere
sammenhængende strøgområde, som både indeholder de nuvæ-
rende gågader, der skal forbedres visuelt samt den vestlige del af
Algade, Nytorv, Boulevarden og Østerågade, som skal fredelig-
gøres.
Boulevarden-Østerå skal styrkes som det af byens hovedstrøg, der
forbinder J. F. Kennedys Plads med byens centrum og fjorden. Det
er en intention at styrke dette hovedstrøg visuelt samt funktionelt
som forretningsstrøg.
Boulevarden-Østerå skal styrkes som et smukt og aktivt
En attraktiv udnyttelse af havnearealerne skal også bidrage til at
hovedstrøg gennem byen fra banegården til fjorden.
styrke bymiljøet.
Bykernen er indsatsområde
Bykernen, som stort set består af middelalderbyen, er også den
handelsdominerede del af byen. Bykernen har 1. prioritet i kom-
munens arbejde for at skabe en bedre by.
Strategien er dels at arbejde for gennemførelse af de omdannelses-
projekter, som er nævnt her i afsnittet, dels generelt at styre
bebyggelse og byomdannelse stramt. Der er udarbejdet detalje-
rede regler for bebyggelsens udformning og anvendelse samt op-
stillet krav vedrørende miljøforhold, trafikforhold og strøg-
funktioner.
Byggemulighederne i bykernen er udpeget. De store byudviklings-
områder i randen af bykernen samt mulighederne for mindre
huludfyldning, der ligger spredt i bykernen. Her er der dels tomme
Bymiljøet i strøggaderne og de tilstødende gader og grunde, og dels steder, hvor der er meget dårlige eller dårligt
pladser skal styrkes. tilpassede bygninger, som med fordel kan erstattes af nybyggeri.
Byarkitektoniske elementer
Aalborgs tre markante gadegennembrud i midtbyen; Vesterbro,
Boulevarden-Østerågade og Borgergade – er vigtige historiske og
byarkitektoniske elementer for Aalborg. Randbebyggelsens arki-
tektoniske helhed især langs Boulevarden og Vesterbro skal beva-
res og forstærkes.
Oplevelsen af byfronterne, der i midtbyen på markant vis afslutter
den tætte by mod baneområderne langs Jyllandsgade og Prinsens-
gade samt mod fjorden og havnearealerne langs Nyhavnsgade,
Slotspladsen og Strandvejen, skal bevares og forstærkes. Dette kan
bl.a. ske ved at gennemføre den grønne struktur og lade den tætte
by støde op til områder med en grøn karakter.
De mange tårne i midtbyen fungerer som orienteringspunkter.
Kirketårnene ved Budolfi og Vor Frue skal respekteres som vigtige
punkter i bymidtens skyline. Ved anlægs- og byggearbejder i
Byfronterne skal understreges nærhed til kirkerne skal der tages hensyn til deres særlige betyd-
1993 • Aalborg Kommune • side 5
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
ning både ved udformning og i materialevalg.
De historiske spor skal synliggøres
Det skal være tydeligt, at Aalborg er en gammel by, der ligger smukt
og praktisk der, hvor åerne løber ud i fjorden.
Den middelalderlige gadestruktur i bykernen med langsgående
hovedgader forbundet af smalle stræder på tværs skal bevares og
forstærkes. De klart definerede forløb af gader og pladser er opstået
for mange hundrede år siden, og hvor de er udvisket, skal de søges
genskabt.
De karakteristiske ågyder skal bevares.
I den sammenhæng er det vigtigt, at det middelalderlige bebyg-
gelsesmønster og dermed ejendomsopdelingen respekteres. Bebyg-
gelsen skal af hensyn til gaderummene fremstå som sluttede karréer
evt. med portåbninger for passager.
Spredt i midtbyen er der muligheder for ny bebyggelse,
som kan styrke gaderum og bymiljø.
Slottet og klosteret
Historiske bygningsværker som slottet og klostret skal synliggøres
i bybilledet, så man fornemmer stederne som væsentlige i byens
historie.
Slottet kan gøres mere tilgængeligt og kendt ved etablering af en
nemmere adgang til det fredede voldanlæg fra Nytorv, ved omdan-
nelse af Slotspladsen og ved en ændret anvendelse af slots-
bygningerne, så der bliver offentlig adgang.
Klosteret kan synliggøres ved en forbedring af hele området om-
kring Historisk Museum, Latinergyden og Klostret.
Kirkepladserne skal renoveres
Kirkepladserne trænger i særlig grad til renovering. Der skal til-
stræbes en bedre sammenhæng i de kirkenære omgivelser.
Aalborg Slot bør igen gøres synligt for aalborgenserne og
P-pladsen øst for Budolfi ved Algade bør inddrages i et samlet
besøgende i byen.
pladsanlæg tilknyttet Gammel Torv, evt. i forbindelse med en
trafikfredeliggørelse af Algade.
Plads- og vejarealerne omkring Vor Frue Kirke bør sammenbindes
og gives en ensartet belægning. Den gamle bibliotekshave kan efter
renovering berige området.
Midtbyhandlen skal styrkes
Gaden har siden middelalderen været det sted, hvor man handler.
Her er markedet, og her kan man sammenligne varernes pris. Det er
også her, det offentlige liv, hvor man kan gebærde sig uorganiseret
og uden personlige relationer, har sin rod. Endelig er strøggaderne
som byrum vigtige som mødesteder i byen. Det er derfor vigtigt at
bevare og sætte fokus på livet i gaden. For at bevare strøggadernes
funktion som varierede butiksgader og mødesteder, skal der gøres
en særlig indsats for dem.
Det betyder, at der ikke må etableres store forretninger i de nye
De nærmeste omgivelser omkring kirkerne bør renoveres, byomdannelsesområder, eksempelvis på havnen eller godsbane-
her området øst for Budolfi.
1993 • Aalborg Kommune • side 6
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
arealerne. Der skal endvidere reserveres plads til etablering af P-
huse og parkeringsanlæg i tæt tilknytning til handelscentret og i
forbindelse med trafikvejene.
Som udgangspunkt skal der ikke bygges nye butiksarkader. Den
igangværende tendens til at bygge og indrette butiksarkader i karre-
erne i bykernen kan ses som en trussel for livet i gaden, fordi de nok
har indgang fra gaden men ellers lever deres eget liv isoleret herfra.
Der er risiko for, at de mest eksklusive og specialiserede butikker
flytter ind i arkaderne, hvorefter selve de gamle handelsgader
mister deres attraktionsværdi.
Forskønnelse af gågaderne
De vigtigste strøggader i Aalborg midtby er gågaderne. Bymiljøet i
strøggaderne og de tilstødende gader og pladser skal forbedres. Det
kræver renovering af belægningerne og arkitektoniske forbedrin-
ger, der styrker helheden. Der skal gøres en indsats for at forskønne
butiksfacaderne og skiltningen i overenstemmelse med bygnin-
gerne iøvrigt.
Sammenbinding af gågaderne
Området omkring Østerå og Nytorv er meget væsentligt for Aal-
borg bykerne. Det er her, byen oprindelig startede sin udvikling, og
området opleves stadig som byens »centrum«.
Gågaderne skal forskønnes, og deres funktion som Østerågade fungerer i dag som forbindelsesled mellem banegården
og havnen samt mellem gågaderne.
varierede butiksgader skal bevares.
Da Nytorv-Østerågade er den centrale busterminal for hele Aal-
borg, domineres området kraftigt af holdende busser, kørende bus-
ser og ventende buspassagerer.
Det er intentionen at trafikfredeliggøre området for at bedre sam-
menhængen mellem gågaderne Bispensgade og Algade. Herved
skal også forholdene for fodgængere forbedres.
I 1994 igangsættes en undersøgelse af konsekvenserne ved at fjerne
al privat bilkørsel samt ved at flytte busserne helt eller delvist fra
området.
J.F.Kennedy’s Plads
En vigtig forudsætning for sammenbindingen af gågaderne er den
vedtagne trafikale omlægning ved J.F. Kennedy’s Plads.
Ved at flytte Elmquist Boulevard hen foran banegården, således at
den naturligt binder Jyllandsgade sammen med Prinsensgade, redu-
ceres trafikken på Boulevarden med omkring 3000 biler pr. døgn.
Udover at skulle begrænse den gennemkørende trafik gennem
Boulevarden er projektets overordnede mål at skabe bedre forhold
for rejsende med den kollektive trafik dvs tog, regionalbusser og
bybusser.
.F. Kennedy’s Plads er også et af byens mest markante byrum set i
en arkitektonisk sammenhæng. Her er porten til den tætte by ved
Fodgængerforbindelsen mellem gågaderne skal styrkes. Boulevarden, der fra den grønne omkransning leder ind til byens
1993 • Aalborg Kommune • side 7
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
centrum. Samtidig er den ankomstplads for mange af byens gæster. Det centrale havneområde
Af hensyn til placeringen i knudepunktet mellem den tætte by og
Havneområdet ud for Aalborg Midtby mellem Nordkraft og Lim-
det grønne er det en overordnet intention, at pladsen skal fremstå
fjordsbroen er i dag forladt af egentlig havnevirksomhed og overta-
med en grøn karakter med mange træer. Dog skal den stadig kunne
get af Aalborg Kommune.
opleves som et stort og vigtigt pladsrum i byen.
Det er intentionen, at knytte det centrale havneområde sammen med
Trafikomlægningen og forbedringen af pladsens terminalfunktion
bykernen og dermed handelscenteret.
er en del af et større EF-støttet projekt.
I forbindelse med omdannelsen af Østerågade bør der også indgå en
I Jupiter-projektet indgår også busprioritering, miljøvenlige busser,
forbedring af kontakten til havneområdet. Den visuelle forbindelse
P-informationssystem og handicapvenlige busstoppesteder.
kan opnås ved at fjerne halvtaget for enden af Østerågade.
Rekreative ressourcer skal udnyttes
Havnefronten fra Vesterå til Slottet skal friholdes for bebyggelse,
Fjorden som element i midtbyen skal udnyttes som et aktiv. Havne- og området udformes som en værdig velkomstplads til Aalborg fra
fronten skal gøres rekreativ, og udsynet fra de smalle bygader skal søsiden, hvor Slottet og Toldbygningen skal fremhæves og være
sikres i forhold til fremtidig bebyggelse. dominerende elementer.
Ved nedrivning af eksisterende bebyggelse kan der opstå yderligere Trafikanlæggets udformning må i den forbindelse ændres for at
kig fra bykernen mod fjorden. mindske dets barrierevirkning.
Det skal sikres, at der ikke bebygges på tværs af tracéerne fra byens Terminalbygningen bør på langt sigt fjernes.
vigtigste åer: Vesterå og Østerå, så fremtidige ønsker om retablering
eller markering på anden vis ikke forhindres. Havneområdet skal rumme nogle spændende funktioner, der kan
supplere bykernens øvrige kulturelle og publikums-orienterede ak-
De grønne forbindelser og de rekreative stier skal udbygges. tiviteter.
Den fredede banegårdsbygning skal have en flot forplads
1993 • Aalborg Kommune • side 8
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
Der skal ved udviklingen af området tages hensyn til fortsat at
kunne modtage besøg af Kongeskibet og krydstogtsskibe samt
flådebesøg.
Ved nybyggeri og omdannelse på havneområdet skal der tages
hensyn til vigtige kig mod fjorden fra henholdsvis Algade og
Bispensgade langs de smalle tværgader.
Det er også vigtigt, at den eksisterende dog noget opløste byfront
langs Nyhavnsgade, Slotspladsen og Strandvejen respekteres.
Boligområderne skal forbedres
Det skal fortsat være en attraktion at bo i byen. Derfor skal der gives
plads til nye boliger ved huludfyldninger. Aalborg Kommune er
restriktiv overfor omdannelse af eksisterende boliger til erhvervs-
formål for at bevare at levende byliv.
Midtbyens boligområder trænger til forbedring. Byfornyelsesloven
skal bruges til at løse de »tunge« opgaver, hvor der skal tages fat på
ældre ejendomme med både installationsmangler og andre proble-
mer samt etablering af bedre friarealforhold i de tætte midtby-
områder.
Loven om privat byfornyelse kan bruges til at forbedre ejendomme,
der ikke er helt så problemfyldte.
Kvægtorvshallerne kan måske anvendes til kulturelle Bedre bymiljø, som skabes ved en indsats i gader og pladser samt
formål. etablering af grønne strøg, er også med til at forbedre bolig-
områdernes kvalitet.
Byfornyelse i det centrale byområde
Spredt i det centrale byområde, der afgrænses af Vesterbro,
Nyhavnsgade, Kjellerupsgade og Danmarksgade, findes bolig-
ejendomme og mindre områder, hvor der kan blive tale om at
gennemføre byfornyelsesprojekter.
I det centrale byområde kan byfornyelse ikke mindst anvendes til at
skabe tiltrængte grønne åndehuller. Der kan også blive tale om
punktvise fornyelser af boligejendomme.
Der er allerede sket en byfornyelse af boligområderne i det centrale
byområde, eksempelvis i Søndergade-området og ved Mølle Plads.
Målet med den offentligt støttede byfornyelse er at forbedre bolig-
områdernes kvaliteter. Det skal ske i et samarbejde med de lokale
beboere og ejere, og det tilstræbes, at frivillighedsprincippet be-
stemmer, hvilke ejendomme, der forbedres.
De dårligste ejendomme og friarealer vil dog under alle omstændig-
heder blive først fornyet.
Mulighederne for forbedringer i det centrale byområde med brug af
byfornyelse skal undersøges nøjere, og der skal ske en kortlægning
af byfornyelsesbehovet i området.
Den punktvise byfornyelsesindsats i det centrale byområde
skal opprioriteres.
1993 • Aalborg Kommune • side 9
Samlet Byens Mål Byplan- Vestbyen Aalborg Ø-gade Nørresundby Thistedvej Bilag En side En side
oversigt rammer Midtby Kvarteret Midtby Området frem tilbage
Byplanrammer • introduktion
Mål og indsatsområder
Aalborg midtby
Byfornyelse i Danmarksgadekvarteret i området og give det en grøn karakter, vil helhedsindtrykket af den
koncentrerede tætte by – omkranset af grønne byområder – fasthol-
Sektorplanen for byfornyelse udpeger en række primære indsats-
des og forstærkes.
områder for byfornyelse. Hvert af disse byfornyelseskvarterer plan-
lægges og gennemføres som en helhed.
I Aalborg midtby er området syd for Danmarksgade mellem
Prinsensgade, Jyllandsgade og Kjellerupsgade udpeget som pri-
mært indsatsområde for byfornyelse. Planlægning af indsatsen sker
i 1994, og byfornyelsen gennemføres i de efterfølgende år.
Indsatsområdet er præget af ejendomme med vedligeholdelses-
mæssige problemer og boliger med installationsmangler samt af
gårde, der er fyldt op med hegn og skure, så de ikke er anvendelige
til ophold.
Godsbanearealerne på længere sigt
På lidt længere sigt er det sandsynligt, at DSB ønsker at flytte sine
aktiviteter til transportcentret i Aalborg Østhavn. Herved bliver
godsbanearealerne ledige til andre formål, og der opstår et helt nyt
byomdannelsesområde i Aalborg midtby.
Det er kommunens mål at fastholde den smukke byfront ved
Prinsensgade-Jyllandsgade og at »pakke« den tætte by ind i grønt.
Godsbanearealerne skal derfor ikke bebygges massivt men gives en
grøn karakter og være en grøn forbindelse mellem Kildeparken og
Østerådalen.
I overensstemmelse med kommunens mål om at styrke handelen i
midtbyens strøggader, fastlægges godsbanearealernes anvendelse i
udstrakt grad til boligformål. Ved således at lægge vægt på boliger
På længere sigt kan der blive mulighed for byggeri på godsbanearealerne, hvis DSB vælger at flytte ud.
1993 • Aalborg Kommune • side 10