Table Of ContentNUCLEUS·
Biologi til tiden
© Lone Als Egebo, Paul Paludan.Mtiller,
Kresten Cresar Torp, Steen Ussing
og Nucleus Foriag ApS
Redaktion: Marianne Fr0sig
Graftsk tilretteJregnillg og tegninger:
Det Danske ldeselskab
Fotos: se side 189
udgave. optag
I. t. 2005
ISBN, 87-90)6)-29- 9
Udgivet afNucleus - Foreningen afDanske Biologers Forlag ApS
Lundingsgade 33. 8000 Arhus C
T 86 19 04 55- F 86 19 6) 55
e-mail: [email protected]
www.nucleus.dk Forfattere
Lone ALs Egebo, lektor. Hasseris Gymnasium. Forfatter til kapitlerne
Trykl hos Clemenstrykkeriet, Arhus Hvad er biologi?, Nar vi v<elger at fa born og Den genetiske arv.
Trykt med vegetabilsk trykfarve pa klorfrit papir Paul Paludan-Muller, Icklor, Espergrerde Gymnasium. Forfatter til
Printed in Denmark 2005 faktasiden Kroppens organsystemer og kapillerne Kosi og sundhed,
Motion samt Nervesystemet - nikolin og alkohol.
Kopiering fra denne bog rnA kun finde sled pa Krestel1 Cresar Torp, adjunkt, Aalborg Tekniske Gymnasium. Forfatler
institutioner der har indgAet aftale med Copy-Dan til kapitlerne En rig natur, Mikroorganisrner og bioteknologi saml
og kun indcn for de i aftalen n.evnte rammer. Fodevareproduklion.
StU'l Ussing, lektor, Frederiksborg Gymnasium. Forfattcr til Sex - en
Bogens hjemmeside: www.biologitiltiden.dk nyttig opfindelse.
1
LONE ALS EGEBD
PAUL PAlUDAN-MOLLER
• •
KRESTEN CJESAR TORP
I STEEN USSING
I
•
Indhold
Iltg",ld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . .. . . . . .. .. . . .. 48
Hurtigere og lc:engere ..... . .. . . .. . .. . .. . .. . .. ... .. 48
Anabolske steroider .. . ... ..... . ........... . ....... 49
T' I
rc:enlOg og ta ent .. -. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 49
Forord . ........ ... .. ... ....... .. ... ... .... 6
Nervesystemet - nikotin og alkohol .... ... ... 51
Nervesystemets opbygning og funktion ... .. ...... 51
Hvad er biologi? . . . . .. .. .. . .. .. . .. .. .. . .. 7
Nervecel1ens anatomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
D
Levende organismer .... , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 13 et perl'lre re nervesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 53
Virus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 13 Pavirkning af hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 56
Arter ...... .... .. " ... ....... . .... , . .. . ,.. .. .... .. 13 Faktaside: Nervesignalet .... . ... . . .. ... .... .. . .. . .... 57
Faktaside: Celler ....... ... ... .. ....... ...... . ... . .... 14 Rygning ........ ......... ....... . ... .. .. ...... .. .. 58
Faktaside: Kroppens organsystemer . . . . . . . . . . .. .. . . . .. 16 Effekten af rygning . . .... . .... . ... . ... .. .... . .. ... 58
Alkohol ......... . ....... . .... .. .. . . .... .. ... ... . .. 59
Mellem fest og alvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 60
Kost og sundhed .... ... .. . ...... .. ... . ... 19 Alkohol i kroppen . .. . .. . .. . . . . . . .. . . .. .. . . . .. . . . .. 60
4
Nar det unormale bliver normalt . . . .. . . . . . . . . . . . . . ..
20
Kroppens BMI . .......... .... . .... . . ... . ... .......
21
Sex - en nyttig opfindelse .. 63
Dyrt for samfundet ... ........ ......... ....... . . ..
21
Kroppens energibalance .... .. . . ... ,.,...... ......... Sex·strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . .. 64
22
Basalstofskiftet ..... .......... ......... ... . ... . .. ,. Sexsignaler ........... .. .. .... . ... . .. .... . . ... .... .. 65
22
Kostens energiindhold og energifordeling ........ .. .. Menneskets sexsignaler....... ... ... . .............. 65
22
Danskernes kostvaner ............ . .......... . . .... Udseende . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 66
23
Syv gode kastrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 24 Lugte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . .. . . . .. . .. . . . .. 67
Ford0jelse - fra bard til celie . . . ...... . . ... .. . ...... 24 Seksuelle reaktianers funktian .. . ....... ........... . . 68
Faktaside: Kulhydrater ..... ......... . ... ... . .. . . . . .. . . 26 Forelskelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .. . . .. . . . . . . .. 68
Faktaside: Fedtstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Utroskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .. . . . . . . . . 69
Fal<taside: Proteiner ........... ..... ... . ... .. . . ... ... . 28 S",dkrig ......... . ..... . ...... .. . ....... . .. ....... 69
Styr pa blodsukkeret .. . .. . ....... .. .. ..... .. ...... 29 Seksuel stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Sult og m;;ethed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 30 Seksuelle reaktianer .. .. . ....... -. . . . . . . . . . . . . . . . .. 7]
De s0de b.0rn og unge . ... .. . .... . .. . . .. .. . . . .. . . . _ J1 Orgasme . . . . . . . . . . . ....... .. ....... .... __. . . . . . 72
Sukkervand og sport .......•.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 32 K.0nsorganernes funktion hos mc:end ..... . .. . . . . . . . . 72
Diabetes ...... ... .................. . .... ... . . . .... JJ Pro~kr~afs~ ······ · ·· · ·· · ···· · · · ··· ·· n
Faktaside: Mc:ends k0nshormoner ............ .... ..... 74
K0nsorganernes funktion hos kvinder ............... 75
M '
Faktaside: Menstruationscyklus og negativ feedback ... 76
~Ion · · ·· · · ·· ll
Fra energi til bev;;egelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 35 Prcevention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 78
Cellernes energiproduktion ...... . .... . . . ... ..•.... J6 Sikre og usikre perioder .. .. .. . .. . . . . . . . . . . 78
Blodkredsl0bet .............. . ... .... . . ..... .. .. . .. . . 36 Scedcellerne standses .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 78
lit - fra luft til blod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 38 Pessar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 78
lit - fra blod til celler ...... .. ... ... .... . .. . ...... 39 Afbrudt samleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 78
Hjcelp fra venepumpen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 39 Kemisk krigsf.0relse . ...... .... .. .. . .. .. .. . . . ..... . 78
Kuldioxid - fra luft til blod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 39 JEgget afstedes .. .. .. . .. . . .. .. .. . .. .. . .. . .. . . . . . . .. 79
Faktaside: Andedrc:ettet ..... ....... . . .. . ... . .. . .. .... 40 Prcevention med hormoner .... . . . . . ... .. . ... ...... 79
Kontrol med iltforsyningen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 41 Sterilisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 80
Faktaside: Blodets bestanddele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 41 U0"llsket graviditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 80
Et sundt hjerte .. ..... . ............. .. .. .. .. . .... .. . 42 Fortrydelsespiller eller spiral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Slappe hjerteklapper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 42 Abort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
En tilfedtet kranspulsare .... ... ... .... ... . ... ..... 43 Faktaside: Sexsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 81
Blodtryk .......... ...... ............ .. . ...... . . . .. 43
Kondition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . .. . . . .. . . . . . .. 44
NAr vi v:elger at f.i barn .... .. .... .. ...... . ..... 83
0get kondition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 45
Motion pa mange mader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 45 F0dsels· og aborttal ............ .. ... .. ... . ........ 83
EPO - mere ilt og tykt blod ..... .... ... ... ...... 46 B0rn eller barn10shed ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 83
Bf . . I . 8
Hurtighed og styrke .............................. . . 47 e rugtnmg og Imp antahon ......... ..... . . . . . .. 4
Spurten og f.0lelsen af tr;;ethed ..... .. . . . . . . .. . . .. . 48 Faktaside: Mitase - almindelig celledeling . . .. . . ... . .. 85
IN DHOLD
................ . .............. 86
Sbm~kr Vandets kredsleb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . .. 126
Fra stamceller til blastocyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 87 At leve i vand .. . . .. ............. ... ... ... .. . ... , 126
K£'nscellernes st0rreise ......... .... . .. . . ........ ... . 87 Faktaside: Vanddyr og iltoptagelse . . . . . . . .. . . . . . . . . .. 128
Faktaside: Meiose - k0nscelledannelse .. .. .•......... 89 Vandl0bet sam 0kosystem ............ .. .. .. . .. . .... 129
Implantation ................. . . ... ........ .. ...... 90 Den naturlige a ... , ........ ..... , . . . . . . . . . . . . . . . . .. 130
Graviditet og fosterudvikling ......................... 90 Nh aen forurenes . . ................ . .. .... ........ 132
Hormoner . ................... . ................... 90 S0en som ekosystem ..... .. ... . , . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 137
Fosterudvikling ................. . . . ... . . ... . . . ...... 92 S.aens onde cirkler .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 138
Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 92
Jern, folsyre og A-vitamin ....... . . . . . . . . . . . . . . . . .. 92
Rygning og alkohol ........... .. . . .. ... .. ........ 92 Mikroorganismer og bioteknologi .... ... . . ... 141
Ufrivillig barnloshed ....... .. ..... . . . .. .. . . . . . . . . . .. 93 Hvad er m ikroorganismer? . ......... , ... ..... ,.... . 142
Arsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 93 Mikroorganismers vcekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 144
Kvindens alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 94 Vcekst i vinballonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 144
Livsstilens indflydelse ...... . .. .... ...........•.... 94 Vcekst i den industrielle produktion .... . .. ....... 146
Behandling af barnloshed ......... . ... ... ...... ... .. 94 Vcekstfaktorer ............. ............... . . .. ...... 146
5
Reagensglasbefrugtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 95
~m~~r.146
Insemination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 95 pH ............. ..... ............... . .. . . ... . .... '47
Pramatal diagnostik . .. , .......... ...... ............. 96 Enzymproduktion vha. gensplejsning ....... .. . . . . , ,. 147
Proeimplantations Genetisk Diagnostik ....... . . . ... 96 DNA og gener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. ' 49
Kromosomsygdomme .. . .. .......... ............. .. 96 Faktaside: DNA ....................... ". .. . . . . .... 150
Faktaside: Fejl i meiosen .. . .............. ,.... . ..... 97 Faktaside: Proteinsyntese .,.. ........ . .. . .. .. . ... .... 152
Ultralydsscanning ................................. 98 Princippet i gensplejsning . . . . . . . .. . .. . .. . . .. . . . . . .. 154
Doubletest ........... ...... ........... . . . ......... 99 Fremstilling af gen og vektor ......... . .... ..... . 155
Fostervands- og moderkagepr0Ver .................. 99 Overflllrsel af plasmid til vcertcelle ..... •.....•... . 156
Tripletest ......................................... 99 Cellerne scettes i produktion ........... ... . . .. .. ... 157
Reproduktion og selektion ............ . . . .......... 99 Miljevurdering af enzymproduktion . . . . . ... .. . . . . . .. 159
Optimering af enzymer . . ......... . . .. . . . . .. . . .. . .. 159
Faktaside: Mutationer .............. , .. ,... ......... .
162
Den genetiske arv ........... .......... .........
101
Gener og kromosomer ..... . .... .. . ... . . ...........
101
F0devareproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 163
Kromosomerne .......... , ..... , ... . ...... , . . . . . ..
102
Mutationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. J04 Landbruget som ekosystem . . . . . . . • . . . • . . . . . . . . . . . .. 165
Mutationer og sygdomme ............ , .. , . . . . . . . .. 104 Landbrugets konsumenter .............•.......... 167
Nedarvning af monogene sygdomme. . . . . . . . . . . . . . .. 105 Landbrugets nceringsstoffer .......... . . , . .. . . . .. . , .. 169
Faktaside: Genetiske grundbegreber .... , . . . ... ...... 106 Nitrogens omscetning i jorden .................... 169
Faktaside: Nedarvningsm0'nstre Vandmiljeplanerne .............. ....... ......... , 171
for autosomale egenskaber .. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .. J08 0kologisk iordbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 171
Faktaside: Nedarvningsm0nstre Fremtiden ..... ,. ........ .. . .............. . . . .. .. 172
for k'lInsbundne egenskaber ........... .. . .... ....... J09 Fremtidens globale fooevareforsyning ..... ,.. . ...... 172
Kensbundne egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 110 Fremtidens udfordringer .. . ............. , . . . . . . . .. 172
I<0nsbundne sygdomme ...... . . .. ... .. .... . ...... Traditionel planteforcedling ......... ............ .. 173
110
Sygdomsgener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 110 Faktaside: Nerica - en ny rissort ........... .. ...... 174
Gentests . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. Faktaside: Roundup-resistente afgr0der .............. 176
112
Fremstilling af DNA.profil . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . .. 113 F.0rste generation af gensplejsede afgreder .. . .. . .... 178
DNA.profiler som bevismateriale . . . . . . . . . .. . . . . . .. 114 Anden generation af gensplejsede afgmder . .. . . . .. 178
Etiske overvejelser ........ . .. ........ .. .... , . . . . .. 114 Milj.0risici ved gensplejsede planter ... ,. ... .. ... .. 178
Konkret, sag a!ndrer lovgivning ......... ,. . ....... 115 Faktaside: Cassava ............. .... .......... .. ..... 179
Fremtidens menneske ......... . . . . . . . . . . .. . . . . ... 116 Bliver den anden gnmne revolution bceredygtig? .. 180
En rig natur 117 Litteratur . .. .............. .... . ..... .... .. .. .... 182
0kosystemers struktur ..... , ...... . ,....... . .. ..... 119
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 184
Planter - 0kosystemets producenter . . . . . . . . . . . . . ..
120
0kosystemets konsumenter , .... ..... .. , . , .. , .. , .. 121
Fotoliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 189
Faktaside: Fotosyntese, respiration og va!kst . . . ......
122
Vandl0b. S0er og deres omgivelser . . . .. . . . . . . . . . . . .. 126
INDH O LD
Forord
•
Biologi til tiden er slaevet til 2005·reformen pa de gym· Til hvert kapitel er knyttet nogle faktasider som omfat·
6
nasiale uddannelser, og daekker bekendtgmelsen til bio· ter kernestoffet i de to bekendtg0relser. Aile henvisnin·
logi C for bade stx og htx. ger til faktasidetitler er bogen igennem trykt med ",d
skrift.
I kapitlerne om menneskets fysiologi er der lagt vaegt
pa den gode livsstil med mange data for danskernes og For at lette laesningen er aile fagudtryk trykt med bla
specielt de unges sundhedsvaner. slaift ferste gang de praesenteres. I stikordsregistret gar
Del er lagt en ny vinkel pol. menneskets seksualitet. den bl. farve igen, sa det er hurtigt at finde det rigtige
Selvom seksualitet og reproduktion i h0j grad er adskilt opslag, hvis man ensker en forklaring af udtrykket.
hos moderne mennesker, anskues vores adf<£rd som et
delvis produkt af vores gener, og der er spaendende ek· Fra bogens hjemmeside, www.biologitiltiden.dk, kan
sempler og referencer til dyreverdenen. man downloade bogens tegninger samt opgaver og for·
Genetikken er staerkt udvidet, det samme gaelder bio· s0gsvejledninger.
teknologien, det sidste isaer for at im0dekomme behovet
@
pa htx. I bogen er opgaver markeret med symbolet
Hovedtemaet i 0kologikapitlet er livet i S0 og a, og der
@
er mange eksempler pa organismernes tilpasning til Fors0g er markeret med symbolet
deres milj0. Kapitlet laegger naturligt op til feltunders0·
gelser og unders0gelse af sammenhaengen mellem
form, funktion og levevis hos de levende organismer.
I det afsluttende kapitel samles tradene fra ernaering, Forfatterne og redaktionen
0kologi og bioteknologi, idet det beskaeftiger sig med april
2005
moderne f0devareproduktion og mulig f0devareproduk·
tion i ulandene.
FORORD
?
Hvad er biologi
S"'t dig godt til rette. Du sidder nu med en biologibog i
7
handen, og det betyder at du har mulighed for at fa et
indblik i de levende organismers fascinerende verden.
Ordet biologi betyder netop l",ren om det levende.
Det er derfor hensigten at du ved at ]",se bogen dels far
indsigt i hvordan et udpluk aflevende organismer fun
gerer, og dels far indsigt i det samspil der er mellem de
levende organismer og det omgivende milj0. Billederne
viser eksempler pa nogle levende organismer. 0
Figur Dinoflagellater er enedlede organismer du kan opiore
2.
sig bade sam planter og drr. De kan enten selv producere deres jo
•
de ved hjalp afs oUys som planter ger, eUer de kan optage Jode Ii
gesom dyr g£lr. Mange aJ dinoflagellaterne gur begge dele.
Figur Hjuldyret er et mikroskopisk flercellet drr med bade ka:
I.
her og et primitivt mave-tarmsystem. Det lever af encellede alger
og bakterier. Det viste hjuldyr lever sam de fieste andre hjuldyr i
ferskvand.
Figur 3- Martsviol er en gammel haveplante sam blev ind!ort i
Danmark i 12oo-tallet. I dag ser man den ofte i skovkanter og krat
ved jonirstide. Man bruger bl.a. planten i parfumeindustri.en.
H VAD ER BIOLOGI ~
Figur 5- Kejserkaben er en op til 7 em stor sommerfugl som man
isar finder i skovlysninger, da dens larver lever pa violer. Den er
& endnu almindeligpd Lolland-Falster, Mons Klint, Sydsjrelland og
Bornholm, mens den side» 197o'erne er gaet voldsomt tilhage ire
Figur 4- Brunstokket rorhat anses for at veere en god spisesvamp.
sten aflandet.
Man kan veere heldig at finde store mrengder af den i naleskove.
Figur 7- Gedden er en rovfisk sam kan blive op til 1,5 m lang.
stDr
Man trrefJer den i de fieste danske sper, i vandleb og i brakvand.
Den er et rovdyr der ader fisk som kan vare halvt sa store som
den se/v, allinger og vandrotter. Den er en popular sportsf isk.
Figur 6. Leven findes pa den afrikanske savanne hvor den lever Figur 8. Boeages murfirben er ca. 7 em langt og lever i det nord·
af at jage metlemstore pattedyr scm zebraer, gnuer og sterre anti vestlige Spanien og nordlige Portugal. Det lever isrer af insekter.
toper. Det er fortrinsvis hwehunnerne der gar pa jagt, og de Jager i
flok.
H VA D ER B I O LOGI ~
9
Figur 9. Nar man er lille, er verdelt stor, og der er me· Figur Patient der lider af den arvelige bledersygdom, hre:mojili. Sygdom
10.
get man skallcere. Vide» om menneskekroppens struk men ger at blodet ikke nar der gar hul pa et blodkar. Personer der
sterb~er,
tur ogfunktion er vigtig nar man skal forholde sig til lider at sygdommen, er derfor i risiko for at forblede. Den viste patient er
sundhed, sygdom og livsstil. med i et forseg med afprevning af medicin mod sygdommen.
Viden om de levende organismer kan imidlertid ikke Fx bygger hele vores sundhedsv<esen og medicinalin
sta alene. Derfor viI bogens indhold ogsa i h0j grad V<e dustri pa biologisk viden om menneskets krop og psy
re prc:eget af den udvikling der sker inden for moderne ke, og det er et omriide hvor der til stadighed tilf0res
0
biologisk og bioteknologisk forskning. Det er n0dven fiere og fiere forskningsmidler.
digt med indsigt i disse fagomrader, hvis man skal
kunne forholde sig til anvendelsen af biologisk viden i
vores samfund.
Figur Operation i hjertet. Udviklingen inden for det medicin Figur Forskere i et laboratorium hos et medicinalfirma. Det
II. 12.
ske omrade har betydet at man i dag med succes kan gennemfore krrever intt»s forskning at udvikle medicin. Man har btandt an
meget komplicerede operationer. det brugfor at vide prcecist hvordan kroppens celler reagerer pa
medicinens indholdsstoffer.
>
HVAD ER BIOLOG I
Figur 13. Malinger pa prydplanter i drivhus. Det tr vigtigt at de FigUT 14. Sdkaldte plantevrevskulturer. Moderne bioteknologiske
planter man udvikler, kan trives i det varme torre klima man har metoder gor at man ved hjatp afp lalltehormoner kan gendanne
fo
i dagligstuen. planter ud Jra uspecialiserede planteceller som man evt. har
10
rendret genetisk.
Gamle naturbaserede erhverv som fx landbrug og fiskeri Det samme g0r gartnerierhvervet. Disse metoder er ogsa
og de tilknyttede f"devareindustrier benytter sig i h"i udviklet gennem intens forskning inden for omrMet. 0
grad af moderne biologiske og bioteknologiske metoder.
Figur .). Mejetrersker. Det moderne landbrug bruger store eJJek
tive maskiner nar kornet skai hf'stes.
Figur 16. Kf'er der reder i en moderne kosta/d.
Figur 17. Frilandsgrise. Danmark er en af vtrdens stDrste ekspor.
tDrer afs vinekDd, men moderne svineavt i store stalde har vist sig
at have negative konsekvenser for grisenes adfard. Som et alter
nativt produktionssystem har man frilandsgrise, hvor grisene le
ver i mindre fioHt: med adgang til at rode ijorden.
HVAD ER SIO L OG I '
