Benchmarking af ortopædkirurgiske afdelinger i 4 amter

248 Pages·2000·5.1 MB·Danish

EVALUERINGSCENTER FORSYGEHUSE
Rapport nr.6
Benchmarking af
ortopædkirurgiske afdelinger i 4 amter
Vestsjællands Amt, RoskildeAmt,Storstrøms Amt
og Frederiksborg Amt
i samarbejde med
Ernst& Young og
EvalueringsCenterfor Sygehuse
EVALUERINGSCENTER FORSYGEHUSE – August 2000
Benchmarking af ortopædkirurgiske afdelinger i4 amter
Publikationenkanbestilleshos:
SchultzInformation
Herstedvang10-12
2620Albertslund
Telefon[phone]
Hjemmeside:www.schultz.dk
eller henteshos:
SchultzErhvervsboghandel
Vognmagergade7
1120KøbenhavnV
Henvendelseompublikationenkaniøvrigtsketil:
EvalueringsCenter for Sygehuse
NielsJuelsgade13,4.sal
1059 KøbenhavnK
Telefon[phone]
Telefax33955630
e-mail:[email protected]
Omslag: Resenbro+Partners
Tryk: J.H.SchultzGrafiskA/S
Oplag: 1.500
Pris: 100kr.inkl.moms
ISBN: 87-90970-14-4
Elektroniskpublikation:InBizz
ISBN: 87-90970-15-2
Publikationenkanhentespå EvalueringsCenter for Sygehusesweb-server
www.ecs.dk
Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver.
Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket,
er ISO 14001 miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.
Indholdsfortegnelse
Forord .............................................................................................7
Resumé .........................................................................................13
1. Indledning ....................................................................................15
1.1 Baggrund..................................................................................15
1.2 Formål......................................................................................15
1.3 Deltagendeafdelinger...............................................................16
1.4 Projektforløb............................................................................16
1.5 Projektorganisering..................................................................17
1.6 Metode.....................................................................................19
2. Dedeltagende afdelinger...............................................................25
2.1 Beskrivelseafdeenkelteafdelinger..........................................25
2.2 Aktivitetogkapacitetfor deenkelteafdelinger.........................25
2.3 Patientsammensætningpåafdelingerne.....................................29
3. Produktivitet.................................................................................35
3.1 Gennemsnitligliggetid..............................................................35
3.2 Antaloperationer pr.læge.........................................................39
3.3 Udskrevnepatientkategorier pr.øvrigeansat.............................41
4. Servicemålogpatienttilfredshed..................................................43
4.1 Opstillingafservicemål............................................................43
4.2 Opfølgningpå servicemål.........................................................45
4.3 Målingafpatienttilfredshed......................................................48
5. Vilkår forledelse...........................................................................51
5.1 Afdelingsledelsensadgangtilstyringsredskaber.......................51
5.2 Økonomiskedispositionsmuligheder for afdelingsledelsen........52
5.3 Belønningafmedarbejdere.......................................................52
5.4 Uddannelseogundervisning.....................................................53
6. Patientforløbfor hoftebrud...........................................................55
6.1 Patienttalogliggetider..............................................................55
6.2 Patientforløbfor hoftebrudtilbrugfor kvalitetssikring.............60
6.3 Registreringafkomplikationer vedhoftebrud...........................61
6.4 Operatør-rutine.........................................................................62
6.5 Operationstidspunktfor hoftebrud............................................63
6.6 Genoptræningafpatienter medhoftebrud.................................64
6.7 Patientinformation....................................................................65
7. Patientforløb for hoftealloplastik.................................................. 67
7.1 Patienttal og liggetider .............................................................. 67
7.2 Forløbsansvarligt personale....................................................... 70
7.3 Patientforløb for hoftealloplastik til kvalitetssikring .................. 71
7.4 Indberetning til klinisk database (Dansk Hofte Register) ........... 71
7.5 Registrering og dokumentation af komplikationer ..................... 72
7.6 Operatør-rutine ......................................................................... 75
7.7 Blodforbrug til hoftealloplastik-patienter................................... 75
8. Forslag til tiltag på de enkelte afdelinger...................................... 77
8.1 Procesforløbet........................................................................... 77
8.2 Handlingsplanens indhold......................................................... 78
8.3 Tiltag/handlingsplaner for de enkelte afdelinger ........................ 78
Bilag 1: Afdelingsbeskrivelser....................................................... 80
Næstved .......................................................................................... 80
Nykøbing Falster ............................................................................. 82
Holbæk............................................................................................ 83
Slagelse........................................................................................... 84
Ringsted .......................................................................................... 85
Kalundborg ..................................................................................... 86
Køge ............................................................................................... 88
Hillerød........................................................................................... 90
Bilag 2: Ideelle mål og status for de ortopædkirurgiske afdelinger ..... 92
Skema B: Generel organisatorisk kvalitet ......................................... 92
Skema C: Generel klinisk kvalitet .................................................... 97
Skema D:Klinisk kvalitet for patientforløbet hoftealloplastik......... 100
Skema E: Klinisk kvalitet for patientforløbet brud på lårbenshals... 106
Bilag 3: De enkelte afdelingers handlingsplaner......................... 111
Bilag 4: Data fra de deltagende afdelinger.................................. 129
Bilag 4a: Skema A1: Definitioner og data vedr.
aktivitet, forbrug mv. ..................................................... 130
Bilag 4b: Skema A2: Data vedr. personaleforbrug og
arbejdstilrettelæggelse.................................................... 135
Bilag 4c: Casemix for udskrevne patienter, liggetid og
operationsgrupper for dagpatienter ................................. 142
Bilag 4d: Udskrevne patienter fordelt på alder, sengedage,
elektiv/akut, udskrivningsalternativ, dagpatienter og
ambulante besøg............................................................. 154
Bilag 4e: Casemix fordelt på diagnoseområder ....................................... 158
Bilag 4f: Personalegruppernes tilstedeværelse mv. ................................. 180
Bilag 4g: Hoftenære frakturer (S72.0 + S72.1)........................................ 192
Bilag 4h: Hoftealloplastikker (NFB20-40) + NFB 20.............................. 202
Bilag 4i: Hoftealloplastik NFB30...........................................................208
Bilag 4j: Hoftealloplastik NFB40........................................................... 212
Bilag 4k: Skema B: Patientoplevet kvalitet, servicemål, IT, samarbejde,
undervisning og uddannelse..................................................... 216
Bilag 4l: Skema C: Kvalitetssikring og planlægning i afdelingen............ 226
Bilag 4m: Skema D:Kvalitetssikring og planlægning af hoftealloplastik .. 233
Bilag 4n: Skema E: Kvalitetssikring af lårbenshalsbrud .......................... 242

Benchmarkingafortopædkirurgiskeafdelinger
Forord
Benchmarking kan give stor inspiration til forbedring af syge-
husafdelingernes ydelser – trods manglende kvalitet af data.
Denne rapport beskæftiger sig med benchmarking af ortopædkirurgiske
afdelinger i Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Frede-
riksborg Amt. Benchmarking indebærer, at de deltagende afdelinger
sammenligner data, som på forskellig måde beskriver afdelingernes aktivitet.
De deltagende parter kigger med andre ord hinanden over skulderen for at
finde forklaringer på de forskelle, som konstateres, med henblik at lære, hvad
det er, der gør de bedste bedre. Dette er vigtigt at huske ved gennem-
læsningen af denne rapport. Der peges på forskelle på en række forskellige
områder. Men der er ikke altid en forklaring på disse forskelle. Disse
forklaringer skal amter og sygehuse nu til at finde, og ideer til forbedringer
kan de hente fra de bedste.
Gennemsnitsliggetiden for patienter med hoftebrud varierer fx mellem 9,8
dage på Holbæk Sygehus og 19,3 dage på Roskilde Amtssygehus i Køge
(RASK). En del af forskellen skyldes, at afdelingerne i meget forskelligt
omfang kan overflytte patienter til genoptræning på andre afdelinger. Men
der kan også være andre årsager, som man måske kan få øje på ved at
sammenligne sig med de afdelinger, der har kort liggetid. Flere af
afdelingerne har allerede igangsat et analysearbejde med henblik på at
nedsætte liggetiden for hoftepatienterne.
Det er bemærkelsesværdigt, at de ortopædkirurgiske afdelinger generelt kun i
mindre grad eller slet ikke systematisk registrerer komplikationer efter
operationer. Den ortopædkirurgiske afdeling på Centralsygehuset i Næstved
er dog en undtagelse herfra. Her registreres systematisk komplikationer efter
operationer via en database DANKIR – som bl.a. omfatter dyb sårinfektion,
ledskred i kunstig hofte, frakturskred, nervebeskadigelse og betændelse i
urinvejene. Her kunne de øvrige afdelinger blive inspireret af Næstved og
måske anvende samme registreringssystem eller samme parametre. Herved
ville det blive muligt med direkte sammenligninger mellem sygehusene. Et
7
Benchmarkingafortopædkirurgiskeafdelinger
andet eksempel på forskelle, der kom frem ved benchmarkingen, var antal
portioner blod, der reserveres til en operation, hvor der indsættes en kunstig
hofte (hoftealloplastik). På Nykøbing Falster Sygehus bestilles kun to
portioner, mens fx Næstved bestiller fem portioner. Næstved bør derfor
overveje, om de kan reducere blodforbruget – og afdelingen har da også
allerede igangsat et analysearbejde med henblik på at nedsætte blodforbruget
under operationer.
Ligeledes kan konstateres betydelige forskelle i den gennemsnitlige ledi-
ge stuetid før første operation om morgenen, det vil sige, fra perso nalet
møder om morgenen til første operation starter, og den ledige stuetid efte r
sidste operation om eftermiddagen, det vil sige, fra sidste operat ion er
afsluttet, til personalet går hjem (jf. bilag 4f).
Benchmarkingen viser i øvrigt, at der er forskelle i antal patienter pr. læge,
og valg af operationsmetoder. Vedrørende valg af operationsmetode, nævner
rapporten, at der ikke er evidens for at vælge den ene metode frem for den
anden. Det er Evalueringscentrets opfattelse, at det altid er betænkeligt at
anvende metoder uden tilgrundliggende evidens for indikationer, effekt,
komplikationer og bivirkninger. I disse situationer, bør der straks iværksættes
den fornødne kliniske forskning eller detaljerede kvalitetssikringspro-
grammer med henblik på at indhente den manglende viden. Hvis valget
mellem forsvarlige metoder ikke kan ske på basis af kvalitetsdata, bør
omkostninger lægges til grund.
Det er selvfølgelig primært de deltagende afdelinger, sygehuse og amter, som
i detaljer lærer noget om egen kvalitet og produktivitet i dette projekt. Men
projektet peger samtidig på nogle mere generelle problemstillinger, som flere
kan lære af, både andre ortopædkirurgiske afdelinger og andre specialer og
sygehuse. I projektet er afdelingerne nemlig benchmarket gennem en række
ideelle mål for organisatorisk kvalitet, IT-støtte, samarbejde og dokumen-
tation, ledelsesredskaber, uddannelse og undervisning, generel klinisk
kvalitet, relationer til andre afdelinger samt for den kliniske kvalitet af
patientforløbet ved hoftealloplastik og brud på lårbenhals. De ideelle mål
fremgår af rapportens bilag 2.
Ligesom i de øvrige projekter EvalueringsCenter for Sygehuse har gennem-
ført, kan vi også i dette projekt konstatere, at den eksisterende datakvalitet
gør det vanskeligt at kortlægge kvalitet og produktivitet ensartet og præcist,
på en måde, så direkte sammenligninger på tværs af afdelingerne er mulige.
Amternes patientadministrative systemer er ofte forskellige. Vi kan fx ofte
konstatere betydelige forskelle mellem oplysningerne fra Landspatient-
8
Benchmarkingafortopædkirurgiskeafdelinger
registret og fra de lokale IT-afdelingers registreringer. Ikke alle afdelinger
registrerer kvalitetsdata. De afdelinger, som bruger tid og kræfter på at
registrere disse kvalitetsoplysninger, kan enten ikke få en tilbagemelding
eller får først denne tilbagemelding mere end et år efter registreringen. På
dette sene tidspunkt er tilbagemeldingen ikke altid relevant og motivationen
for at deltage i indsamlingen af data falder. Det fremgår af rapporten, at de
små sygehuse i Kalundborg og Ringsted ikke har kunnet bidrage med visse
data primært på grund af omlægning af IT-systemer (fra rødt til grønt
system), hvorfor de ikke er medtaget i den pågældende sammenligning. For
Ringsted Sygehus gælder det fx, at selvom der kun foretages 26
hoftealloplastikoperationer på etår,så registreres der ikke komplikationer. På
afdelingen udføres alle indgrebene af samme kirurg, hvilket reducerer
risikoenfor kvalitetssvigt. Sygehuset har efter data er indhentet ændret status
som elektivt sygehus (et sygehus som kun foretager planlagte operationer og
derfor ikke modtager akuttepatienter). Det er Evalueringscentrets opfattelse,
atafdelinger medfå procedurer i særlig grad risikerer dårligere kvalitet og at
disse afdelinger derfor bør være særlig omhyggelige med at dokumentere
kvalitet. Sygehusledelser og amter bør sikre at dette sker. Det er beklageligt,
at omlægning af IT-systemer kan medføre, at der for visse perioder ikke kan
udtrækkes data omsygehusenesaktiviteter.
Det fremgår af bemærkningerne fra den gennemførte afdelingskonference, at
servicemålene skal være vedkommende for den enkelte medarbejder – de
skalvære kendteog operationelle. Det er bedst, hvis afdelingen selv opstiller
målene. Det fremgår også, at det er personalets opfattelse, at patienterne ser
mere på periferiydelserne, da de ikke har forudsætninger for at bedømme
kerneydelserne. Det er Evalueringscentrets erfaring fra arbejdet med
patientgrupper i forbindelse med patientoplevet kvalitet, at dette er en myte.
De patienter, der indgår i centrets fokusgrupper, angiver klare ønsker om
helbredelse og overlevelse, og de prioriterer disse ønsker højere end de rene
servicemål.
Vi bør derfor i høj grad inddrage patientsynspunkter, også når vi diskuterer
kvaliteten af kerneydelsen. Kun derved kan vi sikre os, at vi vurderer vores
kvalitet i forhold til de borgere, vi skal hjælpe. Servicemålene bør i øvrigt
formuleres,sådeer entydige,relevante,realistiskeogmålbare. Sker dette, vil
deogså værevedkommendefor medarbejderne.
Det er tilfredsstillende for Evalueringscentret at konstatere, at gennemførte
patienttilfredshedsundersøgelser på næsten alle de medvirkende ortopæd-
kirurgiske afdelinger bruges som inspiration til faktiske forbedringer.
Hermedhar brugerindflydelsenfåetetreeltindhold.
9
Benchmarkingafortopædkirurgiskeafdelinger
Det har været særdeles tilfredsstillende at erfare den vilje til samarbejde, der
har præget hele projektforløbet. Det har været endnu mere tilfredsstillende at
konstatere,atdedeltagendeafdelinger allerede har erkendt områder, hvor der
bør ske forbedringer og er kommet med konkrete forslag til kvalitets-
forbedringer. Hermed har projektet allerede inden sin afslutning haft effekt.
Det er endelig også tilfredsstillende at konstatere, at afdelingerne generelt nu
ønsker at implementere det tværfaglige referenceprogram om hoftefraktur,
der udkom i juni 1999. EvalueringsCenter for Sygehuse har igangsat et
projekt, hvis formål er at evaluere en modelfor effektiv implementering af et
referenceprogram. Det tværfagligt udviklede ”Referenceprogram om hofte-
brud” vil blive effektivt implementeret på to sygehusafdelinger efter en mo-
del,somer udarbejdetafCochraneEffektivePracticeofCareReviewGroup.
På baggrund er deindhentede erfaringer fra benchmarkingprojektet anbefaler
Evalueringscenter for sygehusefølgende.
1. At der ved igangsætning af en benchmarkingproces nøje overvejes antal
og art af indikatorer, da brug af for mange indikatorer kan gøre et
projektuoverkommeligtoguoverskueligt.
2. At der ved igangsætning af en benchmarkingproces øremærkes
ressourcer hertil. Processen tager ofte længere tid end forventet.
Imidlertid er det EvalueringsCenter for Sygehuses indtryk, at de
anvendte ressourcer oftest kan hentes ind igen. Hvis man i denne
undersøgelse, konsekvent lægger de afdelinger med de bedste resultater
til grund for en beregning, kan der være endog betydelige ressourcer at
hentepålandsplan.
3. At amter og sygehuse sætter stærkt øget fokus på at sikre en høj
datakvalitet og samtidig sikrer, at data kan bruges i en kontinuerlig
læringsproces. Dette kunne ske ved at amter og sygehuse sætter
ensartede og entydige retningslinier for hvilke data der indberettes,
hvornår der indberettes, og hvem der har ansvaret for dataindberet-
ningen.
4. At der udarbejdes procedurer, som sikrer, at data er til rådighed i en
form, der muliggør læring, udvikling og styring. Hermed menes, at der
registreres ensartet mellem afdelingerne på forskellige sygehuse, og at
det,derregistreres,errelevantiforholdtilopstilledemål.
5. At kliniske databaser tilstræber at give langt hurtigere tilbagemeldinger
tildedeltagendekliniskeafdelinger–oghelstløbende.
10