Assens By's Bog

132 Pages·2017·11.09 MB·Danish

by  Kr. Rosted

Dette værk er downloadet fra
Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-
Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med
værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt
andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med
og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre
værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit
downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af
ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at
PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

4
xi^in^fDix:oi^iniM>xix
Staa. op af G råven, du Sl.vgt. som <lod<
Ingemann.
— Titelblad og Vignet tegnet af —
Alb. Hcwinghoff-Petersen. Kolding.
Trykt i Assens Amts Avis’ Bogtrykkeri.
Forord
1 Anledning af Assens 400Aars get hidtil utrykte Ting. og Hen­
Jubilæum har undertegnede sam- sigten har nærmest været at g -
let forskellige Ting, der kan bi­ ve Folkelivsbilleder, hvorfor Skil­
drage til at kaste Lys over Byen dringen er fyldigst 7° stærker?
og dens Forhold indtil Jubilæums vi nærmer os Nutiden. Forude.;
dagen den 25. November. — Det de Kilder, der angives efterhaar.-
er ikke en historisk Beretning den, ei' bl. a. benyttet „Samlingt r
spækket med mange Breve- og lii Fyns Historier“, „Danmarks
Aktstykker, men en Artikelserie Riges Historie“, „Danske Maga­
paa ca. 40 Avisartikler skrevet sin", „Nyeste Skllderie af Kø­
af Journalister. Til Hjælp har jeg benhavn“, „Fra Arkiv og Mu­
haft de to ’Kolleger i København seum“, „Kirkehistoriske Samlin­
Ole Bamff og Lauritz Maaloe — ger“ og „Chr. IV egenhændige
et Afsnit „Fra min Barndoms Breve“ og mange flere samt selv­
By“ skyldes sidstnævnte alene. følgelig .Arkiverne. Foruden de
Det bliver altid nævnt, at As­ to nævn Le Medarbejdere skylder
sens Arkiv er ranet af Svensker­ jeg at takke min gamle Lærer*.
ne; dette er rigtigt nok. Men naar Povl Bjerre, Askov, for Vejled­
.undtages det „Hul“, der derved ning og Laan af Kildeskrifter
er blevet, er der næppe en By, fra Askov Bogsamling.
hvorom der er berettet saa me­ Kommer den Tid, da Svensker­
get, som netop Assens. ne giver det ranede Arkiv tilbage
Alt, hvad der berettes i „Trap“ og Assens faar sin Historieskri­
eller andre let tilgængelige Vær­ ver, da kan der Taves e(t stort
ker er forbigaaet i disse Artik­ og interessant Værk om Assens.
ler; her er i Reglen kun meidta- Jeg skylder at tilføje, at naar
jeg ikke har omtalt Assens sen allerede for nogle Aar siden
Havn, der har spillet saa stor en har udgivet dens Historie.
Rolle for Assens Tilværelse, saa Assens, i Juli 1924.
er det fordi, Havnefoged Jacob­ Kr, Rosled..
Begyndelsen« drede Aar har disse Kystbeboere
saa opdaget, at disse Baade kun­
For 5000 Aar siden kom der
de drives fremad i bestemt Ret­
paa en „Vindfælde’*, en Træ­
ning ved Hjælp af Grene, og
stamme, der af Siormen var
dermed var „Samkvem“ mel­
blæst omkuld, et Par Mennesker
lem Landene begyndt.
sejlende over Bugten og drev i
Land paa det Sted, der nu hed­ Det indre Land var dækket
der Assens. De gravede sig Hu­ med Skov, og derind vovede vore
ler, fældede Dyr, som de fange­ Forfædre sig nødig, dels fordi,
de i Snarer, lavet af stærke Vi- de firbenede Medskabninger, som
diekviste og levede som den Tids der fandlcs. var fjentligt stemt
Mennesker levede, og hvorom overfor de tobenede, og der har
Sten alderfundene fortæller. fra allerede den Gang været noget i
Haanden og i Munden. Det lig­ Mennesket, der tilhviskede det,
om Kræfter der kunde gøre dem
ger saa nær at antage, al netop
Assens har været det første Sted Fortiæd og Kræfter der kunde,
paa Øerne, som er betraadt af hjælpe, og dc ansaa de sorte,
Menneskefod, thi de senere Aars tælte Skove, hvor ingen Lys-
Begivenheder har bragt Vidnes­ straale kunde trænge igennem, del
byrd o<m, at naar Krigsfangerne tætte Løv, for yndede Opholds­
fra den store Verdenskrig gav steder for alt del, der kunde gø­
sig Skæbnen i Vold og lod sigi re Mennesket Fortræd. Hvor
drive ud i Beltet ombord i et; disse første „Danske“ har pla­
ceret deres gode Aander, véd vi
Dejiglrug, en Vognfading eller paa
ikke noget om endnu.
eL Par Træstammer, saa bragte
Strøm og Vind dem til Assens«. Men Fartøjerne muliggjorde en
Del samme er naturligvis sket stærkere Bevægelse langs Kyster­
for Tusinder af Aar siden. ' ne og Røverier mellem ' disse
Stenalderindustriens førsteFrem- Sinaa Folkesamfund, som grup­
skridt var Menneskenes Opfindel­ perede sig ved Kysterne om et
se med Hensyn til Baades Til­ Udløb af fersk Vand gjorde det
dannelse ved at udhule Træ­ nødvendigt — eller førte med sig,
stammer. I Løbet af el Par Hun­ at de forskellige Lejrsteder fik
2
cn Betegnelse, som senere blev til af Asagotherne, fra hvem Navne
et Navn. Det første Navn paa et som Frøbjerg, Frejas Bjerg, og
bestemt Sted i den ’senere kaldte Odense stammer, nærmer vi os
fynske Øgruppe — ja, maaske i den nyere Sagntid, der snart ef­
det Danmark, der ligger norden ter, takket være Stenalderfunde­
for Als, blev Navnet „Aaens Ud­ ne, gaar over i den • historiske
lob“. — Det blev ikke udtalt Tid.
med saa mange Bogstaver som Den historiske Tidsalder viser
nu, men kun os — „0“ er Aaerq. sig derved, at Runestenene be­
„s“ er dens* Udløb. — Der har vi gynder at tale om Slormænd og
Begyndelsen til Assens. Senere er deres Bedrifter. Paa den Tid har
o bleven udtalt med aaben Gane­ Assens ikke. spillet nogen stor
lyd og efter nogle Hundrede Aars Rolle, udover at det var Færge-
Forløb har Stednavnet faaet en sled. Landegrænsen laa langt
nøjagtigere Adresse, idet „Næs“ sydligere — ved Slesvig og der­
er kommen til — Næs er et smalt omkring, men deraf skal ma,n
Stykke Land, der skyder sig ud ikke slutte, at det vai’ fredelige
i Vandet. Saa Adressen har væ­ Forhold. Del var det langtfra;.
ret as ved næs, Aaens Udlob ved Kystbyerne var stadig udsalte for
Næs, og Bynavnet „Asnæs“ er Plyndringer af Sørøvere og Uger-
dannet.— Under dette Navn har ningsmænd, der kom søværts fra.
Assens vokset sig op gennem et De mange Smaakonger bekri­
Par Tusinde Aar og hed saaledes* gede hinanden, og selv efter at
da den for et Tusind: Aar siden Landet var samlet til et Rige,
blev til Købstad. vedblev Borgerkrigene, og Assens
Der gik Tusinder af Å’ar. inden har som andre Kystbyer ligget
de første Nomade-Folk vovede sig og ventet paa bedre Tider. Den
længere ind i Landet, og naar ældste Inddeling, vi kender, er
man har villet udlede Assens fra Herredsinddeling. Heer betyder i
Asagothernes Indvandring, saa den Tid - Aar 1000-1100 —. en
er det helt forkert. Forinden Afdeling. Herrederne skulde stille
Asagotherne gjorde Landet til 100 Mand i Leding, naar Krigs­
deres, var det befolket af Hertha- øversten høid til Kamp, og Baa.g
folket, som havde fortrængt de Herred blev en Enhed for sig og
første Kystbeboere. — Dette Folk har rimeligvis dengang udgjort
trængte et Par Mil længere ind i 100 Gaarde, der hver skulde
Landet og havde deres hellige møde med en Mand.
Bjerg, Herthabjerg, som nu kal­ Da Kristendommen nn kom
des Ertebjerg. med sin Omvæltning baade i
Først efter at disse var afl.o»slt ydre Henseende og i Tænkeniaa-
3
de, kom der igen et Opsving for indgik Kongen Forlig med Ty­
Byerne. — Det var særlig Køb­ skerne om en stor Løsesum. Det­
mændene, som paa deres Rob­ te gav Anledning til, at Assens
in andsfærd var kommen i Berø­ nævnes officielt. For al skaffe
ring med kristne Købmænd, der' de mange Penge til Udløsning af
lod sig døbe. Alen denne Opgang Kong Valdemar maatte der paa-
varede kun kort for de sydlige lignes nye Skatter, og Kongen,
Byers Vedkommende. For nu lod affatte cn Jordebog 1231, hvor
kom der en Tid, hvor Venderne Byerne og deres Skattepligt op­
foretog deres Plyndringstog til tegnes. Paa dette Tidspunkt ser
Landet, og her har Syd- og Vest- det ud til, at Odense og Assens
fvn maatLet ofre. — En Trcdie- er lige store, idet de begge afkræ­
dcl af Landet la.a øde. og Fyn ves en Skat paa 130 Mark og be­
var saa folketomt, som det aldrig tydelig mere end dc andre fynske
har været siden. - Borgerkrig Byer. I Jordcbogen hedder det
.sondersled Folket indadtil og Sø­ om Assens:
røvere ud ad til. Da sejrede Val­
liokæhæi elh Sct'iiicium j
demar paa Grathe Ilede den 23.
noefium Asnæs eum atbnenciis
Oktober 1137, og dermed blev
suis ** ¡nr auri ualcl Sijaluær-
ban iwæglig til at kunne optage
slalh *** mr and uaht.
Kampen med de vendiske Hed­
ninger, og længe varede det ikke, •Fra denne Tid modtager Kon­
for Kampen førtes i deres eget gen ogsaa Færgepenge af Fær­
Land. geriet mellem Assens—Aarøesund
og fra denne Tid stammer Nav­
Assens som Købstad. net Algade, som betyder Hoved­
Fra hvilket Aar, Assens Privi­ gade. At Byen dengang har haft
legium som Købstad skriver sig, en Hovedgade, tyder da paa. at
er ikke oplyst. Under Svenske­ den allerede dengang har haft
krigen forsvandt Byens Arkiv, og Købstadsrettigheder.
Svenskerne vil ikke give Slip paa I 1305 udstedte Erik Menved
Tyvekosterne, som findes I Mal­ Svendborgs Privilegier fra sin
mø, uden stor Betaling. Naar As­ Residens i Assens, det er da
sens i Aar kan fejre sit 40£h ganske naturligt, at Assens den
Aars Jubilæum, saa er det for* Gang har været en betydelig By
den sidste Stadfæstelse af Privile­ med Købstadrettigheder. — Det,
gierne, for Købsladprivilegier at Dronning Margrethe i 1396
har eksisteret længe før. mødtes her med de holstenske
Kong Valdemar toges til Fange Grever for at slutte Forbund mod
paa Lyø 1223, og den 4. Juli 1224 Mecklenborgerne tyder ogsaa paa,
4
at Assens har været Købstad den hed ved Hovedvejen til Tysk­
Gang. Det er hævet over enhver land. Vi ser det af Skatteudskriv­
Tvivl, at Assens den Gang var ningen. I Kong Hans’ Tid maatte
den By, der havde livligst For­ Assens betale 103 Mk. ,i Skat men
bindelse med Tyskland. Odense 303 Mkt. Paa Kong Hans
I 1443 er der .udstedt et Doku­ Tid tog Agerbruget Opsving, me­
ment, der stadfæsler tidligere dens Købmandsstanden led no­
Rettigheder l'or Assens By, .og get Afbræk i sin .Handel, der.
deri udtales bl. a. „.at Gæst maa meldes saaledes om, al der fra
ej købslaa med anden Gæst eller Fyn i 1497 udførtes over Assens
med Bønder, men ene med Bor­ 300 Øksner.
gere som i Byen ¡er“, og Rettig­ Tvskerne havde allerede den
hederne skal være. at .der ikke Gang opfundet Indførselstold.
maa drives nogen som .helst Han­ Som Modtræk herimod udkom
del af Bønder eller andre i to. der en Forordning 1475, hvorved
Mils Afstand fra Byen. Alle det blev forbudt de danske Han-
Varer skal fores ind til Byen og delsmænd at føre Kreaturerne
forst tilbydes Borgerne, for der længere end til Assens, Kolding
handles med andre. Det var flet og Ribe. Der skulde Tyskerne
første Skridt paa Læbællets Om- saa komme og købe Kreaturerne.
raade. og at det vakte Misbilligel­ Kongen mente da paa denne
se hos Bønderne, der dengang Maa de at vælt? Tolden over paa
solgte baade Humle og Miod Ml Tyskerne. Denne Forordning vi­
fremmede Opkøbere, siger sig ser. hvilken Betydning. Assens
selv. — Men der .skulde lomme den Gang havde som Udførsels­
mere siden, som var .godt egnet havn. 1
og vel skikket til at sætte Bøn­
Privilegierne stadfæstes.
derne op mod Købstæderne. By­
erne var Kongernes bedste »Skat­ Kong Kristian den H havde
teobjekter. og derfor skulde ,de Byerne me l sig, og særlig har
hjælpes fremad og styrkes i alle Assens været ham en tro Bv.
Maader. mange Gange kneb det Dette ses bl. a. af, at denne Bys
endda for dem. og det gik op og Præst fulgte ham i Landflygtig­
ned med Vekslen mellem Velstand hed, og af de mange Tilegnelse!'
og, Fattigdom. Til Sammenligning af Ejendomme, der var konfiske­
med de andre Byer kan ¡anføres, rede fra „Oprørerne“, der holdt
at Privilegierne for Odense gjaldt med Kong Kristian. — Det var
4 Mil. Odense havde .allerede Hen rimeligt, at Kongen fandt sin
Gang'begyndt at gaa udenom As­ Regning ved at uddele Privile­
sens trods Assens gode Beliggen­ gierne og udvide de gamle, som