Aktuel Skat

103 Pages·2008·1.42 MB·Danish

Aktuel Skat 1. halvår 2008

Personbeskatning
Erhvervsbeskatning
Aktionærbeskatning
Selskabsbeskatning
International beskatning
Moms og lønsum
Told og afgifter
Anden lovgivning
Oversigt, genoptagelsesadgang
Oversigt, skattelove og lovforslag

STATSAUTORISERET
REVISIONSAKTIESELSKAB

BEIERHOLM – medlem af HLB International
- en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere
OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 1. HALVÅR 2008
Skatte – og afgiftslovgivningen i 1. halvår 2008 bar som forventet præg af at være et ”overgangsår” i forhold til den
bebudede Skattereform. Der blev nedsat en Skattekommission, der skal komme med oplæg, og når dette foreligger,
formodes ændringerne at blive politisk fastlagt.
Perioden har derfor været præget af lovgivningsinitiativer rettet mod forenklinger og administrative lempelser, for-
bedring af erhvervsbeskatning og generationsskifte, såkaldt hul-lukning, samt mindre justeringer på afgiftsområdet.
Inden for personbeskatning er der som noget nyt indført en særlig skattebegunstigende ordning for personer på 64 år
og derover. Der gives mulighed for at få op til DKK 100.000 tilbagebetalt skattefrit, når visse betingelser er opfyldt.
Ejendomsmarkedet har været faldende siden sommeren 2006. Det har ført til, at de offentlige ejendomsvurderinger mv.
kan være højere end handelspriserne. Det er derfor relevant at vurdere, om denne forskel kan få negativ betydning, ek-
sempelvis i forhold til overdragelser mv. i nær fremtid. I givet fald er der god grund til at vurdere, om påklage er hen-
sigtsmæssig. I den forbindelse kan det nævnes, at praksis for opgørelse af ejendomsværdiskat for udenlandske ejen-
domme er ændret i perioden og nu følger danske ejendomme mv. - også for disse kan genoptagelse være aktuelt.
Fordelene ved at forældre køber en lejlighed til udlejning til børn under uddannelse mv. er væsentligt reduceret. Der er
indført nye regler for indgåelse af aftaler mellem forældre og børn om senere overdragelse af lejligheden til værdien
ved købet (køberetter). Herefter vil man ikke længere kunne overdrage en lejlighed mv. til børnene til lav vurdering og så
lade barnet realisere en skattefri gevinst.
I bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet er regler for beskatning af forskere og andre højtlønnede, der kommer til
Danmark for at arbejde, lempet. Det er nu muligt at vælge mellem 25% beskatning i op til 3 år eller 33% beskatning i op
til 5 år. Endvidere er en række betingelser mv. lempet, således at anvendeligheden øges. Spørgsmålet er dog, om fleksi-
biliteten er tilstrækkelig til, at det reelt vil vise sig i øget tiltrækning af udenlandsk kvalificeret arbejdskraft.
På erhvervsskatteområdet er det væsentligst lempelser i generationsskifte, der har vakt interesse. Overdragelse af
aktier, virksomheder og ejendomme i levende live er lempet, således at der er større muligheder og bedre overensstem-
melse mellem regler i levende live (gave) og ved død (arv). Eksempelvis kan aktier nu overdrages uden beskatning (suc-
cession) ved en ejerandel på 1% (af selskabskapitalen) mod tidligere 15%-kravet. Samtidig lempes adgangen til at over-
drage aktier til nærtstående medarbejdere med succession, ligesom der endelig gives adgang til at tilbageføre aktier
med succession til overdrager, hvis der inden for 5 år sker noget uforudset (død mv.). Det er samlet set meget positive
ændringer, der forventes at få reel effekt på ejerskiftemuligheder fremover.
På selskabsområdet har der alene været tale om justeringer for at imødegå internationale misbrugsmuligheder mv.
Af særlig interesse er dog fortsat udviklingen inden for de ”nye” regler for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse
(objektive regler). Der tegner sig efterhånden et mere klart billede af anvendeligheden af de nye regler, men vi efterlyser
forsat en mere klar og sikker praksis. Det er ikke hensigtsmæssigt, at reglerne er så uklare, at der nødvendigvis må an-
modes om bindende svar for at afdække usikkerheden.
Kort før Folketinget skulle på sommerferie, blev der fremlagt et lovforslag om fraflytningsbeskatning, dvs. beskatning
af personer, der flytter ud fra Danmark og medtager aktier og pension mv. Lovforslaget er meget vidtrækkende og
medfører i praksis lovgivning med tilbagevirkende kraft – også for personer der er fraflyttet for mange år siden. Det
må forventes, at lovforslaget fremsættes i stort set uændret form i efteråret.
Tilsvarende blev dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien opsagt med virkning pr. 1. januar 2009. Dette
skyldes primært hensynet til fastholdelse af beskatningen af pension og fast ejendom. Vi vil naturligvis med stor inte-
resse følge udviklingen, herunder om det denne gang lykkes at få en aftale i stand med de to lande. Tidligere forsøg har
ikke været succesfulde. At forudse en periode uden en dobbeltbeskatningsaftale med disse to vigtige samhandelslande
er vanskeligt.
Reglerne for gulpladebiler er ændret. Der er foretaget en tilpasning af reglerne, hvorefter der er god sammenhæng
mellem de skattemæssige og de afgiftsmæssige regler. Endvidere vil der komme yderligere ændringer i efteråret, såle-
des at vi fra 1. januar 2009 må forvente at have mere sammenhængende regler på dette område. Det har givet store
udfordringer i de seneste år.

August 2008
Skatteafdelingen

2
1. Personbeskatning 5
Lovgivning 5
EU-tilpasning m.v. 5
Store stigninger i vurderingen 2007 5
Ny praksis for beregning af ejendomsværdiskat på udenlandske sommerhuse 7
Skærpede krav til bevisbyrde 7
Ægtefællers stilling i relation til ophørspension 8
Seniorfradrag 9
Praksis 12
Interessentskab - fri bil 12
Medarbejderobligationsordning - bonus 12
Medarbejderobligationsordning - virksomhedsoverdragelse 14
Medarbejderobligationsordning - kommanditister 14
Sundhedsordning – medforsikring af børn 15
Motionsordning - omsætningsværdi – beskatning 15
Electrolux AB-aktier 15
Befordringsfradrag nægtet - ikke arbejdssted 16
Rejsefradrag – sædvanlig bopæl 16
Lukkekurs eller alle-handler kurs? 17
2. Erhvervsbeskatning 18
Lovgivning 18
Kapitalafkastsatsen 18
Etableringskontoordning 18
EU-tilpasning m.v. 18
Leasingudgifter vedr. biler 18
Forbedret generationsskifte i levende live 19
Smidigere regler for privat benyttelse af gulpladebiler 21
Skattemæssige afskrivninger i relation til golfbaneanlæg 21
Praksis 23
Skønsmæssig ansættelse af markedsleje 23
Småanskaffelser – fradrag nægtet 23
Parkeringsudgifter 23
Udbyderhonorar 24
Vindmølleprojekt i Tyskland – afskrivning accepteret 24
Genanbringelse af ejendomsavance 24
Stiftertilgodehavende ved omdannelse 26
Erhvervsmæssig virksomhed 26
3. Aktionærbeskatning 28
Lovgivning 28
Aktieavancebeskatning 28
Forbedret generationsskifte 28
Konvertible obligationer – hovedaktionærer er ”tvunget” til konvertering 28
Praksis 30
Hævning på mellemregning - løn 30
Reduktion af anskaffelsessum ved kapitalindskud 30
Aktieudlån 31
Værdipapirudlån 32
Næring 33
Aktiemodel – generationsskifte 34
Maskeret udlodning til én anpartshaver skulle beskattes ligeligt hos alle anpartshaverne 35
4. Selskabsbeskatning 37
Lovgivning 37
Nye regler for renteberegning på overskydende skat - selskaber 37
Bortfald af indsendelsespligt ved fusion mv. 37
Konvertible obligationer 37
Praksis 39
Fradrag for provision og bonus nægtet 39
Fradrag for revisorudgifter - genoptagelse 39
Købe- og salgsretter til aktier - afståelsestidspunktet 39
Kapitalforhøjelse i datterselskab efterfulgt af udlån til moderselskab – fradrag for renter 40
Selskab som rette indkomstmodtager 41
Omstrukturering med tilladelse 42
Omstrukturering uden tilladelse 43

3
Indholdsfortegnelse
5. International beskatning 56
Lovgivning 56
Udenlandske virksomheder - anmeldelser mv. 56
Opsigelse dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien 57
Transparente selskaber 58
Udenlandske forskere m.fl. 59
EU-tilpasning m.v. 60
Skærpelse af fraflytterbeskatningen af aktier 61
Praksis 63
Skattefri omstrukturering 63
Svensk ”fastighedsavgift” 64
Er ejendomsværdiskat på udenlandske sommerhuse for høj? 64
Overskud fra fast driftssted i udlandet – skyggesambeskatning 65
Beskatning ved udlandsarbejde – ligningslovens § 33A 65
6. Moms og lønsum 67
Lovgivning 67
Nye moms- og skatteregler for gulpladebiler 67
Genoptagelse – praksisændring uddannelsesinstitutioners salg af materialer, bøger mv. 71
Flymoms, reverse charge mv. 72
Kantinemoms – nye skærpede regler 74
EU-momspakken er vedtaget 76
Praksis 78
Udgift til underholdning i butikscenter 78
Momsfri eller momspligtig undervisning 78
Moms af miljøbehandling af skrotbiler 79
Momsbetalingsrettigheder, sukkerroeleveringsrettigheder, handyrpræmier, konsulentordninger,
vikarordninger 80
Momsreguleringsforpligtelse – indretning af lejede lokaler 81
Moms af salgsudgifter ikke fradragsberettiget ved salg af ejendom 81
Brugtmoms – salg af malerier i kommission 81
Galleriers fakturering 82
Holdingselskaber kan begrænses i momsfradragsretten 82
Moms – kun én definition på skibe i udenrigsfart 82
Momsfri formidling er også momsfri uden fuldmagt – formidling betyder blot at skabe kontakt 83
Moms ved træning af heste indført til Danmark 84
Momspligt på tilskud til privatbanes infrastrukturselskab 84
Genoptagelse – særlige omstændigheder 84
Ferielejligheder 85
7. Told og afgifter 88
Lovgivning 88
Registreringsafgift 88
Emballageafgift, konsumis mv. 88
Energiafgifter – affaldsafgift – ny NOX-afgift 88
Praksis 89
Ingen godtgørelse af afgiften af fyringsolie anvendt til rustbeskyttelse 89
Godtgørelse af energiafgift til ventilationssystem med befugtning 89
Vognmænd – godtgørelse af kvælstofafgift, der tilsættes lastbilers brændstof 89
Teatre – godtgørelse af elafgift 89
Olieafgiftsgodtgørelse – olie forbrugt i Tyskland 90
Elafgift – outsourcing af belysning og andre tekniske anlæg 90
Registreringsafgift – firmabil til udenlandske ansatte 91
Registreringsafgift - vurderingspris for brugt importeret bil sat for højt af SKAT 91
8. Anden lovgivning 93
Lovgivning 93
Ændringer i dødsboskatteloven – L 159 er vedtaget 93
Inddrivelse af gæld til det offentlige 94
Partsrepræsentant over for SKAT 95
Modernisering af skatteadministrationen 95
Praksis 98
Omkostningsgodtgørelse 98
Afvisning af genoptagelse, selvom posten aldrig nåede frem 99
Fritagelse for renter ved tilbagebetaling af overskydende skat 99
9. Oversigt over genoptagelsesadgang 101
10. Oversigt over skattelove og lovforslag 102

4
1. PERSONBESKATNING modtaget det foregående kalenderår. Den enkelte yder af
indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets
udgang dog pålægge foreningen ikke at foretage indbe-
Lovgivning retning. Indberetning om donationer fra og med ind-
komståret 2008 sker første gang den 20. januar 2009.
EU-tilpasning m.v.
For velgørende foreninger mv. foreslås det at udvide
Lov nr. 335 af 7. maj 2008
modtagerkredsen med foreninger i andre EU/EØS-lande.
I sidste udgave af Aktuel Skat har vi omtalt lovforslaget L Det er en forudsætning, at disse er godkendte i deres
31. Størstedelen af lovforslaget er nu vedtaget. Enkelte hjemland og således kan dokumentere, at de har status
punkter er dog gledet ud. af en velgørende forening mv.
1. Lagerbeskatning af køberetter vedrørende fast ejen- For at blive optaget på listen over godkendte foreninger
dom, når aftalen er indgået mellem familiemedlemmer mv., som årligt offentliggøres af SKAT, skal de udenland-
ske organisationer opfylde de samme objektive regler
2. Fradrag for gaver til velgørende foreninger i andre som danske foreninger. De skal således også, evt. elek-
lande tronisk, indsende årlige oplysninger vedrørende deres
forhold.
3. Ændring i beregningen af ejertidsnedslag for pensio-
nister. Svarende til hvad der fra 2008 gælder for donationer til
danske foreninger, er fradragsretten for donationerne
Ad 1 Lagerbeskatning af køberetter
betinget af, at SKAT modtager indberetning fra den på-
Der indføres lagerbeskatning af aftaler om køb/salg af gældende forening i overensstemmelse med de regler,
fast ejendom, når aftalen er indgået mellem familiemed- som er fastsat af skatteministeren i medfør af skatte-
lemmer (nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22), og afta-
kontrollovens § 8Æ, stk. 3.
lens løbetid kan overskride 12 måneder. Endvidere vil tab
på sådanne aftaler udelukkende kunne fradrages i gevin- Ad 3 Ejertidsnedslag for pensionister
ster på aftaler vedrørende fast ejendom. Kan tabet ikke Efter de hidtil gældende regler får personer, der er fyldt
fradrages i andre aftaler, kan tabet dog tillægges købers 65 år, et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af
anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes sælgers afstå- ejendomsværdien, dog højst DKK 6.000 for helårshuse og
elsessum vedrørende den ejendom, som aftalen vedrører. DKK 2.000 for sommerhuse. Nedslaget er afhængigt af
indkomsten og reduceres med 5% af et indkomstgrund-
Køberetter om fast ejendom indgået mellem nærtståen-
lag over DKK 95.550 for enlige og DKK 147.000 for ægte-
de ses f.eks. anvendt i forældrekøbssituationer, hvor en fæller (grundbeløb i 1987-niveau). Dette svarer til DKK
køberet er anvendt til at "fastlåse" en fremtidig købspris 168.900 for enlige og DKK 259.800 for gifte pensionister i
for barnets overtagelse af boligen. Sådanne køberetter
2008-niveau. Indkomstgrundlaget omfatter den personli-
har ikke tidligere været omfattet af reglerne om lagerbe-
ge indkomst plus positiv kapitalindkomst plus positiv ak-
skatning.
tieindkomst. Der ses bort fra aktieudbytte på op til DKK
5.000 for enlige og DKK 10.000 for ægtefæller, når der er
Ændringen har virkning for aftaler, der er indgået den 5.
indeholdt endelig udbytteskat af det pågældende udbyt-
december 2007 og senere.
te. Dette indebærer, at kun udbytter af danske aktier vil
fragå i indkomstgrundlaget, hvorimod udbytter af uden-
Ad 2 Fradrag for gaver til velgørende foreninger i
landske aktier ikke vil, da der ikke er indeholdt endelig ud-
andre lande
bytteskat af udenlandske udbytter.
Efter hidtil gældende regler er der ikke skattefradrag for
donationer til udenlandske, velgørende foreninger mv.,
Efter de nye regler er bestemmelsen om, at der skal være
men kun for donationer til danske foreninger. Efter lig-
indeholdt endelig udbytteskat fjernet. Herefter vil der
ningslovens § 8A er der for gaver et ligningsmæssigt fra-
kunne ses bort fra udbytteindkomst på DKK 5.000 hhv.
drag på op til DKK 14.000 i 2008. De første DKK 500, der
DKK 10.000, uanset om udbyttet hidrører fra danske eller
gives, er ikke fradragsberettiget. Endvidere skal gaven til
udenlandske aktier.
den enkelte forening være på mindst DKK 500 for at kun-
ne fradrages. Store stigninger i vurderingen 2007
Efter ligningslovens § 12 er der for løbende ydelser et lig- Der skete markante stigninger ved vurderingen pr. 1. ok-
ningsmæssigt fradrag på op til DKK 15.000 eller 15% af tober 2007. Vurderingen blev foretaget med afsæt i de
indkomsten. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et konstaterede handelspriser i det område, hvor den kon-
bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 krete ejendom er beliggende.
år. Foreningerne mv. skal være godkendte hos SKAT og
løbende opfylde en række betingelser om antal medlem- De store gennemsnitlige stigninger i handelspriserne på
mer og gavegivere, midlernes anvendelse osv. Disse regler fast ejendom de seneste år har resulteret i, at afstands-
er i dag beskrevet i ligningsvejledningen. procenten (den procentvise afvigelse mellem handels-
værdien og vurderingen) er steget markant.
Efter skattekontrollovens § 8Æ skal foreninger, stiftel-
ser, institutioner mv., som er nævnt i ligningslovens § 8A Derfor forøgede SKAT ved vurderingen i 2007 ejendoms-
og § 12, stk. 1-3, endvidere til brug for skatteligningen vurderingerne på landsplan med følgende gennemsnitlige
hvert år indberette til SKAT, hvilke indbetalinger de har procenter:

5
Personbeskatning
Ejendomstype Gns. stigning Gns. stigning • Overdragelse af fast ejendom mellem forældre og
i grundværdi i ejendomsværdi børn (herunder bl.a. forældre lejligheder og i forbin-
delse med generationsskifte), tager udgangspunkt i
Parcelhus 50% 39% reglerne i cirk. nr. 185 af 1982 (gavecirkulæret).
Rækkehus 64% 37% I henhold til dette cirkulære kan overdragelse ske til
den seneste kendte vurdering +/- 15%. Derfor har en
Sommerhus 55% 27% stigning i vurderingen 2007 direkte indflydelse på
værdiansættelsen.

Der kan på SKATs hjemmeside hentes statistiskmateriale, Vurderingen kan desuden have indflydelse på værdi-
der bl.a. viser afstandsprocenterne lokalt. ansættelsen af aktier (indre værdi) og beregning af
skattekurs, ved generationsskifte af selskaber (her-
Vurderingen pr. 1. oktober 2007 vedrørte alene beboel- under familieoverdragelser).
sesejendomme, mens øvrige erhvervsmæssige ejendom-
me vil blive omvurderet i 2008. • Tinglysningsafgift beregnes på grundlag af det høje-
ste beløb af en ejendomsværdi og en handelspris.
Heldigvis er der skattestop
Den umiddelbare konsekvens af stigningen i vurderingen I tilfælde af, at en handelspris er lavere end ejen-
2007 er dog af begrænset karakter for den enkelte ejer domsværdien, vil der således blive opkrævet tinglys-
på grund af skattestoppet. Ved indførelse af skatte- ningsafgift af ejendomsværdien – stigningen af ejen-
stoppet blev ejendomsværdiskatten fastlåst, så den som domsværdien har derfor indflydelse på tinglysnings-
bekendt ikke kan overstige en beregnet ejendomsværdi- afgiftens størrelse i disse tilfælde.
skat på baggrund af den laveste værdi af enten vurderin-
gen for 2001 tillagt 5% eller vurderingen for 2002 Reguleringsprocent og grundskyld
(og/eller den seneste vurdering). Skattestoppet har end- Selvom der blev indført skattestop i 2002, er selve be-
videre også begrænset stigningerne i beregningsgrundla- regningsgrundlaget for ejendomsskat ikke fastlåst. I ste-
get for ejendomsskat (som beregnes på grundlag af det er der indført begrænsninger på, hvor meget selve
grundværdien). grundlaget for beregning af grundskyld kan stige med år-
ligt (der fastsættes en reguleringsprocent). Det betyder
Hvor skattestoppet ikke har effekt eller alene har således, at grundlaget for beregning af grundskyld og
begrænset effekt dermed grundskylden reelt kan stige hvert eneste år.
På trods af skattestoppet har stigningerne af vurderin-
gerne alligevel betydning i nogle tilfælde. Det er blandt Reguleringsprocenten for beregningsgrundlaget (grund-
andet i forbindelse med generationsskifte/familieover- værdien) kan maksimalt udgøre 7% årligt, og udgør for
dragelse (herunder udlæg fra dødsboer) og ved fastsæt- 2008 konkret 4,9%. Der er således tale om en årlig tilba-
telse af tinglysningsafgift, og for så vidt angår selve gevendende stigning, omend af begrænset omfang.
grundskyldspromillen.
Fri bolig
Derudover har vurderingen også betydning for bl.a. værdi Efter ligningslovens bestemmelser beskattes direktører
af fri bolig for direktører og andre ledende medarbejdere og ledende medarbejder med indflydelse på egen afløn-
med indflydelse på egen aflønning. ning som bekendt efter nogle (strenge) skematiske reg-
ler. Ved beregning af den fri bolig for denne personkreds,
Disse forhold behandles kort efterfølgende. Der er for-
er beregningsgrundlaget det højeste af følgende:
mentligt også en række andre forhold, som påvirkes af
stigende/ændret vurdering. • Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober året før eller
Generationsskifte/familieoverdragelse • Handelsværdien pr. 1. oktober året før, hvis der ikke
Der er især 4 situationer i forbindelse med generations- er nogen vurdering eller
skifte/familieoverdragelse, hvor vurderingens størrelse
har direkte betydning for værdiansættelsen. Det er i føl- • Anskaffelsessum opgjort i henhold til ejendomsavan-
gende situationer: cebeskatningsloven.
• Overdragelse af fast ejendom mellem hovedaktio- På baggrund af ovenstående beregningsgrundlag kan en
nær/hovedanpartshaver og et kontrolleret selskab. stigning i vurderingen for 2007 således have direkte ind-
flydelse på værdiansættelsen af den fri bolig.
• Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter,
jf. TS-cirk. nr. 2000-5, skal overdragelsen ske til han- Fra hvornår gælder vurderingen?
delsværdien. Ved ligningsmyndighedernes vurdering Vurderingen gælder fra det tidspunkt, hvor den er be-
af, om armslængde vilkårene er opfyldt, vil den senest kendtgjort over for ejendommens ejer. Vurderingen pr. 1.
kendte vurdering som udgangspunkt kunne anses for oktober 2007 er/bliver bekendtgjort over for ejendom-
svarende til handelsværdien. mens ejer i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen
eller oplysningskortet (selvangivelsen) i marts/april 2008.
Derfor vil en stigning i vurderingen, alt andet lige, be- Fra modtagelsen af årsopgørelsen/oplysningskortet
tyde en højere værdiansættelse. (selvangivelsen) er den nye vurdering således gældende.

6
Personbeskatning
Vores kommentarer Det har ligeledes i pressen været nævnt, at der ikke i
Det kan overvejes, om der skal klages over vurderingen dansk skattelovgivning er hjemmel til at beskatte en
2007, hvis man er omfattet af en af ovenstående situati- udenlandsk ejendom af ejendomsværdiskat. Det bliver
oner. Det er vor vurdering, at det er muligt at opnå med- slået fast i det bindende svar fra Skatterådet, at der er
hold i en klage, når det med nogen sikkerhed kan bevi- en sådan hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
ses/sandsynliggøres, at vurderingen er for høj (eller na- nr. 11. Derfor har afgørelsen udelukkende konsekvenser
turligvis også, hvis den er for lav). for selve beregningen af ejendomsværdiskatten for
udenlandske ejendomme.
Fristen for indsendelse klage over vurderingen 2007 udløb
den 1. juli 2008. Vær dog opmærksom på, at det er muligt På baggrund af det bindende svar og den deraf følgende
at anmode om genoptagelse af vurderinger efter de al- praksisændring skal man være opmærksomme på, om der
mindelige genoptagelsesfrister (dvs. senest 1. maj i det er sket beskatning efter den gamle praksis og i særde-
fjerde indkomstår efter vurderingsåret). leshed, hvis ejendommen er anskaffet til en værdi på over
DKK 3.040.000.
Ny praksis for beregning af ejendoms-
værdiskat på udenlandske sommerhuse Skatterådet mente i den konkrete afgørelse, at det er
SKAT, der skal foretage beregningen, herunder indhente
Der har været rejst kritik af, at den danske praksis for oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for be-
opkrævning af ejendomsværdiskat på udenlandske ejen- regningen. Vi er dog ikke så sikre på, at SKAT vil påtage
domme er diskriminerende i forhold til opkrævning af sig denne administrative byrde. Vi må derfor anbefale, at
ejendomsværdiskat for danske ejendomme. der søges om genoptagelse i konkrete tilfælde.
For danske ejendomme er beregningsgrundlaget vurde- Genoptagelse
ringen 2001 tillagt 5%, vurderingen 2002 eller seneste
Det er de almindelige genoptagelsesregler i skattefor-
vurdering. For udenlandske ejendomme er det købesum-
valtningslovens § 26, stk. 2, der finder anvendelse. Derfor
men, eller handelsværdien hvis denne er lavere. Der gæl-
vil der indtil den 1. maj 2008 kunne ske genoptagelse af
der således ikke samme historiske begrænsninger på be-
indkomstårene 2004 og frem.
regningsgrundlaget for udenlandske ejendomme som for
danske ejendomme.
Det forventes ikke, at der vil komme et genoptagelsescir-
kulære, der vil give adgang til yderligere genoptagelse, da
Skatterådet har nu i bindende svar af 26. marts 2008
det bindende svar vedrører en ejendom købt i 2005.
(SKM 2008.274 SR) anerkendt, at den danske praksis for
beskatning af disse udenlandske sommerhuse, er diskri-
Skærpede krav til bevisbyrde
minerende i forhold til kapitalens frie bevægelighed.
Som bekendt stilles der skærpede krav til bevisbyrden,
Bindende svar når der er tale om transaktioner mellem interessefor-
Skatterådet kommer i det bindende svar frem til, på bag- bundne parter, ligesom i et vist omfang også transaktio-
grund af Jäger-dommen (SU 2008.54), at praksis for be- ner mellem parter uden modstridende interesser.
regning af ejendomsværdiskat på udenlandske ejendom-
me er diskriminerende i forhold til beregning af ejen- Skatterådet har netop taget stilling til en situation (SKM
domsværdiskat på danske ejendomme. Det er derfor ikke 2008.352 SR), hvor en søn havde modtaget en køberet
muligt at opretholde den gældende praksis. fra faderen til den lejlighed, som sønnen beboede, og som
faderen ejede.
Udgangspunktet vil derfor fremover være, at der skal ta-
ges udgangspunkt i beliggenhedslandets ”ejendomsvur- Oprindeligt købte faderen en ”forældrelejlighed” til udlej-
dering”. Skatterådet vurderer imidlertid i den konkrete ning til sønnen den 15. september 2003. Køberetten blev
afgørelse, at der er usikkerhed omkring, om den svenske underskrevet 23. september 2003, herunder af to vitter-
vurdering svarer til en tilsvarende dansk vurdering. lighedsvidner.
Der blev konkret foretaget en tilbagekonvertering/ombe- Køberetten gav sønnen ret til at overtage lejligheden 1.
regning til 2001 og 2002 vurderingen, der ansås for sam- januar 2007 til samme pris, som faderens anskaffelses-
menlignelig med en dansk vurdering. sum. Man forespurgte SKAT om, hvorvidt denne køberet
kunne lægges til grund ved fastsættelse af eventuel gave
I den konkrete sag blev beregningsgrundlaget nedsat fra og ved faderens beregning af ejendomsavance.
DKK 5.146.000 til DKK 2.900.000 (godt DKK 60.000 sparet i
ejendomsværdiskat p.a.)
Vores kommentarer
Udfaldet af det bindende svar er, som vi havde forventet,
da det er uomtvisteligt, at der er et diskriminerende ele-
ment i forhold til kapitalens frie bevægelighed i den dan-
ske praksis. Vi havde dog ventet, at udmelding var kom-
met fra skatteministeriet/SKAT i form af lovændring el-
ler anden tilkendegivelse af, at praksis er blevet ændret.
Det er dog endnu uvist, om der kommer en sådan udmel-
ding fra skatteministeriet/SKAT.

7
Personbeskatning
Ægtefællers stilling i relation til ophørs-
pension
Pensionsbeskatningslovens § 15A
Efter reglen i pensionsbeskatningslovens § 15A kan per-
soner, der realiserer en skattepligtig fortjeneste ved af-
ståelse af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller
en andel af en sådan, under visse nærmere bestemte be-
tingelse oprette en såkaldt ophørspension. Reglerne gæl-
der også hovedaktionærers salg af hovedaktionæraktier.
Ægtefæller, der efter bestemmelserne i kildeskattelo-
vens § 25A, stk. 1, 3 eller 8 skal beskattes af en realisati-
onsavance opnået af den anden ægtefælle, kan også an-
Køberetten blev imidlertid ”først” fremsendt til SKAT ef-
ter, at SKAT havde haft udsendt et forslag til besvarelse vende reglerne om ophørspension. Tilsvarende kan den
af det bindende svar. efterlevende ægtefælle under visse betingelser opnå mu-
lighed for oprettelse af en ophørspension efter ægte-
Skatterådet fandt, ligesom SKAT indstillede, at køberet- fællens død.
ten ikke kunne tillægges vægt. Det fremgår af sagen, at:
”Baggrunden er, at der i køberetsaftalen ikke er angivet Da det beløb, der kan indskydes på en ophørspension er
en følgetekst til vitterlighedsvidnernes underskrifter, begrænset – udgør i 2008 DKK 2.425.500 – vil det alt an-
det lige være interessant, hvis begge ægtefælle kan ud-
hvorfor det ikke kan fastslås, om vidnerne også har be-
nytte denne bundgrænse ved salg af en virksomhed, som
vidnet dateringens rigtighed”.
begge har deltaget i driften af.
Herefter mente SKAT, at der var tvivl om, hvornår købe-
Kildeskattelovens § 25A, stk. 1
retten tidligst kunne udnyttes, hvorfor den i køberetten
aftalte værdi ikke kunne lægges til grund ved gavefast- Indkomst fra en erhvervsmæssig virksomhed skal beskat-
sættelse eller ved faderens opgørelse af ejendomsavan- tes hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset
ce. hvem af ægtefællerne, der ejer virksomheden. Hvis begge
ægtefæller deltager i driften, sker beskatningen hos den
Vores kommentarer af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksom-
Denne afgørelse refereres ikke af hensyn til indhold eller heden.
virkning af selve køberetten, idet reglerne for køberetter
på fast ejendom mellem familiemedlemmer (omfattet af Hvis manden ejer virksomheden, og hustruen driver sam-
personkredsen i BAL § 22) er ændret, således disse ved me, er det således hustruen, der kan oprette en ophørs-
en løbetid på mere end 12 måneder skal anses for finan- pension ved salg af virksomheden. Se eksempelvis SKM
sielle kontrakter og dermed ”lagerbeskattes”. 2003.262 LR.
Afgørelsen refereres derimod, fordi den må anses for på Kildeskattelovens § 25A, stk. 3
rammende vis at understrege, at der stilles meget stren- Den ægtefælle, der i væsentligt omfang deltager i driften
ge krav til bevisbyrden for transaktioner mellem interes- af en virksomhed, der i overvejende grad drives af den
seforbundne parter. anden ægtefælle, kan som medarbejdende ægtefælle få
overført op til 50% af virksomhedens overskud, dog højst
Det er tydeligt, at SKAT (og Skatterådet) var i tvivl om DKK 208.500 (2008).
aftalens oprindelse – var aftalen måske en, der lå i skuf-
fen, eller var den fremstillet til formålet. Da vitterlig- Hvis manden i overvejende grad driver virksomheden, og
hedsvidnerne ikke i tekst havde medgivet, hvad de skrev hustruen beskattes som medarbejdende ægtefælle, kan
til vitterlighed om, rejstes der tvivl om det åbenbart helt hun ved salg af virksomheden indskyde på ophørspension.
centrale punkt – var aftalen indgået i september 2003, Hun kan dog højst indskyde DKK 208.500 (2008), og der
sådan som den var dateret – hvilket måske kunne opfat- kan ikke for ophørsåret overføres samme beløb til be-
tes som ”underligt”, henset til at denne køberetsaftale skatning hos hende efter de almindelige regler for med-
ikke var blevet fremsendt i forbindelse med sagens be- arbejdende ægtefælle.
handling, men først efter SKAT havde udsendt forslag til
afgørelse. Manden kan for ophørsåret indskyde op til det for året
gældende maks., dvs. DKK 2.425.500 for 2008. Ægtefæl-
Dette kunne have været undgået, hvis aftalen havde væ- lernes samlede indskud kan dog naturligvis ikke overstige
ret tinglyst, jf. praksis om samme emne. de ved salget realiserede skattepligtige avancer.
Vi kan kun gøre opmærksom på, at der stilles meget Der foreligger et ikke offentliggjort bindende svar herom.
strenge krav til bevisbyrden i sådanne transaktioner mel-
lem interesseforbundne parter – og vel med rette. Kildeskattelovens § 25A, stk. 8
Ægtefæller, der begge deltager i væsentligt og ligeligt
omfang i den enes eller begges virksomhed, kan under
visse betingelser fordele virksomhedens resultat mellem
sig relativt frit, dog skal fordelingen være sagligt be-
grundet i virksomhedens drift.

8
Personbeskatning
Hvis betingelserne for anvendelse af denne regel er op- (eller aktierne) – det vil sige, at ægtefællen har succede-
fyldt, foreligger der reelt en slags interessentskab mel- ret, typisk ved at sidde i uskiftet bo, kan den efterlevende
lem ægtefællerne, hvor begge anses for selvstændigt er- ægtefælle også oprette en ophørspension. Den efterle-
hvervsdrivende. Ægtefællerne kan i denne situation hver vende ægtefælle anses i denne situation for at have dre-
oprette en ophørspension på det maksimale beløb, forud- vet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i samme pe-
sat den anvendte fordeling af resultatet og de samlede riode som den afdøde ægtefælle (og eventuel boperiode).
avancer giver mulighed herfor. 10-års-reglen skal dog fortsat være opfyldt. Hvis afdøde
eksempelvis havde drevet selvstændig virksomhed i 8 år,
Kildeskattelovens § 25A, stk. 7 skal den efterlevende ægtefælle således fortsætte virk-
Hvis ægtefællerne anvender kildeskattelovens regler om somheden i mindst yderligere 2 år.
lønaftaler mellem ægtefæller, anses den ægtefælle, der
modtager løn fra den andens virksomhed, for at være Sammenfatning
lønmodtager og kan derfor ikke oprette ophørspension. Som det fremgår af ovenstående, er ægtefællens mulig-
heder for at oprette ophørspension afhængig af, hvilke
Særligt om 10-års-reglen regler den pågældende har været beskattet efter i rela-
tion til den selvstændige erhvervsvirksomhed i årene for-
En af betingelserne for at kunne oprette en ophørspen-
ud for salget af virksomheden. I mange tilfælde er der gi-
sion er, at den pågældende har drevet selvstændig er-
vetvis mulighed for at planlægge sig til, at begge ægte-
hvervsmæssig virksomhed i mindst 10 år inden for de se-
fælle kan oprette ophørspension på det højeste beløb ef-
neste 15 år forud for det indkomstår, hvori ophørspensi-
ter loven. Dette er tilfældet, hvor ægtefællen historisk
onen oprettes.
har været beskattes som medarbejdende ægtefælle, men
Ved opgørelsen af de nævnte 10 år medregnes de år, hvor hvor den pågældende relativ let i stedet kunne være be-
en ægtefælle er beskattet efter kildeskattelovens § 25A, skattet efter den fri fordelingsregel i kildeskattelovens §
stk. 1, 3 eller 8. Anvendes disse regler, anses ægtefællen 25A, stk. 8, med 50% til hver ægtefælle. Hvis der forven-
for at være selvstændig erhvervsdrivende i skattemæs- tes realiseret store skattepligtige avancer ved et salg af
sig henseende. Er der i nogle år sket beskatning efter § virksomheden, vil det i sådanne tilfælde være en fordel at
25A, stk. 7 (lønaftale), tælles disse år ikke med, jf. SKM ændre beskatningsprincip for ægtefællen, inden virksom-
2008.461 BR, da ægtefællen i disse år anses for at være heden afstås. Det er naturligvis under alle omstændighe-
lønmodtager. den er betingelse, at de realiserede avance er betydelige
– størst udbytte af reglerne opnås ved en samlet skatte-
Det skal ikke nødvendigvis være den samme virksomhed pligtig avance på mere end DKK 4.851.000 (2008).
gennem alle årene.
Seniorfradrag
En hustru, der i perioden 1981–1998 havde været medar-
Lov nr. 473 af 17. juni 2008
bejdende i mandens virksomhed, ejede og drev i perioden
Regeringen har som led i forlig om jobplanen fået gen-
fra 1996 til 2002 en anden virksomhed i I/S med sin bro-
nemført regler om skattenedslag til seniorer.
der. Perioden som medarbejdende ægtefælle i den ene
virksomhed og som ejer af den anden udgjorde således i
Regler om skattenedslaget for seniorer giver personer,
alt mere end 10 år, og hun var berettiget til at oprette
der vælger at blive på arbejdsmarkedet, til de er 64 år (65
ophørspension ved salget af interessentskabets virk-
år), mulighed for at opnå et samlet nedslag i skattebeta-
somhed, jf. SKM 2002.287.
lingen på indtil DKK 100.000 (2008-niveau).
Optimering/planlægning
Det er en betingelse, at personen fylder 64 år i perioden
Hvis en ægtefælle gennem mange år (mere end 10 inden
2010–2016 (indkomstår) eller med andre ord, at perso-
for de seneste 15 år) har været beskattet som medar-
nen fylder 60 år efter den 1. januar 2006 og inden ud-
bejdende ægtefælle, og der ved et salg af virksomheden
gangen af 2012.
forventes realiseret betydelige avance, kan det være en
fordel at overdrage 50% af virksomheden til den pågæl-
Der indføres en overgangsbestemmelse, der medfører, at
dende ægtefælle forud for salget. Herved opnås mulig-
personer, der er 61 eller 62 år i 2008, også har mulighed
hed for, at realisationsavancerne deles mellem ægtefæl-
for at komme med i ordningen. De er dog begrænset til et
lerne, der begge kan oprette ophørspension med det for
samlet skattenedslag på henholdsvis DKK 80.000 og DKK
året gældende maks.
60.000.
Det skal her erindres, at der sker succession ved over-
Hvem har mulighed for et skattenedslag?
dragelse mellem ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 26B,
Skattenedslaget gælder for følgende personkreds:
samt at gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.
• Alm. lønmodtagere, der har indkomst fra personligt
Samme resultat kunne opnås ved at vælge beskatning ef-
arbejde i et ansættelsesforhold
ter kildeskattelovens § 25A, stk. 8 med en 50/50 deling–
hvis det er muligt – forud for salget. • Honorarmodtagere, der har indkomst fra personligt
arbejde uden for et ansættelsesforhold
Ophørspension for længstlevende efter førstafdødes
død
• Selvstændigt erhvervsdrivende.
Hvis den efterlevende ægtefælle efter en erhvervsdri-
vende (eller hovedaktionær) indtræder i boets eller afdø- Nedslaget gives også til personer, der har arbejdet i et
des skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden andet EU/EØS land, når bare der er betalt AM-bidrag i

9
Personbeskatning
det pågældende år, og indkomsten er stor nok i det 64. år Vurderingen af, om en person har været fuldtidsbeskæf-
og det 65. år til, at beløbet kan udbetales. tiget, skal foretages med afsæt i et lønkrav og et time-
krav. Timekravet gælder udelukkende for lønmodtagere
Hvis personer dør i det indkomstår, hvor afdøde fylder el- og hovedaktionærer/hovedanpartshavere.
ler ville have fyldt 64 år eller 65 år, bliver hele beløbet ud-
betalt på en gang. Beløbet svarer til det nedslag, som Lønkrav
afdøde havde ret til frem til dødstidspunktet. For at opfylde lønkravet skal en lønmodtager i årene, hvor
han/hun bliver 60 år til og med året, hvor han/hun bliver
Betingelser for at anvende reglerne om skatte- 64 år, have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag hvert år
nedslag på, hvad der svarer til 80% af den maksimale dagpenge-
Der er nogle praktiske og beløbsmæssige krav, der skal sats (dvs. DKK 159.000 i 2008).
være opfyldt, hvis ovenstående personkreds skal have
mulighed for at kunne opnå skattenedslag i skattebeta- Det er lønkravet i det respektive år, der hver især skal
lingen. opfylde årets regulerede dagpengesats. Er kravet ikke
opfyldt i blot et år, vil vedkommende ikke være berettiget
Det drejer sig og følgende helt objektive krav: til nedslag efter loven.
• Personen må maks. have tjent DKK 550.000 1 i det 57. • Hvis der er udbetalt sygedagpenge i et ansættelses-
til det 59. år (gennemsnit for årene, se senere) forhold, medregnes disse i arbejdsmarkedsbidrags-
grundlaget
• Personen skal have været fuldtidsbeskæftiget i det
60. til og med det 64. år2 (arbejdstidskravet) • Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov
om aktiv beskæftigelsesindsats og servicejob efter
• Personen skal min. have tjent 80% af højeste dag- lov om servicejob medregnes ikke ved denne opgørel-
pengesats korrigeret for AM-bidrag i hvert enkelt år i se
perioden fra det 60. til og med det 64. år (indkomst-
kravet) – svarende til DKK 159.000 i 2008 • For selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodta-
gere er kravet til indkomstens størrelse i det 60. til
• Personen skal være skattepligtig til Danmark i det det 64. år, det samme som for lønmodtagere (dvs.
indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år. 80% af højeste dagpengesats korrigeret for AM-
bidrag). I stedet for løn udgør arbejdsmarkedsbi-
1 Grænsen pristalsreguleres og fastsættes med den
dragsgrundlaget i stedet virksomhedens overskud
sats, der gælder i det år, hvor personen bliver 58 år. (beløbet der overføres til personlig indkomst) før fra-
drag for indbetaling til pensionsordninger.
2 Personer, der er 61 eller 62 år i 2008, gælder der ude-
lukkende et krav i de år, hvor der kan opnås et skattened-
slag (61. – 64. år og 62. – 64. år).
Indkomstbegrænsning
Der er indsat en maksimeringsregel på det gennemsnitli-
ge arbejdsmarkedsbidragsgrundlag i det 57. til det 59. år.
Overskrides beløbsgrænsen, bortfalder muligheden.
For personer, der bliver 64 år i 2014, er satsen i 2008 på
DKK 550.000 (personer der er 58 år i 2008). Dvs. at disse
personer højst må have et gennemsnitligt arbejdsmar-
kedsbidragsgrundlag i 2007, 2008 og 2009 på DKK
550.000.

Der er fastsat følgende indkomstgrænser i forbindelse
med vedtagelse af loven: Timekrav
For at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal lønmodta-
• 64 år i 2010 – DKK 498.000 i årene 2003–2005
geren m.fl. for hvert indkomstår fra og med det ind-
komstår, personen fylder 60 år til og med det indkomstår,
• 64 år i 2011 – DKK 511.000 i årene 2004–2006
hvor vedkommende fylder 64 år opfylde et arbejdstids-
krav gældende for fuldtidsbeskæftigede efter ATP-
• 64 år i 2012 – DKK 523.000 i årene 2005–2007
bidragsreglerne.
• 64 år i 2013 – DKK 536.000 i årene 2006–2008
Det er arbejdstidskravet over perioden, der skal opfyldes.
• 64 år i 2014 – DKK 550.000 i årene 2007–2009. Er kravet ikke gennemsnitligt opfyldt over perioden, vil
vedkommende ikke være berettiget til nedslag efter lo-
Fuldtidsbeskæftiget ven.
Det er et krav, for at kunne anvende reglerne om skatte-
ATP træffer afgørelse, om en person anses for at være
nedslag i skattebetalingen, at lønmodtageren skal have
fuldtidsbeskæftiget. Der er dog fastsat følgende gene-
været fuldtidsbeskæftiget.
relle retningslinjer for denne vurdering:

10