Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og

114 Pages·2003·1.16 MB·Danish

by  Frank M

Manual vedr. vurdering af de lokale
miljøeffekter som følge af luftbårent
kvælstof ved udvidelse og etablering af
større husdyrbrug
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
2003
1
Indhold
Forord 3
1 Indledning 5
2 Baggrund 7
3 Lovgrundlag 9
4 Arbejdsbeskrivelse 11
4.1 Oversigt 11
4.2 Arbejdsgang 13
4.3 Data og resultater 19
4.4 Metoder 21
4.4.1 Emissioner 21
4.4.2 Spredning og afsætning 30
4.4.3 Tålegrænser 39
4.4.4 Overskridelser af tålegrænsen 47
5 Vurdering 55
6 Vilkår 64
7 Mere vidtgående metoder 65
8 Rapportering og dokumentation 69
BILAG 1 Gennemsnitlige depositioner på kommuneniveau for 1999, 2000 og 2001
beregnet med ACDEP 71
BILAG 2 Litteraturliste 717
BILAG 3 Forventede intervaller for danske naturtypers følsomhed for belastning med
atmosfærisk N 85
BILAG 4 Oversigt over parametre 103
BILAG 5 ABS-GIS systemet 104
2
Forord
Manualen vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved
udvidelse og etablering af større husdyrbrug (miljøgodkendelse og VVM-vurderinger) er
primært tænkt som støtte for den kommunale og amtslige sagsbehandling. Manualen inde-
holder forslag til en overordnet arbejdsbeskrivelse med checklister, vejledninger til dataind-
samling og feltvurderinger samt en sammenfatning af den eksisterende viden, der kan an-
vendes til vurderinger af konsekvenser for natur- og miljø af ammoniakfordampningen som
følge af (en forøget) husdyrproduktion.
Det er hensigten, at manualen kan bidrage til opnåelse af en ensartet sagsbehandling samt
udgøre et grundlag for vejledning af landmændene i forbindelse med ansøgninger. Manua-
len vil endvidere kunne anvendes som hjælp for landbrugets konsulenter ved rådgivning af
landmænd, der ønsker at udvide produktionen. For brugere, der kun har behov for at dele
sagerne i tre grupper: Sager, hvor det ansøgte med sikkerhed vil udgøre en problem, sager,
hvor der med sikkerhed ikke er noget problem og sager, der skal undersøges nærmere, er
der udarbejdet en separat vejledning for disse sager.
Manualen er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Terrestrisk Økologi i sam-
arbejde med Skov og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Atmosfærisk
Miljø.
Arbejdet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af:
Sophie Winther, Skov og Naturstyrelsen (formand)
Torben Bonde, Skov og Naturstyrelsen
Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser
Anita Svendsen, Fyns amt
Elva Hansen, Løgumkloster kommune
3
4
1 Indledning
Der er gennem de seneste 150 år sket et markant skift i husdyrholdet fra et ekstensivt hus-
dyrhold med afgræssede enge, heder og overdrev og skove med heste, stude og får til et in-
tensivt husdyrhold med produktion af mælk og svinekød baseret på dyrkede og importere-
de foderafgrøder. Det store husdyrhold giver anledning til store udslip af ammoniak, der
kan forårsage væsentlige effekter på natur og miljø. Tæt på større kilder, fx større staldan-
læg, optræder ammoniak i koncentrationer i luften, der kan give direkte effekter på vegetati-
onen. Kvælstof er fra naturens hånd begrænsende næringsstof for mange økosystemer, og i
disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af selv begrænsede
ekstra tilførsler af kvælstof. Akkumulering og udvaskning af kvælstof som følge af en for-
øget tilførsel kan desuden på længere sigt påvirke næringsstofbalancen og forsure jorden.
Medens udslippene af andre luftforurenende stoffer er reduceret væsentligt siden starten af
’90’erne, primært som følge af internationale aftaler, er emissionerne af ammoniak faldet no-
get mindre. Landbrugets udslip af ammoniak må i dag anses for at være det største luftfor-
ureningsbetingede miljøproblem i det åbne land i Danmark og en af de væsenligste trusler
mod bevarelse af næringsfattige naturtyper i det åbne land.
Den her foreliggende manual vedr. ammoniakeffekter på lokal skala dækker et hjørne af det
samlede problemkompleks i udarbejdelsen af VVM-redegørelser og i kapitel 5 godkendelser.
Vurderingen kan imidlertid være ganske væsentlig, idet effekter af ammoniak forventes at
være en af de væsentligste trusler mod specielt de næringsfattige naturtyper i det åbne land.
Det er primært tilstræbt at styrke det teknisk/naturvidenskabelige grundlag for sagsbe-
handlingen , dvs. det faglige grundlag for at vurdere, om en given ansøgning vil kunne ’på-
virke miljøet i væsentlig grad’. Vurderingen af det ansøgte i forhold til de overordnede mål
for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn er kun indirekte behandlet, ligesom vej-
ledningen ikke omhandler den juridiske vurdering af en given afgørelse. Vejledningen dæk-
ker vurdering af enkeltbedrifter og ikke den samlede belastning regionalt eller på landsplan.
Det vil dog være muligt at behandle flere bedrifter samlet i den samme godkendelsessag. For
en del naturtyper og konkrete naturområder vil tilstanden være påvirket af en række forhold
ud over ammoniakbelastningen, fx drift og pleje af områderne, udnyttelse fx til rekreative
formål, påvirkning af de hydrologiske forhold mm. Disse samspil er indirekte behandlet,
idet de indgår i vurderingen af den relative betydning af det ansøgte. Figur 1.1 skitserer rol-
len af det teknisk naturvidenskabelige beslutningsgrundlag i en generel model for usikker-
heder i den politisk/administrative beslutningsproces (efter Asselt og Rotmans, 1999).
Det er ikke muligt at foretage en fuldstændig neutral vurdering af, hvad der vil udgøre en
væsentlig påvirkning af miljøet, eller hvad der vil være foreneligt med de overordnede mål
for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn i planlægningen. Selvom der sker en væ-
sentlig afsætning tæt på kilden, spredes ammoniak og dets reaktionsprodukter over lange
afstande, og en vilkårlig kilde vil teoretisk kunne bidrage til belastningen af alle naturområ-
der i landet (og udlandet), selvom bidraget til fjerntliggende områder vil være forsvindende.
Man kunne anlægge den synsvinkel, at enhver forøgelse af belastningen af (beskyttede) na-
turområder, hvis tålegrænse er overskredet, er uforenelig med den ønskede beskyttelse af
disse områder. Denne synsvinkel ville i yderste konsekvens medføre, at der skulle gives af-
slag på alle ansøgninger, der forøger det samlede ammoniakudslip. En tilsvarende betragt-
ning kunne anlægges regionalt: I områder med højt prioriterede naturværdier og beskyttede
områder, hvis tålegrænse er overskredet, er enhver forøgelse af det regionale ammoniakud-
slip uforenelig med områdernes beskyttelse, og der bør derfor generelt gives afslag. En så
vidtgående fortolkning er imidlertid ikke nødvendigvis i overensstemmelse med lovgivnin-
gens intentioner.
5
Usikkerhed om mål
Målsætninger og preferencer
Politisk usikerhed
Iboende
usikerhed
Usikkerhed om udbytte Beslutning
Usikkerheder i overvågning
og modeller
Cost / benefit
for alternativer
Alternativer
Usikkerhed om handlinger
Figur 1.1. Usikkerheder i en politisk/administrativ beslutningsproces (efter Asselt og Rothmans,
1999). Målsætninger og præferencer dækker politiske forskelle og fortolkninger af mål for varetagel-
sen af natur-, kultur- og miljøhensyn i planlægningen, medens den politiske usikkerhed bl.a. dækker
flertalsmulighederne. Det teknisk/naturvidenskabelige beslutningsgrundlag (grå boks) indgår pri-
mært i en vurdering af udbyttet af en beslutning (her miljøgevinsten ved give et afslag i en konkret
sag). Alternative handlinger dækker her samspil med andre forhold som fx intensiveret pleje.
Det er af flere grunde valgt at afgrænse manualen til effekter på lokal skala og ikke at ind-
drage grænseoverskridende, landsdækkende eller regionale problemstillinger. Hvis der ta-
ges udgangspunkt i det nuværende belastningsniveau, vil selv ikke en 100% reduktion af
danske udslip kunne sikre en beskyttelse af al dansk natur (Bak et al., 1999). Den mest vidt-
gående fortolkning af reglerne vil således føre til generelle afslag – uden behov for yderligere
teknisk/naturvidenskabelige vurderinger. Dette vil i endnu højere grad gælde regioner, hvor
der både er sårbar natur og et højt belastningsniveau som følge af en høj husdyrtæthed.
Usikkerhederne i beslutningsgrundlaget vil ved denne type afgørelser forventes primært at
ligge på den politisk/administrative og juridiske vurdering, idet det ikke vil være muligt på
et naturvidenskabeligt grundlag at svare på, hvad den mulige effekt af en ekstra belastning
på fx 1 g ekstra kvælstof pr. ha vil være. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvælstof er et
essentielt næringsstof, der indgår naturligt i næringsstofkredsløbet i alle naturtyper. Der vil
kun kunne forventes målbare effekter regionalt eller på landsplan af tiltag, der omfatter en
væsentlig del af udslippene på den betragtede skala.
Der er af samme grund foretaget en afgrænsning af, hvad der kan betragtes som væsentlige
effekter på lokal skala. Afgrænsningen er foretaget ved et niveau, hvor der med kendte na-
turvidenskabelige metoder vil forventes at kunne dokumenteres en effekt af påvirkningen
indenfor en tidshorisont på 30-40 år. Dette niveau kan anvendes som rettesnor, selvom den
endelige vurdering som nævnt ikke udelukkende indeholder naturvidenskabelige elementer.
Den væsentligste del af manualen udgøres af kapitel 4, der indeholder en detaljeret arbejds-
beskrivelse for vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved ud-
videlse og etablering af større husdyrbrug. Arbejdsgangen er opdelt i fem trin med stigende
datakrav og detaljeringsgrad. Det forventes at en væsentlig del af sagerne vil kunne afsluttes
på basis af de lavere vurderingstrin. Trin 1 udgør en screeningsprocedure. Kapitel 4 inde-
holder desuden detaljerede metodebeskrivelser for de anbefalede metoder. Kapitel 5 indhol-
der en vejledning i vurdering af usikkerhederne i beslutningsgrundlaget og kapitel 6 en gen-
nemgang af mulighederne for at stille vilkår ved godkendelse.
6
2 Baggrund
Ammoniak udgør et væsentligt miljøproblem for skove, heder, overdrev og højmoser i
Danmark (Bak et al., 1999). Enkelte næringsfattige søer er truet af ammoniak, medens hav-
miljøet er mere påvirket af kvælstof fra andre kilder. Den atmosfæriske deposition af kvæl-
stofforbindelser kan for en praktisk vurdering opdeles i tre bidrag. En baggrundsdeposition,
der har en forholdsvis begrænset variation på regional skala, og som i stor udstrækning ud-
gøres af langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening. Dette bidrag til den samlede
deposition varierer mellem ca. 4 - 8 kg N ha-1 år-1 faldende fra syd til nord som følge af place-
ringen af de væsentligste kilde-områder. En begrænsning af dette bidrag kræver internatio-
nale aftaler. Bidraget fra danske kilder til den totale deposition har en betydelig regional va-
riation primært bestemt af forskelle i husdyrtæthed over landet. Dette bidrag varierer mel-
lem ca. 4 kg N ha-1 år-1 i kystområder og områder med mange naturområder eller ekstensivt
landbrug og 10-20 kg N ha-1 år-1 i områder med stor husdyrtæthed. I skovene kan dette bi-
drag være op til 40 kg N ha-1 år-1 på grund af den større depositionshastighed. Endelig vil
lokale kilder kunne bidrage med endnu højere belastninger i et nærområde omkring kilden.
Dette belastningsniveau skal sammenholdes med naturens tålegrænser for kvælstof, der lig-
ger på et niveau fra 5 kg N ha-1 år-1 for de mest følsomme højmoser til mere end 30 kg N ha-1
år-1 for de mindst følsomme skovområder.
Sundhedstilstanden i de danske skove er i nogen udstrækning påvirket af luftforurening. Det
er vurderet, at luftforureningen er en forudsættende eller udløsende faktor for en del af de
skader, der er registreret siden skovovervågningen startede i 1989. Mange danske skove
vurderes at være mættede med kvælstof. I ca. 30% af målinger foretaget i skov findes forhø-
jede koncentrationer af nitrat i afstrømningsvandet som følge af luftforurening eller forskel-
lige dyrkningsindgreb. For ca. 10% af målepunkterne overstiger koncentrationen 50 mg ni-
trat l-1. Der er stor risiko for, at der vil ske en øget udvaskning af kvælstof fra skovene i de
kommende år. Selvom depositionen er faldet, vil udvaskningen stadig kunne stige, da sko-
vene p.g.a. tidligere tilførsler over tålegrænserne er blevet mættede med kvælstof. På lang
sigt forventes skovenes sundhed og tilvækst at påvirkes af ammoniakbelastningen. De høje
depositioner til skovkanter har stor betydning, da en væsentlig del af danske skove er små
og derfor har relativ stor rand. De aktuelle overskridelser af tålegrænsen for skov (1996 de-
positionsniveau) varierer mellem 30 og 80% (tabel 2.1). En fuld beskyttelse af de fleste af nå-
leskovene vil kræve væsentlige reduktioner af kvælstofdepositionen, såvel fra den grænse-
overskridende luftforurening som fra danske kilder.
Tabel 2.1. Arealer af skov med overskridelser af tålegrænsen. Der er angivet den centrale værdi og (i
parentes) et 90% konfidensinterval baseret på de skønnede usikkerheder i beregningen (Bak et al.,
1999).
Eg Bøg Gran Fyr
Forsuring (%) 38 (13-74) 30 (9-73) 44 (24-76) 47 (23-85)
Eutrofiering (%) 51 (12-94) 40 (9-90) 81 (36-100) 81 (31-100)
Højmoser, heder og overdrev udgør tilsammen ca. 2,5% af landets areal, men områderne in-
deholder en særegen flora og fauna og er hjemsted for en række sjældne eller truede arter.
Mange af disse arter er følsomme over for kvælstofdeposition og vil ved forøgede tilførsler af
kvælstof kunne udkonkurreres af almindeligt forekommende arter. Karakteren af naturom-
råderne forandres, og områdernes funktion er truet.
De næringsfattige naturtyper har relativt lave tålegrænser (Tabel 2.2)
7
Tabel 2.2. Empirisk fastsatte tålegrænser for eutrofiering for følsomme terrestriske naturtyper og areal
med overskridelser af tålegrænsen for eutrofiering for hhv. højeste og laveste tålegrænse. Der er i
denne beregning ikke taget højde for usikkerheder i de beregnede depositioner, idet de fleste af disse
naturarealer er så små, at depositionen er kraftigt afhængig af lokale forhold (Bak et al., 1999).
Økosystem Indlandshede Klithede Overdrev Højmoser
Total areal (ha) ca. 41.000 ca. 37.700 ca. 26.000 ca. 3.000
Tålegrænse for N (kg N ha-1 år-1) 15-20 10-15 10-15 5-10
Overskridelser af tålegrænsen (%) 0-44 1-37 100
Der findes i eksisterende lovgivning en række muligheder for at pålægge arealmæssige re-
striktioner eller restriktioner på erhvervsudøvelsen med baggrund i hensyn til natur og mil-
jø. For en del naturområder vil en beskyttelse af områderne kræve et samspil mellem flere
typer af regulering, således at områderne både sikres mod opdyrkning, opfyldning eller be-
byggelse og mod ændringer af emissioner og/eller ændringer af de hydrologiske forhold i
nærområdet. For plejekrævende naturtyper som indlandsheder og overdrev vil områdernes
bevarelse endvidere afhænge af den fortsatte drift eller pleje. Det vil her være væsentligt, at
en evt. regulering indgår i en samlet plan for beskyttelse af områderne.
8
3 Lovgrundlag
Manualen er udarbejdet på grundlag af lov om planlægning, (LBK nr. 763 af 11/09/2002) og
den tilhørende ’vejledning om planlægning og administration af anlæg til intensiv husdyr-
produktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad’ (VEJ nr. 14002 af
30/12/1997).
Vejledningen knytter sig endvidere til den aktuelle vejledning vedr. godkendelse af husdyr-
brug, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1997, ’Godkendelse af husdyrbrug – 2. udgave’.
Det skal bemærkes, at lovgrundlaget løbende udvikler sig og en del af de grundlæggende
bekendtgørelser normalt opdateres årligt. Der vil derfor også skulle ske en løbende revision
af denne manual. Det anbefales i alle tilfælde at basere vurderingerne af ammoniakeffekter
på de til en hver tid gældende bekendtgørelser.
9
10