Table Of ContentD A N S K
B I O G R A F I S K L E X I K O N ,
TILLIGE OMFATfENDE
NORGE FOR TIDSRUMMET 1537— 1814.
UDGIVET
AP
C. F. BRICKA.
I. B I N D .
A A B E R G -B E A U M E LLE .
KJjØfBENHAVN.
GYIDEHDALSKE BOQHAKDELS FORLAG (F. HBGEL & SØH).
GRÆBES BOGTRYKKERI.
1887.
DANSK BIOGRAFISK LEXIKON.
''•u'—ta
FORORD.
Jævnlig og fra mange Sider har der lydt Klage over Savnet
af et dansk biografisk Lexikon, der for over 40 Aar siden af en
bekjendt Historiker med rette blev betegnet som eet næsten uund>
værligt Hjælpemiddel ved historisk Læsning og for vor Histories
Dyrkere». I de fleste Litteraturer findes saadanne Værker, og hvor
de ikke havdes fra ældre Tid, har man i de senere Aar set det
ene nye Foretagende af denne Art opstaa efter det andet, til Dels
efter en kæmpemæssig Maalestok, l'rods gjentagne Forsøg paa at af
hjælpe Savnet, Forsøg, som det er unødvendigt her at komme nærmere
ind paa, da de dels kun have efterladt sig svage, dels slet ingen
Spor i Litteraturen, staar imidlertid Danmark — og ligesaa Norge —
endnu den Dag i Dag uden noget saadant Lexikon. Forgjæves vil
i de fleste Tilfælde den almindelige Læser søge fyldigere Oplysninger,
naar han støder paa en dansk Mands Navn, der af en eller anden
Grund interesserer ham, og selv Historikeren maa ofte lade et
opdukkende biografisk Spørgsmaal staa uløst, hvad enten nu de til
hans Raadighed staaende Hjælpemidler ikke forslaa, eller Tiden
forbyder ham at anstille dybere gaaende Undersøgelser. Skjønt den
danske biografisk-personalhistoriske Litteratur ikke er rig, maa det
dog indrømmes, at den uden for de monografisk behandlede Levneds
skildringer tæller adskillige Værker, som i mange Tilftelde med stor
Nytte kunne raadspørges: vi have vore Forfatter- og Kunstnerlexika,
TV Koronl.
Konversationslexikonnet, Skrifter om Præster, Læger, Jurister, Lærere
osv., kort sagt en Mængde Hjælpemidler, hvor den, der er be
vandret i denne Art Litteratur, kan søge Oplysninger; men hvor
mange ere inde heri? og hvor mange have Lejlighed til, hvad dog
de fleste private Bogsamlinger.s Beskaffenhed gjør til en Nødven
dighed, for en saadan Sags Skyld at henvende sig paa de offentlige
Bibliotheker? Og naar nu, som let kan ske, heller ikke paa denne
Maade de attraaede Oplysninger findes, maa man gaa videre, gjen-
nemsøge Tidsskrifter, samle spredte Notitser osv., og i det man
da saaledes staar over for den hele Litteratur, for slet ikke at tale
om det utrykte Materiale, maa de fleste opgive Undersøgelsen eller
nøjes med cn tilfældig funden Besked.
Det er for at raade Bod herpaa, at nærværende Foretagende
paabegyndes. Dets Opgave bliver at samle det spredte og paa en
let tilgængelig Maade lægge det frem for alle. Gjennem Tusinder
af Biografier fremkommer en Art Danmarkshistorie fra Oldtiden til
vore Dage; men det bliver Læserens Sag, om han vil uddrage
dette af Bogen, thi dens Formaal bliver dog først og fremmest
biografisk, nemlig at give saa mange Oplysninger om den enkelte,
som Rummet tillader.
Naar de tidligere Forsøg paa at tilvejebringe et biografisk
Lexikon her i I .andet ere strandede, kan det synes dristigt at gjen-
optage Planen. En Gang maa dog imidlertid Forsøget gjøres, og
Spørgsmaalet bliver da, om det rette Tidspunkt til at anstille det
er valgt. Herpaa maa der vistnok svares ja, for saa vidt flere
af de forskjellige Retninger, hvori et saadant Lexikon skal gaa, nu
dyrkes bedre end tidligere. Spørges der nemlig om, hvem der
skal skrive Værket, blivo* Svaret: ikke denne eller hin enkelte,
men en hel JReekhe a f Fapnemd. Rigtignok har man nylig set en
enkelt Mand naa til Enden med det gigantiske Foretagende selv
at skrive et biografisk Lexikon for den østerrigske Kejserstat i
det sidste Aarhundrede, men da Polyhistorernes Tid dog for længst
er forbi, maa det nu til Dags i Regelen blive mange Fagmænds
Sag at løse den Slags Opgaver. Det er denne Samarbejden,
der er Hovedprincippet for dette Værk; det er ikke en enkelts
Forord. V
Kundskabsfylde, der giver det sin Karakter, men det er Sammen
slutningen af de mange Kræfter. Det er hele Folket, som gjennem
sine Repræsentanter biografisk skildrer sin Fortid og Nutid. Hver
Artikel er forsynet med sin Forfatters Navn, og man vil deraf se,
mange af vore dygtigste Videnskabsmænd og Fagmænd arbejde
At
med, og at ogsaa Norge stiller et smukt Kontingent. Ligesom det
er de enkelte Forfattere, der bære Ansvaret for Biografierne, saa-
ledes er det ogsaa dem, Æren tilkommer, hvis Forsøget, som det
maa haabes, føres igjennem. —
Ved et Arbejde af denne Natur er det nødvendigt at forud
skikke nogle Bemærkninger om dets Plan, thi der er flere Veje at
gaa, og det er derfor naturligt at angive, hvilken der her er slaaet
ind paa. Af de forskjelUge biografiske Lexika er der da næppe
heller ret mange, som have fulgt de samme Principper.
Bogen skal indeholde Biografier af alle danske Mænd og
Kvinder, som have gjort sig mere bekjendt i en eller anden Hen
seende, ved Fredens eller Krigens Gjerning, ved Aandens eller
Haandens Arbejde, i Kunstens, Litteraturens, Videnskabens, Poli-
tikens, Handelens eller Industriens Verden, og hvad 1 iden angaar,
skal det begynde med Aar 2000 og gaa lige ned til Nutiden.
I det der altsaa skal gjøres et Udvalg, er man inde paa det
vilkaarlige. Medens der er mange, hvis Navne uomtvistelig høre
hjemme i et saadant Værk, er der ikke faa, som maa siges at
staa paa Grænsen, hvem den ene vil medtage og den anden vrage.
At gjøre et Udvalg, som absolut tilfredsstiller alle, er en Umulighed.
For imidlertid at underkaste Valget en saa alsidig Prøvelse som
muligt, bruges den Frcmgangsmaadc, at dc af Udgiveren, til Dels
ved Forhandling med Fagmænd, udarbejdede Uster over Artikler,
som tænkes optagne i Lexikonnet, trykkes og omsendes til samtlige
Medarbejdere, for at disse derved kunne blive opmærksomme paa
utilbørlige Forbigaaelser og MedtageLser, og Fejlene i 'Fide kunne
blive rettede.
Følgende almindelige Kegler for Udvalget ere opstillede. Hoved
betingelsen for, at en Person medtages, er den, at vedkommende
VI Forord.
har haft en mere almindelig Betydning og ikke blot i en enkelt
Egn eller lille Kommune spillet en fremtrædende Rolle; men det
fordres selvfølgelig ikke, at den Handling eller Virksomhed« som
har henledet Opmærksomheden paa ham« skal være fortjenstlig«
saa lidt som Historien dvæler ved de gode Handlinger alene. Den
engelske Kritiker har Ret i« at «i et Arbejde af denne Art maa
Oplysninger findes om hver den« som mindes i sit Land« selv om
hans Bedrift var en Forbrydelse og hans Skrift kun en Skandale».
For deres Vedkommende, der have virket i Litteraturen« er Betin
gelsen den« at de have ydet noget ret betydeligt. De Forfattere«
hvis Virksomhed nærmest er gaaet ud paa at popularisere andres
videnskabelige Arbejder, ville i Regelen blive forbigaaede« naar
ikke selve de populære Fremstillinger have Krav paa særlig at
paaagtes, og noget lignende gjælder ogsaa Skolebogsforfattere og
Oversættere. Paa Skjønlitteraturens og til Dels ogsaa paa Kunstens
Omraader gaas noget længere ned end ellers, da de, som ere op-
traadte her« maa antages i højere Grad at have tiltrukket sig den
almindelige Opmærksomhed. I Tvivlstilfælde følges den Regel:
hellere for mange end for faa.
Der kan mod det her opstillede Princip rejses den Indvending,
at Lexikonnet kommer til at omfatte for mange« og det er klart,
at man ved at indskrænke Udvalget, saa at blot virkelig betydelige
eller meget bekjendte Folk kom med, vilde opnaa den Fordel at
kunne ofre mere Plads paa de enkelte. Fra at vælge denne Frem-
gangsmaade er Udgiveren dog bleven afholdt ved den Betragtning,
at om end et Værk, indeholdende et langt mere begrænset Antal«
men til Gjengjæld mere i Enkeltheder gaaende Biografier« vil frembyde
en imeressantere Lassning, saa ville dog formentlig flere« men mere
kortfattede .Artikler stifte større Nytte. Selv om Rammen gjøres
nok saa vid« vil der dog indtræffe Tilfælde« hvor Lexikonnet for-
gjæves raadspørges« og at gjøre disse Tilfælde saa sjældne som
muligt, maa blive Opgaven, hvis Bogen skal opfylde sin Bestem
melse som det Hjælpemiddel« der giver Opl}'sning om de mange«
der have gjort sig bemærket« og ikke blot om de forholdsvis faa«
der have udmærket sig.
VII
Forord.
Noget andet bliver det, om Udvalget overalt er det rette.
Der komme vi som sagt ind paa en Skjønssag, og det er allerede
berørt, hvad der gjøres for at give Vilkaarligheden det mindst
mulige Raaderum. Skulde det trods al anvendt Omhu vise sig,
at betydeligere Navne forbigaas, da kan dette ikke forsvares, men
bedes velvillig tilgivet i Betragtning af Opgavens Omfang og den
menneskelige Ufuldkommenhed. Den modsatte Anke, at Navne
medtages, som ikke bør findes her, vil rimeligvis lettere frem
komme, men vil ogsaa have ulige mindre at sige. Da Regelen:
hellere for mange end for faa blev opstillet, var det med det
samme givet, at Grænsen nedad oftere maatte overskrides; men
den Fejl, at saaledes et og andet Navn med urette kommer med,
tør vel regnes til de smaa.
I geografisk Henseende skal Lexikonnet omfatte ikke blot det
nuværende Kongerige Danmark med dets Bilande, men ogsaa dets
nu tabte Lande indtil Afstaaelsen samt Norge under dets nøje
Forening med Danmark fra Aaret 1537 til den endelige Adskillelse
i Aaret 1814. Følgelig medtages de skaanske Provinser indtil 1658
og Slesvig indtil 1864, medens paa den anden Side Island og Fær
øerne først falde inden for Værkets Omraade fra Aaret 1537. Disse
Grænser maa dog jævnlig overskrides ved Overgangstiderne. Saa
ledes maa Artiklen om en Nordmand, hvis Liv falder baade før og
efter 1537, omfatte hans Virk.somhed ogsaa før dette Aar, ligesom
ikke heller Kielerfreden 1814 skal overskære Biografien af en da
levende Nordmand. Spørgsmaalet bliver i begge Tilfælde, om ved
kommendes Betydning enten efter 1537 eller før 1814 er stor nok
til, at den uden Hensyn til foregaaende eller efterfølgende Begiven
heder medfører hans Optagelse i Lexikonnet, og besvares dette
Spørgsmaal med et Ja, maa Artiklen indeholde en Fremstilling af
hans hele Liv, dog saaledes, at den Del af det, som egentlig falder
uden for Værkets Plan, behandles mere kortfattet end det øvrige.
At Norge saaledes er taget med for Tidsrummet 1537— 1814,
behøver næppe noget Forsvar. Det er ikke et Forsøg paa at ville
lade Norge for disse Aarhundredcr rent gaa op i Danmark, som
om dets bekjendte Mænd da ligefrem ere at betragte som danske,
VIII Forord.
thi dette lader sig saa meget mindre gjøre, som der i Følge den
nys givne Forklaring vil blive medtaget adskillige Nordmænd, hvis
væsentligste Betydning falder efter 1814. Men ligesom enhver For
modning om paa den Maade at ville tilegne sig Norge formentlig
tilstrækkelig afvises ved Bogens Titel, der udtrykkelig nævner de
norske Biografier ved Siden af de danske, saaledes er det paa den
anden Side en Umulighed at skille de to Folk ad for den lange
Periode, da deres Skæbne paa det nøjeste er sammenvævet, da
deres Digtere og Forfattere alle yde Bidrag til den fælles Litteratur,
da deres Sønner blande Blod paa de samme Valpladser i Kampen
mod den fælles Fjende, da Kjøbenhavns Universitet er begge
Rigers Højskole, og da en fælles Embedsstand er spredt over
begge Lande. Langt snarere vil man bebrejde Udgiveren, at
Planen ikke er ble ven udvidet til at omfatte ogsaa Norge fra
Oldtid til Nutid, saa at det var blevet et dansk-norsk biografisk
Lexikon. Saa tiltalende en saadan Tanke er, saa store praktiske
Vanskeligheder ere imidlertid forbundne med dens Udførelse. Alle
rede i sin nuværende Udstrækning stiller Lexikonnet saa store For
dringer til Udgiverens Tid og Kræfter, at det maatte synes mere
end voveligt at forøge dem, thi allerfisrst maatte det dog haves for
Øje ikke at foresætte sig et Maal, som vel tog sig smukt ud, men
om hvis Gjennemførlighed der med Føje maatte næres H'vivl. Hertil
kommer, at et Forsøg fra Udgiverens Side paa at faa en norsk
Medredaktør, der kunde overtage hele den norske Del, strandede.
Naar Spørgsmaalet da blev det, om det gik an at lade Norge
uden for den egentlige Fællestid ligge hen, syntes det hævet over
enhver Tvivl, at Svaret maatte blive bekræftende. Lige til Unions
tiden er Berøringen mellem de to Riger med Undtagelse af de
fjendtlige Sammenstød saa ringe, at der i og for sig ikke er nogen
Grund til for dette Tidsrum at samle Biografierne af begges be
tydelige Mænd paa ét Sted; Forlangendet om, at ogsaa svenske
Mænd skulde medtages, vilde omtrent være lige saa berettiget.
Fra 1380 til 1537 stiller Forholdet sig vel noget anderledes, men
Udviklingen er dog meget foiskjellig i de to l.,ande, og de Mænd,
der gribe ind i begges Historie, ere paa faa nær enten danske
