Blade af Aarhus Bys Historie. 2. halvbind 1906.

295 Pages·2017·8.97 MB·Danish

by  J. Hoffmeyer

Dette værk er downloadet fra
Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-
Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med
værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt
andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med
og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre
værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit
downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af
ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at
PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
BLADE
AE
AARHUS BYS HISTORIE
AE
J. HOFFMEYER
(UDGIVET MED UNDEHSTØ'ITEI.SH AE CAHLSBERGEONDET
OG AARHUS BYRAAD)
ANDET HALVBIND
KØBENHAVN
H. HAGERÜ R S E O R L A G
1906
AROS'AARMUS
Aarhus omkring Aar 1500.
Aarhus Mølle.
Aarhuisdalen er dejlig al se, naar den dukker op af
den jyske graalige Dis med sine storladne Bakkedannelser paa
begge Sider, naar Lyset falder ned i Dalens Bund og lægger
sig over den blanke Brabrand Sø, mens den stærkt bugtede
Aa skriver med blaabvide Streger og Stænk en hemmelig­
hedsfuld Bogslavskrift i de vidtstrakte grønne Enge og
mellem de svajende Rørskove. I Oldtiden dækkede Skovene
paa begge Sider over de blødt formede Bakkers Skraaninger;
da kom ved Aftentide de kæmpemæssige Elsdyr i Skarer
ud af Fyrreskoven for at slukke deres Tørst i Søens Vand,
da stemmede Bæveren Bækkene op og byggede sit kunst­
færdige Bo i Vandet. Om Vinteren laa Bjørnen i Hi i Tyk­
ningen og forsultne Ulveflokke strejfede rundt ved den aabne
Dalbund. Der kom ogsaa en Tid, da Havel brød ind og
gjorde Dalen langt op i Landet til en salt Fjord, hvor
Tangen snoede brede Baand i Vandet, mens Snegle og Østers
dækkede hver Banke paa Bunden. Saa kom der igen Tider,
hvor Landet hævede sig, og i Stedet for Fjorden kom atter
Søen og Aaen, Engene og Moserne, Græsset og Rørene.
Her var altid godt at være for Menneskene, her var den
liskerige Sø og det talrige Vildt i Skovene, her var rigelig
Græsning for Kvæget, og endelig den frugtbare ved de gamle
Skoves Hjælp opsamlede Muld.
Binde nf Aarhus Historie. II. 1
226
Ved Brabrandsøens Sydside har man i de senere
Aar opdaget en Boplads fra hine Tider, inden Dalen blev
til en Fjord, vistnok en af de ældste Bopladser i Danmark.
Her i Dalen byggedes ogsaa tidligt Byer, og baade det
mørkladne Aabv og det lige over for liggende hvidtskinnende
Viby samt Aarslev højt oppe paa den anden Side Søen, høre
sikkert Lil nogle af de ældste Byer i Landet.
Men den brede Dal med de bundløse Moser og
Vanddrag var en uoverstigelig Hindring for Middel­
alderens Færsel mellem Nord og Syd i Østjylland. Først
belt ude, hvor Dalen bliver ganske snæver nær ved sit
Udløb i Havet, fandtes der et passende Vadested, det var
det færdselsrige Emmervad (nu Immervad), der bidrog sa'a
stærkt lil Fremkomsten af del gamle Aarhus.
Der hvor Dalen begynder al blive noget smallere, hvor
Hasselbakken i Nord (S. 155) nærmer sig Medelsbjærgets
(o: Brobjergs) Skrænter i Syd (S. 157), var der en god Plads
lil en Mølle.
Inden vi omtale dennes Anlæg, maa vi se et Øjeblik
paa Terrænforholdene ved Aarhus. Jeg bar allerede tidligere
nævnt, at Aarhusdalen engang har været en Fjord. Helt
op til Brabrandsø har Aaen kun et Fald af el Par
Fod. Overfladen af Tostrup Sø helt ovenfor Skibv ligger
kun 36 Fod over Havel. I Fjordens Udløb, — vi maa regne
del fra Holmevejen med Louisenhøj i Syd og lil Trøjborg
Bakke i Nord, — laa der en stor 0, hvis højeste Punkt (78
Fod) nutildags er lige ved Magdalene Møllen. Tidligere var det
paa Skansebakken: 87 Fod. Syd for »Øen« lindes en Ind­
sænkning, der gaar omtrent fra Fiskerhuset hen i den nordlige
Del af »Friheden«, gennem Marselisborggaards Have, under
Sporvognsremissen og ud i Havet. Størstedelen af denne
Indsænkning ligger kun 30 Fod over Havet, og da Aarhus-
ljorden gik ind i Landet saa langt som lil Skibv eller længere *)
J) At Fjorden paa sine Steder har haft ret stor Dybde, ses af de Østers­
banker, som ere fundne paa flere Steder i Dalen, f. Eks. ved Bra­
brand og ved Vandværket.
221
kan der engang have været Vand og Udløb i denne søndre
Indsænkning. Men der var et andel og langt dybere Udløb
N. for Øen, og det er det Udløb, der gik ben over
den Grund, bvorpaa del gamle Aarhus ligger. Nord­
grænsen for delte Udløb er Knudrisbakken og dens Fort­
sættelser mod Vest: Galgebakken, Hasselbakken o. 11. Syd­
grænsen er Brobjergs Fald mod Nord, Skraaningen bvor­
paa Fiskergaden ligger. Strømmen i Havet bar vel den­
gang ligesom nu i Reglen løbet langs Kysten fra Syd mod
Nord. Derved er ogsaa Strømmen i delle Udløb trængt
mere og mere mod Nord, og der bar dannet sig en Barre,
som med en bred Fod sluttede sig til Brobjerg og løb noget
mere spidst til mod Nord. Paa denne Barre, som i Tidens
Løb hævedes op over Havet, laa det ældste Aarhus og
Terrænet Nord for Graven. Den sendte en Sidegren ben
over Grunden om Klosteret og de derved liggende Gader.
I 1875 laa intet Punkt af denne gamle Barre højere end
13 Fod over Middelvandstand. Del højeste Punkt var den­
gang paa Storelorv. *) Ved Gravninger paa Mejlgade og
Steder der i Nærheden ses Ral og gult Sand at ligge læt
op under Overfladen. Eflerbaanden som Barren dukkede
op af Havet blev Fjordens Udløb trængt imod Nord og
smallere. Formodentlig er Vandet i Fjorden derved blevet
mere og mere fersk. Til Slutning blev Udløbet til en Række
Kær, Moser eller Enge, gaaende fra nuværende Vester­
port og langs med Nørre Allé ud til Østbanegaarden. Jeg
skal bemærke, al saagodtsom bele Vestergadepartiet børle
med til Mosestrækningen. Men hvorledes er den nuv. Aas
nedersle Del opslaael? Den løber i en Kløft mellem Bro­
bjerg og Barren; del kan være ganske rimeligt, at der bar
været en saadan Kløft, og al et Vandløb bar søgt der­
igennem. Men oppe ved Frederiksbro danner Aaen et Knæ,
som er ret paafaldende. Man kan formode, at el Vandløb
ved at grave sig bagud er kommen i Forbindelse med Vandet
i Fjorden og eflerbaanden er bleven Afløb for denne. Eller
') Jvnfr. Generalstabens Maalebordsblad 1875.
1*
man kan antage, at Menneskene have hjulpet til, vist er
det, at Vandet fra den gamle Fjord, som var bleven til en
med Søer og Moser opfyldt Dal, efterhaanden søgte til denne
Rende som det eneste Alløh. Ser man paa ovenanførte
Generalstabs Kortblad vil man se, at der endnu hen over
det Terræn, der ligger Sydøst for Nørreallé og Nørregade
findes en Række Fordybninger som Rester af det nordlige
Udløb. Rlot endnu et Ord om Aamundingen. Den bar i
ældgammel Tid ligget længere inde end nu, maaske
omtrent der, hvor Fiskerbroen er. Nordsiden er med en
stejl Skrænt gaaet hen over Rispetorvet til Skolebakken,
Sydsiden er drejet mindre af, den er først gaaet mod Syd­
øst omtrent henne ved Mindebroen.
Da Aarbusmøllen skulde anlægges, begyndte man med
Anlæg af en Dæmning, og denne Dæmning er tydelig
nok den Dag endnu, den gaar fra Kvægtorvet ben forbi
Møllebygningerne, indenfor de store Træer, som endnu slaa
ved disse. Øst for denne Dæmning, formodentlig paa en
Holm anlagdes Møllen. Nord for Dæmningen dannede der
sig en Møllesø, hvori man uddybede tre Løb for lettere al
skaffe Møllen Vand. Øst for Møllen gravedes el Ragløb
ud til Aaen. Selve denne kom til at gøre Tjeneste som
Omløb.
Det maa forudsættes, at Dæmningens Opførelse ikke
bar været uden Indflydelse paa Terrænet nedenfor. De
Moser eller Kær, der strakte sig over bele Vester­
gades Terræn lige ben til Nikolajkirken (nuv. Vor
Frue Kirke), udtørredes efterhaanden, saa at de
kunde benyttes til Ryggegrunde eller Tofter.
I de allerældsle Tider malede Trælkvinderne paa Haand-
kværne i Hjemmet, og Haandkværnen boldt sig i Rrug i
Hjemmene lige til ind i del 18. Aarbundrede. I 1728 var
der endnu 3 Mænd i Aarhus, som havde Revilling til al
229
male Gryn paa Haandkværne. Stenene, som man brugte
hertil vare i hin Tid vistnok Glimmerskifer l'ra Norge. Der
lindes i Husgrundene jævnlig saadanne runde Stene med
Hul i Midten, og i en Gaard paa Frederiksgade i Aarhus
er Kælderen endnu tildels brolagt med saadanne Mølle­
stene, som Ejeren formodentlig er brændt inde med, da
Haandkværnene gik af Brug. Saasnart en egentlig Mølle-
industri dukker op, er det i Begyndelsen kun Vandmøllen,
der spiller en Bolle og, som det kunde ventes paa Grund
af de smaa Højdeforskelle, kun Vandmøllen med Under­
faldshjul.1) I Jydske Lov tindes de ældste Bestemmelser
om Møller for Jyllands Vedkommende. »Mand maa ikke
hygge en Mølle, uden al Mand ejer en Dam og et Dam­
sted«. »Dam« er her brugt i Betydning af Dæmning, hvilket
ogsaa fremgaar af, at Jydske Lov paa Latin herom bruger
Ordet »agger«, som betyder Dæmning. »Damsled« er Grun­
den, hvorpaa en Dæmning kan opføres.2) Det hedder frem­
deles i Jydske Lov, at Mølleejeren ikke maa opdæmme
Vandel saaledes, at det fordærver anden Mands Eng eller
Ager, heller ikke saaledes, al del ved Bagtlod hindrer ældre
Møllers Benyttelse. Han maa kunne bevise sin Ret til Flod
og Flodsted, Dam og Damsted og Damsbaand. Var der i
tre Aar ikke klaget over Flodmaalet, fik Mølleren Lavhævd
Der. kan ikke være Tvivl om, at Aarhus Mølle
oprindelig har været Kronens Ejendom. 3) Naturligvis
maalte Kongen ligesom de private have Bel til at hygge
Mølle, hvor del ikke kunde skade de nærliggende Jorder
') Vindmøller indrettedes langt senere. Afset fra et dunkelt Sted
lios Saxo (1133), omtales en Vindmølle forst 1320, og det varede
længe for de fik nogen Hyppighed. De ældre Vindmøller vare sikkert
alle de saakaldte Stubmøllet (Skvatmøller). Nyrop, Strandmollen,
Kbh. 1878.
-) »Dam« overfortes senere til at betyde selve det inddæmmede Vand,
som kunde blive Enkeltmands Ejendom ved at inddæmmes. »Dams­
baand« eller »Damsbord« betyder Dammens Bredder. Disse maatte
en Mølleejer naturligvis være i Besiddelse af »til højeste Flodmaal«.
;l) I Kong Valdemars Jordebog nævnes 18 Vandmøller som Kronens
Ejendomme, deraf laa de 13 paa den jydske Halvø. •
230
i fremmed Eje, men det er rimeligere, at Aaen har været
betragtet som en af de »større Strømme«, der vare Kronens
Eje, og hvor Kronen allsaa frit kunde hygge. Ved større
Strømme forstodes vel nærmest sejlbare Vandløb, men her
ved Aarhus, hvor Aaens yderste Del dannede en stærkt
befærdet kongelig Havn, laa det nær at hævde Kronens
Ret til Strømmen. Den lik ovenikøhet Betydning ved at
være »Herredsgab«, Grænse mellem to Herreder.1)
I 1286, altsaa for over 600 Aar siden omtales
Aarhus Mølle for første Gang. I Kong Valdemars
Jordehog af 1231 findes den ikke nævnt blandt Krongodset,
hvor dog en Del andre Møller i Jylland, deriblandt Aal­
borg Mølle, nævnes. Der er altsaa Rimelighed for, al Aar­
hus Mølle er anlagt mellem 1231 og 1286. Ved en Op­
rensning af Løbene 1286 opslaar der en Oversvømmelse,
hvorved Domkapitlets Enge (formodentlig dem, der nu ligge
ved Fiskerhuset) tage Skade. Havde Aarhus Mølle dengang
været en gammel Mølle, vilde Kannikkerne i Henhold til
Bestemmelserne i Jvdske Lov ikke have haft Ret til at
klage. Nu tager Kongen endogsaa stort Hensyn til Klagen,
idet han skænker dem »Altrop Mølle«,3) for al bøde paa
Tabet.
I Aarhundreder drejede de klaprende Møllehjul sig
i Dalen, uden at vi høre noget videre derom. Klosteret paa
Brobjerg siges 1506 at have en Møllevej,3) hvilket er Tegn
paa, at der tidligt maa være lagt Bro over Aaen ved Møllen.
Bønderne Syd for Aarhus har vistnok ogsaa fra Arilds Tid
søgt Møllen ad denne Vej. 1507 melder el Tingsvidne om
Stridigheder med Borgerne, fordi Tord Møller vil for­
mene dem at drage med Vaad i Aaen fra Aars Mølle og
ned til Havet. Hvad Udfald denne Strid lik, vides ikke,
men ifølge Datidens Love kunde Tord Møller ikke be-
’) Jvnfr. Steenstrup, Studier S. 337—339.
2) Script. VI, 396. Jeg har tidligere antaget, at denne Molle laa i Houl-
bjerg Sogn. Det er dog rimeligere, at det er >Aldrop« Molle ved
Blegind. Her laa tidligere en Bispegaard »Treltorp«.
3) Hiibertz I, 94. Den kaldes senere »Nordre Møllevej«.
231
tragte nogen Del af Aaen som »gjort Vand« og bemægtige
sig Fiskerirettigheden der uden at have omgjort den med
Dæmninger, hvad der dog vist kun har været Tilfældet
med de lige ved Møllen liggende Stykker. ')
Møllen blev ældre og ældre, mer og mere forfalden, og
i 1573 indberetter Mølleren Jens Persen til Kongen, at
der næsten hvert Aar er noget ivejen med den, og at han
ikke kan svare den store Landgilde. Tidligere var der i
denne bleven afkortet 1 Ørtug Malt for hver Dag Møllen
nødsagedes til al slaa stille, men dette vil Lensmanden
Bjørn Andersen ikke mere gaa ind paa. Bjørn Andersen
faar da Ordre til at lade Møllen gøre i Stand og afkorte
som tidligere. Istandsættelsen har næppe været meget be­
vendt, om den overhovedet er sket, ti fem Aar efter be­
retter en ny Møller, Jens Rasmussen, at Møllen er
»meget bygfalden og endelig maa istandsættes, førend den
falder belt ned«.2) Saa faar da Lensmanden Erik Lykke
1581 Befaling til al undersøge Manglerne og lade Møllen
istandsætte i Løbet af Sommeren. Inden dette kunde linde
Sted havde imidlertid en dygtig Mand henvendt sig til
Kongen med andre Planer. Det var Møllebyggeren Anders
Possin, som havde Dronningborg Mølle ved Randers. I
Pontopp. Atlas IV, 105 siges, at han var fra Sehlesien. I
15563) skriver Dronning Dorothea til Hertug Hans, at Møl­
lerne til Dronningborg nu gaa godt fremad, men der er
Mangler ved Sluserne, og dertil behøver hun en god Tømmer­
mand. Hun beder ham derfor befale Iver Møller i Rends-
*) Paa Kort fra forrige Aarli. angives en Laxegaard mellem de to
Bleghaver der hørte til Mollen. If. Meddelelser fra Molleejer E. Weis
skal Madam Guldager ca. 1845 have ytret, at hun der havde fanget
mange Laks, i et Aar endog for 2000 Dir. Saa blev Laksene pludselig
borte. Af denne Laksegaard ses endnu Levninger i Aaen. Senere
hen blev Fiskeri med faste Garn i Aaen fra Mollebroen og ned til
Havnen forbudt, da Garnene stansede Vandets fri Lob og foraar-
sagede hojere Bagvand for Mollen. Som bekendt er der den Dag idag
et betydeligt Aalefiskeri ved Mollen.
-) Jyske Tegneiser 2, 223 b.
;’,i Geheimeark. Aarsb. I, 72.