Table Of Content2-stjernet sportsdykkerhåndbog
VIDEREGÅENDE
SPORTSDYKNING
Af Jonas Lüttichau, Jan Borris, Hans Jørgen Hetebrügge, Torsten Arendrup
og Søren Bergh Jensen
Dansk Sportsdykker Forbunds lærebog for
2-stjernede sportsdykkere
Dansk Sportsdykker Forbund 2015
2. udgave
Copyright © Dansk Sportsdykker Forbund
Tegninger: Hans Ole Herbst/Hovmark Reklamebureau · Foto: Jan Rasmussen/Hovmark Reklamebureau · 1. udgave 1. oplag · Oplag: 100
Omslag & Grafisk tilrettelæggelse: Hovmark Reklamebureau · Repro & tryk: Holbæk kontorforsyning · ISBN: 978-87-90305-34-5
DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 3
Forord Indeks
Forord Indhold
Det er mig en stor glæde og ære at kunne præsentere den første lærebog ”Videregå-
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
ende sportsdykning”, produceret af DSF siden midten af 80’erne. Indeværende bog er
beregnet og kan bruges til CMAS**-sportsdykkeruddannelsen. Bogen er sammen med
Kapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
den grundlæggende lærebog i sportsdykning, som blev udgivet sidste år, en del af det
samarbejde, som de nordiske lande Danmark, Norge og Sverige har indgået omkring
Kapitel 2 – Udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
udgivelsen af lærebøger til den 1–, 2– og 3-stjernede sportsdykkeruddannelse. Redundans. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
Vinge ................................................................ 10-13
Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke redaktøren og skribenterne for Overfladebøje ........................................................ 13-15
det store arbejde, der er udført i forbindelse med udgivelsen. I en verden, hvor det Linehjul .............................................................. 15-18
bliver stadig sværere at få mennesker til at lave ulønnet arbejde, er det imponerende, Regulatorer .............................................................20
Tørdragter ..............................................................23
at der stadigvæk er mennesker i vores forbund, der vil gøre et stykke arbejde for fæl-
Lygter ...................................................................27
lesskabet. Stor tak til dem.
Kompas .................................................................31
Dykkercomputere/timere .................................................32
Tilpasning af udstyr ......................................................33
Michael A. S. Hansen
Kapitel 3 – Dykkerteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Formand
Undervandsnavigation ....................................................38
Brug af kompas ..........................................................40
Dybdedyk ...............................................................47
Afbalancering ...........................................................47
Trim ....................................................................49
Strømdyk ...............................................................50
Parledelse ...............................................................51
Tab af makker ............................................................52
Forfatterne vil gerne takke følgende for deres bidrag i forbindelse med projektet:
Nødopstigning ...........................................................53
Mette Hughes, Jan Rasmussen og Trine L. Barksmann. Standbydykning ..........................................................53
Natdykning ..............................................................56
Vragdykning .............................................................58
Linedyk og signaler .......................................................62
Bjærgning ...............................................................64
Isdykning ................................................................72
Kapitel 4 – Dykkerfysik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Stof, atomer og molekyler .................................................78
Gasserne ................................................................79
Daltons lov og partialtryk ..................................................80
4 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 5
Indeks Indledning
Dalton lov i praksis Kapitel 1
- Gassers giftighed, ”tryk-T’et ..............................................82
Gasser kan opløses i væske
- Henrys lov .............................................................86 – Indledning
Trykkammeret ...........................................................88
Opdrift – Arkimedes’ lov ...................................................89
Øjet, lys og brydning ......................................................90
Saltvand og ferskvand ....................................................91
Varmeledning ............................................................91 Videregående sportsdykning giver både nye udfordringer, flere muligheder og mere
Beregning af gasforbrug og planlægning af maksimal bundtid ..................92 ansvar til dig, der er startet på dette niveau. Når du har gennemført uddannelsen og
har erhvervet dig det 2-stjernede sportsdykkerbevis, er du en kompetent dykker med
Kapitel 5 – Dykkertabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
en solid uddannelse, som åbner endnu flere døre inden for dykningens verden.
Nødplaner og praktik ....................................................103
Dykkercomputere .......................................................105
Når man videreuddanner sig inden for dykning, er det vigtigt at huske på, at selv om vi
Flyvning efter dykning ...................................................109
bevæger os i et fascinerende element, så bør vi udvise en passende respekt.
Kapitel 6 – Praktisk dykning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 I lige så høj grad som det er vigtigt at blive udfordret for at kunne videreudvikle sine
Makkerpsykologi ........................................................112 færdigheder, er det vigtigt at være bekendt med sine egne begrænsninger, fysiske
Opankringsmetoder ......................................................115 såvel som psykiske. Det er derfor mindst lige så vigtigt som tidligere at, planlægge og
Vrag: etik og moral ......................................................117 organisere sin dykning for at opretholde et højt sikkerhedsniveau.
Knob og knuder .........................................................117
Under uddannelsen Videregående sportsdykning skal du tilegne dig mange nye fær-
Kapitel 7 – Uddannelses muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
digheder, teoretiske såvel som praktiske. Du skal blandt andet lære at forholde dig til
Bilag A – Vandføling ......................................................125
større dybde, at navigere under vand, at lede en dykning og ikke mindst at kunne tage
Bilag B – Leg og øvelser ..................................................126
Bilag C – Fysisk træning ..................................................128 vare på dig selv såvel som på din makker. Du vil opnå en større teoretisk forståelse for
Bilag D – Standarder for gevind og o-ringe ..................................131 de forhold, der gør sig gældende, når du dykker, og du vil udvikle dine færdigheder
under vandet. På baggrund heraf vil du i endnu højere grad være i stand til at tage
ansvar for både din egen og din makkers dykning.
6 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 7
Udstyr Udstyr
Kapitel 2
– Udstyr
8 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 9
Udstyr Udstyr
I dette kapitel bygger vi videre på den erfaring og viden, du har fået med dykkerud- Når du dykker med dobbeltsæt, har du prinicipielt en stor flaske. I modsætning til når
styr gennem dit første dykkerkursus. I denne bog vil der især blive lagt vægt på det du dykker med en enkeltflaske, har du flere muligheder for selv at løse eventuelle
udstyr, som er relevant for den type dykning, der foregår på CMAS**-niveau, samt problemer med luftforsyningen. Opstår der et problem, har du forskellige muligheder
det udstyr, man bør have viden om som CMAS**-dykker. Der sigtes imod, at du bliver for at løse det under vand, inden du løber tør for luft og må gå over på din makkers
i stand til at se fordelene og ulemperne ved de forskellige aspekter af det udstyr, der octopus.
bliver præsenteret, og på baggrund af denne viden vurdere, hvilken type udstyr der
Får du f.eks. et freeflow på din ene automat, kan du lukke for ventilen, skifte til den
kræves til de forskellige typer dykning.
anden regulator og stadig have bevaret størstedelen af din luft. Her ville en dykker
Redundans med en enkeltflaske blive nødt til at signalere tom-for-luft til sin makker og dele
dennes luft.
Når du begynder at øge dybden af dine dyk, øger du også kravene til dig selv, din ud-
dannelse/erfaring og dit udstyr. Du kan opfylde de øgede krav ved selv at medbringe Fordele ved dobbeltsæt:
ekstra udstyr, det vi kalder at have redundans. Dette gør dig i stand til at løse evt. • Du har adgang til alt den luft, der er i dine flasker, selv om du bliver nødt til at
problemer under dykket, uden at du behøver at trække på din makkers hjælp. Det lukke for en regulator, der er i stykker.
kan bl.a. være en god idé at have to separate luftkilder med hver sin regulator. Der er
• Du medbringer en stor mængde luft på en praktisk måde.
forskellige måder, man kan gøre det på. De mest typiske skitseres i det følgende.
• Du har overblik over, hvor meget luft du har på begge dine flasker uden at tilføje
Dobbeltsæt
endnu et manometer.
Et dobbeltsæt består af to separate flasker, typisk to 10-li-
Ulemper ved dobbeltsæt:
ters flasker eller to 12-liters flasker. I hver af disse flasker
• Det er dyrt at investere i, hvis man allerede har en enkeltflaske.
sidder der en ventil, som vi kender den fra enkeltflaskerne.
Der er en åbning i den ene side af hver ventil, som du skruer
• Det er mindre fleksibelt, da du er nødt til at medbringe begge flasker, lige meget
broen ind i. Broen er det stykke, der forbinder de to flasker.
hvor dybt du dykker.
På denne sidder der også en ventil, hvormed man kan lukke
for gennemgangen mellem de to flasker. Du vil typisk bruge • Det er ikke alle BCD’er, der kan holde til det ekstra slid i form af den øgede vægt
dobbeltsættet med to førstetrin og andettrin altså, et på flaskebåndet.
regulatorsæt for hver flaske.
10 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 11
Udstyr Udstyr
Ponyflaske • Det bliver besværligt, hvis du begynder at dykke med andre gasblandinger end
atmosfærisk luft. Enten har du ikke den samme gas på begge flasker, eller også skal
Ponyflasken er en ekstra, typisk relativt lille flaske du fylde din ponyflaske med samme blanding, som du har i din hovedflaske.
på 3-4 l, hvorpå du monterer et første- og andet-
trin. Du medbringer den sammen med din hoved- • Hvis du løber tør for luft, vil du ikke længere have mulighed for at blæse luft i tør-
flaske. Der findes forskellige måder at fastgøre dragten eller BCD’en via feederslangen, da den typisk vil sidde på din hovedflaske,
den på flasken på, men der er ingen bro imellem som nu er tom.
de to flasker. Princippet er, at du altid har de to
• Selv om ponyflasken sandsynligvis ikke bruges lige så ofte som hovedflasken, skal
luftkilder separeret, i modsætning til dobbelsæt-
den stadigvæk trykprøves hvert 5. år.
tet. Ponyflasken anvendes typisk som en nødflaske.
Det vil sige den tages kun i brug hvis man af en eller
• En ponyflaske spændt på en hovedflaske er en uhandy størrelse at transportere i
anden grund ikke kan anvende hovedflasken. For ikke
bil og båd.
at gøre det hele mere kompliceret, vil man typisk
ikke have et almindeligt manometer på sin ponyfla- • Hvis man både har ponyflaske og octopus på førstetrinnet på hovedflasken, har
ske men derimod bruge et knapmanometer, som man man tre andettrin. Det øger risikoen for, at man ånder fra den forkerte regulator
aflæser inden dykket. eller for, at man donerer den forkerte til makkeren.
Fordele ved ponyflasken er: • Der er ikke den samme balance, som når man dykker med dobbeltsæt, hvor de to
• Du har et meget fleksibelt system, fordi du kan tage den ekstra flaske af og på, alt flasker vejer det samme.
efter hvilken slags dyk du laver.
Vinge
• Da du kan fortsætte med at bruge din enkeltflaske, er det også en meget billig
løsning i forhold til at skulle købe et dobbeltsæt. Når du begynder at medbringe mere luft, fordi du skal
dykke dybere, vil du få brug for at kompensere for
Ulemperne er: den ekstra vægt fra luften i flaskerne ved at
• Du skal altid planlægge dit dyk, så der er luft nok i din ponyflaske til opstigning blæse mere luft i din vest. En af måderne at
samt til sikkerhedsstop eller evt. trindekompression. gøre dette på er ved at dykke med vinge-
vest i stedet for en almindelig BCD, der er
• Hvis man vælger et knapmanometer, kan man ikke aflæse trykket på ponyflasken
udformet som en jakke.
under dykket.
Vingen adskiller sig bl.a. fra den almindelige
• Det kan være en stressfaktor at dykke med nyt udstyr. Oftest vil man kun bruge
jakkevest ved, at luftblæren lægger sig op
ponyflasken på dybe og måske mere komplicerede dyk og får derfor ikke brugt den
omkring flaskerne på dykkerens ryg. Ved
rutinemæssigt.
at flytte flydeblæren om på ryggen, øges
bevægelsesfriheden og udsynet. Endvidere
opnår man større stabilitet i vandet ved at
samle sin opdrift i en aflang form på ryggen. Da
det tilhørende seletøj kan indstilles til alle størrelser og
12 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 13
Udstyr Udstyr
kropsformer, har en vinge yderligere den fordel, at den passer alle, lige meget hvor Overfladebøje
stor eller lille man er, og samtidig har den nok opdrift til dig og dit flaskesæt.
En overfladebøje er en aflang, farvestrålende ballon, som du kan have rullet sammen
Det er vigtigt, at man vælger en vinge, der passer til de flasker, man bruger, da der i din vest- eller dragtlomme under dykket. Ved afslutningen af dykket fyldes den med
er forskel på udformningen, alt efter om de skal bruges som enkeltflasker eller til et luft og flyder op til overfladen. Derved har man et meget synligt signal til andre dyk-
dobbeltsæt. kere, både og overflademandskab om, at herunder er der dykkere på vej mod overfla-
den.
Fordele ved en vinge:
På engelsk hedder det en DSMB (Delayed Surface Marker Buoy), altså en forsinket
• Tilstrækkelig opdrift også ved dykning med dobbeltsæt.
overfladebøje. Den er forsinket, fordi man først fylder den med luft sidst på dykket.
• Bedre placering i vandet.
Behov ved dykning/brug af overfladebøje
• Armene har fuld bevægelsesfrihed.
En overfladebøje kombineret med et linehjul er oprindeligt beregnet til at være et
fast holdepunkt, hvis du laver dekompression uden at have et bundtov eller anden
• Bedre udsyn.
reference. Samtidig fungerer overfladebøje som et signal til overflademandskabet om,
• Mindre vandmodstand, da der ikke stikker lommer og andet ud i vandet på dyk- hvor du befinder dig. Hvis der er strøm, og du driver, kan båden følge dig, mens du
kerens forside. udfører trindekompression. Det er dog ikke specielt relevant, da vi som sportsdykkere
sjældent laver trindekompressionsdyk. Det kræver CMAS ***-kursus. Bøjen har dog
• Da seletøjet består af ét langt stykke, er der ingen plasticklikspænder, der kan andre fordele, som er relevante for alle sportsdykkere. For det første kan du bruge
løsne sig eller gå i stykker. Man er derfor sikker på, at det tunge dobbeltsæt altid den i overfladen, hvis du enten ligger langt fra båden, eller hvis der er høje bølger. Du
sidder stabilt fast på ryggen. Når seletøjet er blevet slidt, kan det hele skiftes for kan puste bøjen op og på den måde blive mere synlig for overflademandskabet eller
få hundrede kroner. andre både, som har kurs mod dig. Bøjen er også nyttig, hvis du ikke kan finde tilbage
til ankerlinen og bliver nødt til at lave en opstigning uden visuel reference.
• Når først seletøjet er tilpasset, skal der ikke foretages yderlige tilpasninger. Der er
ingen remme, der skal løsnes og strammes hele tiden.
• Man kan sandsynligvis dykke med mindre bly, da bagpladen kan veje op til 3 kg. Det
er også med til at give en bedre balance og placering i vandet.
Ulemper:
• Skift mellem dobbeltsæt og enkeltflaske kræver to typer vinger.
• Da seletøjet består af ét langt stykke, er der ingen spænder til at lette af- og
påtagning. I en nødsituation betyder dette, at hjælperen må skære den nødstedte
fri af sit seletøj.
• Lommer skal monteres på dragten.
• Det er besværligt at skulle låne hinandens udstyr, da tilpasningen af seletøjet er
besværlig.
14 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 15
Udstyr Udstyr
Typer af overfladebøjer I stedet for at bruge en feederslange kan man
vælge at puste overfladebøjen op med munden.
Der findes mange forskellige typer bøjer: Generelt er feederversionen langt lettere at
• Den simple type er faktisk bare en rød, aflang ballon, som er åben i den ene ende. fylde i overfladen end den selvlukkende version,
Når den oppustede ballon når overfladen, vil den ”åbne” ende være under vand- fordi man ikke skal bøvle med at holde
overfladen og blive holdt lukket af vandtrykket. automaten ind under overfladebøjen
under vandet i overfladen.
• Den selvlukkende type – samme som ovenstående bortset fra, at den lukker sig
selv. Uanset hvilken model man vælger,
er det vigtigt at overfladebøjen
• Den selvoppustelige type – samme som ovenstående, men har en 0,2 l flaske
ikke er for stor, da den så vil være
påmonteret, som man bare åbner.
vanskelig at få helt fyldt. På den
anden side må den heller ikke være
• Feederversionen. Denne type kan pustes op med en feederslange eller med munden.
for lille, da det så kan være svært for overflade-
Den simple type har den ulempe, at den kan være svær at bruge i overfladen. Hvis den mandskabet at se den. En bøje, der er ca. 1 meter lang og ca. 10 cm bred, har en god
åbne ende kommer op af vandet, vil luften ryge ud af overfladebøjen. Hvis den bliver størrelse.
opsendt fra dybere vand, vil den måske have så meget fart på, at den ryger op af van-
Anvendelse
det og derved mister luften. En halvt oppustet overfladebøje er slap og vil ligge fladt
på overfladen. Derved bliver den ikke så synlig som en korrekt oppustet overfladebøje.
Hvornår man bruger overfladebøjen afhænger fuldstændig af dykket og omstændighe-
Den selvlukkende kan uden problemer bruges i overfladen og er udstyret med en over- derne under dykket. Ved et normalt vragdyk vil man slet ikke bruge den, men kun have
tryksventil, så den ikke springer, hvis den opsendes fra dybere vand. Den fyldes ved, den med i tilfælde af, at man skulle drive væk fra vraget. Hvis der er stærk strøm på
at man tager sin automat og holder ind under bøjen, samtidig med at man trykker på bunden, kan man vælge at opsende den derfra, fordi man hurtigt vil drive væk fra
purgeknappen. Problemet er, at automaten kan fryse i åben stilling under fyldningen. dykkerstedet og har behov for at signalere dette til overflademandskabet.
Alternativt kan den fyldes med munden. Denne type overfladebøje er forholdsvis
Hvis man derimod står i en situation, hvor der er svag eller ingen strøm på bunden
simpel. Der er ikke så meget, der kan gå galt.
men stærk overfladestrøm, vil man, hvis man opsender bøjen fra bunden, blive truk-
Den selvoppustelige har en flaske monteret, hvilket er meget smart: du skal blot åbne ket væk i bøjen, fordi den nu ligger i strømmen. I værste fald vil man blive trukket
ventilen for at opsende bøjen. Dog skal du huske at fylde flasken før hvert dyk. Denne opad i bøjen eller være nødt til at give slip på den.
type overfladebøje fylder meget mere i lommen, så det kan måske være svært at
Overflademandskabet og skibets kaptajn bør være bekendt med de forskellige proble-
have den med. Derudover skal den ekstra flaske også trykprøves på lige fod med en
mer, der er i forbindelse med brugen af en overfladebøje. Især skal man være op-
almindelig flaske.
mærksom på ikke at følge en bøje, som der ikke ligger nogen dykkere under. Det kan
Feederversionen fyldes ved, at man tager feederslangen fra sin BCD eller tørdragt og f.eks. være tilfældet, hvis snoren er sprunget, eller man har mistet bøjen på anden vis.
fylder overfladebøjen med luft fra denne via en speciel kobling, der ikke låser feeder- Her kan det være relevant for en standbydykker at verificere, at der er dykkere ved
slangen, så overfladebøjen kan frigives, når der er luft nok i. Problemet med denne bøjen, og at makkerparret er samlet.
model er, at mange ikke er glade for at fjerne slangerne fra BCD’en eller tørdragten.
Normalt vil et makkerpar kun opsende én bøje, på den måde har man for det første
16 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 17
Udstyr Udstyr
en backup-bøje i tilfælde af, at man skulle miste den første. For det andet kan overfla- På linehjulet er der rigtig mange steder, hvor linen kan sætte sig fast, hvilket er noget
demandskabet se, om makkerparret er samlet eller separeret, da man ellers ville kunne af det værste, der kan ske, hvad angår overfladebøjer og linehjul. Hvis hjulet blokerer,
se to bøjer, én for hver dykker. Overflademandskabet skal også være ekstra opmærk- når man er ved at sætte en bøje op, vil man enten miste hjul og bøje eller selv blive
som, hvis der opstår tåge omkring dykkerstedet. I en sådan situation kan det være trukket med op. Begge dele kan ende meget galt. Derfor skal man vælge det hjul, som
svært eller umuligt at se en overfladebøje. har mindst risiko for at blokere. Ud over at der er mange steder på linehjulet, hvor
linen kan sætte sig fast, er selv de små versioner ret store i forhold til, hvor meget line
Når man har opsendt bøjen, vil man typisk låse spolen og give slip på den, hvorefter man kan have med. Vægten kan også være betydelig.
man ubesværet kan bevæge sig op ad linen og koncentrere sig om at styre tid og
dybde, samt holde øje med makkeren uden at skulle have besvær med at rulle linen En spole er langt det bedste i forbindelse med en overfladebøje. Den er let og fylder
ind. Når man så kommer op til overfladen, kan man trække linen ind. Det er ligeledes ikke ret meget. Alligevel kan der være op til 45 m line på den, hvilket er mere end rige-
vigtigt, at bøjen ikke benyttes som opdriftsmiddel, men kun bruges som en visuel ligt for de fleste. Skal man have mere line med, bliver det dog hurtigt meget upraktisk
reference. Man bør ikke hænge i linen, men være neutralt afbalanceret. Linen må ikke med en spole, og man bør vælge et linehjul. Spolen fungerer ved, at man sætter kara-
fastgøres til dykkeren, da bøjen kan gå i skruen eller blive taget af strømmen, hvilket binhagen gennem et af hullerne i siden sammen med linen, og dette fungerer så som
betyder, at man vil blive hevet ukontrolleret opad. en lås. Når man bruger spolen til at sætte en bøje op med, fjerner man karabin hagen
og slipper spolen. Da spolen er næsten neutral, vil den ligge, hvor man har sluppet
Linehjul den, indtil bøjen har trukket den line, den skal bruge. Spolen begynder så langsomt
at synke, hvorefter tager man den og sætter karabinhagen fast. Der er absolut ingen
Behov
mulighed for, at den blokere, eller at den holder op med at fungere, medmindre man
taber karabinhagen. Den er lille og let, og helt klart anbefalelsesværdig.
Linen er hovedsageligt beregnet til at skulle kombineres med bøjen under opstigning.
Nogle vælger at have en 6–9 m line sat på bøjen, men denne løsning er ikke så god, da
Anvendelse
man så bare har et løst garnnøgle, når man skal sætte bøjen op, og man kan først bruge
bøjen, når man kommer op på 9 m, og der kan man jo allerede være drevet langt væk.
Når man benytter enten hjul eller spole i forbindelse med en overfladebøje, kan man
med fordel sætte linen fast i bøjen fra starten. Derved sparer man tid og besvær, når
En længere line har også andre fordele. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis
bøjen skal sættes op, og man kan stadig bruge den som søgeline ved at frigøre dem
sigtbarheden er dårligt, og man ikke er sikker på at kunne finde tilbage
fra hinanden. Når man bruger line på et vrag, er det vigtigt ikke at sætte linen fast i
til ankerlinen. Så kan linen fastgøres i nærheden af ankerlinen, og på den
ankertovet eller lignede, da dette kan blive trukket af vraget, der så vil trække linen
måde er man sikker på at kunne finde tilbage. Hvis man vil fortage en
med. Det vil især være problematisk, hvis man er afhængig af linen for at komme
eftersøgning, er man også nødt til at have en line.
tilbage pga. meget dårlig sigt.
Typer
Bruger man linen i forbindelse med penetrering af et vrag eller en hule, er det vigtigt,
at begge parter i makkerparret er uddannet i, hvordan man bruger linen, og hvordan
Der er forskellige måder at holde styr på sin line på, og de forskel-
man kommer tilbage, hvis man skulle miste lys eller hvirvle bunden op, eller hvis der
lige typer har forskellige anvendelsesmuligheder:
skulle opstå en nødsituation.
• En simpel spole med en karabinhage er beregnet til at låse linen med.
• Et decideret linehjul med et håndtag er beregnet til at
rulle linen ind med.
18 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© DANSK SPORTSDYKKER FORBUND© 19
