Table Of ContentQ Antonio
h Gramsci
i Politik
I og kultur
m
x
(i
-I.
li
f
’l
•l
Artikler og breve udvalgt af Kjeld Osterling Nielsen
J
- rr“” ---------------------------------------------— —---------------------------_------------------------ J
Antonio Gramsci I Politik og kultur
n
Antonio Gramsci
Politik og kultur
ARTIKLER, OPTEGNELSER OG BREVE
FRA FÆNGSLET
UDVALGT AF
KJELD ØSTERLING NIELSEN
Gyldendals Uglebøger
Politik og kultur
er oversat fra italiensk af Kjeld Østerling Nielsen
efter tekster som er stillet til rådighed af
Istituto Gramsci i Rom.
Copyright Istituto Gramsci, Rom.
Nærværende udvalg og oversættelse
Copyright © by
Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1972.
All rights reserved.
Bogen er sat med Intertype Baskerville
og trykt hos Nordisk Bogproduktion A.S.
Haslev.
Printed in Denmark 1972.
isbn 87 00 23581 4
INDHOLDSFORTEGNELSE
Det aktuelle i Gramscis politiske videnskab . . 7
Noter, indskud, udeladelser 17
Antonio Gramsci: 1891-1937 18
Breve fra fængslet 22
Politiske skrifter 48
Revolutionen mod „Kapitalen** 54
Vores Marx 59
Statens erobring 62
Socialister og anarkister 70
For en fornyelse af det socialistiske parti . . . 75
Det kommunistiske parti 79
Den italienske krise 82
Bidrag til marxismens teori og historie . . . . 86
Bidrag til den politiske teori 140
De intellektuelle og kulturens organisering . . 184
Tillæg............................................................ . . • 196
Kort bibliografi 211
J
DET AKTUELLE I GRAMSCIS POLITISKE
VIDENSKAB
„Gramse! er i dag en organisk bestanddel af vor kultur som
Vico eller Leopardi", hed det for nylig i et italiensk blad
(Messaggero). Direkte og indirekte har han hos millioner af
sine landsmænd befordret den „intellektuelle reform", den
nye tænkning og handling, hvor politik og kultur forenes,
der så ofte omtales i hans skrifter.
Uden for Italien er kendskabet selvsagt mindre, men sti
gende. I de seneste par år er der kommet bøger af og om
Gramsci i så vidtspredte lande som USA, Australien, Ja
pan, England, Frankrig, Belgien, Ungarn og en del steder
endnu. Hans arbejder har spillet en ikke ubetydelig rolle i
væsendige diskussioner, både om italiensk historie og kultur
og om mere generelle teoretiske problemer.
Hvori består nu denne aktualitet, der synes at være af både
„ydre" art, dvs. et indlæg i den almindelige samfundsdebat,
og af „indre" art, dvs. et specifikt og i visse henseender nyt
bidrag til den tankeretning, han tilhører, marxismen.
Gramscis vigtigste ting er skrevet i perioden fra slutningen
af i. verdenskrig til midt i 30’rne. Dvs. et tidsrum, der i al
sin konkrete forskellighed dog har en række „strukturlighe
der" med vor tid i dag. I den vestlige, eller med marxistisk
terminologi, den kapitalistiske verden, er der, sagt med en
formel, et „gab" mellem de objektive muligheder for en ny
samfundsformation og de „subjektive" betingelser for at re
alisere dem. Produktionen kræver hele samfundets koopera
tion, ja den sprænger de nationale samfunds rammer, men
den udtrykker sig ikke i tilsvarende institutioner. Tilegnelsen,
ejendomsforholdene, ledelsen er af privat og monopolistisk
7
karakter og styrkeforholdet er endnu af en sådan art, at den
ne kontrast består, mens den uddybes. Der er ingen „automa
tisme", men en kompliceret dialektik, der ikke løses blot ved
en rationel erkendelse, men rummer en politisk, kulturel og
moralsk praksis af ikke mindre kompliceret art.
I den socialistiske del af verden er der skabt en ny sam
fundsformation, der ikke rummer denne modsætning, men
forholdet mellem de enkelte stater, vekselvirkningen mellem
den sociale produktionsmåde og udstrækningen, formen, gra
den af hele befolkningens aktive og umiddelbare deltagelse
i ledelsen, skaber, positivt som negativt, nye opgaver for den
politiske teori og praksis.
Således, såvel fra vest som øst, kapitalisme som socialisme,
opstår en tilskyndelse til en samtidig konkretisering og mere
omfattende generaliseringer af teorien om den menneskelige
omdannende aktivitets samfundsmæssige betingelser og virke
liggørelse. Og dette er indholdet af Gramscis „politiske vi
denskab".
Thi disse problemer fandtes også i den periode, hvor Gram-
sci skrev. Den italienske arbejderbevægelse var vokset, det
socialistiske parti var betydeligt, men dets faktiske indgreb
i samfundsforløbet langt mindre. Oktoberrevolutionen sej
rer, men forbindes ikke organisk med hele det almene sociale
og socialistiske røre, der fandtes i perioden. Generalstrej-
gerne og fabriksbesættelserne i Norditalien var af et omfang
som ikke tidligere, de væsentligste kampe foregik under le
delse af den gruppe venstrefløjssocialister Gramsci tilhører,
men strejkerne lider nederlag, det nystiftede kommunistiske
parti forbliver lille og i mange henseender isoleret, arbejder
bevægelsen og de demokratiske kræfter i øvrigt er fortsat
store, men de formår ikke at forene sig, den fascistiske mod
offensiv bliver til diktatur.
Hvor er forskellen mellem Rusland og Italien? Hvor har
den ledelse og organisation svigtet i Italien, der var effektiv
hos de andre? Hvad er det for samfundsmæssige mulighe
der for den politiske handling, der ikke er erkendt og måske,
8
