Table Of ContentDANMARKS
S K I B S L I S TE
Næsfred Joun J&
u
i-i-n ->. //O 4
OFFICIEL FORTEGNELSE
OVER
DANSKE
KRIGS- OG HANDELSSKIBE
MED KENDINGSSIGNALER
SAMT
REGISTER OVER HANDELSSKIBENE
UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF
MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART
VED
REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET
32. UDGAVE, JANUAR 1925
FORHANDLES FRA
DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV
KJØBENHAVN
Pris 7.50 Kr.
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI — KBHVN
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning.
Side
Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe ........................................... V
Det internationale Kendingssignal-System ................................................................................. VI
Signalering med internationale Signalstationer .......................................................................... VI
Danske Kyst-Signalstationer ....................................................................................................... VII
Danske Stormvarsel-Stationer .................................................................................................... VIII
Engelske Kyst-Signalstationer .................................................................................................... X
Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret ...................................................... XI
Afdeling I.
Fortegnelse over Kendingssignaler.
Afsnit A. Kendingssignaler for danske Krigsskibe.............................................................. XX
„ B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget
Danmark, Færøerne undtaget............................................................................... XXII
„ C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne.................... XXXII
Afdeling II.
Register over Handelsskibe under dansk Flag.
Afsnit a. Dampskibe1)......................................................................................................... 2
„ b. Dampskibs-Rederier1).......................................................................................... 68
„ c. Motorskibe1) paa over 50 Tons Brutto................................................................. 78
„ d. Motorskibe1) paa og under 50 Tons Brutto.......................................................... 110
„ e. Motorskibs-Rederier1).......................................................................................... 132
„ f. Sejlskibe1)............................................................................................................. 137
„ g. Sejlskibs-Rederier1).............................................................................................. 152
„ h. Færøske Skibe...................................................................................................... 156
1 Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget.
Tillæg.
Tabel over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe m. m..........................................164
(A*)
V
INDLEDNING
Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe.
Som Tillæg til »International As an Appendix to the International
Signalbog« skal der til Brug for Skibe Code of Signals a Code List, con-
i Søen og Signalstationer i Land ifølge taining the names of ships to which Code
derom afsluttede internationale Overens- Signals have been allotted, ought, according
komster med passende Mellemrum af hver to international arrangements, made to
Søstat udgives Lister over sammes Krigs- that effect, to be published at proper
og Handelsskibe med Kendingssignaler intervals by the maritime powers, which
efter det internationale Signalsystem. have adopted this system, for the purpose
I Overensstemmelse hermed indbefatter of enabling Officers at Signal Stations on
de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) shore, and Masters of ships at sea, to
optagne Lister alle Danske Skibe, der signal and report passing ships.
er tildelte Kendingssignaler efter dette In accordance herewith the present
System, ordnede efter Signalbogstavernes Code List contains the names of all
alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Danish ships, to which signal letters
Signaler let kan findes og aflæses; dog have been allotted; but, to avoid too
er der her, for ikke at gøre Listen much prolixity, in this edition the Port
vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført of Registry and the Registered Tonnage
Navn, idet Skibets Art eller Takling i has been left out, partly because these
Forbindelse med Nationsflaget, der selv- data can be found by referring to Part II
følgelig bør iagttages af de signalerende, (Section a, b, c, d, e, f, g and h),
vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til containing the Lists of steamers, motor-
Rapportering af det paagældende Skib. boats and sailing vessels, separately arran-
Ønskes imidlertid nærmere Underretning ged in alphabetical order, and partly be-
om Skibet, f. Ex. om Rederiet, Hjem- cause the rig, together with the national
stedet, Tonnagen m. in., opsøges saa- flag, which of course will be observed by
danne Oplysninger i de under Afdeling II the signalling parties, will suffice to report
(Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne the ship in question. In order to know
alfabetiske Lister. For straks at kunne immediately in what List the ship in
eftersøge det paagældende Skib i den question is to be sought for, the letter
rette Liste er der føjet Bogstavet »D« (for »D« (for steamers), or »Mt« (for motor
Dampskibe), eller »Mt« (for Motorskibe) vessels) has been added to the names
til de Navne, som føres af disse Skibe. carried by these ships. In case of more
Findes der flere Skibe af samme Navn, than one ship bearing the same name,
vil Signalbogstaverne (Registreringsbog- the subjoined signal letters (letters of
staverne) straks vise, hvilket Skib det registry) will immediately show what ship
er, hvorom der er Spørgsmaal. is the right one.
VI
Det internationale Kendingssignal-System.
Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende »International Signalbog« benyttes det
engelske Alfabets samtlige Bogstaver — der svarer til det danske Alfabets 26 første Bog-
staver — til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en
Stander af forskellig Farve og Mønster1). Signalerne er ordnede under 3 Grupper, nemlig:
To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kan
skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendings-
signaler bestaar af 4 Bogstaver — Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende
til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet
Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT
(1440 Signaler) er saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra H B C D til W V T S (53040 Sig-
naler) er tildelte Handelsskibene.
Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt
de Skibe, som fører dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kan følgelig have samme
Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig.
Skibe, som mødes paa Søen, kan altsaa ved at vise deres Kendingssignal give
og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted, Tonnage o. s. v. Er de ikke i Besiddelse
af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationa-
litet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering
efter Ankomst til Havn.
Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 Registertons Brutto
tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn et Ken-
dingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (Registrerings-
bogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa
længe dette eksisterer. Hertil benyttes Kendingssignalerne fra N B C D til N W V T, idet dog
Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra K B C D til K W V T.
Signalering med internationale Signalstationer.
Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet inter-
nationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet,
ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af »Inter-
national Signalbog« dels kan opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-Tonnage, dels
modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede
efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger,
som staar til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1.
Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kan skelnes, benyttes de almindelige
Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler.
Stationerne, der i Reglen er satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet,
befordrer videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post
(pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har
tiltraadt den internationale Telegrafkonvention).
Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget »Signaltelegrammer«. I Indled-
ningen anføres den tjenstlige Angivelse »Signal« for indenrigske og »sémaphorique« for inter-
nationale Signaltelegrammer. Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skal de indeholde Op-
lysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet.
Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagæl-
dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i »Inter-
national Signalbog«.
Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen
udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog.
1) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.
VII
En stor Del Signalstationer rapporterer til Offentliggørelse Navnene paa de Skibe,
der, idet de passerer Stationen, hejser deres Kendingssignal og Nationsflag.
I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om:
Skibets Nationalitet, Kendingssignal, Navn, Takling og Hjemsted samt Adressatens
Navn. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens Navn.
Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke:
1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid og hvor det kan
ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang
agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen
med Svarstanderen.
2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig her-
med bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises
de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret.
Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc. Dette
Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos
Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra
Skibe kommende Telegrammer.
Danske Kyst-Signalstationer.
Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark er for Tiden følgende:
Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet.
Hirshals. » » » Ø.t.N. » »
Skagen. » » » paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn.
Fornæs. » » » ØSØ. for Fyrtaarnet.
Helsingør. » » » paa Kronborg-Pynt Ø for Slottet.
Hammeren. » » » NV. for Fyrtaarnet.
Stationerne modtager og afgiver Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Sol-
nedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalerer
Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om
Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods,
Bugserdamper m. m. Kl. 10 Fm. indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding til
Ministeriet for Industri, Handel og Søfart om de Skibe, der i de sidste forløbne 24 Timer
*) I Kjøbenhavn og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegraf station) for offentlig Af-
benyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kon benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radiotele-
grafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med
saadanne Skibe, der befinder sig Indenfor en Afstand af ca. 200 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyst-
stationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt.
Gebyret for et Radiotelegram omfatter:
a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 30 Centimer pr. Ord, Minimum 3 Francs; for Korrespondance
med danske Skibe dog kun 20 Centimer pr. Ord, Minimum 2 Francs.
b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse.
c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i „Telegramtakst for Danske Kyst- og Skibs-
radiotelegrafstationer“.
Telegrammer til Skibs i rum Sø, der har Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske Tele-
grafstationer, der giver Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der har Telegrafstation, og saa vidt muligt
over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som
Forholdene tillader det.
Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer, der skal befordres
over Kjøbenhavn Radio, direkte til denne Station.
Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Kjøbenhavn Radio og Blaavaod Radio efter
Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (se
Danske Lods, 9de Udgave, Side 87, med tilhørende Rettelser, og angaaende Vejrberetning se samme Sted).
Føreren af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk,
tysk. engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til
Blaavand-Radio eller Kjøbenhavn-Radio, som straks viderebefordrer Telegrammet til Esbjerg
kommunale Sygehus henholdsvis Marinehospitalet i Kjøbenhavn, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der der-
paa telegrafisk sendes til det paagældende Skib.
Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri.
Se endvidere Side VIII, Linje 7—12 fra oven.
**) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanteme. Signaler kan kun veksles med
Skibe, der pejler Fyret mellem SØ. og SV.
VIII
har passeret Stationen. Telegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed
for Ritzaus Bureau.
Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkom-
mende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette
ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til
Redere og Andre kan ligeledes signaleres.
Alle danske Fyrskibe er forsynede med »International Signalbog«*) og vil,
naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D »De stævner
mod Fare«. Fyrskibene »Drogden«, »Gilleleje-Flak«, »Gjedser Rev«, »Horns-Rev«, »Vyl«, »Graa-
dyb«, »Skagens-Rev«, »Læsø-Rende«, »Læsø-Trindel«, »Anholt-Knob«, »Øster Flak« og »Schultz's
Grund« samt Statsbanernes Radiotelegrafstation »Gjedser« er forsynede med Radiotelegraf,
der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker.
Danske Stormvarsel-Stationer.
I Kjøbenhavn, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aarhus, Aalborg, Frede-
rikshavn, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i Esbjerg og Thorshavn samt paa Fyrskibene
»Horns-Rev«, »Vyl« og »Graadyb« er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter tele-
grafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i Kjøbenhavn saavidt mulig at give Underret-
ning om Storme, som nærmer sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast
med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der
er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Appa-
rater er anbragte paa følgende Steder:
Kjøbenhavn. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser
paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod og paa N.-Gavlen af Kvæst-
husgades Bølgebiikskur paa Hjørnet af Set. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts
Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa
Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod.
Tuborg Havn. Masten er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen
til Tuborg og paa Masten.
Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen
ved Havnekontoret.
Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn.
Opslagskassen paa Toldbodbygningen.
Aabenraa. Masten og Opslagskassen er anbragt ved Havnekontoret.
Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre-
Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur.
Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen
paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.
Frederikshavn. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende.
Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontorbygningen.
Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn.
[Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt,
bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre
Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Ma-
sten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. For-
siden af Semaforen vender mod Ø.
Paa N.-Siden af Masten er anbragt et II, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver
Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner,
at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt.
Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vind-
retning, naar Semaforen ses bagfra.
Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med F. opefter, angiver Viseren
den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre
de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa
Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V.
De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's
Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved,
at den øverste Arm er stillet 45° over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter.
Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning
og Styrke].
*) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med „International
Signalbog“.
IX
Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for
Fyrtaarnet.
Esbjerg. Masten er anbragt tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset
V. for Dokslusen.
Thorshavn. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen
af et Hus ved Østre-Vaag.
Naar Telegrafforbindelsen med Kjøbenhavn er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der
hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne.
Paa Fyrskibene „Horns-Rev“, „Vyl“ og „Graadyb“ hejses Stormvarsel-Signalerne
om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast.
Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses
følgende Signaler:
1 Ballon, der betyder: »Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammer«.
1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: »Storm fra NV.«
2 Kegle med Spidsen nedad, » » »Storm fra SV.«
2 Kegler med Spidsen opad, » » »Storm fra NØ.«
2 Kegler med Spidsen nedad. » » »Storm fra SØ.«
Ballon og Kegler er sorte.
Under den anden Raanok kan samtidig hejses:
1 rødt Flag, der betyder: »Vinden drejer til højre« (med Solen).
2 røde Flag, der betyder: »Vinden drejer til venstre« (mod Solen).
Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne.
For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet
i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet.
I Kjøbenhavn, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aalborg,
Frederikshavn, Skagen Havn og Esbjerg vises tillige Signaler, naar der er haard
eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, For-
næs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk.
Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal Masterne, und-
tagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa
Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen.
Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor
der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser:
Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala)
7—9 10—12
Hammeren..................................
Gjedser ......................................
Fornæs........................................
