Traditionel og moderne løbekultur hos kalenjin-folket i Kenya

21 Pages·2007·0.32 MB·Danish

Traditionel og moderne løbekultur
hos kalenjin-folket i Kenya
– et historisk og antropologisk perspektiv
Af Dirk Lund Christensen og Søren Damkjær
Da den franske antropolog Marcel Mauss i den så at sige allestedsnærværende krop-
slutningen af 1930’erne skrev sin artikel slighed kun blev noteret som et randfæno-
om kropsteknikker, fik den ikke umiddel- men. Antropologerne noterede sig også
bart nogen effekt. Mauss opstillede det, der den anderledeshed, der gjorde sig gælden-
siden blev et centralt begreb i kropssocio- de i danse- og bevægelsesformer. Men med
logien og kropsantropologien, netop krops- få undtagelser blev heller ikke disse iagtta-
teknikker. Med det begreb betegnede han gelser gjort til genstand for dybere analy-
alle de måder at gå, løbe og sove på, som ser. De forblev – ligesom en række andre
findes i højst forskellige former i forskelli- kropslige fænomener – behandlet som ek-
ge kulturer. Kropssociologien og kropsan- sotiske kropslige former og i sidste instans
tropologien var på det tidspunkt hovedsa- som et bevis på primitiviteten. Dette hæn-
gelig et filosofisk program, der på fæno- ger til dels sammen med, at sociologien
menologisk grundlag ville tematisere den som den samfundsvidenskab, der beskæfti-
menneskelige kropslighed som et vilkår gede sig med moderniteten, ikke særskilt
for menneskets væren i verden. Der mang- beskæftigede sig med kroppen. Der er her
lede en sociologisk, historisk og antropolo- to paradokser. Antropologien, der dagligt
gisk konkretisering. Den vestlige antropo- blev konfronteret med anderledes former
logi havde fra sin begyndelse til en vis for kropslighed, negligerede denne krops-
grad taget ikke-vestlige kulturers kropslig- lighed, dens kropsteknikker og dens krops-
hed op. Men dog kun ved at notere sig de kultur. Sociologien var blind for kropslig-
fremmedartede måder, som ikke-vestlige heden som et centralt element i vestlige
kulturer behandlede kroppen på. Kropsbe- samfund.
maling, tatovering og scarifikation var te- Det gælder som nævnt også bevægelses-
maer, der blev taget op som eksotiske for- former, herunder forskellige idrætsformer
mer for anderledeshed, men som ikke blev inden for ikke-europæiske kulturer. Det er
gjort til genstand for dybere analyser. Ho- derfor et ikke ubetydeligt arbejde at rekon-
vedvægten i analyserne lå på anderledes- struere de idræts- og bevægelsesformer,
heden i den sociale struktur, dvs. økonomi, der har været gældende i ikke-europæiske
religion og slægtskab. På det teoretiske kulturer. Nogle eksisterer ikke mere eller
plan blev der lagt vægt lagt på at indkredse indgår i helt andre sociale kontekster. Det
anderledesheden som primitivitet og ud- gælder også bevægelseskulturen i Afrika.
vikling i modsætning til modernitet og ud- Mange afrikanske danseformer er uddøde
vikling. Der ligger her et paradoks, idet eller er blevet forvandlet til folkloristiske
117
indslag i turistindustrien. Andre bevægel- og en del af et økonomisk og kulturelt livs-
sesformer skal rekonstrueres ud fra foto- mønster. Med afsæt i denne betragtning
grafier og usystematiske observationer ud- skal det illustreres, hvorledes løb i det før-
ført af koloniembedsmænd og militærper- koloniale og koloniale Kenya indgik i en
soner, der kun noterede sig det fremmedar- særlig form for bytteøkonomi, der bl.a.
tede ud fra en blanding af interesse for byggede på såkaldt kvægtyveri.
sporten i europæisk forstand og det eksoti-
ske, som de noterede sig uden helt at forstå Kenya – en stormagt i løb
aktiviteten, konteksten eller den kulturelle
betydning af det de så og fotograferede. Det 20. århundredes måske største enkelt-
De afrikanske løberes succes på den glo- stående fænomen inden for atletikken var
bale scene forbinder på den måde mange de kenyanske løbere. Der er ingen tegn på,
tematikker. Der er mysteriet om baggrun- at det vil ændre sig i det 21. århundrede.
den for deres succes. Der er den historiske Deres succes i mellem- og langdistanceløb
baggrund for de løbeteknikker og løbekul- – herunder cross- og landevejsløb – har si-
turer, der gjorde sig gældende. Der er ar- den 1980’erne nået højder, hvis lige aldrig
bejdet med at rekonstruere denne historie. før er set. Nogle få faktuelle oplysninger
Der er antropologisk tematik både i sætter de kenyanske løberes fremragende
Mauss’forstand om løbeformer og krops- resultater i perspektiv: Siden det interna-
teknikker. tionale gennembrud i midten af 1960’erne
På en enestående måde tematiserer den har der været et usædvanligt rekrutterings-
afrikanske løbekultur og de afrikanske mønster blandt topløberne, således at om-
løbere forholdet mellem anderledeshed og kring 70% kommer fra et lille folk, kalen-
modernitet, det lokale eller regionale og jin, der i dag tæller ca. 3,5 millioner men-
det globale sportsmarked. Løb er sammen nesker. Derefter har kisii- (eller gusii), kik-
med gang de helt basale kropsteknikker i uyu- (eller gikuyu), akamba-, masai- og
Mauss’ forstand. Men løb er inkorporeret turkana-folkene bidraget med størstedelen
i mange forskellige sammenhænge, fra af de resterende 30%. Det faktum, at en
transport til elitesport. Mauss fik sat krops- talmæssig lille etnisk gruppe har bidraget
teknikkerne på begreb, men ikke løbekul- med så mange løbetalenter stort set uaf-
tur, bevægelseskultur og kropskultur. Det, brudt over en periode på 40 år, gør kun det
som Mauss med sit begreb om kropstek- kenyanske fænomen endnu mere interes-
nikker ikke tematiserede, var, at de enkelte sant. Det er derfor heller ikke overrasken-
kropsteknikker indgår i en bevægelseskul- de, at mange mennesker – forskere, journa-
tur og en kropskultur. Det vil sige, at de en- lister og lægfolk – gennem årene har
kelte kropsteknikker indgår i en systema- spurgt: Hvad ligger bag fænomenet?
tisk relation i sig selv og indgår i en kulturs Vi ønsker i denne artikel ikke at begyn-
samlede socialstruktur og dens kulturelle de en diskussion om, hvorvidt det kenyan-
betydninger. ske – eller måske snarere det kalenjinske –
Løb er en simpel kropsteknik ligesom løbefænomen er betinget af fysiologiske
gang, men der er mange måder at løbe på. faktorer, sociologiske eller en blanding af
Den simple teknik indgår i en løbestil. begge faktorer. Den diskussion hører til an-
Løbestilen indgår i en løbekultur. Løb er detsteds. I stedet ønsker vi at se på fæno-
både en kropsteknik til transport, en sport menets historiske udvikling og sætte denne
118
Kalenjin-drenge fra Marakwet High Schools atletikhold under træning på en interimistisk
løbebane. (Foto: Dirk Lund Christensen, 1994).
udvikling ind i en antropologisk forståel- deleshed. Det skyldes flere forhold. For det
sesramme. Formålet er at fremstille histo- første findes der kun meget få skriftlige
riske fakta med vægt på idrætsforhold – fra kilder fra før, briterne officielt kolonisere-
migrationshistorien og dens blandingskul- de Kenya i 1895, idet Kenya som de øvrige
tur til nutidens globale nomadekultur, så de afrikanske nationer syd for Sahara bestod
kan ses og forstås i deres rette sammen- af samfund baseret på mundtlige overleve-
hæng og perspektiv. Med den model øn- ringer frem for skriftsprog. De skriftlige
sker vi at vise, hvorledes der er en klar for- kilder, der findes om de såkaldte traditio-
bindelse mellem udviklingshistorien inden nelle samfund i Kenya og Afrika som hel-
for kalenjin-folkets idrætskultur med spe- hed, beskæftigede sig stort set ikke med
ciel vægt på løb, og den succes de har op- idrætsforhold – inklusive løbekultur – før
nået i international atletik – en del af den omkring 1960, hvor idræt blev anerkendt
globale sport. som en legitim del af den antropologiske
forskning. Årsagen til at så få skriftlige kil-
Metode-overvejelser der inkluderede idrætsforhold, skyldes an-
tropologernes manglende interesse for at
Metodisk set er der nogle begrænsninger, studere idræt i fremmede kulturer.1 En
når man ønsker at bidrage til Kenyas histo- klassisk artikel, der af mange betegnes som
rie i almindelighed og idrætshistorie i sær- banebrydende for den antropologiske
119
idrætsforskning, var Games in culture af met med de mundtlige overleveringer, da
John M. Roberts og medarbejdere fra det forholder sig således, at de højest kan
1959.2 Her blev idrætten analyseret og di- give historisk »vidnesbyrd« for et par 100
skuteret som et seriøst kulturfænomen. år og sandsynligvis for en meget kortere
Året efter kom Carl Diems digre værk periode. Det er blevet foreslået, at mundtli-
Weltgeschichte des Sports und der Leibese- ge overleveringer slet ikke bør behandles
rziehung, hvor bl.a. afrikansk idrætskultur som kilder i en historisk sammenhæng. De
specifikt blev gennemgået.3 skal i stedet ses som »part of an overall
De få skriftlige henvisninger til idræts- cultural system which emerges out of a pe-
forhold i Kenya og Afrika som helhed ind- ople’s historical experience«.5 Vi har i in-
til 1960 er problematisk, når man ønsker at deværende tekst valgt at bruge mundtlige
forske i de før-koloniale idrætskulturer. overleveringer som supplement til den
Det betyder nemlig, at man må forlade sig etablerede videnskab i et enkelt tilfælde for
på to kilder: at underbygge den samlede dokumenta-
tion.
• Den traditionelle løbekultur som den så To andre akademiske discipliner, der
ud under og efter kolonitiden normalt betegnes som vigtige i historiske
• De mundtlige overleveringer studier – arkæologien og lingvistikken –
kan i indeværende tilfælde kun bruges in-
Begge kilder har sine begrænsninger. Hvad direkte. Årsagen er, at disse to discipliner
angår den traditionelle løbekultur (det vil ganske vist oplyser os om migrationshisto-
primært sige kvægtyveri) under og efter rien og om, hvilke folkeslag og kulturer
kolonitiden, kan man ikke udelukke, at der kalenjinerne er sammensat af på det gene-
er sket en udvikling, som gør, at løbekultu- relle plan. Men de fortæller ikke noget om
ren i det før-koloniale samfund har set an- idrætskulturen specifikt. Her må antropo-
derledes ud, end den vi har kunnet dømme logiske studier supplere, så vi bliver i stand
efter, da briterne kom til Kenya og drastisk til at sammensætte et billede af løbekultur
ændrede store dele af det traditionelle sam- og den øvrige idrætskultur blandt kalenjin-
fund, mens de registrerede de afrikanske folket.
folks kulturer. Problemet med at tolke en Indeværende artikel er udformet krono-
kulturhistorie bagud på sådanne betingel- logisk, således at vi indleder med en kort
ser kan belyses ved at drage en parallel til gennemgang af kalenjin-folkets migra-
vores forståelse af de forhistoriske jæger- tionshistorie, hvor det fremgår, hvilke
samler-samfund på baggrund af studier blandingskulturer de er dannet af. Herefter
foretaget blandt nutidens jæger-samler- vil vi komme med en nærmere beskrivelse
samfund.4Når to overordnede kulturer mø- og diskussion af den traditionelle løbekul-
des – og ikke mindst i et ulige magtforhold tur, som kalenjinfolket dyrkede, inden bri-
som det var tilfældet i Kenya – er det nemt terne koloniserede Kenya i slutningen af
at forestille sig en hurtig ændring af den det 19. århundrede. Vi vil efterfølgende
svage parts kultur. Ændringsgraden er na- komme ind på den forholdsvis korte – men
turligvis svær at fastslå, specielt når der idrætsmæssige intense og revolutionerende
kun er meget få skriftlige kilder til rådig- – koloniperiode, for til sidst at gennemgå
hed som dokumentationsmateriale. den moderne løbekultur, som i dag er ble-
Hermed har vi indirekte berørt proble- vet kalenjin-folkets varemærke.
120
Kalenjin – terminologi og
kulturbaggrund
I virkeligheden er kalenjin-folket en nyere
»opfindelse«. Ordet, der på dansk betyder
noget i retning af »jeg fortæller dig/jer« el-
ler »jeg har fortalt dig/jer«, blev først om-
kring 1950 et samlet navn for i alt otte små
etniske grupper. De talte et fælles sprog –
ganske vist med forskellige dialekter –
som af briterne blev kaldt for nandi, men
som siden den etniske sammenslutning har
været kendt som kalenjin. De otte etniske
grupper, der besluttede at samle kræfterne
for at opnå større kulturel og politisk syn-
lighed og indflydelse, bestod – og består Kort 1. Migrationsteori: De migrations-
stadig – af kipsigis, nandi, terik, marakwet, ruter forfædrerne til kalenjin-folket efter al
keiyo, tugen, sabaot og pokot.6 Før briter- sandsynlighed har fulgt. 1) År 1000 f.Kr. –
nes kolonisering var nogle af disse under- år 0: Kushiter fra det sydlige Etiopien ud-
grupper af kalenjin yderligere opdelt i min- vandrer til Kenya; 2) År 0 – år 1000: Nilo-
dre folkeslag, som briterne af administrati- ter ankommer til Kenya og slår sig ned ved
ve og politiske grunde (læs: for at kunne Turkana-søen; 3) År 1000 – år 1500: Nilo-
føre kontrol) besluttede at gøre til større ter bryder op fra Turkana-søen og vandrer
enheder, også kaldet »stammer«. mod syd i forskellige grupper eller klaner.
For omkring 3.000 år siden indvandrede (Dirk Lund Christensen, 2000).
de første agerbrugere og pastoralister, (dvs.
kvæghyrder), til det nuværende Kenya fra
Etiopien.7 Mange vandrede videre til det
nuværende Tanzania. Udvandrerne tilhørte dominerende rolle fra kushiterne i det vest-
den sproglige gruppe kaldet kushiter (tidli- lige Kenya.8Sandsynligvis mod slutningen
gere kaldet hamiter). Kushiterne blandede af sidstnævnte periode begyndte niloterne
sig med og assimilerede store grupper af at gruppere sig og foretage separate van-
jægere og samlere – samlet kendt under dringer inden for det nuværende Kenyas
navnene okiek og dorobo – der allerede grænser. Først herefter begyndte de at slå
boede i Kenya, og de blev den domineren- sig ned i det område af Kenya, hvor stør-
de kultur i det vestlige og centrale Kenya steparten af kalenjin-folket i dag bor (for
over en periode på 1.000 år, dvs. indtil om- en samlet oversigt over kalenjin-folkets
kring tidspunktet for Kristi fødsel. Herefter migrationshistorie og beboelsesområder,
indvandrede nye grupper af mennesker til se kort 1 for de tidlige udvandringer, kort 2
Kenya – nogle til Uganda – denne gang ni- for senere migrationer internt i Kenya og
loter fra Sudan, som primært var pastorali- kort 3 for det aktuelle primære beboelses-
ster, sekundært agerbrugere. Over en peri- område).
ode på 1.000-1.500 år overtog de via kultu- Inden briternes kunstige klassificering
rel assimilation og indbyrdes giftermål den af »stammer« var nandi-folket sandsynlig-
121
Kort 2. Intra-kenyansk
migrationsteori: De sand-
synlige migrationsruter,
som kalenjin-folket har
fulgt i årene ca. 1400-
1800 inden for det nu-
værende Kenya. (W.R.
Ochieng, 1975).
vis den eneste af de otte undergrupper, der integrerede levevis var et resultat af, be-
havde det, vi i dag vil kalde en egentlig stod af en række elementer, der fik betyd-
gruppeidentitet. Det skabte hos denne un- ning for idrætskulturen generelt og løbe-
dergruppe af kalenjin-folket en særlig men- kulturen i særdeleshed. Kushiterne tilførte
talitet og livsstil, som bl.a. kom til udtryk i kalenjin-kulturen vigtige elementer som ri-
deres løbekultur. Alligevel var de forskelli- tuel omskæring af unge mænd og kvinder
ge kalenjin-folkeslag inden kolonitiden al- mellem ti og 18 år – den såkaldte rite de
drig i tvivl om de fælles kulturelle træk, passage.10. Desuden bragte de sammen
som på det overordnede plan forbandt med niloterne kvæg og dertil andre land-
dem. De kunne også slå sig sammen i brugsdyr som får og geder til Kenya, men
særlige krigssituationer, hvis en fælles det var niloterne, der bibragte kalenjin-kul-
fjende udefra – for eksempel masaier – turen de semi-religiøse følelser, der siden
skulle finde på at angribe.9 har været kendetegnende for deres forhold
Blandingskulturen, som kalenjin-folkets til kvæg. Som tidligere nævnt bragte både
122
Kort 3. Kalenjin-folkets
nuværende beboelsesom-
råde. (Benjamin Kipkorir,
1985).
kushiterne og niloterne kornprodukter til bredte opfattelse blandt antropologer, at
Kenya, hvorfor kalenjin-folket fra begyn- den mere sofistikerede del af kulturen hos
delsen var pastoralister såvel som agerbru- bla. kalenjin-folket stammede fra kushiter-
gere.11 Jagtkulturen synes primært at have ne, dengang kendt som hamiter. Det skyl-
været en kulturel tilførelse fra okiek- og des først og fremmest »den hamitiske my-
dorobo-folkeslagene, der i stort omfang te« fremsat af den britiske forsker C.G. Se-
blev opslugt af migrationsbølgerne nord- ligman i 1920’erne. Heraf fremgår det, at
fra. Denne korte og overordnede gennem- hamiterne kom nordfra, dvs. helt oppe fra
gang af vigtige kulturelle islæt hos kale- Ægypten, med en kulturel baggrund, der
njin-folkets forfædre viser tydeligt, at kul- gjorde dem kulturelt overlegne ifølge dati-
turbidrag af stor vigtighed ikke udelukken- dens opfattelse. I modsætning til Selig-
de kom fra kushiterne, som man tidligere mans opfattelse har alle folkeslagene
har troet. Indtil omkring 1970 var den ud- tværtimod hver især bidraget med dele af
123
deres »oprindelige« kultur. Alle de oven- ikke mindst Nuer religion (1956). Nuerne
nævnte kulturelle aspekter var centrale ele- tilhører ligesom kalenjinerne den overord-
menter i kalenjin-folkets hverdagsliv. De nede sproglige befolkningsgruppe niloter-
var enten nødvendige for at kunne overle- ne, og nuernes forfædre var blandt de folk,
ve (husdyrhold, agerbrug, jagt og krig) el- der udvandrede til Kenya, og blev som den
ler havde dyb symbolværdi som indviel- dominerende part en del af kalenjin-folket.
sesriter, når drenge og piger gik fra barn- Evans-Pritchards minutiøse beskrivelse af
dommen ind i de voksnes rækker (om- nuernes religiøse forhold til deres kvæg
skæring). kan derfor give et godt billede af, hvordan
kalenjinernes forhold til kvæg har været til
Kvægtyve langt op i det 20. århundrede.13
Kvægtyveri var i bund og grund en
Kvægtyveri var den mest prestigefyldte af krigsleg, hvor unge krigere risikerede livet
kalenjin-folkets »sportsgrene« i den tradi- for at opnå social prestige og økonomisk
tionelle kultur og en vigtig del af en ung fremgang. Ofte måtte de løbe i alt 150 kilo-
mands identitet. Den mest populære be- meter for at nå frem til et beboelsesområde
vægelseskultur var imidlertid dans. Det med mange køer og hjem igen med udbyt-
skyldes, at kvægtyveri kun blev udført af tet. Et plyndringstogt blev udført af grup-
mænd, mens dans havde deltagelse af beg- per, der kunne variere en del i antal, lige
ge køn. Det er vigtigt at understrege, at or- fra en håndfuld til helt op mod 500 krigere.
det tyveri ikke skal tages så bogstaveligt, Det gjaldt ikke mindst hos nandierne – de
da det at plyndre køer kunne opfattes på to mest frygtede af alle kvægtyve. Plynd-
måder – positivt eller negativt – blandt ka- ringstogterne krævede god planlægningog
lenjinerne. Det blev opfattet positivt, hvis streng disciplin, da et overraskelsesele-
f.eks. nandi-krigere plyndrede køer fra te- ment over for fjenden var nødvendigt for at
rik-folket eller masaierne. I så fald var der sikre det optimale udbytte. Det betød, at
ikke tale om tyveri, men derimod at gener- krigerne måtte være udholdende, for under
hverve guddommelig ejendom. Stjal f.eks. løbeturene frem og tilbage blev der kun
nandi-krigere derimod køer fra andre nan- uddelt små madrationer. Det blev anset
dier, blev det betragtet som rendyrket tyve- som unødigt energikrævende, upraktisk og
ri, og tyvene blev udsat for offentlig hån og tidskrævende at medbringe mere end aller-
social ostrakisme.12 At netop køer blev højest nødvendigt. Selve plyndringen skete
genstand for – positive og negative – tyve- i de tidlige morgentimer inden solopgang,
riforsøg, skyldes overordnet set, at køer mens de fleste i fjendens lejr sov (denne
havde meget stor social og økonomisk praksis var primært nandiernes, da de fle-
værdi. Køer blev bl.a. brugt som brudepris, ste andre pastoralister udførte deres kvæg-
hvilket betød, at en mand med mange køer togter i dagtimerne). Det var vigtigt at få
havde mulighed for at få mange koner og kvæget hjem hurtigst muligt, inden de be-
dermed børn. Køer var tegn på rigdom, i stjålne optog forfølgelsen.14Når det stjålne
praksis såvel som symbolsk. For en dybere kvæg var sikkert hjemme hos de »retmæs-
forståelse af denne essentielle del af ka- sige« ejere, blev det fordelt efter en nøje
lenjin-kulturen kan man med fordel læse fastlagt model,15 også kaldt en »moralsk
Edward E. Evans-Pritchards omfattende økonomifordeling« som beskrevet af Da-
materiale om nuerne i Sudan. Det gælder vid Anderson (1986).
124
Kvægtyveri blev primært udført, når én forudsætning for at blive en succesrig
af tre forskellige situationer opstod: kvægtyv. Løb i sig selv blev betragtet som
vejen til at opnå det endelige mål: En for-
• Når kvæg døde pga. tørke eller sygdom øgelse af kvægbestanden. Det kan dog
(kvægpest) tænkes, at løbefærdigheder – som det vigti-
• Når det skulle udnyttes, at nyt territo- ge »værktøj« det var – nød både respekt og
rium var til rådighed beundring hos kalenjin-folket.
• For at slå kedsomhed ihjel blandt nyinvi- Løbefærdighederne hos krigerne kan
ede unge krigere dog meget vel være blevet overskygget af
det faktum, at det var en del af de vigtige
Den første årsag var af praktisk karakter og kvægtyverier. Løbefærdighederne måtte
i nogen grad nødvendig for at sikre mad- derfor muligvis indtage en sekundær pla-
forsyning samt socialt nødvendig – eksem- cering i forhold til det hjembragte kvæg,
pelvis for at kunne betale brudepris.16 For der blev set som et succes-manifest. Man
nandi-folket blev kvægtyveri anset som en kan sige, at løb blev begravet i massen af
rutinemæssig beskæftigelse og en hver- den samlede mængde succes-kriterier for
dagsagtig faktor, der var med til at opret- kvægtyveri, f.eks. elementer som mod (at
holde den tribale økonomi.17 man havde dræbt en fjende eller reddet en
Den anden årsag til at begive sig ud på anden krigers liv), udholdenhed (fysisk
kvægtyveri var at udnytte geografiske om- som mental udholdenhed), evnen til at til-
råder, der var blevet ledige. I praksis var bagelægge lange distancer om natten med
det imidlertid kun nandierne, der udnytte- små mad- og drikkerationer (for nandi-kri-
de sådanne situationer, som da masaierne gernes vedkommende, der som regel slog
forlod Uasin Gishu-plateauet (se kort 3) til ved daggry) samt hård disciplin.21
omkring 1850 efter kampe med nandierne Det er dog nærliggende at tro, at ka-
om det frugtbare område. De nye græs- lenjin-samfundets lovprisning af succes-
ningsområder, som nandierne på den måde rige kvægtyve var en indirekte værdsæt-
fik til rådighed, resulterede i en udvidet ning af krigernes løbefærdigheder. Ifølge
kvægplyndringsaktivitet,18 da de kom tæt- Samuel K. arap Ngeny, en historiker fra
tere på potentielle »ofre«. Det er imidlertid nandi-folket, forholdt det sig således, at
vigtig at understrege, at nandierne – og »no warrior was worthy of the name unless
sandsynligvis alle de andre kalenjin-under- he distinguished himself in one of the
grupper – sjældent tog på kvægplyndrings- raids«.22
togter for at erobre nyt territorie.19 Krig og kvægtyveri var hos kalenjin-fol-
Den tredje årsag bundede i de unge ka- ket uløseligt forbundet med hinanden. Da
lenjin-krigeres lyst til at udfolde sig via krig samtidig synes at have været en vigtig
kvægtyveri som en »sport«. De fik på den del af den før-koloniale tilværelse hos ka-
måde spænding i tilværelsen,20 også selv- lenjin-folkets unge krigere, må løb have
om det kunne betyde døden. Samtidig var indtaget en central rolle for så forskellige
der mulighed for at udbygge en allerede aspekter i samfundslivet som social presti-
opbygget formue eller at komme ud af en ge, økonomi, udtryk for mandighed samt
eventuel fattigdom. afløb for aggressioner. Konkurrenceele-
Kvægtyveri blev som nævnt lovprist, og mentet var ikke uvæsentligt (hvem kom
evnen til udholdenhed i løb var en vigtig hjem med mest kvæg), og det samme
125
gjaldt for kvægtogternes semi-religiøse ka- Colobus monkey
rakter (den guddommelige ejendomsret til When you are on top of a tree
al kvæg). Only your skin can kill you
Som en opsummering af beskrivelsen Oiyoho, only your skin can kill you
om kvægtyveri inklusive løb kan det slås
fast, at gode løbeegenskaber blev betragtet Long time ago, our men raided
som en nødvendig forudsætning for at Places like Kipnyorei
være en god kvægtyv, og at kvægtyveri og Men of the generations of
løb tilsammen var en »sport«. Kaplelach and Kipnyigei
En anden traditionel løbekultur blandt
kalenjin-folket, som var mere uformel og The generation of Nyangi
ustruktureret end kvægtyveri, var de »lø- Raided when they were initiates
bekonkurrencer«, som unge kvæghyrder Oiyoho, they went to Sison
selv lavede under de lange, kedsommelige They took with them shields and clubs
timer, hvor kvæg og andet kreatur skulle They tied on themselves knives and spears
passes under den daglige græsning. Hvor-
vidt det var børn – som i dagens kalenjin- The Kipsigis, Nandi, Tugen and Keiyo
samfund – der passede kreaturerne i det Were men who tied war feathers on
før-koloniale Kenya, eller unge krigere, themselves
hersker der uenighed om blandt forskerne. But today this sounds like a story
Flere kilder hævder, at det var børn, der
passede kreaturerne i det før-koloniale Ke- Det var altså som kvægtyve med en stor
nya,23men det tilbagevises af andre kilder, udholdenhedskapacitet, fysisk som mental,
der påviser, at det primært var unge krige- de britiske kolonister traf kalenjin-folket i
res opgave.24 Sidstnævnte gruppe bakkes det frugtbare og bakkede højland i det
op af A.C. Hollis (1909), der siger, at vestlige Kenya fra slutningen af det 19.
»[c]attle-herding is the chief occupation of århundrede.
the men and big boys«.25Sidstnævnte teori
synes mest plausibel set i lyset af den kon- Den hvide mands sport
stante fare, der var for kvægtyveri. I hvert
fald er det tænkeligt, at unge krigere som Kenya blev officielt koloniseret fra 1895 af
minimum passede kreaturerne i de tidlige briterne, som imidlertid måtte igennem en
morgentimer, hvor faren for tyveri var 11 år lang væbnet kamp mod de seje nan-
størst (for alle undtagen nandierne), og dier, før de i 1906 endelig kunne bebo og
igen i skumringstimerne for at kontrollere, opdyrke hele den del af Great Rift Valley-
at alle kreaturerne stadig var der. området, der i kolonitiden blev døbt »the
Hvor vigtig kvægtyveri var i det før-ko- White Highlands«.
loniale Kenya, bliver tydeligt afspejlet i en Mange af de kolonister, der kom til Ke-
sang (mundtlig tradition), der hylder ka- nya enten som farmere eller i den offent-
lenjin-folkets storhedstid som kvægtyve.26 lige koloniadministration, var selv ihær-
I de to sidste strofer kommer forbindelsen dige idrætsudøvere. Der er dokumentation
mellem kvægtyveri og krig tydeligt frem for, at de der fra Storbritannien blev ud-
(oversat fra kalenjin): valgt til koloniadministrationen – det
gjaldt ikke kun Kenya, men alle britiske
126