Table Of ContentNORD-SYD
D
840
.L35
1991
I 90'ERNE
I
AFT ORKLILA UESEN~
Indhold
Forord
Kapitel 1: Den nye magtbalance
Riskspillet mellem det rige Japan, den voksende
Europamagt, det svækkede Sovjet og militær
supermagten USA.
side
mdled.ning ..... .. .. .. ..... .. ..................... . .. .. ....... .. ................. 5
Hvem har magten? ......................................................6..
Magt er mange ting .....................................................8..
Marked. og stat .............................................................1..0
En kompliceret situation ..............................................1 2
Kapitel 2: Fra bananrøvere til stjernekrigere
USA's magtpolitik fra 2. Verdenskrig over Vietnam til
i dag.
Efterkrigstidens verdensorden ....................................1 5
"Den kommunistiske trussel" ............ ........ ... ............... 16
Vietnam-syndromet .....................................................1. 9
"The Will to Power" ..... .. ........... ............................. ...... 20
''Nye trusler" ................................................................2..1
USA's strategi i 90' erne, bl.a.
"Lav intensitets-krigen" ..............................................2. 4
Den ideologiske kamp .................................................2. 9
Marked.skræfterne styrkes, men... ... ... ...... .. ....... .... ..... 31
1
Kapitel 3: Græsrødder og guerilla-kæmpere Forord
Befrielsesbevægelsernes situation i den "Nye"
verdensorden
Dette hæfte handler om konflikten mellem rige og fattige lande.
side
Jeg mener, der er en sammenhæng mellem vor rigdom og deres
Indledende bemærkninger ........................................... 33
fattigdom -at det er to sider af samme økonomiske system.
Socialismens krise .......................................................... 35
Vi danskere har ikke haft konflikten tæt inde på livet. Når vi har
Problemstillingen .......................................................,.. . . 41
beskæftiget os med Den Tredje Verden, har det hovedsageligt været
De folkelige bevægelser ................................................ 43
som flinke givere af u-landshjælp. Med 1 % af nationalproduktet
Ideologi og organisation ............................................... 45
ligger vi i spidsen. Vi har forbandet god samvittighed.
Alliancen: Folkelig bevægelse/ guerilla ...................... 48
Det har vi nu ikke grund til.
Selvom Danmark på ingen måde har været centralt placeret i
Kapitel 4: Krig og fred i Den Tredje Verden opdelingen af verden i en rig og fattig del, så har vi spillet vores lille
rolle i den store sammenhæng.
En kritisk gennemgang af nogle vigtige
-Danskerne var kendt som værende nogle af de mest brutale
befrielsesbevægelsers strategi med hensyn til
slavehandlere i trafikken mellem Vestafrika og Amerika. Vi fik også
folkeopstand, væbnet kamp, forhandlinger og
vores eget lille kolonisystem bestående af De Dansk-Vestindiske øer,
diplomati.
områder på Guldkysten og Trankebar.
- Den danske kapitalismes gennembrud i slutningen af sidste
Strategi .............................................................................5 2
århundrede byggede bl.a. på fortjenesten fra landbrugs-eksporten til
Krig og fred, .....................................................................5 3
det engelske marked, et marked, der opstod som konsekvens af
Et strategisk syn på forhandlinger .... ... ... . ............ .... ... 54
Englands position som verdens førende kolonimagt.
Vietnam ........................................................................... 56
-Nogle af de største danske industri- og handelsforetagender blev
Sydafrika ... ... .......... .. .... ..... .. ......... .. . ............ .................. ... 58
grundlagt via udnyttelsen af billig arbejdskraft og råvarer i Øst
Palæstina . ................ .... ..... .. .... ....... . ... ...................... ....... . 61
asie~. Vi lod England, Frankrig og senere USA gøre det beskidte
El Salvador ...................................................................... 62
arbejde, men vi bakkede pligtskyldigt op om politikken og høstede
Filippinerne .. ........ ........... .... ......... . ... ............... ... .. .......... 64
vores del af frugterne.
Et forsøg på en konklusion .......................................... 68
Danmarks økonomiske forbindelser med Den Tredje Verden i
dag, adskiller sig ikke fra de tidligere kolonimagters. Vi drager
Kildehenvisning ............................................................. 69
stadig fordel af det ulige bytteforhold mellem rige og fattige landes
varer, som hersker på verdensmarkedet. Udenrigspolitisk har Dan
mark ikke støttet Den Tredje Verdens krav om en ny økonomisk
verdensorden. Vi lever i et system, der hylder de ././frie"
markedskræfter, som stadig øger kløften mellem rige og fattige. Vi
har derfor også en delaf ansvaret for denne kløft.
De sidste års stigende internationalisering af økonomiske, økolo-
2 3
Kapitel 3: Græsrødder og guerilla-kæmpere Forord
Befrielsesbevægelsernes situation i den "Nye"
verdensorden
Dette hæfte handler om konflikten mellem rige og fattige lande.
side
Jeg mener, der er en sammenhæng mellem vor rigdom og deres
Indledende bemærkninger ........................................... 33
fattigdom -at det er to sider af samme økonomiske system.
Socialismens krise .......................................................... 35
Vi danskere har ikke haft konflikten tæt inde på livet. Når vi har
Problemstillingen .......................................................,.. . . 41
beskæftiget os med Den Tredje Verden, har det hovedsageligt været
De folkelige bevægelser ................................................ 43
som flinke givere af u-landshjælp. Med 1 % af nationalproduktet
Ideologi og organisation ............................................... 45
ligger vi i spidsen. Vi har forbandet god samvittighed.
Alliancen: Folkelig bevægelse/ guerilla ...................... 48
Det har vi nu ikke grund til.
Selvom Danmark på ingen måde har været centralt placeret i
Kapitel 4: Krig og fred i Den Tredje Verden opdelingen af verden i en rig og fattig del, så har vi spillet vores lille
rolle i den store sammenhæng.
En kritisk gennemgang af nogle vigtige
-Danskerne var kendt som værende nogle af de mest brutale
befrielsesbevægelsers strategi med hensyn til
slavehandlere i trafikken mellem Vestafrika og Amerika. Vi fik også
folkeopstand, væbnet kamp, forhandlinger og
vores eget lille kolonisystem bestående af De Dansk-Vestindiske øer,
diplomati.
områder på Guldkysten og Trankebar.
- Den danske kapitalismes gennembrud i slutningen af sidste
Strategi .............................................................................5 2
århundrede byggede bl.a. på fortjenesten fra landbrugs-eksporten til
Krig og fred, .....................................................................5 3
det engelske marked, et marked, der opstod som konsekvens af
Et strategisk syn på forhandlinger .... ... ... . ............ .... ... 54
Englands position som verdens førende kolonimagt.
Vietnam ........................................................................... 56
-Nogle af de største danske industri- og handelsforetagender blev
Sydafrika ... ... .......... .. .... ..... .. ......... .. . ............ .................. ... 58
grundlagt via udnyttelsen af billig arbejdskraft og råvarer i Øst
Palæstina . ................ .... ..... .. .... ....... . ... ...................... ....... . 61
asie~. Vi lod England, Frankrig og senere USA gøre det beskidte
El Salvador ...................................................................... 62
arbejde, men vi bakkede pligtskyldigt op om politikken og høstede
Filippinerne .. ........ ........... .... ......... . ... ............... ... .. .......... 64
vores del af frugterne.
Et forsøg på en konklusion .......................................... 68
Danmarks økonomiske forbindelser med Den Tredje Verden i
dag, adskiller sig ikke fra de tidligere kolonimagters. Vi drager
Kildehenvisning ............................................................. 69
stadig fordel af det ulige bytteforhold mellem rige og fattige landes
varer, som hersker på verdensmarkedet. Udenrigspolitisk har Dan
mark ikke støttet Den Tredje Verdens krav om en ny økonomisk
verdensorden. Vi lever i et system, der hylder de ././frie"
markedskræfter, som stadig øger kløften mellem rige og fattige. Vi
har derfor også en delaf ansvaret for denne kløft.
De sidste års stigende internationalisering af økonomiske, økolo-
2 3
giske og politiske forhold samt nedtoningen af Øst-Vest konflikten
Kapitel 1
har fået Nord-Syd problemet til at træde tydeligere frem, også i
Danmark.
Fattigdom, krig og forfølgelse driver et stadig stigende antal
Den nye magtbalance
mennesker fra Den Tredje Verden mod de rige lande. De søger ly og
håber at kunne undslippe nøden og elendigheden. Det bliver stadig
sværere. Vi er ved at lukke døren. Vi vil ikke dele.
Men også på andre måder er Nord-Syd konflikten kommet nær
Indledning
mere Danmark. Med integrationen i EF bliver vi en del af en super
magt med globale ambitioner økonomisk, politisk og militært. Med
en EF-hær kan f.eks. Frankrigs engagement i Afrika måske blive et Det forekommer mig tydeligere end nogensinde, at den væsentligste
dansk problem. Danske politikere snakker i hvert fald allerede om konflikt-akse frem mod år 2000 blivermellem de rige lande i Nord
nødvendigheden af at holde orden på verden uden for Europas og den fattige Tredje Verden i Syd. Årsagen er simpel: Kløften
dørtrin. Vi danskere kommer kort sagt til at tage mere aktiv stilling i mellem vor rigdom og deres fattigdom er vokset i takt med, at
Nord-Syd konflikten i de kommende år. Jeg har en mareridts vision verdensmarkedet har muliggjort en stadig mere intensiv udbytning
om et egoistisk små-racistisk fort Europa, som forsvarer sine græn af Den Tredje Verden gennem transnationale selskabers
ser mod de fremmede og sender ekspeditionskorps ud i verden for superprofitter, den ulige handel og finansverdenens
at slå oprørene ned. · ågervirksomhed.
Alternativet er at tage et globalt medansvar for udviklingen, at Netto - talen om, at vi hjælper Den Tredje Verden er hul. Det er et
være solidarisk. Det betyder ikke blot at hjælpe. Den Tredje Verden faktum, at det er dem, som "hjælper" os -historisk set og aktuelt. I
er i al for høj grad blevet reduceret til et objekt for vestlig human hundredevis af milliarder dollars overføres årligt fra dem til os, dels
isme. Vi skal hjælpe og dele ud af vores overflod, men samtidig via verdensmarkedets prisstruktur -deres varer er p.g.a. et lavt
arbejde på at ændre de egentlige årsager til kløften mellem rige og lønniveau billige, vores dyre -dels via den kapitalstrøm fra Den
fattige: den nuværende økonomiske/ politisk verdensorden. Kapita Tredje Verden til de rige landes banker, som gældskrisen har skabt.
len og den politiske fortalere er i fuld gang med at etablere en ,.,.ny'' De frie markedskræfter har ikke kunnet skabe velstanden i vor del
verdensorden. Det er i realiteten en forstærkning af den bestående af verden uden på samme tid at fremkalde underudvikling og
via en øget international koordinering under ledelse af USA. Vores fattigdom andet sted. Dette forhold skaber social uro. De fattige og
svar på denne udfordring må være at styrke den internationale undertrykte vil kræve et anstændigt liv - et krav, der under den
solidaritet. Ikke lade os splitte af national konkurrence og kortsigtet nuværende verdensorden ikke kan opfyldes. Hele verden kan
egoisme. Den Tredje Verdens kamp for en anden verdensorden er simpelthen ikke producere og konsumere på den måde og i det
ikke nogen trussel mod os, den er en nødvendighed, hvis kloden omfang, vi gør. Den Tredje Verdens løsrivelse fra sult og elendighed
ikke skal ende i socialt og økologisk kaos. Deres kamp er også vores forudsætter, at de selv får mulighed for at høste frugterne af deres
kamp. arbejde, at de ikke bestandigt tappes for den kapital, de skaber, og at
vi ikke hæmningsløst tilraner os hovedparten af klodens ressourcer.
Som verden er skruet sammen i dag, er der et reelt modsætningsfor
hold mellem deres udviklingsmuligheder og vores livsstil. Det er
naivt at tro, at Øst-Vest afspændingen vil være indgangen til en
fredelig verden. Den tro bunder i myten om, at det var Sovjet, der
4
5
giske og politiske forhold samt nedtoningen af Øst-Vest konflikten
Kapitel 1
har fået Nord-Syd problemet til at træde tydeligere frem, også i
Danmark.
Fattigdom, krig og forfølgelse driver et stadig stigende antal
Den nye magtbalance
mennesker fra Den Tredje Verden mod de rige lande. De søger ly og
håber at kunne undslippe nøden og elendigheden. Det bliver stadig
sværere. Vi er ved at lukke døren. Vi vil ikke dele.
Men også på andre måder er Nord-Syd konflikten kommet nær
Indledning
mere Danmark. Med integrationen i EF bliver vi en del af en super
magt med globale ambitioner økonomisk, politisk og militært. Med
en EF-hær kan f.eks. Frankrigs engagement i Afrika måske blive et Det forekommer mig tydeligere end nogensinde, at den væsentligste
dansk problem. Danske politikere snakker i hvert fald allerede om konflikt-akse frem mod år 2000 blivermellem de rige lande i Nord
nødvendigheden af at holde orden på verden uden for Europas og den fattige Tredje Verden i Syd. Årsagen er simpel: Kløften
dørtrin. Vi danskere kommer kort sagt til at tage mere aktiv stilling i mellem vor rigdom og deres fattigdom er vokset i takt med, at
Nord-Syd konflikten i de kommende år. Jeg har en mareridts vision verdensmarkedet har muliggjort en stadig mere intensiv udbytning
om et egoistisk små-racistisk fort Europa, som forsvarer sine græn af Den Tredje Verden gennem transnationale selskabers
ser mod de fremmede og sender ekspeditionskorps ud i verden for superprofitter, den ulige handel og finansverdenens
at slå oprørene ned. · ågervirksomhed.
Alternativet er at tage et globalt medansvar for udviklingen, at Netto - talen om, at vi hjælper Den Tredje Verden er hul. Det er et
være solidarisk. Det betyder ikke blot at hjælpe. Den Tredje Verden faktum, at det er dem, som "hjælper" os -historisk set og aktuelt. I
er i al for høj grad blevet reduceret til et objekt for vestlig human hundredevis af milliarder dollars overføres årligt fra dem til os, dels
isme. Vi skal hjælpe og dele ud af vores overflod, men samtidig via verdensmarkedets prisstruktur -deres varer er p.g.a. et lavt
arbejde på at ændre de egentlige årsager til kløften mellem rige og lønniveau billige, vores dyre -dels via den kapitalstrøm fra Den
fattige: den nuværende økonomiske/ politisk verdensorden. Kapita Tredje Verden til de rige landes banker, som gældskrisen har skabt.
len og den politiske fortalere er i fuld gang med at etablere en ,.,.ny'' De frie markedskræfter har ikke kunnet skabe velstanden i vor del
verdensorden. Det er i realiteten en forstærkning af den bestående af verden uden på samme tid at fremkalde underudvikling og
via en øget international koordinering under ledelse af USA. Vores fattigdom andet sted. Dette forhold skaber social uro. De fattige og
svar på denne udfordring må være at styrke den internationale undertrykte vil kræve et anstændigt liv - et krav, der under den
solidaritet. Ikke lade os splitte af national konkurrence og kortsigtet nuværende verdensorden ikke kan opfyldes. Hele verden kan
egoisme. Den Tredje Verdens kamp for en anden verdensorden er simpelthen ikke producere og konsumere på den måde og i det
ikke nogen trussel mod os, den er en nødvendighed, hvis kloden omfang, vi gør. Den Tredje Verdens løsrivelse fra sult og elendighed
ikke skal ende i socialt og økologisk kaos. Deres kamp er også vores forudsætter, at de selv får mulighed for at høste frugterne af deres
kamp. arbejde, at de ikke bestandigt tappes for den kapital, de skaber, og at
vi ikke hæmningsløst tilraner os hovedparten af klodens ressourcer.
Som verden er skruet sammen i dag, er der et reelt modsætningsfor
hold mellem deres udviklingsmuligheder og vores livsstil. Det er
naivt at tro, at Øst-Vest afspændingen vil være indgangen til en
fredelig verden. Den tro bunder i myten om, at det var Sovjet, der
4
5
stod bag al uro i Den Tredje Verden. Den egentlige- grundlæggende kreditere Breznev for -det var under hans regimente, at Sovjet
årsag til uroen i Den Tredje Verden er udbytning samt social og opnåede en militær ligevægt med USA, som tvang amerikanerne til
national undertrykkelse, og den ændrer Øst-Vest afspændingen ikke at tage hensyn til andet end deres egne interesser. Uden denne
meget ved. Spændingsfeltet mellem Nord og Syd består. balance ville USA have haft friere spil og specielt i Den Tredje Ver
Det er denne Nord-Syd konflikt, jeg vil behandle i denne artikel. den ville meget da have set anderledes ud. Sovjets støtte til Vietnam
Først vil jeg se lidt nærmere på hvorledes de forskydninger, der i de var af væsentlig betydning for krigens udfald og hvad deraf fulgte.
senere år er sket i magtforholdene i verden, vil påvirke udviklingen. Sovjets geopolitiske styrke har lagt en dæmper på Israels ambitioner
Dernæst vil jeg prøve -mere konkret -at se på hvilken strategi i Mellemøsten. Det er tvivlsomt, om Castros Cuba ville have overle
Vesten kan tænkes at ville føre i konfrontationen med den fattige vet amerikanske invasionsforsøg og blokader uden sovjetiske garan
verden. Endelig vil jeg beskæftige mig med de muligheder, Den tier. Og det er vel også utænkeligt, at cubanerne kunne have støttet
Tredje Verdens bevægelser har for at ændre den nuværende ver Angola mod den sydafrikanske invasion i 1978, hvis ikke Sovjet
densorden, idet jeg vil prøve at drage nogle erfaringer fra 70' ernes havde haft en afbalancerende rolle i forhold til USA. Og havde
og 80'ernes konfrontationer. Jeg vil koncentrere mig om det politiske Namibia i dag været et selvstændigt land uden Angola som bagland
niveau og kun helt overfladisk beskæftige mig med de økonomiske for SW APO ? Vist har meget af Sovjets politik over for Den Tredje
strukturer, der ligger bag Nord-Syd konflikten. Disse har jeg beskre Verden i højere grad været dikteret af snævre sovjetiske nationale
vet i tidligere artikler. *1 interesser end af international solidaritet, men magtbalancen mellem
USA og USSR gav dog befrielsesbevægelser og nye stater et vist
manøvrerum.
Hvem har magten ?
Men det kom til at koste Sovjet dyrt at søge at hamle militært op
med USA, samtidig med at man skulle genopbygge landet efter
Udviklingen i Sovjetunionen og Østeuropa de sidste par år har Anden Verdenskrigs ødelæggelser. Sovjet rådede ikke over de
forandret verden. Gamle magtstrukturer smuldrer, nye bygges op. økonomiske og teknologiske ressourcer, som USA var i stand til at
Begivenhederne i Øst har ikke blot afgørende påvirket selve Øst mobilisere. Oprustningen kostede derfor Sovjet langt større sam
Vest forholdet, de rækker videre. Også for forholdet mellem de fundsmæssige ofre, hvilket har påvirket den økonomiske og politi-•
vestlige lande og forholdene i Den Tredje Verden har omvæltnin ske udvikling i landet dybt.
gerne i Øst betydning. Sovjetunionen var simpelthen ikke i stand til at påbegynde den
De magtrelationer, der fremstod efter Anden Verdenskrig, først nye oprustningsbølge, som Reagan tog fat på i midten af 1980' eme
USA's totale dominans, siden konkurrencen mellem USA og Sovjet, med udgangspunkt i nye avancerede missiltyper, stealth-fly og
er under forvandling. rumbaserede våbensystemer. USA var virkelig ved at ruste Sovjet
Sovjetunionens magt og indflydelse er blevet svækket de sidste år, ihjel. Gorbatjov var tvunget til at stå af ræset for at undgå et internt
dels af indre problemer, dels p.g.a. ydre pres. Det gælder natuligvis totalt sammenbrud af Sovjet-økonomien. Det forhold, at Sovjet har
først og fremmest i Østeuropa, men det er også tilfældet i Asien, måttet opgive at følge med USA's våbenteknologiske udvikling, har
Mellemøsten og Afrika. USA har vundet rustningskapløbet og medført en række udenrigspolitiske indrømmelser til USA og flere
dermed kampen om international indflydelse. vil følge i de nærmeste år. USA er således paradoksalt nok i stand til
Der er ikke særlig meget positivt at sige om Breznev-perioden i midlertidigt at øge sin magt i Den Tredje Verden på trods af sin
sovjetisk politik. Den tendens, der var til økonomiske og politiske relative økonomiske svækkelse. Washingtons friere hænder til at
reformer efter Krutchefs kritik af Stalin, stivnede i næsten et kvart agere betyderumiddelbart en indsnævring af Den Tredje Verdens
århundredes konformisme og nepotisme. Men en ting må man manøvremuligheder og mindsker naturligvis tidligere pro-sovjeti-
6 7
stod bag al uro i Den Tredje Verden. Den egentlige- grundlæggende kreditere Breznev for -det var under hans regimente, at Sovjet
årsag til uroen i Den Tredje Verden er udbytning samt social og opnåede en militær ligevægt med USA, som tvang amerikanerne til
national undertrykkelse, og den ændrer Øst-Vest afspændingen ikke at tage hensyn til andet end deres egne interesser. Uden denne
meget ved. Spændingsfeltet mellem Nord og Syd består. balance ville USA have haft friere spil og specielt i Den Tredje Ver
Det er denne Nord-Syd konflikt, jeg vil behandle i denne artikel. den ville meget da have set anderledes ud. Sovjets støtte til Vietnam
Først vil jeg se lidt nærmere på hvorledes de forskydninger, der i de var af væsentlig betydning for krigens udfald og hvad deraf fulgte.
senere år er sket i magtforholdene i verden, vil påvirke udviklingen. Sovjets geopolitiske styrke har lagt en dæmper på Israels ambitioner
Dernæst vil jeg prøve -mere konkret -at se på hvilken strategi i Mellemøsten. Det er tvivlsomt, om Castros Cuba ville have overle
Vesten kan tænkes at ville føre i konfrontationen med den fattige vet amerikanske invasionsforsøg og blokader uden sovjetiske garan
verden. Endelig vil jeg beskæftige mig med de muligheder, Den tier. Og det er vel også utænkeligt, at cubanerne kunne have støttet
Tredje Verdens bevægelser har for at ændre den nuværende ver Angola mod den sydafrikanske invasion i 1978, hvis ikke Sovjet
densorden, idet jeg vil prøve at drage nogle erfaringer fra 70' ernes havde haft en afbalancerende rolle i forhold til USA. Og havde
og 80'ernes konfrontationer. Jeg vil koncentrere mig om det politiske Namibia i dag været et selvstændigt land uden Angola som bagland
niveau og kun helt overfladisk beskæftige mig med de økonomiske for SW APO ? Vist har meget af Sovjets politik over for Den Tredje
strukturer, der ligger bag Nord-Syd konflikten. Disse har jeg beskre Verden i højere grad været dikteret af snævre sovjetiske nationale
vet i tidligere artikler. *1 interesser end af international solidaritet, men magtbalancen mellem
USA og USSR gav dog befrielsesbevægelser og nye stater et vist
manøvrerum.
Hvem har magten ?
Men det kom til at koste Sovjet dyrt at søge at hamle militært op
med USA, samtidig med at man skulle genopbygge landet efter
Udviklingen i Sovjetunionen og Østeuropa de sidste par år har Anden Verdenskrigs ødelæggelser. Sovjet rådede ikke over de
forandret verden. Gamle magtstrukturer smuldrer, nye bygges op. økonomiske og teknologiske ressourcer, som USA var i stand til at
Begivenhederne i Øst har ikke blot afgørende påvirket selve Øst mobilisere. Oprustningen kostede derfor Sovjet langt større sam
Vest forholdet, de rækker videre. Også for forholdet mellem de fundsmæssige ofre, hvilket har påvirket den økonomiske og politi-•
vestlige lande og forholdene i Den Tredje Verden har omvæltnin ske udvikling i landet dybt.
gerne i Øst betydning. Sovjetunionen var simpelthen ikke i stand til at påbegynde den
De magtrelationer, der fremstod efter Anden Verdenskrig, først nye oprustningsbølge, som Reagan tog fat på i midten af 1980' eme
USA's totale dominans, siden konkurrencen mellem USA og Sovjet, med udgangspunkt i nye avancerede missiltyper, stealth-fly og
er under forvandling. rumbaserede våbensystemer. USA var virkelig ved at ruste Sovjet
Sovjetunionens magt og indflydelse er blevet svækket de sidste år, ihjel. Gorbatjov var tvunget til at stå af ræset for at undgå et internt
dels af indre problemer, dels p.g.a. ydre pres. Det gælder natuligvis totalt sammenbrud af Sovjet-økonomien. Det forhold, at Sovjet har
først og fremmest i Østeuropa, men det er også tilfældet i Asien, måttet opgive at følge med USA's våbenteknologiske udvikling, har
Mellemøsten og Afrika. USA har vundet rustningskapløbet og medført en række udenrigspolitiske indrømmelser til USA og flere
dermed kampen om international indflydelse. vil følge i de nærmeste år. USA er således paradoksalt nok i stand til
Der er ikke særlig meget positivt at sige om Breznev-perioden i midlertidigt at øge sin magt i Den Tredje Verden på trods af sin
sovjetisk politik. Den tendens, der var til økonomiske og politiske relative økonomiske svækkelse. Washingtons friere hænder til at
reformer efter Krutchefs kritik af Stalin, stivnede i næsten et kvart agere betyderumiddelbart en indsnævring af Den Tredje Verdens
århundredes konformisme og nepotisme. Men en ting må man manøvremuligheder og mindsker naturligvis tidligere pro-sovjeti-
6 7
~ke bevægelsers og regimers overlevelses-chancer, men det betyder af territorier og hertil kræves først og fremmest militær magt. I dag
ikke nødvendigvis mere stabilitet, velstand og demokrati i Den gælder kampen markedsandele og i denne strid er magtmidlerne
Tredje Verden. ikke kun militære. Teknologisk overlegenhed og konkurrenceevne
USA's svar på Sovjets tilbagetrækning fra Afghanistan og Kabul kan også erobre markeder og give politisk indflydelse.
regeringens forhandlingstilbud har været øget militær støtte til de I de første årtier efter Anden Verdenskrig var USA såvel økono
afghanske oprørsgrupper. USA's reaktion på Vietnams tilbagetræk misk som militært helt dominerende i verden. Siden har USA's
ning fra Cambodia har indtil for ganske nylig været støtte til Khmer økonomiske styrke været dalende. I 1945 stod USA for 75% af ver
Rouge, som nu atter er i stand til at husere i det hårdt prøvede land. dens industri-produktion, i dag udgør den mindre end 25%. I
USA's blodige invasion i Panama og etableringen af et klientregime i 1950'e me herskede USA over verdensmarkedet, i dag er EF's andel
landet, deres opbygning af militære baser i Honduras, Guatamala, af verdenshandlen større end USA's. De amerikanske regeringer har
Peru og Columbia samt deres støtte til regimer som det i en lang årrække haft et underskud på statsbudgettet og siden 1982 ·
salvadoranske, truer med at gøre hele regionen til en såkaldt "1av har USA haft underskud på sin handelsbalance. USA er i dag det
intensiv" krigszone. Og senest gav Iraqs invasion af Kuwait USA land i verden med den højeste udlandsgæld. Dollarens værdi holdes
lejlighed til at etablere sig massivt i Mellemøsten, og dermed gen ikke længere oppe af guldreserver eller tillid til den amerikanske
indtræde i rollen som politimand for at holde øje med uvestens økonomis formåen, men af japanske og tyske støtte-opkøb. Opkøb
olie", Iran, kurdere, palæstinensere og anden arabisk nationalisme. de foretager af angst for, at de enorme valutabeholdninger de i
Medens Sovjet søger at finde nye veje i sin udenrigspolitik, er forvejen har i dollars ikke skal miste i værdi.
USA i fuld gang med at konsolidere sin sejr i våbenkapløbet. Det Stater behøver ikke kun en militærstrategi, men også en
amerikanske militærbudget for 89/ 90 var rekord-stort, nye missil forskningsstrategi, en landbrugs-, og handelsstrategi, hvis de skal
typer udvikles, atomslagstyrken moderniseres, der bliver bygget en øge deres vækst og markedsandel. I dette spil synes Japan og EF i de
flåde af de nye ekstremt kostbare stealth-fly og udviklingen af de senere år at være mere succesfulde end USA.
rumbaserede våben fortsætter. Der er ikke tale om, at USA søger en På det finansielle område har Japan allerede overtaget USA's
balance med USSR på et lavere niveau, men at USA atter etablerer gamle førerposition. Japan har verdens største valutareserve på op
en militær overlegenhed visa vis Sovjet. Selv om truslen om en mod 500 milliarder dollars - et spejlbillede af USA's underskud på
atomkrig således midlertidigt er rykket i baggrunden, så synes en handelsbalancen. Så sent som i 1980 var de tre største banker i
mere retfærdig og fredelig verden ikke at være rykket nærmere for verden amerikanske. I dag har de ikke en blandt de 20 største, Japan
Latinamerikas, Afrikas og Asiens befolkning. har 15. Japans BNP udgør endnu kun 2/3 af USA's, men Japan
investerer mere end dobbelt så meget pr. capita som USA. Hvis
denne udvikling fortsætter" vil Japan have overhalet USA før
Magt er mange ting.
årtusindskiftet. I 1966 producerede USA 52% af verdens biler, Japan
1 %. I 1988 var USA's andel faldet til 20%, Japans steget til 23%
Selv om magtforholdene således overfladisk set kunne ligne (Europa 34%). Hvad angår bileksport står Japan alene for 36% af det
1950'emes- med USA som hele verdens politibetjent-så er alt ikke internationale marked, USA blot 12%. Inden for
ved det gamle. Bag al isenkrammet er USAs økonomiske magt underholdningselektronik er japanerne helt suveræne, de er tilmed
dalende. Magt er som bekendt ikke kun af militær art Magt kan begyndt at investere i det, som man putter i maskinerne. Sony købte
også være økonomisk formåen, teknologi, rådighed over natur sidste år Hollywoods førende selskab Columbia Film for 4.,3m illiar
ressourcer, et befolkningsmæssigt potentiale osv. Under der dollars og CBS Records -verdens største musikforlag -for 2
kolonialismen knyttede rigdom og magt sig i høj grad til beherskelse milliarder til stor fortrydelse for den amerikanske offentlighed. Det
8 9
~ke bevægelsers og regimers overlevelses-chancer, men det betyder af territorier og hertil kræves først og fremmest militær magt. I dag
ikke nødvendigvis mere stabilitet, velstand og demokrati i Den gælder kampen markedsandele og i denne strid er magtmidlerne
Tredje Verden. ikke kun militære. Teknologisk overlegenhed og konkurrenceevne
USA's svar på Sovjets tilbagetrækning fra Afghanistan og Kabul kan også erobre markeder og give politisk indflydelse.
regeringens forhandlingstilbud har været øget militær støtte til de I de første årtier efter Anden Verdenskrig var USA såvel økono
afghanske oprørsgrupper. USA's reaktion på Vietnams tilbagetræk misk som militært helt dominerende i verden. Siden har USA's
ning fra Cambodia har indtil for ganske nylig været støtte til Khmer økonomiske styrke været dalende. I 1945 stod USA for 75% af ver
Rouge, som nu atter er i stand til at husere i det hårdt prøvede land. dens industri-produktion, i dag udgør den mindre end 25%. I
USA's blodige invasion i Panama og etableringen af et klientregime i 1950'e me herskede USA over verdensmarkedet, i dag er EF's andel
landet, deres opbygning af militære baser i Honduras, Guatamala, af verdenshandlen større end USA's. De amerikanske regeringer har
Peru og Columbia samt deres støtte til regimer som det i en lang årrække haft et underskud på statsbudgettet og siden 1982 ·
salvadoranske, truer med at gøre hele regionen til en såkaldt "1av har USA haft underskud på sin handelsbalance. USA er i dag det
intensiv" krigszone. Og senest gav Iraqs invasion af Kuwait USA land i verden med den højeste udlandsgæld. Dollarens værdi holdes
lejlighed til at etablere sig massivt i Mellemøsten, og dermed gen ikke længere oppe af guldreserver eller tillid til den amerikanske
indtræde i rollen som politimand for at holde øje med uvestens økonomis formåen, men af japanske og tyske støtte-opkøb. Opkøb
olie", Iran, kurdere, palæstinensere og anden arabisk nationalisme. de foretager af angst for, at de enorme valutabeholdninger de i
Medens Sovjet søger at finde nye veje i sin udenrigspolitik, er forvejen har i dollars ikke skal miste i værdi.
USA i fuld gang med at konsolidere sin sejr i våbenkapløbet. Det Stater behøver ikke kun en militærstrategi, men også en
amerikanske militærbudget for 89/ 90 var rekord-stort, nye missil forskningsstrategi, en landbrugs-, og handelsstrategi, hvis de skal
typer udvikles, atomslagstyrken moderniseres, der bliver bygget en øge deres vækst og markedsandel. I dette spil synes Japan og EF i de
flåde af de nye ekstremt kostbare stealth-fly og udviklingen af de senere år at være mere succesfulde end USA.
rumbaserede våben fortsætter. Der er ikke tale om, at USA søger en På det finansielle område har Japan allerede overtaget USA's
balance med USSR på et lavere niveau, men at USA atter etablerer gamle førerposition. Japan har verdens største valutareserve på op
en militær overlegenhed visa vis Sovjet. Selv om truslen om en mod 500 milliarder dollars - et spejlbillede af USA's underskud på
atomkrig således midlertidigt er rykket i baggrunden, så synes en handelsbalancen. Så sent som i 1980 var de tre største banker i
mere retfærdig og fredelig verden ikke at være rykket nærmere for verden amerikanske. I dag har de ikke en blandt de 20 største, Japan
Latinamerikas, Afrikas og Asiens befolkning. har 15. Japans BNP udgør endnu kun 2/3 af USA's, men Japan
investerer mere end dobbelt så meget pr. capita som USA. Hvis
denne udvikling fortsætter" vil Japan have overhalet USA før
Magt er mange ting.
årtusindskiftet. I 1966 producerede USA 52% af verdens biler, Japan
1 %. I 1988 var USA's andel faldet til 20%, Japans steget til 23%
Selv om magtforholdene således overfladisk set kunne ligne (Europa 34%). Hvad angår bileksport står Japan alene for 36% af det
1950'emes- med USA som hele verdens politibetjent-så er alt ikke internationale marked, USA blot 12%. Inden for
ved det gamle. Bag al isenkrammet er USAs økonomiske magt underholdningselektronik er japanerne helt suveræne, de er tilmed
dalende. Magt er som bekendt ikke kun af militær art Magt kan begyndt at investere i det, som man putter i maskinerne. Sony købte
også være økonomisk formåen, teknologi, rådighed over natur sidste år Hollywoods førende selskab Columbia Film for 4.,3m illiar
ressourcer, et befolkningsmæssigt potentiale osv. Under der dollars og CBS Records -verdens største musikforlag -for 2
kolonialismen knyttede rigdom og magt sig i høj grad til beherskelse milliarder til stor fortrydelse for den amerikanske offentlighed. Det
8 9
