Table Of ContentD A N S K
B I O G R A F I S K L E X I K O N ,
rU X lG E O M F A T I ENDE
NORGE FOR TIDSRUMMET 1537— 1814.
UDGIVET
AF
C. F. B R I C K A ,
III. B I N D .
BRANDT-CLAVUS.
KJØBENHAVN.
OZLDEHDÅLSEE BOGHANDELS POBLAG (F. HEGEL & SØN).
ORÆliES BOCTKYKKERl.
1S89
Brandt, Carl Joakim, f. 1817, Præst og Forfatter. Han blev
født i Nyborg 15. Avg. 1817; hans Forældre vare Kjøbmand og russisk
Vicekonsul Rasmus Peter B. og Louise Esther f. Boesen. Efter ai
have tilbragt flere Aar i Huset hos sin Morfader, Provst J. F.
Boesen, kora han i Nyborg Skole, og der fra blev han dimitteret
1835. Farten over Store Bælt traf han sammen med L. N.
Helveg, og med ham sluttede han et Venskab, der satte Frugt i
et langt og betydningsfuldt Samarbejde. B. valgte det theologiske
Studium, og som Student var han i nogle Aar Huslærer hos Pro
fessor, Konferensraad Koldenip-Rosenvinge; 1841 blev han theologisk
Kandidat. 2 Aar senere blev han Lærer ved Waisenhuset, og i
denne Stilling virkede han o. 10 Aar.' 1845 agtede han Dorothea
liOuise Elisabeth Henningsen (f i88i), Datter af Urtekræmmer
F. P. H., og samme Aar (5. Okt.) begyndte han i Forbindelse med
sin Svoger R. T. Fenger Udgivelsen af Ugebladet «Dansk Kirke
tidende», som han senere, med Undtagelse af Præstetiden paa
Landet, har udgivet dels ene, dels i Forening med andre (foruden
Fenger L. Helveg, O. J. SadoHn og Fr. Nielsen). I Kandidat-
aarene syslede han desuden med kirke- og litteraturhistoriske Studier,
og 1851 foretog han med ofientlig Understøttelse en Rejse til
Stockholm og Upsala for at benytte de derværende gammeldanske
Haandskrifter. 1848 var han Medstifter af Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie, af hvis Bestyrelse han i mange Aar var Medlem, og
1853 deltog han i Stiftelsen af den danske Forening. 1856 blev
han Forstander for Grundtvigs Højskole paa Marienlyst, 18O0 ud-
næ^^ltes han til Sognepræst i Rønnebæk og Olstrup, og som saadan
var han (1868— 69) Medlem af den sidste Kirkekommission. 1872
blev han Grundtvigs Efterfølger som Præst ved Vartov, og i denne
Stilling har han virket siden.
Daiuk biogr. Lex. 111. Jan. SS89. I
Brandt, Carl yoak.
B. har været en af de betydeligste Talsmænd for Grundtvigs
Kirke- og Skoletanker, og han har paa Møder og ved mangfoldige
Bidrag til Litteraturen, især i »Dansk Kirketidende», ført den
Grundtvigske Retnings Sag. Som Præst ]>aa J.andet og i Hoved
staden har han samlet en stor Kreds om sin Prædikestol, og flere
af hans Salmer, dels originale («Vær stille, HJærte, bi paa Gud»),
dels oversatte, ere bievne Menighedens Ejendom. En Bibelhistorie
(»Bibelsk Billedbog med Fortællinger*, 5. Opl. 1877), Ledetraad
i den kristelige Børnelærdom og hans »Legender* (3. Opl. 1887)
have fundet en stor Udbredelse og megen Paa.skjønnelse. Ogsaa
som Præst har han fortsat sine historiske Studier, og flere værdi
fulde Arbejder bære Vidne baade om hans Samlerflid og hans
Fremstillingsgaver. Han har udgivet »Lucidarius* (1849), en
»Gammeldansk Læ.sebog» (1857), et Udvalg af »Ældre danske
Digtere* (I, 1862), »Dansk Klosterlæsning* (1865), »Romantisk
Digtning fra Middelalderen* 1869— 77) og, til Dels sammen
med R. T. Fenger, 5 Hind af Christiem Pedersens danske Skrifter.
Paa Grundlag af sine omfattende Samlinger til Christiem Pedersens
Levned udarbejdede han en udførlig Monografi »om Lundekanniken
Chr. Pedersen og hans Skrifter* (1882), som indeholder flere nye og
værdifulde Oplysninger til Reformationstidens Litteratur- og Kirke
historie. Den Del af Litteraturen, som han med størst Kjærlighed
har gjennempløjet, er dog Salmedigtningen. Sammen med L. Helveg
udgav han (1846— 47) »Den danske Salmedigtning* i 2 Bind, et
betydningsfuldt Arbejde, som ikke blot indeholder en Anthologi af
danske Salmer lige fra Middelalderen til vore Dage, deriblandt
mange forhen utrykte, men tillige Bidrag til en dansk Salmehistorie
og biografiske Oplysninger om Salmedigterne. Senere har han givet
en Skildring af »vore danske Kirkesalmebøger fra Reformationen til
Nutiden« (1886) og en udførlig Levnedstegning af Salmedigteren Hans
Christensen Sthen, ledsaget af et Udvalg af Sthens Salmer og aande-
lige Rim (1888). B.s udstrakte Kjendskab til den danske Salmedigtning
er ogsaa kommet Menigheden til gode derved, at ban har været
Medlem af det Udvalg, der udarbejdede Tillægget til Roskilde
Konvents Salmebog (1873), og af det, som udgav Forslaget til en
ny »Salmebog for Kirke og Hjem* (1885, gjennemset 1888), ligesom
han ogsaa har føjet flere l'illæg dl Grundtvigs »Festsalmer*, der
af ham blev omordnet dl »N. F. S. Grundtvigs Kirkesalmebog*.
Ersiew, Forf. Lex. Elvius, Danmarlo; Præstehist. 1869— 84 S. 297.
Fr. Nielsen.
Bran^f Chr.
Brandt, Christian, 1733— 80, Historiker, født 30. Juni 1733 i
Odense; Faderen, Peder Jensen B., var første Kateket, senere Klokker,
ved St. Knuds Kirke, Moderen hed Birgitte Margrethe f. Møller.
Student 1753, filos. Exam. 1755, kort efter Baccalaureus. Opholdt
sig i Odense og studerede der, kom 1758 til Kjøbenhavn, hvor
han hørte Forelæsninger over Theologi og orientalske Sprog; han
tog ingen Embedsexamcn. 1760 Famulus ved Universitetsbiblio-
theket, 1762 Famulus ved Kongens Bibliothek, 1769 Formand for
Studenterne paa Regensen, død 25. Juni 1780. De mange Excerpter
og Samlinger fra hans Haand, der bevares i det store kgl. Biblio-
theks Haandskriftsamling, vidne om hans store Flid og omfattende,
men spredte litterære Interesser. Han udgav' paa ny 1760 i 4to
«Joh. Jaspari Epithalamium in nuptias Francisci Lotharingi et
Christinæ Danicæ 1541» med en Indledning om Forfatteren; ellers
haves trykt fra hans Haand et «Udkast til Dr. og Prof. Jørgen
'fyge Holms Levnedsbeskrivelse* i Lorcks «Fortges. Nachrichten
vom Zustande der Wiss.* II og nogle Antegnelser til Grifienfelds
Historie i Suhms «Nye Saml. til den danske Historie* lU. Han
havde samlet til et Skrift om Pestepidemierne og Pesthusene i
Kjøbenhavn og disses Litteratur, men der udkom kun (efter hans
Død?) Bogen: «Kjobenhavnske Pesthus-Historie og forberedende
Afhandling om St. Jørgens Hospitaler eller Spedalsk Huse og
Syge, St. Hanses Hospital og Claudi Rossets Stiftelse*, alene
indeholdende Aftryk af Dokumenter.
B.s avtobi(^r. Notits i Langebeks Excerpter i Kg). Utb)., Nr. 218.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Qftr. Bruun,
Brandt, Christian, 1735— ^^^5’ Kancellipræsident, nedstammede
fra den ndfr. nævnte Overrentemester Peter Brandt. Hans For-
ældre vare Konferensraad Carl B., Kabinetssekretær og Kasserer
hos Dronning Sophie Magdalene, og Else f. Berregaard, Datter af
Konferensraad Chr. B. Den ndfr. nævnte, langt mere omtalte
Enevold B. var hans yngre Broder. Faderen døde, medens han
endnu var et lille Barn, og Moderen ægtede siden Gehejme-
konfcrensraad, Baron Sohlenthal, Administrator for Grevskabet
Rantzau. I Følge B.s Byrd og hans Stiffaders Forbindelser laa
Embedsbanen aaben for ham. Som en ung Mand af fin Familie
blev han i8 Aar gammel Hofjunker (1753) og 3 Aar senere
Kammerjunker. Han var ej heller mere end 24 Aar gammel, da
han blev Kommitteret i General-Landøkonomi- og Kommerce-
Brandt, Chr.
kollegiet, og senere avancerede ban jævnt opad baade i Embeder
og Titler. Han blev Landfoged i Delmenhorst 1764, fik Kon*
ferensraads Titel og Rang 1767 og naaede 1768 at faa det samme
Embede, hans Stifiader havde beklædt, nemlig som Administrator
over Grevskabet Rantzau. Efter at han ogsaa i samme Aar havde
faaet Kammerherrenøglen, var bleven Ridder af Uanebrog 1776 og
Gehejmeraad 1784, blev han i dette sidste Aar som første Deputeret
stillet i Spidsen for det vestindisk-guineiske Rente- og Toldkammer;
4 Aar senere udnævntes han til Forstander for Herlufsholm Skole
og Opdragelsesanstalt og blev i samme Aar Direktør i danske
Kancelli, hvormed han det følgende Aar forbandt det at være
Direktør i Missionskollegiet og Waisenhuset (1789), ligesom han ogsaa
blev sat i Spidsen for Vallø Stift som den ene af dettes Pro
viserer. Endelig fik han 28. Nov. 1789 den høje Stilling at blive
Præsident i danske Kancelli, hvortil han ved A. P. Bemstorffs
Død (1797) føjede det at faa Sæde i Konseillet. Da han efter-
haanden var bleven stærkt tunghør, og Aarene ogsaa paa anden
Maade tyngede ham, tog han i Okt. 1799 Afsked fra samtlige sine
Statsembeder og flyttede snart efter ned paa Herlufsholm, som han
var vedbleven at være Forstander for. Som en Anerkjendelse af hans
lange Embedsvirksomhed blev der ved hans Afskedigelse givet
ham Rang med Riddere af Elefanten. Grev Joachim Godske Moltke,
der havde været hans Medprovisor paa Vallø, fik ham (1803) til
at blive sin Kollega ogsaa som Kurator for Vemmetofte Kloster;
men allerede to Aar derefter døde han (ili. Marts 1805). Dagen
efter at han var bleven Kammerherre, havde han (15. 1768)
holdt Bryllup med Regitze Kirstine Skeel (f. 2. Juni 1746 f Dec.
1806), et Ægteskab, der dog blev barnløst.
Hverken i det ydre eller i det indre havde B. den ringeste
Lighed med Broderen Enevold B. Hans Styrke var Paalidelighed
og en vis solid Dygtighed; men stort mere end en brugbar Embeds
mand har han næppe været, og det var vistnok meget fornuftigt
af ham som Kancellipræsident ganske at rette sig efter Christian
Colbjømsen, der den Gang var Generalprokurør. En af. hans
undergivne (Justitsraad J. Giide) har i nogle haandskrevne Op
tegnelser skildret ham som en uegennyttig, gnmdærlig Mand, der
havde gode Kundskaber, var Bogelsker, saare venlig og tillige
godgjørende.
Persooalhist. Tidsskr. 2. R. II, 184 ff. Hobn.
Brandt, Ckr. ^
Brandt, Christian, f. 18x5, Musikdirektør. Han er født i
Aalborg 28. Okt. 1815 og er Søn af en Sergeant i 2. jyske Regiment,
i hvilket han selv blev ansat som Spillemand 1827. 1842 blev han
udkommanderet med Fregatten «Thetis» paa et Togt til Middel
havet som Dirigent for det ombordværende lille Musikkorps. I
1846 blev han engageret som Musikdirektør ved Langes rejsende
Skuospillerselskab og har, indtil han 1886 trak sig tilbage til Privat
livet, altsaa i 40 Aar, utrættelig virket som Syngeinstruktør og
Musikdirigent ved Kasino (fra 1848) og ved Dagmartheatret (hra
1884). Som Komponist er han ikke optraadt; derimod har han
arrangeret og instrumenteret Musikken til de fleste Vaudeviller og
Operetter, som i denne lange Række af Aar have udgjort Kasinos
Repertoire. 1 1837 ægtede han Ida Sophie Margarethe Sønderskov,
og 1866 blev han benaadet med 'l'itel af Krigsraad.
Sondagsposten Nr. 541. S. A. E. Hagm,
Brandt, Enevold Greve, 1738— 72, Hofmand, var Broder til
ovennævnte Chr. B. (f 1805) og født i Kjøbenhavn. Han blev
efter at have nydt privat Undervisning Student ved Kjøben
havns Universitet og studerede Jura her. Kun 17 Aar gammel
blev han Hofjunker, hvorefter han i nogen 'lid studerede ved
Sorø Akademi. Han bestod her (Sept. 1756) Examen med Ære.
Det saa ud, som om han vilde gaa Embedsvejen, i det han (1759)
blev Assessor auscultans i Højesteret og 1764 Assessor i denne
Ret. Imidlertid havde han (1760) faaet Kammerjunkertitel. Efter-
haanden valgte han at gjøre Karriere ved Hoffet; men han tørnede
her sammen med Christian VlPs Yndling Holck og dristede sig
endog til at tilskrive Kongen et Brev, hvori han i lige Grad
angreb sin Rival og roste sig selv (2. Maj 1768). Svaret derpaa
var en Ordre fra Kongen om at forlade Kjøbenhavn inden 24
Timer og de kongelige Stater i I.^bet af 8 Dage, det blev forbudt
ham mere at vise sig i dem. Under Kongens snart paafølgende
Udenlandsrejse skaffede han sig dog Adgang til ham i Paris, og
han maa snart efter være bleven taget til Naade igjen. 1 det
mindste blev han (Juli 1769) udnævnt til Kammerherre og fik kort
derefter Sæde i den oldenborgske Regering.
Allerede tidligere havde han gjort Struensees Bekjendtskab,
og da denne stræbte at gjøre sig til Herre over Christian Vil,
mente han at kunne faa Gavn af B., og han introducerede ham
derfor i Sommeren 1770 hos Kongen paa Gottorp. Ved denne
Brandly Enevæld.
Lejlighed skal Holck være bleven meget ubehagelig berørt ved
hans Komme og have lagt dette saaledes for Dagen, at B. udbrød
til ham: «Hr. Greve, jeg tror. De er bange for Spøgelser* (les
spectres). tNej ingenlunde,* svarede Holck; «men Jeg har Afsky
for Gjengangere* (les révenants). Han havde Grund dertil, da
han nu blev fjærnet, og B. ved Struensees Ophøjelse i den følgende
Tid kom til at indtage den ypperste Plads blandt Kongens nær*
meste Omgivelser. Foruden det Hver\^ at holde den allerede
aandssvækkede Christian VII med Selskab blev det overdraget
han) under Titel af Directeur des spectacles at styre Hoftheatret
og det kongelige Theater, han hk Overtilsyn med den kongelige
Malerisamling og Kunstkammeret, og omsider (Nov. 1771) udnævntes
han til Grand maltre de la garderobe, hvorved der bl. a. over
droges ham Opsyn med alle de Betjente, der havde at gjøre med
Kongens personlige Opvartning. Han havde imidlertid ogsaa været
en af de første, der bleve dekorerede med den i .\nledning af
Kongens Fødselsdag (29. Jan. 1771) oprettede Mathildeorden, og
30. Sept. 1771 ophøjedes han samtidig med Stniensee i Greve
standen.
B. var et ubetydeligt Menneske, der hverken fortjente den
Lykke, han gjorde, eller den forsmædelige Lod, som til sidst blev
ham til Del. Han var styg, men maa have haft en vis J.æthed ved
at bevæge sig i Verden. Var han end fri for store Laster, saa
gjør han et frastødende Indtryk ved den Letførdighed, der prægede
hans Færd, og ved den Lavhed,- hvormed han for at opnaa en i
ydre Henseende glimrende Stilling lod sig overdrage det Hverv
af Stniensee at have Tilsyn med Kongen. Der paahviler haro en
stor Del af Ansvaret for den usømmelige 'l'one, der i den Siruen-
seeske Tid herskede ved Hoffet; han var med ved de utilbørlige
Tilsidesættelser, der vistes Kongens Broder, Arveprins Frederik,
i det han lod denne fjæme fra den kongelige Loge i Theatret;
det var uanstændigt, at han lod sig udbetale ikke mindre end
60000 Rdl. af den kongelige Partikulærkasse; men mest forarges
man over den Hensynsløshed, med hvilken han behandlede Kongen.
Var det end sikkert en lidet misundelsesværdig Lod at holde
denne med Selskab, saa skyldte han ham ydre Ærbødighed, og intet
kan undskylde den Frækhed af ham, i Anledning af en fornærmelig
Udtalelse af Kongen, at prygle denne. Det var saa meget mere
utilgiveligt, som det ikke skete i Hidsighed, men med Overlæg
efter Aftale med Stniensee som en Slags Afstraffelse.
Brandt, Entvold.
7
Hvor meget man end kan fristes til at opfatte B. og Struensee
som et Par sammensvorne, var Forholdet imellem dem alt for
grundet paa Egoisme til længe at kunne blive godt. I et bittert
Brev til Struensee (Efteraaret 1771) klagede B. over den ned
værdigende Rolle, han selv spillede, og sagde Struensee højst
ubehagelige Sandheder om den Vilkaarlighed og det Despoti, han
udøvede. Han var taabelig udelikat nok til med det samme at an
tyde, at han vilde blive tilfreds, hvis Struensee skaifede ham — Grev
skabet Rantzau i Holsten. Der er ogsaa al Sandsynlighed for, at B.
har haft Planer om at deltage i Skridt til at styrte Struensee. Det
kom imidlertid til at gaa anderledes, da han selv tillige med denne
blev Offer for den Sammensværgelse, der førte til begges Fængsling
17. Jan. 1772. Med sin vante Letsindighed synes han i Fængselet ikke
at have anet, hvad Anklagerne imod ham kunde bringe over hans
Hoved. Blød og let bevægelig, som han var, lod han sig imidlertid let
paavirke i kristelig Retning af Holmens Provst Hee, da denne besøgte
t ham i Fængselet, og efter at Dødsdommen var fældet (25. April
1772), besteg han sammen med Struensee som en angergiven
Kristen Skafottet (28. April). Den barbariske Dødsdom var ens
for dem begge, i det først den højre Haand, saa Hovedet huggedes
af dem, hvorefter deres Lig sattes paa Stejle; men han hk det
Fortrin, at Henrettelsen kom til at begynde med ham. En saadan
Straf var monstrøs i Forhold til, hvad han havde gjort sig skyldig
i, og Stampe, der selv havde haft Sæde iblandt Dommerne, fandt
det oprørende, at Dommen var bleven stadfæstet af Statsraadet og
Kongen. Maaske havde det personlige Had, denne følte mod B.,
sin l^el i, at Straffen ikke blev formildet. — B. var ugift.
E. Hohn.
Brandt, Frederik, 1632— 91, Præst. Faderen, Nicolai B.,
var først Hofpræst hos Hertug Hans den yngre og blev derefter
1612 Præst i Egen paa Als, hvor han ægtede sin Formands Datter,
Margrethe Conradi. F. B.. deres yngste og 9. Søn, blev født i
Egen 13. Avg. 1632 og opkaldtes efter Hertug Frederik af Holsten-
Nordborg, som stod Fadder til ham. Sin Skolegang begyndte
han i Sønderborg, kom senere, som det synes, en kort Tid i
Odense Skole (?), men udgik fra Gymnasiet i Stettin, hvor han
havde studeret i 3 Aar, og hvorfra han indskreves som Student i
Wittenberg. Efter at have besøgt forskjellige tyske Universiteter
rejste han hjem og opholdt sig derpaa en kort Tid i Sorø, maaske
Brandt, Frtd.
som Hovmester for en Adelsjunker. 1653 lod han sig indskrive
ved Kjøbenhavns Universitet^ hvor han 1654 tog theologisk Examen.
Derefter var han en Tid Hovmester hos Jørgen Schults Søn, den
senere Stiftamtmand Did. Schult, og medens han opholdt sig hos
ham i Fyn, iraadte han i Forhold til Henning Valkendorf paa
Glorup, ved hvis Død (1658) han skrev et dansk 'l'rostedigt til
dennes Enke, den holstenske Adelsfrue Margrethe Blome. Dette
lille Digt maa, naar man tager Hensyn til Tidspunktet, hvorpaa
det fremkom, fremhæves som en mærkelig Fremtoning i dansk
Digtekunst fra det 17. Aarhundrede. Ikke blot udmærker det sig
ved en ualmindelig formel Færdighed i Behandlingen af det danske
Sprog, men frembyder tillige mere Aand og Flugt i Tanker og
Billeder end nogen anden samtidig Digtning her hjemme. I For-
aaret 1658 blev han af Margrethe Blome kaldet til Sognepræst i
Svindinge ved Glorup. 1676 blev han Hofpræst hos Enkedronning
Sophie Amalie og Sognepræst i Nykjøbing og Systofte, og 1677
udnævntes han til Provst over Falster Sønderherred. Samme Aar ^
disputerede han for Magistergraden, men fik dog, uvist af hvilken
Grund, først Graden tildelt 1690. Han var 4 Gange gift: i. med
Anna Lorensen fra Sønderborg (f *663), 2. med Sophie Elisabeth
Kehefeldt (f 1667), Datter af Superintendent R. i Slesvig, 3. med
Anna Riisbrich (f 1687), 4. med Agnete Portoan. Med sine 3
første Hustruer havde han 15 Høm. Den sidste, der overlevede
ham, bragte ham ingen Børn, men en betydelig F'ormue. B. døde
22. April 1691. Han var en af Landets rigeste Præster og efter
lod sig et Bibliothek paa 3000 Bind, 330 Kobberstik og en stor
Samling Mønter og ^sjældne Rariteter®. Som religiøs Forfatter
staar B. højt. Han forenede en dyb religiøs Følelse med en
alsidig Dannelse. De samme Fortrin, som udmærke hans oven
nævnte Trøstedigt, fremtræde ogsaa i flere af hans andre religiøse
Digte, især i hans Oversættelse af den 84. Salme og i hans «Mi-
nutiæ piarum cogitationum, et Hundrede enfoldige Sprog og Vers*
(1682). Men størst Fortjeneste har han dog af at have. oversat
Kingos Morgen- og Aftensalmer paa Tysk (1685).
Moller, Cimbria lit. I, 65. Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personal-
HUt. I, 11 ff. II, 298 iT. J. Paludan, Renaissancebevsegelsen i Danmarks Lite-
ratur S. 176. 26$ f. 5. M. GjeUerup,
Brandt, Johan Christopher, — 1737, Bogtrykker og Avis
udgiver, en Hamborger, etablerede sig i Kjøbenhavn 1717, blev
1726 Kronprinsens Hofbogtrykker. Han trykte mest Viser, Flyve-
